Anmeldelse af Nosferatu

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i biografen her til aften den 2 januar – 2025 og se Nosferatu, som er et remake af Nosfreatu, eine symphonie des grauens fra 1922. Jeg anmeldte den originale Nosferatu film her: Jóannesskrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Nosferatu (Nosferatu, eine symphoniedes grauens) .

Remakes får ofte kritik fra filmfans, men jeg synes nogen gange at det er godt at ældre film får et remake. Det gælder for eksempel The Thing fra 1982 (anmeldt her: Jóannesskrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af The Thing eller Det Grusomme Udefra ). Og det gælder også Nosferatu, som Werner Herzog jo lavede et (meget) godt remake af i 1979. Og nu i 2024 er der så kommet endnu et remake af Nosferatu. Spørgsmålet er så om der er brug for endnu et remake og om den nye film holder. Efter at have set filmen, svarer jeg ”ja” til begge spørgsmål. Nosferatu holder. Og ja, der var brug for endnu et remake.  Og den primære årsag til det er at filmen har et rimelig stort budget og dermed bedre effekter end de to foregående film. Og skuespillet er godt. Brugen af lys og skygge er som i den originale film rigtig god.

Historien er den samme som i originalen, med enkelte forskelle. Handlingen i filmen er således velkendt. Men den er helt kort, at Greve Orlok ønsker at købe en ejendom i den fiktive tyske by Wisborg. Og Thomas Hutter sendes til Transsylvanien at ordne købet. Han opdager at noget er galt. Og senere tager Greve Orlok til Wisborg og hvordan det går skal ikke afsløres her.

En forskel fra den gamle film er at forklaringerne omkring vampyrisme i den første film er med fordel udeladt. En anden forskel er, at Van Helsing figuren Albin Eberhart von Franz har en mere aktiv rolle end i den første film. Og det er også udmærket.

Jeg vil således give den nye Nosferatu film 9 stjerner ud af 10.

 

Instruktion: Robert Eggers

Medvirkende: Lily-Rose Depp, Willem Dafoe, Bill Skarsgård m.fl.

Udgivelsesår: 2024

Lande: USA, UK, Ungarn

 

Anmeldelse af Blood From The Mummy´s Tomb

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Blood From The Mummy´s Tomb mandag den 9/12 – 2024. Blood From The Mummy´s Tomb er en film fra det engelske filmselskab Hammer. Man kan læse lidt om Hammers historie her: The Hammer Legacy –Hammer Films . Jeg holder af de Hammer horrorfilm jeg har set før jeg så denne. Bl.a. Horror Of Dracula fra 1958 og Captain Kronos: Vampire Hunter fra 1974. Hammerfilm har en genkendelig farvelægning, som jeg godt kan lide. Spørgsmålet er så om Blood From The Mummy´s Tomb kan måle sig med disse film. Og jeg vil svare at det er tæt på.

Filmen handler om at en ægyptisk dronning hvis præsteskab vender sig imod hende og søger at myrde hende. Man ser dette i starten af filmen.  Men hun rådner ikke i sin sarkofag og arkæologer finder den og tager den til England. Og så begynder der at ske ting og sager. Og spørgsmålet er om man kan stoppe dronningen.  Dronningen er ikke i bandager som en mumie ellers plejer at være. Det overnaturlige element er at dronningens sjæl søger at vende tilbage til kroppen. Og så er der visse astrologiske og parapsykologiske elementer i handlingen. Så vidt handlingen i filmen.

Filmen er baseret på en af Bram Stokers historie The Jewel Of Seven Stars. Bram Stoker er jo mest kendt for romanen om Dracula. Jeg har ikke læst Jewel Of Seven Stars, men denne filmatisering er ikke helt så god som historien om Dracula. Hverken diverse filmatiseringer eller romanen om Dracula. Selv om den er ret god. Skuespillet er tilfredsstillende og farvelægningen er som den skal være til en Hammerfilm. Det er med andre lidt svært at sætte ord på hvad der ikke var så godt ved filmen, men jeg synes ikke filmen var lige så spændende som f.eks. Dracula. Eller Captain Kronos for den sags skyld. Måske går der ganske enkelt for lang tid før dronningen kommer tilbage. Og der på den måde kommer gang i handlingen. Jeg vil således give filmen 6 stjerner ud af 10.

 

Instruktører: Seth Holt og Michael Carreras. Ifølge IMDb så døde Seth Holt før filmen var færdig og Carreras måtte gøre den færdig.

Medvirkende: Valerie Leon, Andrew Keir, James Villiers m.fl.

Udgivelsesår: 1971

Land: UK

Anmeldelse af Häxan aka Witchcraft Through The Ages

 

Advarsel: Indeholder lettere spoilers

 

 

 

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf her denne Halloween aften, 31 oktober 2024 og se Häxan aka Witchcraft Through The Ages. Det var den forkortede version fra 1968 med forfatteren William S. Burroughs som fortæller, der blev vist. Den viste version var bearbejdet og forkortet af Antony Balch, som kendte William Burroughs. Og Antony Balch lavede vist film selv.

Jack fra Husets Biograf introducerede filmen. Han sagde blandt andet, at filmens instruktør var hård mod skuespillerne i filmen, ligesom Hitchcock var det.

