Anmeldelse af Phase IV

 

Skrevet Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her den 18 december  2022 og så filmen Phase IV. Phase IV giver tanker tilbage til Hitchcocks Fuglene (fra 1963), hvor fugle efter en forstyrrelse, jeg ikke lige kan huske hvad er, begynder at angribe mennesker. Eller Squirm fra 1976 (instrueret af Jeff Lieberman) hvor orme i massevis, efter at komme i forbindelse med elektricitet, begynder at blive ubehagelige.

I Phase IV er det en kosmisk forstyrrelse, der får myrer til at blive intelligente og aggressive. Og de begynder at angribe mennesker og dyr. Vi følger to videnskabsfolk der tager ud i ørkenen for at udforske problemet. De bliver angrebet af myrerne og hvordan det slutter vil jeg ikke røbe her.

Filmen er god og scenerne med myrerne er fantastiske. Det ville have været en rigtig god film, hvis den havde haft mere på hjerte eller et idégrundlag at bygge på. Historien er nok for enkel. Men den underholder.  Og  skuespillet er godt, efter min mening. På IMDb står der bl.a. at filmen er en science-fiction film, men det synes jeg ikke er tilfældet. Der er ikke noget science fiction over filmen efter min mening. Til gengæld får filmen 6,4 på IMDb. Jeg vil give filmen et lidt højere karakter med 7 stjerner ud af 10 på en kitchskala. På en almindelig skala vil jeg give den 5 stjerner ud af 10.  

 

Instruktør: Saul Bass

Medvirkende: Nigel Davenport, Michael Murphy, Lynne Frederick m.fl.

Udgivelsesår: 1974

Lande: United Kingdom og USA

Kort anmeldelse af Black Panther: Wakanda Forever

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i biografen den 13/12 - 2022 og se Black Panther: Wakanda Forever. Filmen starter med at T´Challa dør og Ramonda overtager magten i Wakanda. Wakanda har således mistet sin beskytter. Og derfor ser forskellige andre nationer mulighed for at få fat i metallet vibranium. Og man leder også efter vibranium udenfor Wakanda på havets bund et sted.

Det fører til konflikt med et folk der bor i havet, der ligesom Wakanda, har nydt godt af vibranium. Og det fører også til konflikt mellem Wakanda og folket i havet. Og mere skal der ikke siges om handlingen her.

Filmen er god og i min optik bedre end etteren, Black Panther, som jeg ikke syntes så godt om. Black Panther: Wakanda Forever lever op til de krav der kan stilles til den her type film. Bl.a. en spændende handling og action. Skuespillet er fint i filmen, den er flot og det fungerer. 

Det der bl.a. trækker ned er, synes jeg at man i Wakanda har monarki og ellers holder fast i gammeldags skikke. Dette selv om Wakanda er et udviklet land.

Så en vellykket film. Jeg vil give den 8 stjerner ud af 10 på en kitchskala. På en almindelig kvalitetsskala får den 6 stjerner ud af 10. 

Instruktør: Ryan Coogler

Medvirkende: Letitia Wright, Lupita Nyong´o, Danai Gurira m.fl.

Udgivelsesår: 2022

Land: USA

Kort anmeldelse af The Curious Case Of Bejamin Button

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her til aften 5/12 – 2022 og så The Curious Case Of Benjamin Button. Filmen handler om Benjamin Button som er født som en gammel mand og bliver så kropsligt yngre og yngre til han til sidst dør som et lille barn. Filmen fortæller historien om hans liv og filmen er ikke kedelig selv om den er lidt lang. Men filmens historie kunne være fortalt uden den pudsige præmis. Og jeg har lidt svært ved at se hvad filmen vil fortælle, fordi den sætter ligesom ikke Buttons liv i et eller andet pespektiv. Måske nogen eksistensialistiske perspektiver. På grund af dette vil jeg give filmen 6,5 stjerner ud af 10.  

 

Instruktør: David Fincher

Medvirkende: Brad Pitt, Tilda Swinton, Cate Blanchett m.fl.

Udgivet: 2008

Land: USA   

Kort anmeldelse af Dog Soldiers

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Dog Soldiers her til aften 27/11 - 2022. Kort sagt handler filmen om en gruppe soldater der skal lave en øvelse i Skotlands ødemark. Men efter øvelsen er gået i gang og det hele ser ud til at være som det skal, bliver de angrebet af nogle varulve. Resten af filmen går med at slås mod varulvene og hvordan det går skal ikke afsløres her. Varulvene er intelligente og er ikke den type som er i deres agressive følelsers vold, uden at tænke før de angriber. 

