Anmeldelse af Blood From The Mummy´s Tomb

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Blood From The Mummy´s Tomb mandag den 9/12 – 2024. Blood From The Mummy´s Tomb er en film fra det engelske filmselskab Hammer. Man kan læse lidt om Hammers historie her: The Hammer Legacy –Hammer Films . Jeg holder af de Hammer horrorfilm jeg har set før jeg så denne. Bl.a. Horror Of Dracula fra 1958 og Captain Kronos: Vampire Hunter fra 1974. Hammerfilm har en genkendelig farvelægning, som jeg godt kan lide. Spørgsmålet er så om Blood From The Mummy´s Tomb kan måle sig med disse film. Og jeg vil svare at det er tæt på.

Filmen handler om at en ægyptisk dronning hvis præsteskab vender sig imod hende og søger at myrde hende. Man ser dette i starten af filmen.  Men hun rådner ikke i sin sarkofag og arkæologer finder den og tager den til England. Og så begynder der at ske ting og sager. Og spørgsmålet er om man kan stoppe dronningen.  Dronningen er ikke i bandager som en mumie ellers plejer at være. Det overnaturlige element er at dronningens sjæl søger at vende tilbage til kroppen. Og så er der visse astrologiske og parapsykologiske elementer i handlingen. Så vidt handlingen i filmen.

Filmen er baseret på en af Bram Stokers historie The Jewel Of Seven Stars. Bram Stoker er jo mest kendt for romanen om Dracula. Jeg har ikke læst Jewel Of Seven Stars, men denne filmatisering er ikke helt så god som historien om Dracula. Hverken diverse filmatiseringer eller romanen om Dracula. Selv om den er ret god. Skuespillet er tilfredsstillende og farvelægningen er som den skal være til en Hammerfilm. Det er med andre lidt svært at sætte ord på hvad der ikke var så godt ved filmen, men jeg synes ikke filmen var lige så spændende som f.eks. Dracula. Eller Captain Kronos for den sags skyld. Måske går der ganske enkelt for lang tid før dronningen kommer tilbage. Og der på den måde kommer gang i handlingen. Jeg vil således give filmen 6 stjerner ud af 10.

 

Instruktører: Seth Holt og Michael Carreras. Ifølge IMDb så døde Seth Holt før filmen var færdig og Carreras måtte gøre den færdig.

Medvirkende: Valerie Leon, Andrew Keir, James Villiers m.fl.

Udgivelsesår: 1971

Land: UK

Anmeldelse af Ringenes Herre: Krigen om Rohan aka The Lord Of The Rings: The War Of The Rohirrim

 

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg har ikke noget aktualitetsprincip her på bloggen. Men i dag søndag den 8/12 - 2024 var jeg var i biografen til forpremiere til animationsfilmen Ringenes Herre: Krigen om Rohan. Jeg er fan af bøgerne og Peter Jacksons filmatisering, selv om den ikke er fejlfri. Så jeg var spændt på at se denne animationsfilm. Om den levede op til forventningerne vender jeg tilbage til.   

Der var en der introducerede filmen. Han kunne oplyse at handlingen foregår omkring 183 år (hvis jeg husker rigtigt) før handlingen i Ringenes Herre trilogien. Dog kan hjemmesiden Moovy.dk oplyse at handlingen foregår ca. 250 år før begivenhederne i trilogien: Film-nyhed:Ny "Ringenes herre"-film er på vej . Hvad det rigtige tal er ved jeg ikke. Jeg mener ikke det præcise tal blev oplyst i filmen, men jeg kan huske forkert.  Og han sagde, den bygger på appendikserne i det sidste bind af Ringenes Herre, Kongen vender tilbage (The Return Of The King). I filmen oplyses det, at den bygger på karakterer skabt af J.R.R Tolkien.

Filmen handler om at der er dårligt forhold mellem en fyrste (jeg har glemt navnet) og kongen af Rohan, Helm Hammerhand. Det kulminerer da Helms datter, Héra, nægter at indgå ægteskab med fyrstens søn Wulf (hvis jeg husker navnet rigtigt). Og så sker der begivenheder som jeg ikke vil referere her, da det er svært at gøre uden at spoile. Disse begivenheder er spændende efter min mening. Og det er godt at der er en stærk kvindelig hovedperson.

