Skrevet af Jóannes á Stykki
Jeg var i Cinemateket her til aften den 7/12 – 2023 og
se Shadow Of A Vampire. Jeg elsker vampyrfilm og specielt film der handler om
Dracula. Det var derfor med spænding jeg satte mig i biografsædet.
Shadow Of The Vampire handler om optagelserne til Nosferatu, eine symfonie des grauens (som jeg har anmeldt på bloggen her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Nosferatu (Nosferatu, eine symphonie des grauens) (filmarogbokur.blogspot.com)). Og hvordan Nosferatu, eine symfonie des grauens bliver produceret. Der er kælet for detaljerne med at skildre tiden Nosferatu, eine symfonie de grauens blev optaget i (starten af 1920´erne). Så det giver en realistisk skildring af tiden.
Der oplyses med typisk stumfilmstekst, som også er
rigtigt, at instruktøren F.W. Murnau ikke har fået tilladelse til at
filmatisere romanen Dracula. Og derfor ændrer navnet Dracula til Orlok. Og de
andre navne er også ændret. Filmen kan således ses som en metafilm over hvordan
Nosferatu, eine symfonie des grauens blev lavet. Og man ser scenerne i
den originale film blive optaget. Hvor meget det ligner den originale film kan
jeg ikke huske, men det er i hvert fald der hen ad.
Det viser sig at det er en noget speciel type, der skal
spille Greve Orlok og at han lever sig i den grad ind i rollen som Greve Orlok.
Måske for meget. Murnau giver i begyndelsen oplysninger om hvem Max Schreck er,
men de oplysninger er ikke helt korrekte.
Filmen tematiserer det at ofre sig for kunsten og således
betale en høj pris for at være kunstner. Det gælder den kvindelige hovedrolle
indehaver og i virkeligheden også Max Schreck i rollen som Grev Orlok. Og måske
også om det er det værd at ofre så meget for kunsten. Twisted Sister tager også
det tema op i deres sang, der hedder The Price fra albummet Stay Hungry fra
1984.
F.W. Murnau bliver skildret som en hensynsløs
instruktør, der forlanger alt muligt og umuligt af sine skuespillere. Om Murnau
var sådan i virkeligheden skal jeg ikke kunne sige. Det er så (post) moderne at
mene at historiske facts er nærmest ligegyldige, også når det kommer til historisk
fiktion o.a. og det mener jeg ikke de er.
Shadow Of The Vampire
levede op til mine forventninger. Og den er spændende og jeg vil anbefale at
man ser den. Og slutningen på filmen er god, synes jeg.
Wilhem Dafoe spiller Max Schreck og er fantastisk i den
rolle. Wilhem Dafoe er en af mine yndlingsskuespillere og har mange gode roller
på CV´et. Også John Malkovich er god som Murnau. Af film med Malkovich har bl.a.
set Being John Malkovich, hvor Malkovich også er fremragende. Jeg vil
give Shadow Of The Vampire 8
stjerner ud af 10. Grunden til at jeg ikke giver den 10 stjerner er at den på trods
af sine kvaliteter ikke er lige så god som Nosferatu, eine symfonie des
grauens eller Werner Herzogs genindspilning fra 1979, Nosferatu –
Phantom der Nacht. Det er svært at sætte ord på, men jeg blev ikke lige så
grebet af Shadow Of A Vampire, som de førnævnte film. Men se endelig Shadow Of
The Vampire.
Instruktør: E. Elias Merhige
Medvirkende: John Malkovich, Wilhem Dafoe, Udo Kier
m.fl.
Lande: Storbritannien, Luxembourg, USA
Udgivelsesår: 2000
No comments:
Post a Comment