Filmen er fin nok. Den gør det den skal, den underholder. Men handlingen i filmen er for simpel. Og den har for lidt på hjerte. Filmen er lavet så  realistisk som den nu kan og er således  ikke karikeret som f.eks en b - film som Howling II. Men er den så en bedre film end Howling II? Ja, det er den.  Jeg vil give filmen 6,5 stjerner ud af 10 på en almindelig kvalitetsskala.

Instruktør: Neil Marshall

Medvirkende: Sean Pertwee, Kevin McKidd og Emma Cleasby m.fl.

Udgivelsesår: 2002

Land: United Kingdom og Luxembourg

Anmeldelse af Für Elise

 

Skrevet af Jóannes á Stykki 

 

Anmeldereksemplaret har jeg selv betalt 

 

 

Forfatter: A. Silvestri 

Titel: Für Elise 

Udgivet: 2022  

Sidetal: 208 

Forlag: Brændpunkt 

 

 

A. Silvestri har skrevet romanen Für Elise. A. Silvestri debuterede i 2010 med novellesamlingen Køtere dør om vinteren. Siden har han fået udgivet atten bøger i forskellige genrer. Og Für Elise er således hans nittende bog.  

 

Für Elise handler om forfatteren August Fischer. Han møder Elise til en workshop om at skrive. Hun spørger ham hvad han skriver om og August svarer at han skriver om det han ikke kan forstå. Senere tager han til Rumænien for at deltage i en con med horror som tema. I Rumænien møder han Elise igen. Senere meldes hun savnet og derefter tager handlingen fart.

 

Mere skal der ikke siges om handlingen her. Ikke andet, end at romanen har en spændende handling. Man er som læser hele tiden spændt på hvad der kommer til at ske. Og romanen har en passende længde. Der er ikke så vidt jeg kunne læse nogen unødvendige mellemregninger med.  Sproget i romanen er godt og flydende

.  

 Für Elise er tilhører de fantastiske genrer, men lige hvilken genre kan jeg ikke sige. Det er svært for mig at afgøre. Romanen er skrevet i en realistisk stil, indtil det fantastiske indtræffer. Sådan oplever jeg romanen. Så vidt så godt.    

 

Nu kan man diskutere hvor meget indholdet betyder for kvaliteten af en roman. Jørgen Leth har sagt i et interview i Information fra 2016 at ” Sådan er det blevet. Det er meget sværere for mig at gå i gang med en i gåseøjne seriøs roman. En, der er baseret på en livsopfattelse, filosofi eller sådan noget.” 

Det er mit indtryk at A. Silvestri har forsøgt at skrive en seriøs roman.

 

Elise spørger romanens hovedperson forfatteren August hvad han skriver om. Og jeg har lyst til at spørge hvad A. Silvestri skriver om? Skriver han også om det han ikke kan forstå? Jeg sidder og er i tvivl efter endt læsning. Jeg er i tvivl om hvad A. Silvestri vil fortælle mig som læser med romanen. I det her tilfælde har jeg det modsat Jørgen Leth.  Jeg savner et eller andet budskab i romanen. Måske en filosofi, som romanen bygger på. Men måske er det bare mig, der ikke har forstået budskabet i romanen.

 

August fortæller på et tidspunkt i romanen om en research, hvorfor seriemordere gør som de gør. Og sætter ikke de fakta i forbindelse med en filosofi eller livsopfattelse. Er mennesket ondt? Er mennesket syndigt, som kristendommen siger? Eller er det godt? Eller noget fjerde? Det svarer August og dermed romanen ikke på, synes jeg.

 

Så min konklusion er at Für Elise er af de nævnte grunde en knap så god roman, på trods af den er spændende at læse. Hvis jeg skal give en karakter vil jeg give den 6,5 stjerner ud af 10.

 

 

Kort anmeldelse af Slå Først Frede

Jeg så Slå Først, Frede her til aften i Cinemateket. Jacob Wendt Jensen introducerede filmen og sagde bl.a. at Slå Først, Frede er den første film med  Olsen Banden skuespillerne Ove Sprogøe, Poul Bundgaard og Morten Grundwald sammen. Slå Først, Frede er en James Bond parodi.

Den handler om Frede, som i starten af filmen lever fredelig tilværelse og lever af  at sælge spøg og skæmt ting. Men der er en agent ombord som bytter hans kuffert. På grund af kufferten, kommer Frede i kløerne på den onde Dr. Pax´s agenter. Og nogle agenter, som også vil have kufferten forfølger ham. Og på den måde bliver Frede tvunget til at blive hemmelig agent. Mere skal der ikke siges om handlingen her.

