Thursday, November 30, 2023

Anmeldelse af Zombie 2 aka Woodoo - Rædslernes Grønne Ø aka Zombie Flesh Eaters (Den har måske flere navne jeg ikke kender og har nævnt her?)

 






Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her i aften og se Zombie 2, instrueret af Lucio Fulci.

Jeg har set nogle film af Lucio Fulci. Jeg skal ikke nævne dem alle, blot nævne et par stykker.

I 2020 så jeg til filmfestivalen Faces In The Dark, One On Top Of The Other (Originaltitel: Una sull’altra) fra 1969, der handler om en læge som bliver anklaget for mordet på sin kone, der har astma. Det er en god film, men den indeholder ikke rigtig nogen splattereffekter, som Fulci senere blev kendt for. Jeg ved ikke om jeg er fan af splatterfilm. Eller film der indeholder splattereffekter. Jeg kan kun sige at jeg finder nogle af dem gode og andre ikke så gode.

Et eksempel på en mindre god film der benytter splattereffekten, er netop Fulcis Demonia, fra 1990. Her er der ikke så meget historie som jeg husker det. Det er som om der ikke rigtig er noget plot, men blot nogle fyldscener mellem splattereffekterne. Og den var jeg således ikke så glad for. Men anderledes er det med Zombie 2 (som i øvrigt ikke er en toer, men navnet kommer ifølge Wikipedia af at filmen solgte sig som at være en toer til Dawn Of The Dead, som i Italien vist hed Zombie). Her er der en god historie, og filmen er spændende. Og splattereffekterne underbygger historien og filmen ville faktisk have været svagere uden dem. Synes jeg.

Zombie 2 starter med at der er en tom båd i New York. Kystvagten kommer ombord og finder i første omgang ikke noget, men så kommer en zombie frem og slår den betjent fra kystvagten ihjel. Anne Bowles viser sig at være bådejerens datter og bliver forhørt af politiet. Men ved ikke noget. Hun kommer i forbindelse med journalisten Peter West. De beslutter sig for at finde ud af hvad der er sket med Anne Bowles far. Og hvordan det går vil jeg ikke røbe her.

Jeg synes at splattereffekterne er helt fine, når man tager budgettet i betragtning. Og skuespillerne laver et godt stykke arbejde. Og ifølge wikipedia er kritikerne også blevet mere venligtsindede overfor den. Men blandt fans af horror er den en klassiker. Og det er velfortjent synes jeg.

Jeg vil give filmen 7 stjerner ud af 10 på en almindelig kvalietsskala. Og på en kitch kvalitetsskala vil jeg give den 10 stjerner. Det der gør at jeg ikke giver den et rent 10 tal er at historien mangler lidt dybde om hvordan zombiesygdommen er opstået. Her væver den rundt i forklaringer uden at komme videre. Det er ikke tilfredsstillende at videnskaben ikke kan løse den side af historien bedre i filmen. Men det er så bare min holdning. En bedre forklaring ville give en bedre film.

Instruktion: Lucio Fulci

Medvirkende: Tisa Farrow, Ian McCulloch, Richard Johnson m.fl.

Land: Italien

Udgivelsesår: 1979


Monday, November 13, 2023

Anmeldelse af The Cabin in the Woods

 






Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så horrorfilmen The Cabin in the Woods her 13/11 – 2023.

The Cabin in the Woods dekonstruerer på sin vis horrorgenren og det kan jeg godt lide.

Filmen handler om 5 venner, som tager på en tur i en hytte i skoven. Og hvis man har set horrorfilm, så ved man at den slags ture i hytter i skoven går grueligt galt. Og det gør det også i denne film. Der foregår noget skummelt, som vi som seere er mere informerede om end personerne i filmen. Men de finder hen ad vejen ud af hvad der foregår. Bl.a. andet går de ned i kælderen og finder underlige ting. Bl.a. en dagbog som er uhyggelig. Vi som tilskuere ved ikke det hele. Vi får også ting at vide hen ad vejen. Det fungerer meget godt, at filmens manuskript er skrevet sådan. Men det er ifølge IMDb også Joss Whedon der har været med til at skrive manuskriptet. Joss Whedon er bl.a. kendt for at have skabt den fremragende TV-serie Buffy The Vampire Slayer. Så det er ikke så underligt at manuskriptet er godt. Hans rygte er desværre blakket de senere år bl.a. står der på Wikipedia siden om ham, at han har vist ” "gross, abusive, unprofessional, and completely unacceptable" opførsel overfor folk der lavede Justice League.

Det er svært at skrive nærmere om handlingen uden at spoile, så det vil jeg ikke gøre. Men hele plottet er gengivet på Wikipedia, med spoilere. Så man kan læse der, hvis man vil have et referat af handlingen. Men jeg vil hellere anbefale at man ser filmen.