Filmen formår således at underholde. Men jeg synes ikke trods det, at filmen er fremragende. Dens problem er for mig er tegningerne i filmen, der ikke rammer den rigtige stil, så man kommer i den rette stemning.  Og det er ret vigtigt, synes jeg. Så filmen levede ikke helt op til mine forventninger.  Man kan kunne med fordel have kigget nærmere på Peter Jacksons Ringenes Herre trilogi og hvordan dens stil er. Trilogien rammer nemlig en bedre stil, der bedre passer til Ringenes Herre. Men alt i alt en underholdende film. Jeg vil således give filmen 6 stjerner ud af 10.

Instruktion:  Kenji Kamiyama

Medvirkende (stemmer): Brian Cox, Gaia Wise, Mirtanda Otto m.fl.

Udgivelsesår: 2024

Lande: USA, New Zealand, Japan

Anmeldelse af Joker: folie à deux

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i biografen her den 4 december 2024 at se Joker: folie à deux. Jeg har ikke set etteren, så jeg kan ikke sammenligne de to film. Men som jeg har forstået det, blev den ikke nogen succes, som etteren blev det. Og det synes jeg er lidt uretfærdigt. For jeg synes ikke Joker: folie à deux er en dårlig film. Selv om den også, men ikke kun er en musical. Jeg er ikke så glad for musicals.  Den er også et retssalsdrama og en psykologisk skildring af Arthur Fleck/Jokeren. Og det lykkes den med, synes jeg. Filmen er ikke kedelig, men er underholdende hele vejen.

Joker: folie à deux handler om retssagen mod Jokeren og hans liv i fængslet, hvor han møder Lee som siger hun elsker ham. Og ind i mellem ser man så musikalske indslag. De virker godt nok i handlingen, da de er udtryk for fantasier og måske drømme hos Arthur Fleck. I de scener som foregår i den virkelige verden bliver der ikke sunget. Filmen begynder som tegnefilm og den viser godt filmens tema om hvor vidt Jokeren er sindssyg eller ej. Og på den måde er den en god indledning til filmen.

Jokerens forsvarer vil nemlig gerne have at Arthur Fleck bliver erklæret sindssyg, mens anklageren fastholder at Arthur ikke er sindssyg. Og hvordan udfaldet af sagen bliver og hvordan filmen slutter vil jeg ikke afsløre her. Endvidere er der megen opmærksomhed i filmen om retssagen mod Jokeren. Og hvor folk ser Jokeren som en slags oprører mod det uretfærdige i samfundet. Udenfor retslokalet er der folk der er sminket som Jokeren. Historien er på den måde tilfredsstillende. Og det er skuespillet også.  Filmen fungerer fint som portræt af Arthur Fleck/Jokeren. Og filmen er i mindre grad knyttet til superhelteuniverset. Om det er godt eller ej er vel en smagssag. Men da jeg godt kan lide superhelte, så jeg gerne at man beholdt en (større) forbindelse til dette univers.  Og de måtte gerne have portrætteret Jokeren som en der kommer med gode vittigheder i stedet for som i filmen, dårlige. Man har taget Jokerens styrke som figur væk fra ham ved at gøre ham som en der kommer med dårlige jokes. Og det er min eneste indvending mod filmen. Og det gør jeg giver den 8 stjerner ud af 10.

 

Instruktion: Todd Phillips  

Medvirkende: Joaquin Phoenix, Lady Gaga, Catherine Keener m.fl.

Lande: USA, Canada

Udgivelsesår: 2024

Anmeldelse af Ufofilmen -The Movie - The end is near the beginning

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Der er udkommet en amatørfilm, der ligger på hjemmesiden http://www.ufofilmen.dk/. Det er en science fiction komedie. Filmen hedder Ufo filmen -The Movie - The end is near the beginning. Der er to versioner af filmen. En version på ca. 40 minutter. Og en på ca. 59 minutter. Jeg vil anbefale at man ser den længere version, da der er scener i den længere version af filmen, der giver mere mening end i den kortere version. Og det skal siges at filmen har engelske undertekster.

I filmen følger vi den "paranormale efterforsker" Fox Duke og Maas Saari. De skal forhindre at en formskifter, Ghenne, vil ødelægge universet og skabe et nyt univers.  Og hvordan det går skal ikke afsløres her. 