Slå Først, Frede er en sjov James Bond parodi, som holder, også i dag. Filmen bliver ikke kedelig og har en passende længde.  Poul Bundgaard er fantastisk som agent Kolick. Ove Sprogøe er også god, men hans skuespil bliver en kende for karikeret i slutningen af filmen.  Skal man give filmen karakter på en almindelig skala, så må den få 4 ud af 10 stjerner. Men på en kitchskala vil jeg give den 8 ud af 10 stjerner.

 

Instruktør: Erik Balling

Medvirkende: Morten Grundwald, Poul Bundgaard, Ove Sprogøe m.fl.

Land: Danmark

Udgivelsesår 1965

Anmeldelse Forbidden Planet

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så klassikeren Forbidden Planet her til aften, 11/11 - 2022. Filmen handler om at United Planets rumskib C 57 D rejser til planeten Altair IV for at finde ud af hvad der er sket med en ekspedition som blev sendt til planeten omkring 20 år tidligere. United Planets rumskib kontakter Dr. Edward Morbieus, som var med ekspeditionen til planeten. Han advarer dem om at lande og vil have til at vende om. De lytter ikke til ham og lander. Det får nogle mindre heldige konsekvenser. Mere vil jeg ikke sige om handlingen. Ikke andet end at Freuds opfattelse af psyken har betydning for filmens videre begivenheder. Freud havde stor udbredelse i det 20 århundrede. Men det er spørgsmålet om Freuds teorier er så udbredte i dag. I hvert fald skriver man i en artikel om Freud fra 2015 på videnskab.dk: ”Men når hun (Lis Møller, lektor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet) mødes med sine forskerkollegaer i dag, er den slet ikke så udbredt. Flere og flere litteraturforskere tager nu i stedet udgangspunkt i hjernevidenskabens og den biologiske videnskabs nyeste opdagelser.” Og videre hedder det: ”I dag er Freuds relevans yderst begrænset. Rent videnskabeligt er der ikke evidens for psykoanalysen. Det er en teori om menneskelig adfærd og psykens opbygning, men efter tusindvis af forsøg, har ingen forskere kunnet bekræfte, at teorierne holder.” ( https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-freuds-psykoanalyse )

Så det freudianske i Forbidden Planet er nok tidstypisk. Men jeg synes ikke det gør så meget. Al kunst er produkt af sin tid.  Forbidden Planet er en god film, om end jeg ikke synes den fortjener topkarakter. Måske kan man sige at det freudianske element trækker en smule ned. Og kønspolitisk er den forældet. Det var så den indholdsmæssige side af sagen. Men filmen er godt fortalt og spændende i sin handling.  Skuespillet er fint, synes jeg. Det er fedt at se Leslie Nielsen (En af mine favoritter i den komiske genre) i en rolle, der ikke er komisk.  Så jeg lander på et 7 tal.

 

Instruktør: Fred M. Wilcox

Medvirkende: Walter Pidgeon, Anne Francis, Leslie Nielsen m. fl.

Udgivelsesår: 1956

Lande: USA, Japan  (Ifølge IMDb)

Anmeldelse af Eiffel

 

Jeg var i biografen for at se Eiffel. Den handler om byggeriet af Eiffeltårnet i Paris. Man ønsker at bygge et tårn på 300 meter til verdensudstillingen i Paris i 100 året for den franske revolution.  Og man laver en konkurrence og Gustave Eiffels firma vinder konkurrencen. I filmen følger man byggeriet af tårnet og de problemer Eiffel støder ind i når tårnet skal bygges. Og der er mange problemer på vejen til at bygge tårnet. Og i filmen ser man disse problemer i glimt. Men ikke hvordan de bliver løst. Eiffel har for eks. folkestemningen imod sig, men man ser ikke rigtig hvad der gør at den vender. Filmmagasinet Ekko skriver i sin anmeldelse af filmen at: ” Først med de franske surrealisters euforiske begejstring for tårnet blev det endelig anerkendt som andet end et jernstøbt makværk”.  Om det er rigtigt ved jeg ikke. Surrealismen kom først frem omkring 1920 ifølge Store Norske Leksikon. Og det virker alt for sent i forhold til at tårnet blev opført i 1889. I filmen bliver tårnet anerkendt, da det står færdigt.