Jack sagde, at en skuespiller blev nødt til at sidde fastspændt i måske 8 timer og da man i filmen ser at hun har det dårligt, så er det reelt nok. Han sagde også at det svenske firma der lavede filmen gik konkurs. Vist nok fordi filmen floppede og havde et stort budget på to millioner kroner. Jack sagde at filmen virkede chokerende, da den udkom.

Jack diskuterede også hvilken genre filmen tilhører. Og nævnte bl.a. horror. Og her er jeg enig.  Jeg synes at Häxan er en horrorfilm. Men den er også essayistisk.

Filmen starter med at forklare det middelalderlige verdensbillede med Burroughs som fortæller. Så fortsætter vi med forskellige små historier, bl.a. om en ældre kvinde som bliver anmeldt for hekseri til inkvisitionen og som under tortur indrømmer de mest underlige ting. Og man ser endvidere en nonne komme under satans påvirkning.

Om filmen er mere sammenhængende hvis man ser den originale version, ved jeg ikke. Jeg har ikke set originalversionen. Men det er klart en tematisk sammenhæng mellem historierne eller hvad man skal kalde det, da alle har hekseri og hekseforfølgelse som tema. Filmen slutter af med at fortælle om nutiden (altså i start 1920´erne) og hvordan overtro også var fremme dengang og hvordan psykiatrien blev benyttet til at undertrykke kvinder ved at kalde dem hysteriske og med den begrundelse indespærre dem.

Häxan er således en kritik af kvindeundertrykkelse og overtro, som jeg forstår den. Og det er jo godt nok. Og ellers så synes jeg at William Burroughs er fremragende som fortæller i filmen.   

Filmen var således god og jeg vil give denne version et 8 tal.

Instruktør: Benjamin Christensen

Medvirkende: Benjamin Christensen, Elisabeth Christensen, Astrid Holm m.fl.  

Udgivelsesår 1922 (Bearbejdet version 1968)

Land: Sverige (Måske med en god vilje Danmark)

Link til anmeldelse af Alien: Romulus

 

Link til anmeldelse af Alien: Romulus på Himmelskibet.dk: Alien: Romulus | Himmelskibet

Anmeldelse af Creature From Black Lake

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var her til aften den 31 juli og se Creature From Black Lake til Husets Biografs Open Air Cinema arrangement. Filmen må ikke forveksles med Creature From The Black Lagoon. Og monstret er bedre beskrevet i Creature Form The Black Lagoon end i denne film. Og det er også bedre designet end monstret i Creature From Black Lake.  

Creature From Black Lake er en low budget horrorfilm, men den er ikke rigtig skræmmende, synes jeg. Den handler om to studerende på Chicago universitet, Pahoo og Rives, der hører en forelæsning om et bigfoot agtigt monster. Det skal angiveligt holde til ved Louisiana. De forsøger i starten uden held at interviewe nogen om det her monster. De kommer i kontakt med sheriffen, som ikke kan lide at de interviewer folk om monstret. Han er dog ikke så fjendtlig mod dem, som ordensmagten i First Blood er mod Rambo. Og her er der en grund til at sheriffen ikke er så glad for Phoo og Rives. Den grund mangler i First Blood, synes jeg.  Phoo og Rives tager på trods af sheriffen (selvfølgelig) ud at lede efter monstret. Hvordan det går skal ikke røbes her.

Filmen starter godt med at man kan se monstret jagte en familie. Men den bliver aldrig rigtig spændende fordi monstret optræder for lidt i filmen. Hvis man havde arbejdet bedre på manuskriptet og skabt en bedre spændingskurve ville det have hjulpet. Men man har ikke haft nok penge til at skabe et monster, der så godt ud til at man ville vise for meget af det. Fordi man måske har haft på fornemmelsen at monstret ikke virker skræmmende i filmen. På den anden side er den heller ikke kedelig, fordi den er sjov om end nogle gange ufrivilligt. Men ellers er skuespillet fint nok og man har fået det bedste ud af budgettet man havde. Historien skulle bare have været bedre skrevet. Jeg vil give filmen 4 stjerner ud af 10 på en almindelig skala og 6,5 på en kitschskala. Filmen er således værd at se.

 

Instruktør: Joy N. Houck Jr.

Medvirkende: Dennis Fimple, John David Carson, Bill Thurman m.fl.

Udgivelsesår: 1976

Land: USA

Anmeldelse af Invasion fra rummet aka Invaders from Mars

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så horror og science fiction filmen Invasion fra rummet her til aften. Jeg så den som knægt og nu har jeg så set den igen. Nu skriver jeg horror, men det var en ret barnlig film. Filmen handlede om at en dreng, David Gardner, der opdager at der lander en UFO bag en bakke, tæt ved hvor han bor. Det viser sig at der nogle rumvæsner kommet, der søger at få kontrol med byen Gardner bor i. Men hvad de ellers vil er lidt uklart. En kritik jeg også havde mod en anden film om UFOer, nemlig Communion (læs anmeldelsen her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Communion (filmarogbokur.blogspot.com) ). Men Gardner begynder så at modarbejde rumvæsnerne og hvordan det går skal ikke afsløres her.