Men hvordan er filmen så? Den er fin underholdning, men man kunne have arbejdet mere med manuskriptet, da filmen ellers ifølge opslag på facebook været 10 år om at blive lavet. Jeg kan ikke nævne et eksempel  på mangel i manuskriptet uden at spoile. Så det gør jeg ikke. Men dem der har lavet filmen, har  visuelt er gode idéer, omend det selvfølgelig ville være bedre hvis filmen havde haft et større budget. Og film er først og fremmest et visuelt medie, så det at film er et visuelt medie, tæller for mig, når jeg skal anmelde en film.  Og filmens tone som sådan er let, men det er ikke sådan at man griner meget når man ser den. Fox Duke for eksempel er en karikatur og fungerer som en sådan. Men filmen er også mærkelig og den er ikke for alle. Men historien passer godt til længden af filmen. Og historien er afrundet på tifredstillende vis. Så jeg vil anbefale at man ser filmen. Og filmen kan som sagt ses her: http://www.ufofilmen.dk/player.html

Instruktion: Mads Lilkær

Medvirkende: Thomas Heino Hansen, Henrik Abildhauge Pedersen, Thomas Udomrat Hostrup m.fl.

Udgivelsesår: 2024

Land: Danmark 

Anmeldelse af Døden kommer til middag

 

Skrevet af Jóannes á Stykki 

Jeg var i Valby Kino her den 9 november for at se Døden kommer til middag, instrueret af Erik Balling.  

Døden kommer til middag er som titlen antyder en krimi. Filmen handler om at en forfatter af kriminalromaner, Peter Sander, løber tør for benzin og tager hen til det nærmeste hus. Han går ind i huset og der finder han et lig. Han begynder at gå rundt i huset og der bliver skudt. Han bliver skubbet ned ad nogle trapper og mister bevidstheden. Han vågner op i en seng og politiet vil gerne snakke med ham, men tror ikke på at han blev skubbet og at manden han så var myrdet. Han skal af hensyn til helbredet ligge i sengen et par dage. Men han prøver at finde ud af hvem morderen er. Og hvordan det går skal ikke afsløres her.  

Her skal det bare siges, at krimiplottet er godt og tilfredsstillende. Og skuespillet er godt. Og filmen er underholdende, synes jeg, i modsætning til hvad Bo Tao Michaëlis mener i Filmmagasinet Ekko. Her skriver han at Døden kommer til middag er kedelig (Link til Bos artikel her: Erik Balling - Filmmagasinet Ekko )  

Filmen er filmet i sort/hvid og det er ganske udmærket. Det underbygger ligesom mystikken. Der nogle ting der trækker lidt ned og det er at der er en dreng, der hjælper Peter Sander at opklare forbrydelsen. Der fungerer knapt så godt, synes jeg. Men heldigvis fylder det ikke så meget igen.  

Så alt i alt en god og underholdende film. Jeg vil give den 7 stjerner ud af 10.  

Instruktion: Erik Balling 

Medvirkende: Poul Reichardt, Helle Virkner, Birgitte Federspiel 

Udgivelsesår: 1964 

Land: Danmark 

 

 

Omtale af Venom: The Last Dance

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i biografen her den 2 november 2024 og se Venom: The Last Dance, som er den tredje film med i filmserien om Venom.

Jeg synes godt om Venom filmene og spørgsmålet er om jeg synes at den nye film holder standarden og det synes jeg den gør. Den er bestået.

Det er svært at sige noget om filmens handling uden at spoile, så jeg vil ikke sige så meget om handlingen i filmen. Men jeg vil dog sige, at den handler om at en skurk fra Venoms hjemplanet har sendt nogen uhyrer eller hvad man skal kalde dem, for at slå Venom og hans artsfæller ihjel. Skurken leder efter noget der kan befri ham. Hvad det er skal ikke afsløres her. Og hvordan det hele udvikler sig med de monstre, skal heller ikke afsløres her.

Men filmen har sjove optrin og er generelt underholdende at se. Plottet er ret godt og skuespillet er godt. Specielt er Tom Hardy god som Eddie.

Nu er Venom en skurk i Spider-Man universet. Og spørgsmålet er om man savner Spider-Man i denne film eller i de andre Venom film. Men det synes jeg ikke at man gør. Venom kan sagtens klare sig uden Spider-Man.

