Anmeldelse af Invasion fra rummet aka Invaders from Mars

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så horror og science fiction filmen Invasion fra rummet her til aften. Jeg så den som knægt og nu har jeg så set den igen. Nu skriver jeg horror, men det var en ret barnlig film. Filmen handlede om at en dreng, David Gardner, der opdager at der lander en UFO bag en bakke, tæt ved hvor han bor. Det viser sig at der nogle rumvæsner kommet, der søger at få kontrol med byen Gardner bor i. Men hvad de ellers vil er lidt uklart. En kritik jeg også havde mod en anden film om UFOer, nemlig Communion (læs anmeldelsen her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Communion (filmarogbokur.blogspot.com) ). Men Gardner begynder så at modarbejde rumvæsnerne og hvordan det går skal ikke afsløres her.

Det er Tobe Hooper, der har instrueret filmen. Det er ufatteligt hvordan han kan instruere en film som denne her, når man tænker på at han instruerede Motorsavsmassakren, som jo er en klassiker og et mesterværk.  Det gik ned bakke for ham må man sige. Men filmen virker måske bedre hvis man ser den i en yngre alder. Jeg så den som sagt som knægt og der var en scene som satte sig i hukommelsen. Det var scenen med lærerinden som er kommet i under kontrol af rumvæsnerne og som spiser en frø. Men ellers virkede filmen langt mere uhyggelig når jeg så den som knægt.

Skuespillet er knapt så godt i filmen, men der er nogen der er bedre end andre. For eksempel Louise Fletcher som Mrs. Keltch, som spiser frøen. Og ellers virker rumvæsenerne ufrivilligt komiske snarere end uhyggelige. Men rumvæsnerne virkede rimelig skræmmende på mig som knægt.  

Jeg vil således give filmen 6 på en kitchskala og 4,5 på en almindelig kvalitetsskala.

 

Instruktion:   Tobe Hooper

Medvirkende: Hunter Carson, Karen Black and Timothy Bottoms

Udgivelsesår: 1986

Land: USA

Anmeldelse af Godzilla x Kong: The new empire

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Godzilla x Kong: The new empire er opfølgeren til Godzilla vs. Kong og den femte film i monsterverse franchisen. Endvidere er den 13 King Kong film og 38 Godzilla film (ifølge Wikipedia). Godzilla x Kong: The new empire er en opfølger af typen vi skal have mere af det hele. Flere monstre (titaner), flere kæmpeaber, mere ødelæggelse osv. Og så er den pulpet.

Handlingen er kort den at King Kong er i hollow earth, mens Godzilla opholder sig her på jodens overflade. Men Jia den eneste overlevende af Iwi stammen, opfanger nogle signaler som hun tegner på papir. Hendes stedmor Dr. Ilene Andrews, sammenligner disse tegninger af signalerne med nogle signaler som intsrumenterne på hendes arbejdsplads har opfanget. Og det viser sig at de er identiske. Derfor rejser Andrews og nogle andre til hollow earth for at finde ud af hvor de signaler kommer fra og evt. sender dem og hvorfor. Hvordan det ender vil jeg ikke afsløre her.

Men den lever op til det den vil med en masse slåskampe og ødelæggelser i stor stil.

Historien er således effektiv og underholdende og pulpet. Skuespillet er fint nok, men persontegningen i manuskriptet kræver ikke så meget af skuespillerne. Hollow earth fungerer også udmærket, om end nogle anmeldere har skrevet at det ikke er så originalt. Men hvem siger det skal være originalt? Det fungerer på sine egne præmisser. Man skal bare ikke tage filmen så alvorligt. Og man skal ikke forvente nogen seriøsitet som man fik i den anden Godzilla film fra sidste år, Godzilla minus one, som jeg anmeldte her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Godzilla Minus One (filmarogbokur.blogspot.com)

Jeg synes således at Godzilla minus one er en bedre film end Godzilla x Kong: The new empire. Jeg vil give Godzilla x King: The new empire 8 stjerner ud af 10 på en kitchskala, mens den må nøjes med 4 stjerner ud af 10 på en almindelig kvalitetsskala.

 

Instruktion: Adam Wingard

Medvirkende: Rebecca Hall, Kaylee Hottle, Dan Stevens

Udgivelsesår: 2024

Land: USA, Australia

Anmeldelse af Madame Web

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var her den 20 marts – 2024 at se Madame Web i biografen. Den har fået dårlige anmeldelser og får kun 3,8 i rating på IMDb. Men jeg har en anden mening om filmen. Ikke at den er noget mesterværk, slet ikke. Men den er bedre end nogen andre superheltefilm jeg har set.

Madame Web handler om at Cassandra Webbs mor tager gravid til junglen i Peru for at lede efter en edderkop, som hun mener kan helbrede mange sygdomme. Hun myrdes imidlertid af sin samarbejdspartner, der myrder hende. For at få fat i edderkoppen, så han kan få dens kræfter.  Hun dør, men barnet, Cassandra, overlever. Hvordan skal ikke afsløres her.