Det er Tobe Hooper, der har instrueret filmen. Det er ufatteligt hvordan han kan instruere en film som denne her, når man tænker på at han instruerede Motorsavsmassakren, som jo er en klassiker og et mesterværk.  Det gik ned bakke for ham må man sige. Men filmen virker måske bedre hvis man ser den i en yngre alder. Jeg så den som sagt som knægt og der var en scene som satte sig i hukommelsen. Det var scenen med lærerinden som er kommet i under kontrol af rumvæsnerne og som spiser en frø. Men ellers virkede filmen langt mere uhyggelig når jeg så den som knægt.

Skuespillet er knapt så godt i filmen, men der er nogen der er bedre end andre. For eksempel Louise Fletcher som Mrs. Keltch, som spiser frøen. Og ellers virker rumvæsenerne ufrivilligt komiske snarere end uhyggelige. Men rumvæsnerne virkede rimelig skræmmende på mig som knægt.  

Jeg vil således give filmen 6 på en kitchskala og 4,5 på en almindelig kvalitetsskala.

 

Instruktion:   Tobe Hooper

Medvirkende: Hunter Carson, Karen Black and Timothy Bottoms

Udgivelsesår: 1986

Land: USA

Anmeldelse af Pet Semetary aka Dyre kirkegården

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var den 15/1 – 2024 at se Pet Semetary aka Ondskabens kirkegård i Husets Biograf. Pet Semetary er jo en Stephen King filmatisering, som der er mange af. Jeg har desværre ikke læst romanen, så jeg kan ikke sammenligne romanen med filmen. Men det er King selv der har skrevet manuskriptet til filmen. Det burde gøre at kernen i romanen er bevaret i filmen.

Filmen handler om en familie, der bor ved en vej og får sin kat slået ihjel. Naboen viser hovedpersonen Louis et sted. Hvis man graver nogen der, så kommer de igen. Lousi graver så katten der. Og katten kommer igen, men den er anderledes end den var før den døde.  Senere får familien sin lille søn dræbt i et færdselsuheld. Og hvad der så sker skal ikke afsløres her.

Jeg synes Pet Semetary er ok, men der findes bedre Stephen King filmatiseringer end denne. Eksempler kunne være Misery, The Shining og TV serien IT med det ikke så store budget. Men filmen bygger effektivt uhyggen op, men jeg synes at Louis handlinger er lidt ulogiske og det trækker ned i min bedømmelse af filmen.  Og hvorfor skulle naboen vise Louis kirkegården, når han kender konsekvenserne af at begrave nogen der. Det fungerer heller ikke for mig. Men det kan være det er bedre beskrevet i bogen. Og på sin vis nødvendigt for at drive handlingen fremad.

Men ellers er skuespillet fint nok og filmen formår trods sine problemer at bygge en uhygge op. Så det filmen er som sagt ok. Temaet med sorg over at miste et barn er fint grundlag til at skabe uhygge. Stephen King tager her udgangspunkt i noget realistisk og det er godt. Men i filmen synes jeg at det ikke lykkes at væve det realistiske med det overnaturlige på en overbevisende måde. Måske er portrættet af Louis ikke godt nok til at hans handlinger er overbevisende. Måske skulle der være mere nuancer på det overnaturlige.

Så filmen får et 6 stjerner ud af 10 fra mig.

 

Instruktør: Mary Lambert

Medvirkende: Dale Midkiff, Denise Crosby, Fred Gwynne m.fl.

Udgivelsesår: 1989

Land: USA

 

Anmeldelse af The Fly aka Fluen

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her til aften den 3/1 – 2024 og se The Fly aka Fluen af David Cronenberg. David Cronenberg er en af de filminstruktører jeg godt kan lide, dog er jeg ikke glad for alle hans film. Af hans film jeg er mest begejstret for er The Brood og eXistenZ. Og Naked Lunch. Og så er der The Fly. Hvad jeg mener om den kommer jeg til.

The Fly er et remake af The Fly fra 1958 med bl.a. Vincent Price. Den har jeg desværre ikke set, så jeg kan ikke sammenligne med Cronenbergs The Fly. Men jeg har læst mig til at Cronenbergs version er mere splattet end den originale.

The Fly handler i sin korthed om en videnskabsmand, Seth Brundle, der arbejder med en maskine som kan overføre en genstand fra en maskine til en anden. Lidt ligesom i Star Trek hvor man beamer personer fra et sted til det andet. I starten kan Brundle ikke overføre levende væsner, men så løser han det problem. Og så sætter han sig i maskinen og overfører sig selv, men der kommer en flue med, så det går galt med det eksperiment. Og hvordan det ender skal jeg ikke afsløre her, selv om de fleste nok har set The Fly.

Men jeg er i modsætning til så mange andre ikke så glad for The Fly. Jo, splattereffekterne er udmærkede. Og filmen er underholdende. Men jeg synes at historien er for simpel, måske. Og der er rum for lidt mere kød på historien. Og der er en idé som ikke bliver udforsket nok i filmen. Hvis man havde gjort mere ud af den ville filmen være meget bedre.

Men ellers er skuespillet godt og historien er godt fortalt. Men jeg synes ikke den er så god som de bedste af Cronenbergs film. Så det bliver til 6 ud af 10 stjerner fra mig. Ja, det er ikke altid man deler samme synspunkt som de fleste gør.