Venom får i skrivende stund 6,2 i rating på IMDb og jeg er ret enig i den rating. Jeg vil give den 6,5 stjerner ud af 10.

Instruktør: Kelly Marcel

Medvirkende: Tom Hardy, Chiwetel Ejiofor, Juno Temple m.fl.

Lande:  USA, UK, Canada

Udgivelsesår: 2024

Anmeldelse af Häxan aka Witchcraft Through The Ages

 

Advarsel: Indeholder lettere spoilers

 

 

 

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf her denne Halloween aften, 31 oktober 2024 og se Häxan aka Witchcraft Through The Ages. Det var den forkortede version fra 1968 med forfatteren William S. Burroughs som fortæller, der blev vist. Den viste version var bearbejdet og forkortet af Antony Balch, som kendte William Burroughs. Og Antony Balch lavede vist film selv.

Jack fra Husets Biograf introducerede filmen. Han sagde blandt andet, at filmens instruktør var hård mod skuespillerne i filmen, ligesom Hitchcock var det.

Jack sagde, at en skuespiller blev nødt til at sidde fastspændt i måske 8 timer og da man i filmen ser at hun har det dårligt, så er det reelt nok. Han sagde også at det svenske firma der lavede filmen gik konkurs. Vist nok fordi filmen floppede og havde et stort budget på to millioner kroner. Jack sagde at filmen virkede chokerende, da den udkom.

Jack diskuterede også hvilken genre filmen tilhører. Og nævnte bl.a. horror. Og her er jeg enig.  Jeg synes at Häxan er en horrorfilm. Men den er også essayistisk.

Filmen starter med at forklare det middelalderlige verdensbillede med Burroughs som fortæller. Så fortsætter vi med forskellige små historier, bl.a. om en ældre kvinde som bliver anmeldt for hekseri til inkvisitionen og som under tortur indrømmer de mest underlige ting. Og man ser endvidere en nonne komme under satans påvirkning.

Om filmen er mere sammenhængende hvis man ser den originale version, ved jeg ikke. Jeg har ikke set originalversionen. Men det er klart en tematisk sammenhæng mellem historierne eller hvad man skal kalde det, da alle har hekseri og hekseforfølgelse som tema. Filmen slutter af med at fortælle om nutiden (altså i start 1920´erne) og hvordan overtro også var fremme dengang og hvordan psykiatrien blev benyttet til at undertrykke kvinder ved at kalde dem hysteriske og med den begrundelse indespærre dem.

Häxan er således en kritik af kvindeundertrykkelse og overtro, som jeg forstår den. Og det er jo godt nok. Og ellers så synes jeg at William Burroughs er fremragende som fortæller i filmen.   

Filmen var således god og jeg vil give denne version et 8 tal.

Instruktør: Benjamin Christensen

Medvirkende: Benjamin Christensen, Elisabeth Christensen, Astrid Holm m.fl.  

Udgivelsesår 1922 (Bearbejdet version 1968)

Land: Sverige (Måske med en god vilje Danmark)

Anmeldelse af Interstellar

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i biografen for at se Christopher Nolans film Interstellar den 27 september. Det er lidt tid siden, men her kommer så en anmeldelse af filmen.

Christopher Nolan har efter min mening kun lavet to vellykkede film og det er Batman Begins og Oppenheimer (Link til anmeldelse af Oppenheimer: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Oppenheimer (filmarogbokur.blogspot.com)) . Jeg har dog ikke set alle han har lavet.

Jeg anmeldte Tenet (link til anmeldelse af Tenet: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Kort anmeldelse af Tenet (filmarogbokur.blogspot.com) ) og skrev at nogle af Nolans film kan være lidt tunge i det. Det gælder f.eks. Inception. Det synes jeg stadig. Inception er kun næstbedst, desværre.

Men hvordan er Interstellar så? Den er efter min mening Nolans dårligste film. Den er rigtig dårlig.

Interstellar handler kort om at Joseph Cooper skal flyve med nogen andre til en anden planet fordi jorden er ved at være ubeboelig. Jorden er ved at være ubeboelig på grund af problemer med tyngdekraften der blandt andet forårsager sandstorme, afgrøder der dør og andre ting, der gør jorden ubeboelig for mennesker. Og så er der også noget mystisk med et spøgelse på Josephs datters værelse. Hvordan det går med rejsen til den anden planet skal ikke afsløres her. Interstellar er fortalt meget mere lineært end flere andre andre af Nolans film f.eks. Oppenheimer og Inception.  

