Skrevet af Jóannes á Stykki
Anmeldereksemplaret har jeg
selv betalt
Forfatter: A. Silvestri
Titel: Für Elise
Udgivet: 2022
Sidetal: 208
Forlag: Brændpunkt
A. Silvestri har skrevet
romanen Für Elise. A. Silvestri
debuterede i 2010 med novellesamlingen Køtere
dør om vinteren. Siden har han fået udgivet atten bøger i forskellige
genrer. Og Für Elise er således hans
nittende bog.
Für Elise handler om forfatteren August
Fischer. Han møder Elise til en workshop om at skrive. Hun spørger ham hvad han
skriver om og August svarer at han skriver om det han ikke kan forstå. Senere
tager han til Rumænien for at deltage i en con med horror som tema. I Rumænien møder
han Elise igen. Senere meldes hun savnet og derefter tager handlingen fart.
Mere skal der ikke siges om handlingen her. Ikke andet, end at romanen har en spændende handling. Man er som læser hele tiden spændt på hvad der kommer til at ske. Og romanen har en passende længde. Der er ikke så vidt jeg kunne læse nogen unødvendige mellemregninger med. Sproget i romanen er godt og flydende
.
Nu kan man diskutere hvor meget
indholdet betyder for kvaliteten af en roman. Jørgen Leth har sagt i et
interview i Information fra 2016 at ” Sådan er det blevet. Det er meget sværere for mig at gå i
gang med en i gåseøjne seriøs roman. En, der er baseret på en livsopfattelse,
filosofi eller sådan noget.”
Det er mit indtryk at A. Silvestri
har forsøgt at skrive en seriøs roman.
Elise spørger romanens
hovedperson forfatteren August hvad han skriver om. Og jeg har lyst til at
spørge hvad A. Silvestri skriver om? Skriver han også om det han ikke kan forstå?
Jeg sidder og er i tvivl efter endt læsning. Jeg er i tvivl om hvad A.
Silvestri vil fortælle mig som læser med romanen. I det her tilfælde har jeg
det modsat Jørgen Leth. Jeg savner et
eller andet budskab i romanen. Måske en filosofi, som romanen bygger på. Men måske
er det bare mig, der ikke har forstået budskabet i romanen.
August fortæller på et
tidspunkt i romanen om en research, hvorfor seriemordere gør som de gør. Og
sætter ikke de fakta i forbindelse med en filosofi eller livsopfattelse. Er
mennesket ondt? Er mennesket syndigt, som kristendommen siger? Eller er det
godt? Eller noget fjerde? Det svarer August og dermed romanen ikke på, synes
jeg.
Så min konklusion er at Für
Elise er af de nævnte grunde en knap så god roman, på trods af den er spændende
at læse. Hvis jeg skal give en karakter vil jeg give den 6,5 stjerner ud af 10.
No comments:
Post a Comment