Instruktør: David Cronenberg

Medvirkennde: Jeff Goldblum, Geena Davis, John Getz m.fl.

Lande: USA, Canada

Udgivelsesår: 1986

Anmeldelse af Raw aka Grave (på IMDb)

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Raw her til aften den 11/12 – 2023. Raw er en horrorfilm om bl.a. kannibalisme.

Raw handler om Justine og hendes søster Alexia. Justine er vegetar og som begynder at læse til dyrlæge på samme skole som også Alexia går på. På dyrlægeskolen er der underlige og ubehagelige ritualer for de nye studerende. Bl.a. bliver de overøst med dyreblod. Og så begynder en af søstrene at udvikle kannibalistiske tendenser. Og hvordan det hele ender skal ikke afsløres her.

Det er ikke så lige til at fortolke Raw. Ifølge engelsk Wikipedia så er kannibalismen I filmen en “extended metaphor for the horror and uncertainty that can come with entering academia”. Og det lyder rimeligt nok. Filmen har en kritik af dyrlægeskolen og som  også kan føres over på skolevæsnet generelt. En lærer siger til Justine at han ikke kan lide at hun er dygtig og kan afskrække andre fra at forsætte på skolen. Han ser hellere andre end hende fortsætte på skolen.  

Men ellers historien godt fortalt og skuespillerne gør en god indsats. Raw har fået god modtagelse bl.a. får den 93% på rottentometoes.com med disse ord som kritikerkonsensus: ”Raw's lurid violence and sexuality live up to its title, but they're anchored with an immersive atmosphere and deep symbolism that linger long after the provocative visuals fade.”

Jeg er nok enig med IMDb denne gang og jeg giver filmen 7 ud af 10 stjerner.

 

Instruktion: Julia Ducournau

Medvirkende: Garance Marillier, Ella Rumpf, Rabah Neit Ofella

Lande: Frankrig, Belgien

Udgivelsesår: 2016

 

 

Anmeldelse af Shadow Of The Vampire

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Cinemateket her til aften den 7/12 – 2023 og se Shadow Of A Vampire. Jeg elsker vampyrfilm og specielt film der handler om Dracula. Det var derfor med spænding jeg satte mig i biografsædet.

Shadow Of The Vampire handler om optagelserne til Nosferatu, eine symfonie des grauens (som jeg har anmeldt på bloggen her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Nosferatu (Nosferatu, eine symphonie des grauens) (filmarogbokur.blogspot.com)). Og hvordan Nosferatu, eine symfonie des grauens bliver produceret. Der er kælet for detaljerne med at skildre tiden Nosferatu, eine symfonie de grauens blev optaget i (starten af  1920´erne). Så det giver en realistisk skildring af tiden.

Der oplyses med typisk stumfilmstekst, som også er rigtigt, at instruktøren F.W. Murnau ikke har fået tilladelse til at filmatisere romanen Dracula. Og derfor ændrer navnet Dracula til Orlok. Og de andre navne er også ændret. Filmen kan således ses som en metafilm over hvordan Nosferatu, eine symfonie des grauens blev lavet. Og man ser scenerne i den originale film blive optaget. Hvor meget det ligner den originale film kan jeg ikke huske, men det er i hvert fald der hen ad.

Det viser sig at det er en noget speciel type, der skal spille Greve Orlok og at han lever sig i den grad ind i rollen som Greve Orlok. Måske for meget. Murnau giver i begyndelsen oplysninger om hvem Max Schreck er, men de oplysninger er ikke helt korrekte.

Filmen tematiserer det at ofre sig for kunsten og således betale en høj pris for at være kunstner. Det gælder den kvindelige hovedrolle indehaver og i virkeligheden også Max Schreck i rollen som Grev Orlok. Og måske også om det er det værd at ofre så meget for kunsten. Twisted Sister tager også det tema op i deres sang, der hedder The Price fra albummet Stay Hungry fra 1984.

F.W. Murnau bliver skildret som en hensynsløs instruktør, der forlanger alt muligt og umuligt af sine skuespillere. Om Murnau var sådan i virkeligheden skal jeg ikke kunne sige. Det er så (post) moderne at mene at historiske facts er nærmest ligegyldige, også når det kommer til historisk fiktion o.a. og det mener jeg ikke de er.

Shadow Of The Vampire levede op til mine forventninger. Og den er spændende og jeg vil anbefale at man ser den. Og slutningen på filmen er god, synes jeg.

Wilhem Dafoe spiller Max Schreck og er fantastisk i den rolle. Wilhem Dafoe er en af mine yndlingsskuespillere og har mange gode roller på CV´et. Også John Malkovich er god som Murnau. Af film med Malkovich har bl.a. set Being John Malkovich, hvor Malkovich også er fremragende. Jeg vil give Shadow Of  The Vampire 8 stjerner ud af 10. Grunden til at jeg ikke giver den 10 stjerner er at den på trods af sine kvaliteter ikke er lige så god som Nosferatu, eine symfonie des grauens eller Werner Herzogs genindspilning fra 1979, Nosferatu – Phantom der Nacht. Det er svært at sætte ord på, men jeg blev ikke lige så grebet af Shadow Of A Vampire, som de førnævnte film. Men se endelig Shadow Of The Vampire.

