Anmeldelse af Videovold

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Forlaget Afkom har lige udgivet en tegneserieantologi, der hedder Videovold. Det er toeren til  Videovold  & 80´er snask der udkom i 2021.

 

Videovold er en hyldest de gyser og andre voldelige film som havde sin storhedstid i 1980´erne. Jeg har ikke rigtig noget nostalgisk forhold til disse filmudgivelser. Interessen for horror o.l.  kom senere i livet. Så udgivelsen er på den måde ikke rettet mod mig.

Men jeg kan godt lide den alligevel. 

 

Bind 2 af Videovold indeholder 12 bidrag  af forskellige skabere og er på 171 sider.

Mit første indtryk af Videovold er at historierne er svingende i kvalitet synes jeg. Og at de er forskellige. Det er kun positivt at de er forskellige. Specielt hvad angår tegnestil. Og historierne lægger sig op af forskellige genrer af film. 

 

Der er for eksempel historien Search for justice – Halløj Med Robotter, som handler om en der gerne vil have sig frikendt for drab. Men hvordan historien slutter vil jeg ikke røbe. Men jeg vil sige, at jeg godt kan lide tegningerne. Men historien havde vundet ved at være måske 5 til 10 sider længere.  Jeg siger ikke at korte historer ikke fungerer. 

 

Og så der historien Ninja vs Aliens from Outer Space.  Her handler om nogle aliens der kommer til jorden for at myrde løs. Og de møder så modstand fra nogle ninjaer.

Her er historien bedre end i Search for justice, fordi den er bedre afrundet. Men den er også det længere og har bedre tid til at fortælle historien.

 

Og så er der historien Hunlossen Fra Harzen. Den er nok inspreret af Ilse-Hunulven fra SS og andre film samme genre.  Her fungerer historien godt til længden. Og tegningerne er gode. Men jeg kan ikke lide historiens indhold. 

 

Nettets Hemmeligheder handler bl.a. om at en forvandler sig til en edderkop og konsekvenserne af det. Den er fin nok og jeg har ikke så meget mere at sige om den. 

 

Historien Opkast kører på det ulækre og er som sådan ikke en hyldest til videovold. Men jeg kom dog i tanker om en film fra firserne som Bad Taste, som bl.a, kører på det ulækre med bræk osv. Så den hører med. Men jeg er ikke så glad for tegnestilen der bliver brugt. Men det er selvfølgelig en smagssag.

 

Og så er der  historien Rollespillet. Rollespillet handler om 4 personer der vælger at spille med i et rollespil. Hordan det går skal ikke afsløres her. 

Men jeg kom i tanker om en film som The Dungeonmaster, der på IMDb også hedder Ragewar, fra 1984. Den handler også om et spil der skal klares.

 

Team -Up Cop handler om politibetjenten som får en robot at arbejde sammen med. Hvordan det ender skal ikke røbes her.

 

Gutter Man er en historie næsten uden tekst. En af de historier jeg brød mig mindre om. Der er ligesom ikke rigtig noget motiv til handlingen i historien, synes jeg. Ikke at tegneserier behøves tekst, men det ville i det her tilfælde gøre historien bedre hvis der var mere tekst.

 

Og så er der historien Ninjakirkegården. En god rimelig godt afrundet historie om en magisk bog og de blodige og grufulde konsekvenser af at låne en gammel bog ud til ukyndige. Jeg kan godt lide historier hvor (gamle) bøger spiller en central rolle. Lige som i Evil Dead filmen. Og den senere serie Buffy The Vampireslayer, hvor bøger tit også spiller en central rolle.

 

Den sidste historie hedder Kannibalbamserne fra den 3 Dimension. Hvad den handler om ligger i titlen. En god historie, der er godt tegnet, men desværre i sort/hvid. Den havde klart vundet ved at være i farver, synes jeg.

 

To af bidragene burde ikke have været med i Videovold, synes jeg. Og det er Sure svin siger stop og Zap 2. Sure svin siger stop er i mine øjne  kun (omend morsom/underholdende) en  husken tilbage  til 80´erne som årti. Jeg ville have valgt den fra, selv om Dee Snider fra Twisted Sister, som jeg holder meget af, optræder i den. Og  Zap 2 handler om en, der ikke vil forstyrres i at kigge på videofilm. Det, som disse to bidrager med, bliver klaret i forordet.