Men ellers er tårnet ikke alene i fokus i filmen. Der er også er en kærlighedshistorie mellem Eiffel og Adrienne Bourgès, som jeg ikke vil komme nærmere ind på. Jeg ved ikke om den er autentisk. Men den er nok mest med fordi dem der har lavet filmen ikke troede at publikum ville synes at historien om tårnet var interessant nok. Det er i min optik en fejl prioritering. Det trækker ned, synes jeg. Historien om tårnet er interessant nok i sig selv. Så min karakter er 6 ud af 10 stjerner.

Instruktør: Martin Bourboulon

Medvirkende: Romain Duris, Emma Mackey, Pierre Deladonchamps m.fl.

Land: Frankrig, Belgien, Tyskland

Udgivelsesår: 2021

Anmeldelse af Demoni

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var søndag til gratisbiografen Laterna Magika den 30/10 i Støberiet på Nørrebro og se den italienske film Demoni eller Demons som den også hedder. Filmen er produceret af Dario Argento, der også har været med til at skrive manuskriptet. Men den kan ikke måle sig med de bedste Argento film, så som Suspiria. Det er Mario Bavas søn, Lamberto, der har instrueret og han kommer sådan set godt fra det, selv om selve filmen kunne være bedre. Han kommer godt fra det på den måde, at filmen er underholdende.

Demons handler i al korthed om en gruppe mennesker, der bliver inviteret til en biografforestillling. Der hænger en maske i biografen, som en af gæsterne selvfølgelig tager på.

Resultatet er at vedkommende bliver til en dæmon. Og vedkommende  smitter  andre, så det spreder sig og det ligner en zombie epidemi. De kan umiddelbart ikke komme ud af biografen og hvordan filmen slutter skal ikke afsløres her. Filmen er lidt meta, da horrorfilmen de ser i biografen, begynder at ligne filmens virkelighed og det fungerer godt, synes jeg. Men historien er ret simpel og  måske lidt forudsigelig og det trækker nok lidt ned.   

Filmen er på en almindelig kvalitetsskala ikke så god, 5 stjerner ud af 10 kunne gå an. Men den var som sagt underholdende og på en kitchskala vil jeg give den 7 stjerner ud af 10. Så jeg synes den kan anbefales hvis man er til 80´er horror.

Og jeg synes at skuespillet er fint nok, mens effekterne kunne være bedre. Men det synes jeg ikke man skal så højt op i. Synes jeg.

Og  musikken var fed. Der var 80´er heavy metal med blandt andre Accept og Mötley Crüe.

Instruktør: Lamberto Bava

Medvirkende: Urbano Barberini, Natasha Hovey, Fiore Argento m. fl.

Udgivelsesår: 1985

Land: Italien

 

IMDb RATING

Anmeldelse af Possession

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her til aften (27/10 – 2022)  og se Possession af Andrzej Zulawski.  Der var en indledning til filmen af Steen Schapiro. Han sagde bl.a. at Zulawski er en polsk intruktør, som havde været igennem en hård skilsmisse før han skrev manuskriptet til Possession. Possession handler netop om en skilsmisse.

Filmen lægger ud med at Marks kone Anna ikke vil have noget med ham at gøre. Hun ønsker at forlade ham. Og hun begynder at opføre sig underligt. Det viser sig at hun har haft en elsker i et års tid. Hun får sig en lejlighed og der er en underlig skabning der, som hun har seksuel omgang med. Mere vil jeg ikke sige om handlingen i filmen. Filmen er meget, hvad skal man sige, intens.  Skuespillerne gør et godt arbejde. Og filmen er god, ingen tvivl om det. Possession får god rating på IMDb nemlig 7,3 og 75 i metascore.  

Men jeg ville ikke give den mere end 7 ud af 10 stjerner.

Possession handler om skilsmisse. Det gør David Cronenbergs The Brood også. Men jeg kan meget bedre lide The Brood, som jeg vil give 10 ud af 10 stjerner. Hvad er det så som trækker lidt ned med Possession? Det er lidt svært at svare på, synes jeg. Den griber mig ikke på samme måde som The Brood. Og jeg bryder mig ikke helt om filmens tone.  Handlingen er spændende nok, det er ikke det. Og filmen er original. Og måske kunne man have set mere til den underlige skabning , som er i Annas lejlighed. Besættelsestemaet er sat lidt i baggrunden i filmen, synes jeg. Om end det er der.

Men alt i alt en god film, som man godt kan anbefale. Den fås på DVD eller Blu- ray på Amazon. 