 

Instruktør: E. Elias Merhige

Medvirkende: John Malkovich, Wilhem Dafoe, Udo Kier m.fl.

Lande: Storbritannien, Luxembourg, USA

Udgivelsesår: 2000

Anmeldelse af Split Second

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her til aften den 3. december – 2023 og se Split Second fra 1992. Det var til Sci-fi Sunday arrangement og arrangørerne har således vurderet at filmen er science fiction. Den foregår godt nok i 2008, som jo er en fjern fortid nu for os, men fremtid da filmen blev lavet. Så på den måde er den science fiction.  Men det har som sådan ingen indflydelse på handlingen i filmen, som ret beset er en-politi- jagter- morder -film.

Og tiden går jo hurtigere i den digitale verden, synes jeg. Den teknologiske udvikling med digitalisering går stærkt. Det giver en følelse af tiden omkring 2008, som værende en tid, der ligger langt tilbage. Synes jeg.

På IMDb er den beskrevet som horror, crime og action. IMDb har således ikke science fiction med i sin genrebetegnelse for filmen. Jeg vil dog kalde den en thriller med horrorelementer i sig.  Split Second starter ellers ret lovende som science fiction med at den indledende tekst om den globale opvarmning som har gjort at London delvist er under vand. Og at advarslerne om den globale opvarmning bare blev ignoreret. Meget passende for vor egen samtid. Men dette tema spiller ingen rolle i filmen. Desværre. For det ville have gjort filmen meget bedre. Ikke at den er dårlig. Det er den ikke. Rutger Hauer er som altid meget god, som Harley Stone, som jagter en morder, der myrder hans partner på et tidspunkt før filmens handling foregår. Og som er i gang med at myrde i London. Stone skal som sagt finde morderen. Og det er så handlingen i filmen. Og mere vil jeg ikke sige om den.

Men jeg kan sige at filmskaberne ikke rigtig introducerer noget teknologi i filmen, som ikke fandtes i 1992. Jeg lagde i hvert fald ikke mærke til nogen teknologi. Der var således ikke rigtig noget såkaldt novum i filmen, som kritikeren og teoretikeren Darko Suvin ellers har som krav skal være med, før en tekst eller film kan kaldes science fiction. Et novum er den nye ting som science fiction introducerer for eksempel et warp drive i Star Trek som gør at et rumskib kan flyve hurtigere end lyset. Eller noget i den stil.

Men ellers er Split Second en underholdende film. Og skuespillet er også tilfredsstillende. Men det er også en film som har visse klicheer med, for eksempel den utilpassede Stone som ikke gider at have en partner at arbejde sammen med.

På en almindelig kvalitetsskala vil jeg give 6 stjerner ud af 10, men på en kitsch- kvalitetsskala vil jeg give den 9 stjerner ud af 10.

Instruktion: Tony Maylam

Medvirkende: Rutger Hauer, Kim Catrall, Alistair Duncan

Land: Storbritannien

Udgivelsesår: 1992

Anmeldelse af Zombie 2 aka Woodoo - Rædslernes Grønne Ø aka Zombie Flesh Eaters (Den har måske flere navne jeg ikke kender og har nævnt her?)

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her i aften og se Zombie 2, instrueret af Lucio Fulci.

Jeg har set nogle film af Lucio Fulci. Jeg skal ikke nævne dem alle, blot nævne et par stykker.

I 2020 så jeg til filmfestivalen Faces In The Dark, One On Top Of The Other (Originaltitel: Una sull’altra) fra 1969, der handler om en læge som bliver anklaget for mordet på sin kone, der har astma. Det er en god film, men den indeholder ikke rigtig nogen splattereffekter, som Fulci senere blev kendt for. Jeg ved ikke om jeg er fan af splatterfilm. Eller film der indeholder splattereffekter. Jeg kan kun sige at jeg finder nogle af dem gode og andre ikke så gode.

Et eksempel på en mindre god film der benytter splattereffekten, er netop Fulcis Demonia, fra 1990. Her er der ikke så meget historie som jeg husker det. Det er som om der ikke rigtig er noget plot, men blot nogle fyldscener mellem splattereffekterne. Og den var jeg således ikke så glad for. Men anderledes er det med Zombie 2 (som i øvrigt ikke er en toer, men navnet kommer ifølge Wikipedia af at filmen solgte sig som at være en toer til Dawn Of The Dead, som i Italien vist hed Zombie). Her er der en god historie, og filmen er spændende. Og splattereffekterne underbygger historien og filmen ville faktisk have været svagere uden dem. Synes jeg.

Zombie 2 starter med at der er en tom båd i New York. Kystvagten kommer ombord og finder i første omgang ikke noget, men så kommer en zombie frem og slår den betjent fra kystvagten ihjel. Anne Bowles viser sig at være bådejerens datter og bliver forhørt af politiet. Men ved ikke noget. Hun kommer i forbindelse med journalisten Peter West. De beslutter sig for at finde ud af hvad der er sket med Anne Bowles far. Og hvordan det går vil jeg ikke røbe her.