Men jeg vil gerne afsløre at det mystiske spøgelse er ham selv, der sender beskeder til datteren. Beskeder om at han ikke skal tage af sted. Dette er fuldstændig mærkeligt, da der i starten af filmen kommer beskeder fra samme ”spøgelse” (ham selv!) som giver placeringen på en hemmelig NASA base, hvor han bliver bedt om at rejse af sted. Hvorfor dog sende beskeder til sig selv om at blive og samtidig sende beskeder om hvor placeringen af NASA basen er?  Og sådan er der flere problemer med filmen. Jeg kan ikke sige så meget om dem, uden at spoile for meget.  

Filmen er således en dårlig b film med et større budget. Jeg må sige en gang til, at den er ikke så dårlig at den er god. Den er bare dårlig. Den er dog ikke så langtrukken og kedelig i handlingen, mens man ser filmen; det er nok det forhold at filmen er fortalt lineært at den ikke er så tung og kedelig. Det er ikke dårligt at have en non-lineær handling. Det har Nolan selv bevist med Oppenheimer. Det ville det bare være i det her tilfælde, da jeg synes at hvis en non lineær handling skal fungere, så må der være gode idéer som handlingen må bygge på. Og de er fraværende i denne film. Og slutningen er også utilfredsstillende.  Historien viser sig bare at være dårlig. Den har en dårlig præmis og det er ufatteligt at den har 8,7 i rating på IMDb.

Jeg vil således give Interstellar 4 stjerner ud af 10. Den får 4 stjerner for at den trods alt formår at man holder opmærksomheden igennem filmen. Og er lidt spændt på hvordan rejsen går. Men den indfrier ikke disse forventninger.  

Instruktion: Christopher Nolan

Medvirkende: Matthew McConaughey, Michael Caine, Matt Damon m.fl.

Lande: USA, UK, Canada

Udgivelsesår: 2014 

Link til anmeldelse af Da Flop skulle male Mona Lisa

 

Link til anmeldelse i Himmelskibet.dk af:  Da Flop skulle male Mona Lisa:

Flip og Flop nr. 35: Da Flop skulle male Mona Lisa | Himmelskibet

Anmeldelse af The Human Monster aka The Dark Eyes of London

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var her den 8 september i Husets Biograf og se tre film. Jeg anmeldte den ene film her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Mars attacks the world aka Raketskibet (filmarogbokur.blogspot.com). Jeg anmelder her en film mere, nemlig The Human Monster aka The Dark Eyes Of London. Det er Edgar Wallace, der har skrevet romanforlægget som filmen bygger på. Edgar Wallace skrev manuskript til den første King Kong film. Wallace var også en produktiv forfatter af romaner, Han skrev ifølge Wikipedia i alt 170 romaner.

Handlingen i The Human Monster er meget kort den, at Scotland Yard finder lig åen Thames. Scotland Yard begynder at efterforske sagen. Og hvordan det går vil jeg ikke afsløre her. Det er let at komme til at spoile, hvis jeg siger mere om handlingen. Krimiplottet er nemlig sådan, synes jeg, at man regner store dele af det ret hurtigt ud, når man ser filmen. Jeg læste romanforlægget for nogle år siden og husker ikke at krimiplottet var så nemt at regne ud, da jeg læste romanen.

Men selv om filmen har et krimiplot, der er relativt nemt at regne ud, så er filmen ret god. Den er stemningsfyldt og bestemt ikke kedelig. Og har en stænk af horror og lidt af thrilleren, som virker godt. Jeg husker ikke at horrorelementet var særlig udtalt i romanen.  Og det er horrorelementet, der gør at filmen er god. Bela Lugosi har en rolle i filmen og han spiller den godt, synes jeg.

Helt bestemt en film der kan anbefales, på trods af det lidt tynde kriminalistiske plot.

Karakter: 7 stjerner ud af 10

Instruktør: Walter Summers

Medvirkende: Bela Lugosi, Hugh Williams, Greta Gynt m.fl.