 

Men Videovold er alt i alt en god antologi af tegneseriehistorier og som kan anbefales hvis man kan lide gys i forvejen. Og måske også til en læser der ikke er fan af gys i forvejen.

Det kunne jo være at man blev fan. 

 

Titel: Videovold

Bidrag:

Forord af Niels Paridon

Brian Dall Schyth – Nettets Hemmeligheder

Bjarke Friis Kristensen – Opkast

Karsten Brandt-Knudsen – Search for justice - Halløj med robotter

Peter Keller Hansen – Ninja vs aliens from outer space

Nicola iHvidberg Jørgensen – Zap 2

Peder Riis – Hunlossen fra Harzen

Simon Pedersen – Team-up cop

Simon Quitzau – Gutter man

Steven Plato og Martin Schjönning – Sure svin siger stop

Tonni Thorsen – Rollespillet

Matias Gedtek – Ninjakirkegården

Jonas Kleis – Kannibalbamserne fra 3 dimension

Den fine forside er tegnet af Kent Overby Stück

Forlag: Forlaget Afkom

Udgivelsesår: 2023

Anmeldelse af The Room

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf fredag 22. september og se filmen The Room fra 2003. The Room er en kultfilm, der kører regelmæssigt i Husets Biograf. Og den er vist kult andre steder, ikke kun i Husets Biograf. I beskrivelsen på Husets Biografs begivenhedside på facebook til filmen blev London nævnt, hvor filmen bliver vist regelmæssigt.

Handlingen i The Room er enkel. Hovedpersonen Johnny, der er bankansat i San Fransisco, har en kæreste Lisa, som er ham utro. Og så er der underlige ting i filmen som "dybe" samtaler på et tag og personerne, der kaster en bold til hinanden. Og så de samtaler Lisa har med sin mor, hvor de snakker om de samme ting hver gang.

Mere skal der ikke siges om handlingen her. Ikke andet at der er for få idéer i handlingen.  Og så var der lagt op til en sidehandling med at en skyldte en gangster penge for stoffer. Men den idé forsvinder desværre ud af filmen med det samme, faktisk. The Room ville være en bedre film, hvis der var gjort mere ud af det. 

The Room er i sin handling en tragisk film, men den virker ikke tragisk på den der ser filmen. Sine bedste steder er den ufrivillig komisk. Og ser man den sammen med andre i en biograf, kan de kedelige steder i filmen blive komiske.

Men filmen virker ikke som uredigeret materiale, og den bliver mærkeligt nok ikke kedelig som helhed (Jeg har ingen forklaring på hvorfor jeg har det sådan med filmen.).  Specielt hvis man ser den i en biograf. Og her er nøglen til at The Room er blevet en kultfilm, tror jeg umiddelbart. Den egner sig godt til at lave ting som at kaste med plastikskeer eller at have en pudekamp, på de rigtige tidspunkter. Som der også blev gjort  i Husets Biograf.  For jeg tror ikke at man for det samme ud af det hvis man ser filmen alene en aften. Her er andre kultfilm, f.eks. en film som Ed Woods Plan 9 From Outer Space fra 1957. Den har jeg også set er blevet kaldt verdens dårligste film, men jeg synes faktisk den kan ses alene med større udbytte end The Room. Så en film som The Room skal nok helst ses i biografen.

Og så blev et interview vist med instruktøren efter filmen som bonus. Det interview var ret sjovt.

Jeg ved ikke hvor mange stjerner jeg skal give The Room. Måske skal jeg se den igen for at kunne gøre det.

 

Instruktør: Tommy Wiseau

Medvirkende: Tommy Wiseau, Juliette Danielle, Greg Sestero

Land: USA

Udgivelsesår: 2003

 

Anmeldelse af The Thing eller Det Grusomme Udefra

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Cinemateket her den 16. september og så The Thing. Jeg har set den før, men ikke på det store lærred. Filmen er vist nok et remake af  The Thing From Another World fra 1951. En film jeg desværre ikke har set. 