Jeg synes at splattereffekterne er helt fine, når man tager budgettet i betragtning. Og skuespillerne laver et godt stykke arbejde. Og ifølge wikipedia er kritikerne også blevet mere venligtsindede overfor den. Men blandt fans af horror er den en klassiker. Og det er velfortjent synes jeg.

Jeg vil give filmen 7 stjerner ud af 10 på en almindelig kvalietsskala. Og på en kitch kvalitetsskala vil jeg give den 10 stjerner. Det der gør at jeg ikke giver den et rent 10 tal er at historien mangler lidt dybde om hvordan zombiesygdommen er opstået. Her væver den rundt i forklaringer uden at komme videre. Det er ikke tilfredsstillende at videnskaben ikke kan løse den side af historien bedre i filmen. Men det er så bare min holdning. En bedre forklaring ville give en bedre film.

Instruktion: Lucio Fulci

Medvirkende: Tisa Farrow, Ian McCulloch, Richard Johnson m.fl.

Land: Italien

Udgivelsesår: 1979

Anmeldelse af The Cabin in the Woods

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så horrorfilmen The Cabin in the Woods her 13/11 – 2023.

The Cabin in the Woods dekonstruerer på sin vis horrorgenren og det kan jeg godt lide.

Filmen handler om 5 venner, som tager på en tur i en hytte i skoven. Og hvis man har set horrorfilm, så ved man at den slags ture i hytter i skoven går grueligt galt. Og det gør det også i denne film. Der foregår noget skummelt, som vi som seere er mere informerede om end personerne i filmen. Men de finder hen ad vejen ud af hvad der foregår. Bl.a. andet går de ned i kælderen og finder underlige ting. Bl.a. en dagbog som er uhyggelig. Vi som tilskuere ved ikke det hele. Vi får også ting at vide hen ad vejen. Det fungerer meget godt, at filmens manuskript er skrevet sådan. Men det er ifølge IMDb også Joss Whedon der har været med til at skrive manuskriptet. Joss Whedon er bl.a. kendt for at have skabt den fremragende TV-serie Buffy The Vampire Slayer. Så det er ikke så underligt at manuskriptet er godt. Hans rygte er desværre blakket de senere år bl.a. står der på Wikipedia siden om ham, at han har vist ” "gross, abusive, unprofessional, and completely unacceptable" opførsel overfor folk der lavede Justice League.

Det er svært at skrive nærmere om handlingen uden at spoile, så det vil jeg ikke gøre. Men hele plottet er gengivet på Wikipedia, med spoilere. Så man kan læse der, hvis man vil have et referat af handlingen. Men jeg vil hellere anbefale at man ser filmen.

Hvordan filmen dekonstruerer horrorgenren kan jeg heller ikke komme ind på uden at spoile. Men jeg kan sige jeg ikke synes at dekonstruktionen af horrorgenren er gennemført. Og det synes jeg både er synd og skuffende.

Der er mange andre gode ting at sige om filmen. Bl.a. at skuespillerne leverer gode præstationer. Og specialeffekterne er gode. Og handlingen er spændende.

Jeg kan således godt lide The Cabin in the Woods. Men jeg kan som ikke lide slutningen af filmen, den trækker ned i min bedømmelse af den. Jeg kan alligevel anbefale at man ser den.

På IMDb får den 7,0 og her er jeg enig med IMDb. Jeg giver den 7 stjerner ud af 10. Havde slutningen været anderledes og bedre havde den fået 10 stjerner fra mig.

Instruktion: Drew Goddard

Medvirkende: Kristen Connoly, Chris Hemsworth, Anna Hutchison

Udgivelsesår: 2011

Land: USA og Canada

 

Anmeldelse af In The Mouth Of Madness

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf her den 7/11 – 2023 og se John Carpenter filmen In The Mouth Of Madness.

Filmen har som sådan et enkelt plot. Den starter med at John Trent får besøg på en psykiatrisk afdeling af Dr. Wrenn. Trent fortæller ham sin historie. Trent er i forsikringsbranchen som freelance og får til opgave at finde horrorforfatteren Sutter Cane, som er forsvundet. Det sker fordi forlaget forlanger en erstatning, da Canes ikke har afleveret manuskriptet til sin nyeste roman inden han forsvandt.

Canes bøger gør efter alt at dømme et stort indtryk på læserne af dem. Det vil sige at de begynder at slå folk ihjel. Bl.a. bliver Trent overfaldet af en mand med økse, som har læst Canes bøger. Trent tager opgaven at finde Cane. Og hvordan det går vil jeg ikke afsløre her.

Filmen er ganske fin, selv om jeg ikke synes at den kan måle sig med andre Carpenter film som The Thing (anmeldt på bloggen her:Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af The Thing eller Det Grusomme Udefra (filmarogbokur.blogspot.com))  eller They Live. Idéen med bøger der har en stærk virkning på læserne er god. Og den er ret stemingfyldt. Filmen er nok inspireret af Lovecraft. Og så er der en spydig bemærkning om Stephen King i den.

