Sunday, April 28, 2024

Anmeldelse af Invasion fra rummet aka Invaders from Mars

 











Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så horror og science fiction filmen Invasion fra rummet her til aften. Jeg så den som knægt og nu har jeg så set den igen. Nu skriver jeg horror, men det var en ret barnlig film. Filmen handlede om at en dreng, David Gardner, der opdager at der lander en UFO bag en bakke, tæt ved hvor han bor. Det viser sig at der nogle rumvæsner kommet, der søger at få kontrol med byen Gardner bor i. Men hvad de ellers vil er lidt uklart. En kritik jeg også havde mod en anden film om UFOer, nemlig Communion (læs anmeldelsen her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Communion (filmarogbokur.blogspot.com) ). Men Gardner begynder så at modarbejde rumvæsnerne og hvordan det går skal ikke afsløres her.

Det er Tobe Hooper, der har instrueret filmen. Det er ufatteligt hvordan han kan instruere en film som denne her, når man tænker på at han instruerede Motorsavsmassakren, som jo er en klassiker og et mesterværk.  Det gik ned bakke for ham må man sige. Men filmen virker måske bedre hvis man ser den i en yngre alder. Jeg så den som sagt som knægt og der var en scene som satte sig i hukommelsen. Det var scenen med lærerinden som er kommet i under kontrol af rumvæsnerne og som spiser en frø. Men ellers virkede filmen langt mere uhyggelig når jeg så den som knægt.

Skuespillet er knapt så godt i filmen, men der er nogen der er bedre end andre. For eksempel Louise Fletcher som Mrs. Keltch, som spiser frøen. Og ellers virker rumvæsenerne ufrivilligt komiske snarere end uhyggelige. Men rumvæsnerne virkede rimelig skræmmende på mig som knægt.  

Jeg vil således give filmen 6 på en kitchskala og 4,5 på en almindelig kvalitetsskala.

 

Instruktion:   Tobe Hooper

Medvirkende: Hunter Carson, Karen Black and Timothy Bottoms

Udgivelsesår: 1986

Land: USA






Saturday, April 13, 2024

Anmeldelse af Godzilla x Kong: The new empire

 







Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Godzilla x Kong: The new empire er opfølgeren til Godzilla vs. Kong og den femte film i monsterverse franchisen. Endvidere er den 13 King Kong film og 38 Godzilla film (ifølge Wikipedia). Godzilla x Kong: The new empire er en opfølger af typen vi skal have mere af det hele. Flere monstre (titaner), flere kæmpeaber, mere ødelæggelse osv. Og så er den pulpet.

Handlingen er kort den at King Kong er i hollow earth, mens Godzilla opholder sig her på jodens overflade. Men Jia den eneste overlevende af Iwi stammen, opfanger nogle signaler som hun tegner på papir. Hendes stedmor Dr. Ilene Andrews, sammenligner disse tegninger af signalerne med nogle signaler som intsrumenterne på hendes arbejdsplads har opfanget. Og det viser sig at de er identiske. Derfor rejser Andrews og nogle andre til hollow earth for at finde ud af hvor de signaler kommer fra og evt. sender dem og hvorfor. Hvordan det ender vil jeg ikke afsløre her.

Men den lever op til det den vil med en masse slåskampe og ødelæggelser i stor stil.

Historien er således effektiv og underholdende og pulpet. Skuespillet er fint nok, men persontegningen i manuskriptet kræver ikke så meget af skuespillerne. Hollow earth fungerer også udmærket, om end nogle anmeldere har skrevet at det ikke er så originalt. Men hvem siger det skal være originalt? Det fungerer på sine egne præmisser. Man skal bare ikke tage filmen så alvorligt. Og man skal ikke forvente nogen seriøsitet som man fik i den anden Godzilla film fra sidste år, Godzilla minus one, som jeg anmeldte her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Godzilla Minus One (filmarogbokur.blogspot.com)

Jeg synes således at Godzilla minus one er en bedre film end Godzilla x Kong: The new empire. Jeg vil give Godzilla x King: The new empire 8 stjerner ud af 10 på en kitchskala, mens den må nøjes med 4 stjerner ud af 10 på en almindelig kvalitetsskala.

 

Instruktion: Adam Wingard

Medvirkende: Rebecca Hall, Kaylee Hottle, Dan Stevens

Udgivelsesår: 2024

Land: USA, Australia