Instruktør: Andrzej Zulawski

Medvirkende: Isabelle Adjani, Sam Neill, Heinz Bennent m.fl.

Produktionsår: 1981

Land: Frankrig, Vesttyskland

Anmeldelse af The Howling II

 

 Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her til aften (6/10-2022) . Jeg var til deres Bad Movies Club for at se Howling II fra 1985. Den får p.t. kun 3,6 i rating på IMDb. Og den var også virkelig dårlig. Men på en eller anden måde var den underholdende og den tog ikke sig selv seriøst.

For eksempel er der en scene, hvor vores helte skal leje et hotelværelse. Så siger indehaveren at de skal have værelse nummer 666. Hvor vores helt Ben siger, at hotellet næppe har 6 etager og hotellets indehaver står og griner. Se, det er humor.

Ellers handler filmen om Jennys søster er blevet myrdet, men det viser sig at Stefan (spillet af Christopher Lee) ved at hun var en varulv. Han ved at der er mange varulve mellem folk. Og han vil bekæmpe dem.

Her spiller Christopher Lee ”the good guy” ligesom han gjorde i The Devil Rides Out. En film man bør se, efter min mening.  Og han spiller som sædvanligt godt efter min mening, selv om The Howling II er dårlig.

Stefan finder så ud af at Stirba, varulvenes leder, befinder ”in the dark lands”. Det er i Transylvanien, hvor Dracula som bekendt også bor. Der er også noget vampyragtigt over varulvene, fordi nogle af dem er immune overfor sølv og Stefan må stikke dem i hjertet, ligesom hos en vampyr, når man vil tage livet af dem. Om man nu kan sige det om en vampyr.

Vores helte skal så finde Stirba for at slå hende ihjel. Mere vil jeg ikke sige om handlingen.

Men som sagt er det en dårlig film. På en almindelig kvalitetsskala vil jeg give den 4 ud af 10 stjerner. Men på en kitchskala vil jeg solide 8 ud af 10 for god b- films underholdning.

 

 

Howling II.. Your sister is a werewolf

Originaltitel: Howling II: Stirba – Werewolf Bitch

Instruktør: Philippe Mora

Medvirkende: Christopher Lee, Anne McEnroe, Reb Brown

Udgivelsesår: 1985

 

Kort Anmeldelse Top Gun: Maverick

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i biografen den 10/7 – 2022  og så Top Gun: Maverick. Hvis man tager den for hvad den er, så er den fin nok. Et emne som blev berørt i starten af filmen, er automatiseringen af jobs, så der ikke bliver brug for folk, men at kunstig intelligens og robotter overtager mange jobs, bl.a. også piloternes job.

Men Pete ”Maverick” Mitchell vil bevise at piloter kan konkurrere med kunstig intelligens endnu. Og det gør han så.

Og Maverick bliver så indkaldt til en mission i et fjendtligt indstillet land. Men man får ikke at vide hvad er for et land. Det er en mission som er tæt på umulig at gennemføre. Men her drejer det sig om vilje om den kan gennemføres eller ej.

Maverick skal undervise en flok elitepiloter til at gennemføre missionen.

Det er den amerikanske drøm om at man kan nå det man vil, bare man vil det nok og lægger meget arbejde i det, som viser sig i filmens historie. Men selv om jeg er kritisk overfor den amerikanske drøm, fungerer det koncept udmærket i filmens univers, synes jeg. Og hvordan det går med missionen vil jeg ikke afsløre her.

Men flyve og action scenerne er gode i filmen, så jeg synes Top Gun: Maverick er en film der opnår det den vil og set fra det synspunkt er det en vellykket film. Soundvenues anmelder skrev at det er længe siden en actionfilm har føltes så ægte. Og det er jeg enig i. Så alt i alt en seværdig film, selv om den dybest set er et stykke trivialkunst.

 

Kort anmeldelse af Himmelskibet

 

 

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Valby Kino her den 29 maj og se stumfilmen Himmelskibet fra 1918. Himmelskibet er en af de første, hvis ikke den første science fiction film i spillefilmslængde.

Der var en der spillede live til filmen og det fungerede meget godt.  

Himmelskibet handler om at man, bl.a. Avanti Planetaros, gerne vil rejse til Mars for at udforske den. På Mars finder man en civilisation, hvor man er veganere og hvor det er længe siden at man har haft krige og hvor nogen er blevet slået ihjel. På IMDb kalder man det en pacifistisk civilisation.  Men jeg mener ikke at dette ord  bruges i filmen.  