Men ellers gør skuespillerne det godt, synes jeg. Og effekterne er hæderlige, men forældede i dag. Filmen får p.t. 7,1 på IMDb, men jeg jeg vil nøjes med at give den 6,5 som er lidt lavere. Det gør jeg fordi jeg synes man kunne have arbejdet lidt mere med historien. Uhyggen kommer lidt snigende, men den når ikke et klimaks, som er rigtig uhyggeligt. Og det trækker filmen lidt ned i min vurdering af filmen.  Det er så bare min mening. Måske er jeg bare lidt kræsen. For når jeg søger på anmeldelser af filmen på nettet, kan jeg se at andre er mere positive om filmen end jeg er.

 

 

Anmeldelse af A Nightmare On Elm Street aka Morderisk Mareridt

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her onsdag den 25/10 – 2023 at se A Nightmare On Elm Street. Jeg så den aldrig i 1980´erne (Jeg var barn i 80´erne og absolut ikke horrorfan) eller i 1990´erne og siden jeg har altid valgt den fra. Måske ud fra devisen om at der var noget bedre at se. Jeg har kun set en film med Freddy og det er Freddy vs. Jason fra 2003, som jeg syntes var meget underholdende. Og humoristisk.

Men nu skulle det være, at jeg så den første film om Freddy, A Nightmare On Elm Street.

A Nightmare On Elm Street handler som bekendt om Freddy Krueger som myrder mennesker (i den første film er det kun unge mennesker han myrder) i deres drømme. Og at de voksne ikke tror på at Freddy Krueger myrder i de unges drømme. Denne enkle præmis bliver brugt meget godt af instruktøren Wes Craven til at fortælle en historie med.  Skiftet mellem hvornår det er en drømmescene man ser og så virkeligheden, fungerer udmærket.

Freddys baggrundshistorie kan man læse om på Wikipedia, så det er ingen grund til at skrive om den her. Og man får ikke så mange oplysninger i den første film, så den må udtrækkes af alle filmene om Freddy.

Så jeg kunne godt lide filmen og skulle helt sikkert have set den før.  Men den gav en udmærket filmoplevelse. Selv om det i virkeligheden er en triviel film. Den får også p.t. en god rating på IMDb, 7,4.

Freddy kan nok symbolisere alt muligt, men det skal man nok ikke tænke for meget over. Og slutningen virkede lidt mærkelig. Kan Freddy også tage fysisk form? Det virker ikke sådan i starten, men slutningen lægger op til det. Men igen; det skal man ikke tænke for meget over.

På en kitchskala vil jeg give filmen et 9 ud af 10 stjerner. På en almindelig kvalitetsskala vil jeg give den 5 ud af 10 stjerner.

 

 

Instruktion: Wes Craven

Medvirkende: Heather Langenkamp, Johnny Depp, Robert Englund m.fl.

Land: USA

Udgivelsesår: 1984

Anmeldelse af Videovold

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Forlaget Afkom har lige udgivet en tegneserieantologi, der hedder Videovold. Det er toeren til  Videovold  & 80´er snask der udkom i 2021.

 

Videovold er en hyldest de gyser og andre voldelige film som havde sin storhedstid i 1980´erne. Jeg har ikke rigtig noget nostalgisk forhold til disse filmudgivelser. Interessen for horror o.l.  kom senere i livet. Så udgivelsen er på den måde ikke rettet mod mig.

Men jeg kan godt lide den alligevel. 

 

Bind 2 af Videovold indeholder 12 bidrag  af forskellige skabere og er på 171 sider.

Mit første indtryk af Videovold er at historierne er svingende i kvalitet synes jeg. Og at de er forskellige. Det er kun positivt at de er forskellige. Specielt hvad angår tegnestil. Og historierne lægger sig op af forskellige genrer af film. 

 

Der er for eksempel historien Search for justice – Halløj Med Robotter, som handler om en der gerne vil have sig frikendt for drab. Men hvordan historien slutter vil jeg ikke røbe. Men jeg vil sige, at jeg godt kan lide tegningerne. Men historien havde vundet ved at være måske 5 til 10 sider længere.  Jeg siger ikke at korte historer ikke fungerer. 

 

Og så der historien Ninja vs Aliens from Outer Space.  Her handler om nogle aliens der kommer til jorden for at myrde løs. Og de møder så modstand fra nogle ninjaer.

Her er historien bedre end i Search for justice, fordi den er bedre afrundet. Men den er også det længere og har bedre tid til at fortælle historien.

 

Og så er der historien Hunlossen Fra Harzen. Den er nok inspreret af Ilse-Hunulven fra SS og andre film samme genre.  Her fungerer historien godt til længden. Og tegningerne er gode. Men jeg kan ikke lide historiens indhold. 

 

Nettets Hemmeligheder handler bl.a. om at en forvandler sig til en edderkop og konsekvenserne af det. Den er fin nok og jeg har ikke så meget mere at sige om den. 

 

Historien Opkast kører på det ulækre og er som sådan ikke en hyldest til videovold. Men jeg kom dog i tanker om en film fra firserne som Bad Taste, som bl.a, kører på det ulækre med bræk osv. Så den hører med. Men jeg er ikke så glad for tegnestilen der bliver brugt. Men det er selvfølgelig en smagssag.

 

Og så er der  historien Rollespillet. Rollespillet handler om 4 personer der vælger at spille med i et rollespil. Hordan det går skal ikke afsløres her. 