Land: UK

Udgivelsesår: 1939

 

 

Anmeldelse af Mars attacks the world aka Raketskibet

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var her den 8 september og se tre film. Jeg vil her anmelde den første. Jeg anmelder måske de to andre senere.

Den første var Mars attacks the world fra 1938. Mars attacks the world er den første Flash Gordon/Jens Lyn film, der blev lavet. Fire år efter tegneserien om Jens Lyn begyndte.

Jeg har før anmeldt Jens Lyn filmen fra 1980 her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Flash Gordon aka Jens Lyn (filmarogbokur.blogspot.com).  Der er ligheder mellem filmen fra 1980 og den fra 1938. Og der er forskelle.  Ligheden er i historien. At ligesom i filmen fra 1980, så angriber Kejser Ming jorden, med katastrofer til følge. Og at Jens Lyn og andre flyver afsted i en raket for at kæmpe imod Kejser Ming. Men i Mars attacks the world kommer angrebet ikke fra planeten Mongo, hvor Kejser Ming er hersker, som Jens Lyn og de andre tror. Men som titlen siger, fra Mars. Det viser sig, at Kejser Ming har allieret sig med dronningen af Mars, Azura, Og hvordan kampen mod Kejser Ming og dronning Azura ender, vil jeg ikke afsløre her.  

Forskellen mellem de to film er, at Mars attacks the world ikke har den humor som er i filmen fra 1980. Men den tager sig selv seriøst. Og det er sådan set udmærket.

 Og den er i sort/hvid og kan ikke rigtig måle sig visuelt med filmen fra 1980; som er en meget flot film visuelt.     

Men ellers er den underholdende, synes jeg. Skuespillet er som det skal være og historien er også som den skal være. Dog savner jeg lidt humor i filmen. Man kan godt have valgt at have en stænk humor i, selv om de har valgt at lave en film med en seriøs tone.  Og den er også rimeligt kort (68 minutter) hvilket også er det som historien kan bære, synes jeg. Så det er jo godt nok.

Jeg vil give Mars attacks the world 5 stjerner ud af 10 på en almindelig skala og 7 på en kitschskala.

 

Instruktører: Ford Beebe og Robert F. Hill

Medvirkende: Buster Crabbe, Jean Rogers, Charles Middleton m.fl.

Udgivelsesår: 1938

Land: USA

Anmeldelse af The fearless vampire killers aka Dance of the vampires aka Vampyernes nat

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf torsdag den 5 september at se The fearless vampire killers, der er instrueret af Roman Polanski.  I modsætning til de film af ham jeg har set f.eks. Rosemary´s baby, The tenant og The ninth gate er The fearless vampire killers en (horror)komedie. Dog mere komedie end horror, synes jeg.

The fearless vampire killers handler om en lidt distræt professor Abronsius og hans følgesvend Alfred, der rider gennem Transsylvanien i1800 tallet (går jeg ud fra) for at jagte vampyrer. Det er koldt og de holder i en lille by for at få varmen igen. De lægger mærke til at der hænger hvidløg i hotellet de overnatter i og er således klar over at der nok er vampyrer, men ingen vil tale om det. Sarah, hotelejerens datter kidnappes af den Dracula agtige Greve von Krolock. Det sætter gang i begivenhederne og Abronsius og Alfred vil redde Sarah fra Krolock og tilintetgøre Krolock. Og hvordan det går skal ikke afsløres her.  

The fearless vampire killers var sjov, men det er ikke sådan at man (jeg) grinede hele tiden. Men den var en fin parodi på historien om Dracula. Og den var underholdende.   Og her rejste Krolock bare ikke nogen steder, som Dracula gør i romanen. Krolock holder sig åbenbart til den landsby, som ligger tæt ved hans slot. Skuespillet var godt, særligt var Ferdy Mayne god som Krolock. Hvis man skal sammenligne med andre vampyrkomedier, så er der Love at first bite fra 1979  og fra 2023 Renfield, en vampyrtand bedre end The fearless vampire killers. Vamps fra 2012 er lige så god i min bog som The fearless vampire killers.

Så jeg vil være enig med IMDb og give The fearless vampire killers 7 stjerner ud af 10.

Omtale af Hard Ticket To Hawaii

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var den 30 august 2024 i Husets Biograf  til Bad Movie Club og se to film. Den ene var Miami Connection (den har anmeldt her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Miami Connection aka Against The Ninja (filmarogbokur.blogspot.com) ).