Pianisten, der introducerede filmen, mente at den var en kritik af første verdenskrig. Og det er lyder meget rimeligt. Jeg synes at Mars civilisationen også fungerede som en kritik af vores civilisation.  

Videre sker det bl.a. at Planetaros gifter sig med en kvinde fra Mars og hun kommer med ned til jorden, bl.a. med den hensigt at give visdom fra Mars og udvikle os på samme stadie som Mars civilisationen. Hvad denne visdom ellers gik ud på kommer filmen ikke ind på, bortset fra at man ikke må føre krig og man skal være veganer. Det er således et kritikpunkt at filmen måske mangler et filosofisk eller politisk grundlag, som kunne give filmen mere tyngde. 

Historien er enkelt opbygget, men man keder sig ikke mens man ser filmen. 

Skuespillet fungerer fint kan man sige og skuespillet passer godt til at det er en stumfilm. Filmen forklarer  ikke nærmere hvordan himmelskibet teknisk fungerer og hvilket brændstof de bruger. Men det kan man sagtens tilgive. Og kostumerne til specielt Marsbeboerne er mærkelige og i mine øjne forældede. Men er det en god film? Ja, den er rimelig god. Jeg vil give den et 6,5 stjerner ud af 10. Hvis den havde givet Marsbeboerne et klart grundlag og som kunne fungere som et budskab (med mere tyngde) havde filmen været bedre.

 

Instruktør: Holger Madsen

Medvirkende: Gunnar Tolnæs, Zanny Petersen, Nicolai Neiiendam

Udgivelsesår: 1918

Land: Danmark

Den Forsvundne Gri-Gri

Skriva hevur Jóannes á Stykki

Splint & Co. er ein av mínum yndistekniserium. Hon byrjadi at koma  út í 1938 og tad var Rob-Vel (François Robert Velter) sum skapti seriuna. Í 1946 yvirtók  André Franquin seriuna og hann gavst at tekna seriuna í 1968, og Jean-Claude Fournier  byrjadi at tekna hana í 1969. Hann teknadi hana til 1979.  Hann teknadi 9 album til samans. Fournier dugur, haldi eg, líka gott sum Franquin  at skriva og tekna Splint & Co.  Og tad er eitt Fournier album sum eg fari at umrøda her. 

Albummi er tad sum á donskum eitur Den Forsvundne Gri-Gri. Nú ætli eg ikki at skriva eitt langt referat av albumminum. Men albummi snýr seg í stuttum um at Splint og Kvik fara til Afrika eftir at Splint og Kvik fáa ein gri-gri (forkláring fæst í albumminum hvat ein gri-gri er) frá einum, sum bókstaviliga hvørvur framman eygunum á teimum. Man fær svar uppá gátuna um hví hann hvørvur.  

Í Afrika hendur nógv spennandi, sum eg ikki fari at greida frá her. Eg haldi at lesarin heldur skal lesa albummi. Søgan gevur eitt nøktandi svar uppá gátuna um gri-griin og onnur mystisk ting sum henda. Og søgan er væl skriva,  og hon hevur ein traditionellan bygna, haldi eg. Eisini er søgan humoristisk, sum jú altíd er gott. Men skal man koma vid kritikki, haldi eg, at tad loyniliga blívur lagt fram ov tídliga í søguni og tad tekur eitt sindur av spenninginum. 

Spilint & Co. halda seg ikki til eitt realistiskt univers í hesum albumminum. Eg haldi at Franquin brúkti minni fantasy elementir í sínum søgum enn Fournier ger. Í Den Forsvundne Gri-Gri spælir tad fantastiska, sum ikki er grunda á visind eina centrala rollu.    

Tekningarnar í albumminum eru framúrskarandi. Heilt á stødinum hjá Franquin. 

Hergé, sum teknadi Tintin setti forbod móti at adrir teknarar kundu tekna og skriva  nýggjar Tintin søgur. Splint & Co. hava ikki tad forbodi. Men har er eitt forbod fyri Splint & Co.. Tad er at spirillurin ikki má teknast í teimum seriinum sum komu aftaná at Franquin helt uppat at tekna Splint & Co.. 

Tad er bara gott haldi eg at Splint & Co. kann halda fram. Tad ger at serian ikki doyr. Og tad er gott at tad koma nýggjar søgur.  Men eg haldi tó ikki at Tintin er vid at doyggja. Har koma stødugt nýggjar útgávur av albummunum.  Men tíverri ikki nýggjar søgur.