Men jeg kom i tanker om en film som The Dungeonmaster, der på IMDb også hedder Ragewar, fra 1984. Den handler også om et spil der skal klares.

 

Team -Up Cop handler om politibetjenten som får en robot at arbejde sammen med. Hvordan det ender skal ikke røbes her.

 

Gutter Man er en historie næsten uden tekst. En af de historier jeg brød mig mindre om. Der er ligesom ikke rigtig noget motiv til handlingen i historien, synes jeg. Ikke at tegneserier behøves tekst, men det ville i det her tilfælde gøre historien bedre hvis der var mere tekst.

 

Og så er der historien Ninjakirkegården. En god rimelig godt afrundet historie om en magisk bog og de blodige og grufulde konsekvenser af at låne en gammel bog ud til ukyndige. Jeg kan godt lide historier hvor (gamle) bøger spiller en central rolle. Lige som i Evil Dead filmen. Og den senere serie Buffy The Vampireslayer, hvor bøger tit også spiller en central rolle.

 

Den sidste historie hedder Kannibalbamserne fra den 3 Dimension. Hvad den handler om ligger i titlen. En god historie, der er godt tegnet, men desværre i sort/hvid. Den havde klart vundet ved at være i farver, synes jeg.

 

To af bidragene burde ikke have været med i Videovold, synes jeg. Og det er Sure svin siger stop og Zap 2. Sure svin siger stop er i mine øjne  kun (omend morsom/underholdende) en  husken tilbage  til 80´erne som årti. Jeg ville have valgt den fra, selv om Dee Snider fra Twisted Sister, som jeg holder meget af, optræder i den. Og  Zap 2 handler om en, der ikke vil forstyrres i at kigge på videofilm. Det, som disse to bidrager med, bliver klaret i forordet.

 

Men Videovold er alt i alt en god antologi af tegneseriehistorier og som kan anbefales hvis man kan lide gys i forvejen. Og måske også til en læser der ikke er fan af gys i forvejen.

Det kunne jo være at man blev fan. 

 

Titel: Videovold

Bidrag:

Forord af Niels Paridon

Brian Dall Schyth – Nettets Hemmeligheder

Bjarke Friis Kristensen – Opkast

Karsten Brandt-Knudsen – Search for justice - Halløj med robotter

Peter Keller Hansen – Ninja vs aliens from outer space

Nicola iHvidberg Jørgensen – Zap 2

Peder Riis – Hunlossen fra Harzen

Simon Pedersen – Team-up cop

Simon Quitzau – Gutter man

Steven Plato og Martin Schjönning – Sure svin siger stop

Tonni Thorsen – Rollespillet

Matias Gedtek – Ninjakirkegården

Jonas Kleis – Kannibalbamserne fra 3 dimension

Den fine forside er tegnet af Kent Overby Stück

Forlag: Forlaget Afkom

Udgivelsesår: 2023

Anmeldelse af The Thing eller Det Grusomme Udefra

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Cinemateket her den 16. september og så The Thing. Jeg har set den før, men ikke på det store lærred. Filmen er vist nok et remake af  The Thing From Another World fra 1951. En film jeg desværre ikke har set. 

Man kritiserer nogle gange at filmselskaberne laver remakes i stedet for at fortælle nye historier. Det kan man altid diskutere. Og nogen gange er kritikken af de enkelte film berettiget. Som i remaken af Carpenters film The Fog fra 2005, som jeg husker som værende mindre vellykket end originaludgaven fra 1980. Det er IMDb også enig. IMDb giver remaken p.t. en score på kun 3,7. Men så er der de gode remakes. Der er for eksempel Werner Herzogs remake af Nosferatu fra 1922, Phantom der Nacht aka Nosferatu The Vampire, fra 1979. Og så er der The Thing. The Thing er en klassiker og det er velfortjent. Det er en meget god film.

Handlingen foregår på sydpolen, hvor filmen starter med at en hund bliver beskudt fra en helikopter. Hunden løber mod en amerikansk forskerstation. Det mislykkes at ramme hunden og stedet bliver manden i helikopteren skudt. Hunden viser sig at være en alien som kopierer sine ofre og gør det hurtigt. Og så kommer vi til kvaliteten ved The Thing: Den paranoide stemning, der opstår på forskerstationen; hvor alle mistænker alle for at være blevet forvandlet til en alien. Det er simpelthen mesterligt gjort. Selv om historien er enkel, så gør stemningen i filmen at handlingen er spændende. I mine øjne er Kurt Russel fantastisk i hovedrollen (kan man sige) som MacReady. De andre skuespillere er også gode. Og effekterne er gode for tiden de er lavet i, synes jeg. De kunne nok være lavet bedre i dag. Men effekter er ikke det vigtigste, i hvert fald ikke i denne film.  Her er det stemningen, der er det vigtigste. 

Der er lavet en prequel til The Thing, der hedder The Thing fra 2011, men den har jeg desværre ikke set.  

Men som sagt er The Thing en fantastisk film, som jeg vil give 9 stjerner ud af 10.

Instruktion: John Carpenter

Medvirkende: Kurt Russel,  Wilford Brimley, Keith David

Udgivelsesår: 1982

Lande: USA, Canada