Hvordan filmen dekonstruerer horrorgenren kan jeg heller ikke komme ind på uden at spoile. Men jeg kan sige jeg ikke synes at dekonstruktionen af horrorgenren er gennemført. Og det synes jeg både er synd og skuffende.

Der er mange andre gode ting at sige om filmen. Bl.a. at skuespillerne leverer gode præstationer. Og specialeffekterne er gode. Og handlingen er spændende.

Jeg kan således godt lide The Cabin in the Woods. Men jeg kan som ikke lide slutningen af filmen, den trækker ned i min bedømmelse af den. Jeg kan alligevel anbefale at man ser den.

På IMDb får den 7,0 og her er jeg enig med IMDb. Jeg giver den 7 stjerner ud af 10. Havde slutningen været anderledes og bedre havde den fået 10 stjerner fra mig.


Instruktion: Drew Goddard

Medvirkende: Kristen Connoly, Chris Hemsworth, Anna Hutchison

Udgivelsesår: 2011

Land: USA og Canada

 


Tuesday, November 7, 2023

Anmeldelse af In The Mouth Of Madness






Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf her den 7/11 – 2023 og se John Carpenter filmen In The Mouth Of Madness.

Filmen har som sådan et enkelt plot. Den starter med at John Trent får besøg på en psykiatrisk afdeling af Dr. Wrenn. Trent fortæller ham sin historie. Trent er i forsikringsbranchen som freelance og får til opgave at finde horrorforfatteren Sutter Cane, som er forsvundet. Det sker fordi forlaget forlanger en erstatning, da Canes ikke har afleveret manuskriptet til sin nyeste roman inden han forsvandt.

Canes bøger gør efter alt at dømme et stort indtryk på læserne af dem. Det vil sige at de begynder at slå folk ihjel. Bl.a. bliver Trent overfaldet af en mand med økse, som har læst Canes bøger. Trent tager opgaven at finde Cane. Og hvordan det går vil jeg ikke afsløre her.

Filmen er ganske fin, selv om jeg ikke synes at den kan måle sig med andre Carpenter film som The Thing (anmeldt på bloggen her:Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af The Thing eller Det Grusomme Udefra (filmarogbokur.blogspot.com))  eller They Live. Idéen med bøger der har en stærk virkning på læserne er god. Og den er ret stemingfyldt. Filmen er nok inspireret af Lovecraft. Og så er der en spydig bemærkning om Stephen King i den.

Men ellers gør skuespillerne det godt, synes jeg. Og effekterne er hæderlige, men forældede i dag. Filmen får p.t. 7,1 på IMDb, men jeg jeg vil nøjes med at give den 6,5 som er lidt lavere. Det gør jeg fordi jeg synes man kunne have arbejdet lidt mere med historien. Uhyggen kommer lidt snigende, men den når ikke et klimaks, som er rigtig uhyggeligt. Og det trækker filmen lidt ned i min vurdering af filmen.  Det er så bare min mening. Måske er jeg bare lidt kræsen. For når jeg søger på anmeldelser af filmen på nettet, kan jeg se at andre er mere positive om filmen end jeg er.

 

 

















Sunday, November 5, 2023

Omtale af De Skrigende Halse

 





Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf den 4/11- 2023 og se (kult) TV-filmen De Skrigende Halse.  

Filmen er som bekendt en komedie og den foregår i 1984.

De Skrigende Halse er ifølge filmen et ”dødskultband”, som nok er et punkband, der prøver at udgive en plade. Guitaristen Ronni Olsen er i fare for at ryge ud af bandet. Og desuden er han lidt hypokondrisk anlagt. De andre i gruppen er trætte af ham. Og om det lykkedes for De Skrigende Halse at udgive en plade vil jeg ikke afsløre her. Filmen er ikke lang omkring 65 minutter, men det er en længde som passer til historien. Og jeg synes skuespillerne gør det godt.

De Skrigende Halse er en parodi på punkmiljøet. Men om punken dengang var så dødsfixeret som filmen beskriver, ved jeg ikke. Filmen blev introduceret i Husets Biograf og ham der introducerede syntes, at filmen er kærlig parodi på punkmiljøet i 80´erne. Men i hvert fald er De Skrigende Halse er en morsom film, som klart kan anbefales. Filmen ligger på Bonanza. Og musikken som det fiktive band De Skrigende Halse spiller i filmen er faktisk udmærket, synes jeg. Den er post punkagtig og indadvendt, synes jeg. Og de har en plakat af Nick Cave i øvelokalet.

Jeg vil give filmen 8 stjerner ud af 10.

 

 

Instruktion: Søren Fauli

Medvirkende: Kristian Holm Joensen, Thomas Bo Larsen, Søren Pilmark m.fl.

Produktionsår: 1993

Land: Danmark