Den anden var Hard Ticket To Hawaii. Hard Ticket To Hawaii handler kort om at to kvinder fra The Agency får fat i nogle diamanter som bliver smuglet til Hawaii og dem vil bagmanden have fat i. Og hvordan det ender skal ikke afsløres her. Endvidere optræder der en slange i filmen, som er farlig. Og den skal jo også fanges.

Mere vil jeg ikke sige om denne b-films handling. Skuespillet er ikke forstyrrende dårligt. Og den er underholdende at se. Filmen tager ikke sig selv alvorligt. Der refereres herligt til James Bond i filmen og en af kvinderne siger, at det der sker i James Bond film er fantasi, mens det der sker i denne film er virkelighed! 

Hard Ticket To Hawaii er således en film som er værd at se.

Jeg vil give den 7 på en kitchskala, mens den får 4 på en almindelig kvalitetsskala-

 

Instruktør: Andy Sidaris

Medvirkende: Ronn Moss, Dona Speir, Hope Marie Carlton m.fl.

Land: USA

Udgivelsesår: 1987

Anmeldelse af Miami Connection aka Against The Ninja

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf den 30 august til Bad Movie Club og se to film. Den ene vil jeg anmelde her og det var Miami Connection. Den anden film var Hard Ticket To Hawaii og den anmelder jeg senere.

Miami Connection handler om et rock (?) band som har overtaget chancen på et et spillested fra et andet band og det er de sure over. Og så kommer de op at slås. Og så er noget narkotikasalg med nogle ninjaer involveret og derfor flere slåskampe. Det her rock band træner nemlig også Tae Kwondo. Hvordan det hele slutter skal ikke afsløres her.

Miami Connection er en (relativt) dårlig film, men den er underholdende med sine slåskampe. Det er derfor jeg skriver relativt. Skuespillet er set værre, men historien  er (selvfølgelig) ikke særligt god. Der mangler ligesom noget historie. Det kunne være, hvis der var gjort mere ud af den narkotikahandel. Og det kunne have gjort historien bedre.

Filmen fik ifølge Wikipedia en ret dårlig modtagelse de den kom, men den er senere blevet en kultfilm. Og det kan man delvist forstå. Men der mangler måske nogen (ufrivilligt) morsomme onelinere for at være en bedre kultfilm, synes jeg. Men slåskampene kan opveje de manglende oneliners. Mere har som sådan ikke at sige om filmen. Den får hele 5,6 på IMDb, så der er nogen der kan lide den. Jeg vil give 4 ud af 10 stjerner på en almindelig kvalitetskala. Og 7 på en kitschskala.

 

Instruktører: Woo-sang Park og Y.K. Kim

Medvirkende: Y.K. Kim, Vincent Hirsch, Joseph Diamand

Udgivelsesår: 1987

Land: USA

Link til anmeldelse af Alien: Romulus

 

Link til anmeldelse af Alien: Romulus på Himmelskibet.dk: Alien: Romulus | Himmelskibet

Anmeldelse af Time Traveller aka Toki o kakeru shôjo

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg så Time Traveller her i aften den 12/8 – 2024 og det er en japansk science fiction film. Science fiction, fordi det er som titlen siger er en tidsrejsefilm, men den handler lige så meget om kærlighed og ellers filmens univers ikke mærkværdiggjort på anden måde end at tidsrejser er mulige. Se længere nede i teksten en mere uddybende forklaring af begrebet mærkværdiggjort.

Filmen handler om pigen Akira som rejser tilbage i tiden; fordi hendes mor er udsat for et trafikuheld. Hun vågner kort op og beder hende rejse tilbage i tiden til 1972 og aflevere en besked til Ryota Mizorogi, som hun var forelsket i. Akira rejser i stedet til 1974 på grund af at huns husker forkert. Og hvordan det går hende i året 1974 og om hun kommer tilbage vil jeg ikke afsløre her.

Filmen er lidt for lang efter min mening og historien har lidt af det klassiske i tidrejsehistorier og film, det med at vi ikke må ændre i historien. Men hvorfor skulle vi ikke kunne ændre i historien? Jeg synes vi bør bestræbe os på at lave samfundet bedre og deraf følger altså forandringer. Om vi tager dem i nutiden eller i fortiden kan vel komme ud på et. Men ellers er skuespillet i filmen fint, det gælder især Riisa Naka, som spiller Akari. Men historien kunne have været strammet lidt op, synes jeg.