Man kritiserer nogle gange at filmselskaberne laver remakes i stedet for at fortælle nye historier. Det kan man altid diskutere. Og nogen gange er kritikken af de enkelte film berettiget. Som i remaken af Carpenters film The Fog fra 2005, som jeg husker som værende mindre vellykket end originaludgaven fra 1980. Det er IMDb også enig. IMDb giver remaken p.t. en score på kun 3,7. Men så er der de gode remakes. Der er for eksempel Werner Herzogs remake af Nosferatu fra 1922, Phantom der Nacht aka Nosferatu The Vampire, fra 1979. Og så er der The Thing. The Thing er en klassiker og det er velfortjent. Det er en meget god film.

Handlingen foregår på sydpolen, hvor filmen starter med at en hund bliver beskudt fra en helikopter. Hunden løber mod en amerikansk forskerstation. Det mislykkes at ramme hunden og stedet bliver manden i helikopteren skudt. Hunden viser sig at være en alien som kopierer sine ofre og gør det hurtigt. Og så kommer vi til kvaliteten ved The Thing: Den paranoide stemning, der opstår på forskerstationen; hvor alle mistænker alle for at være blevet forvandlet til en alien. Det er simpelthen mesterligt gjort. Selv om historien er enkel, så gør stemningen i filmen at handlingen er spændende. I mine øjne er Kurt Russel fantastisk i hovedrollen (kan man sige) som MacReady. De andre skuespillere er også gode. Og effekterne er gode for tiden de er lavet i, synes jeg. De kunne nok være lavet bedre i dag. Men effekter er ikke det vigtigste, i hvert fald ikke i denne film.  Her er det stemningen, der er det vigtigste. 

Der er lavet en prequel til The Thing, der hedder The Thing fra 2011, men den har jeg desværre ikke set.  

Men som sagt er The Thing en fantastisk film, som jeg vil give 9 stjerner ud af 10.

Instruktion: John Carpenter

Medvirkende: Kurt Russel,  Wilford Brimley, Keith David

Udgivelsesår: 1982

Lande: USA, Canada

Anmeldelse af Condorman

 

 

 

 

 

 Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Condorman her den 11. september 2023. 

 

Jeg troede at Condorman var en superhelt film, men den var mere en krydsning

mellem agentfilm og superhelte film. Det er vist en undergenre, som der er lavet flere film i.

Sagen er den at hovedpersonen, Woody Wilkins, er en tegnesereietegnersom gerne vil kunne udføre de bedrifter hans egen superhelt Condorman udfører i tegeneserierne. 

Wilkins  bliver hyret til at lave en agentopgave. Og han bliver rodet i at skulle hjælpe en sovjetisk agent med at afhoppe til vesten, til USA. Hvordan det ender skal ikke afsløres her. Ikke andet end at filmen er meget positiv overfor amerikansk livsstil.  Her i modsætning til sovjetisk. 

Filmen er meget tegneserieagtig og ok morsom. Ikke sådan at jeg grinte hele tiden.  Men en gang i mellem. Skuespillet er ok godt i filmen. Specielt er Oliver Reed god som skurken Krokov. 

Jeg kan godt lide idéen om sende en tegneserietegner ud på eventyr, der ligner dem han selv tegner.

Men Condorman er en trivial film, om end en god af slagsen. Men der to andre film jeg kommer i tanker om når jeg ser Condorman. Og det Batman The Movie fra 1966 og Flashman fra 1967. Flashman er en krydsning mellem agent og superhelte film, mens Batman The Movie er en superheltefilm.. Begge to er bedre end Condorman og har en mere raffineret humor end Condorman. Jeg synes faktisk at Flashman får 9 ud af 10 stjerner, mens Batman får 10 stjerner ud af 10. 

På en almindelig skala får Condorman vil jeg give den 5 stjerner. Men på en kitchskala vil jeg give den 7 stjerner. 

 

Instruktør:  Charles Jarrot

Medvirkende: Michael Crowford, Barbara Carrera, Oliver Reed

Udgivelsesår: 1981

Land: USA