Så jeg vil give den 6 stjerner ud af 10

Mærkværdigjort: på engelsk cognitive estrangement som er et begreb science fiction teoretikeren Darko Suvin er ophavet til. Det henviser et novum, som han kalder det og som er en maskine eller andet som ændrer vores måde at se verden og/eller samfundet på: Det betyder at teksten er mærkværdiggjort. At den verden som teksten eller her, filmen, er ændret indenfor det som kunne tænkes at være videnskabeligt muligt. Modsat fantasy genren, som ikke er funderet i videnskab. Og hvor der optræder magi, drager og andre ting som ikke er mulige ifølge det videnskabelige verdensbillede. Men at tidsrejser hører under science fiction skyldes nok genrehistoriske årsager, snarere end tidsrejser er mulige, hvilket er meget tvivlsomt.  Hvis du vil vide mere om begrebet mærkværdigjorthed, så læs evt.her: Cognitive estrangement - Oxford Reference eller her: What is Cognitive Estrangement? On Science Fiction & Le Guin (ryleyjake.co.uk) Begge link er på engelsk.

 

Instruktør: Masaaki Taniguchi

Medvirkende: Riisa Naka, Akiyoshi Nakao, Munetaka Aoki m.fl.

Udgivelsesår: 2010

Land: Japan

Link til anmeldelse af Borderlands

 

Her er link til min anmeldelse af Borderlands i på Himmelskibet.dk: Borderlands | Himmelskibet

Anmeldelse af Son Of Godzilla aka Kaijū-tō no Kessen: Gojira no Musuko

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var den 1august 2024 til Husets Biografs Open Air Cinema forestilling og så Son Of Godzilla. Godzilla er som bekendt et monster eller kaiju som japanerne vist kalder den. Den første film udkom i 1954. Af Godzilla film har jeg set den første for mange år siden, så den husker jeg ikke så meget af. Jeg har også set Godzilla vs. Mechagodzilla fra 1974, Godzilla Minus One fra 2023 (Læs min anmeldelse af den her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Godzilla Minus One (filmarogbokur.blogspot.com) ). Af Hollywood Godzilla film har jeg set bl.a. Godzilla fra 1998 og Godzilla x King Kong fra 2024 (Læs min anmeldelse af den her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Godzilla x Kong: The new empire (filmarogbokur.blogspot.com).)

Godzilla filmene er generelt gode og underholdende. Hvordan var Son Of Godzilla så? Den var helt ok. Den ligner lidt Godzilla vs. Mechagodzilla i tone og i stil, synes jeg. Son Of Godzilla står til at være en komedie på IMDb.  Det står Godzilla vs. Mechagodzilla ikke til at være.  Men Godzilla vs. Mechagodzilla er, uanset hvad, bedre end Son Of Godzilla.

Son Of Godzilla foregår på en tropisk ø, hvor der er en gruppe videnskabsmænd, som skal lave et eksperiment, for at gøre det muligt at styre vejret. På øen er der bl.a. kæmpeinsekter og et æg som Godzillas søn kommer ud af. Godzilla er således kun adoptivfar til sønnen. Og eksperimentet med at styre vejret går galt.  Og så sker der forskellige ting som ikke skal røbes her.

Det jeg ikke synes er så godt ved filmen er at den kun foregår på denne ø. Og når jeg ser en Godzilla film vil jeg bl.a. også se lidt ødelæggelse af byer. Men det er der ikke så meget af i denne film, fordi den foregår på denne ø. Men ellers er filmen hæderligt lavet. Godzilla og kæmpeinsekterne er godt lavet ud fra tidens standarder, synes jeg.  Selv om de er forældede, set med nutidens øjne. Det generer mig ikke at Son Of Godzilla også er en slags komedie, den er bare ikke så underholdende igen.

Jeg vil således give den 4 stjerner ud af 10 på en almindelig kvalitetsskala og 5 på en kitschskala.

 

Instruktør: Jun Fukuda

Medvirkende: Tadao Takashima, Akira Kubo, Bibari Maeda

Udgivelsesår: 1967

Land: Japan