Filmen er en origin story om hvordan Cassandra Webb bliver til Madame Web. 30 år senere kommer Webb ud for en traumatisk oplevelse, som det hører sig til superheltegenren, som sætter gang i hendes superkræfter. Hendes superkræfter er blandt andet at kunne se fremtiden. Det viser sig så at moderens samarbejdspartner, der hedder Ezekiel Sims, er filmens skurk, der skal bekæmpes. Han bliver ved med at have mareridt om 3 kvinder der myrder ham. Og han er besat af tanken om at finde dem og myrde dem før de myrder ham. Mere vil jeg ikke sige om handlingen her.

Filmen har nogle scener som er mindre vellykkede. For eksempel hvordan Sims får fat i den overvågningsteknologi, som er afgørende for plottet i filmen, er mindre vellykket. Og så er der en scene i et cafeteria hvor de tre piger som viser sig at være dem Sims har mareridt om, danser på et bord. Og filmen er lidt lang tid om at komme i gang, synes jeg. Men når den så kommer i gang bliver den bedre. Og mere action kommer på programmet. Ellers er skuespillet tilfredsstillende og slutningen er god. Filmen slutter af med sangen Dreams af Cranberries. Det fungerer godt.

Men jeg savner at skurken i filmen havde gang i andet end at have mareridt om de tre kvinder. Og at han for eksempel plyndrede eller lavede andre forbrydelser. Det er lidt tyndt med de mareridt. Specielt når han nu myrdede Cassandras mor for at få fat i edderkoppen.

Jeg vil således give filmen et 6 tal på en kitchskala og 5 på en almindelig kvalitetsskala.

 

Instruktion: S.J. Clarkson

Medvirkende: Dakota Johnson, Sydney Sweeney, Isabela Merced m.fl.

Lande: USA, Canada, Mexico

Udgivelsesår: 2024

 

Anmeldelse af Sartanas største kup aka Una nuvola di polvere…un grido de morte…arriva Sartana aka Light The Fuse… Sartana Is Coming

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var og se 3 spaghettiwesternfilm i Husets Biograf den 17/3 – 2024. Nils Markvardsen introducerede filmen og stod vist nok for arrangementet. Og tak for det.

Den første film der blev vist var Requiescant og den har jeg anmeldt den 17 marts (Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Requiescant aka Kill And Prey aka En Hævner Renser Ud aka Kill And Say Your Prayers (filmarogbokur.blogspot.com) ). Den næste film der blev vist var Sartanas største kup. Nils nævnte at der er fem Sartana film og at Sartanas største kup er den femte film. De er selvstændige og derfor behøver man ikke at se dem alle.

Filmen starter med at han skyder en Sheriff og hans hjælpere. Jeg fik ikke med hvorfor. Bagefter tager han til et fængsel og faktisk melder sig selv. En handling jeg ikke forstår. Men på den måde kommer han i kontakt med en fange, Granville, som siger at der er skjult to millioner dollars. Granville vil have Sartana til at hjælpe ham med at finde pengene. Og så kan de dele dem, hvis de finder dem. Og så går jagten ind på at finde pengene. Og hvordan det går vil jeg ikke afsløre her.

Sartana er som de andre helte i action og western film i stand til at tage kampen op mod mange modstandere. Sartana er en helt som bruger gadges til at hjælpe sig i kampene mod sine fjender. Alt det er fint nok. Men jeg synes at historien var svagere i denne film end i Requiescant. Om end filmen var underholdende nok. Skuespillet var fint nok. Men filmen var lidt for lang. Men alt i alt som sagt en underholdende film. Jeg vil give den 6 stjerner på en almindelig kvalitetsskala og 8 stjerner på en kitchskala.  

 

Instruktør: Giuliano Carnimeo

Medvirkende: Gianni Garko, Nieves Navarro, Massimo Serato

Udgivelsesår: 1970 (ifølge IMDb og Wikipedia)

Lande: Italien, Spanien

Anmeldelse af Requiescant aka Kill And Prey aka En Hævner Renser Ud aka Kill And Say Your Prayers

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var og se tre spaghettiwestern film her i Husets Biograf den 17/3 – 2024. Den første af dem var Requiescant fra 1967. De to andre anmelder jeg senere. Jeg har ikke set så mange westerns igen, men jeg synes jeg bedre kan lide spaghettiwesterns end de amerikanske.

Requiescant starter med at en gruppe mexicanere mødes med nogen fra nordstaterne i USA, som jeg forstod det. Og de får lov til at få et område de kan bo på. De bliver imidlertid forrådt og alle på nær en bliver skudt ned. Der overlever således en dreng, som bliver adopteret af en religiøs familie. Resten af filmen kan man sige handler om drengen, der nu er en mand kaldet Requiescant, hævner drabene på mexicanerne. Mere vil jeg ikke sige om filmens handling. Handlingen i filmen er således ret enkel, selv om den er smule mere kompliceret end jeg har skrevet her. Men historien fungerer. Filmen er spændende og den bedste af de tre film, der blev vist.

Requiescant er således en god film, med gode skuespilpræstationer. Særlig Mark Damon er god som filmens hovedskurk, George Bellow Ferguson. Filmen føltes ikke at være for lang. Det eneste man måske kunne kritisere filmen for, da jeg synes den er en smule mere realistisk end andre spaghettiwesterns jeg har set, er at helten klarer for meget alene, som jo nok er typisk for genren og også for actionfilm. Om filmen er et stykke trivialkunst kan man jo diskutere. Men jeg synes den har noget på hjerte. Om end den nok ikke er for eksempel nyskabende. Men det behøver et værk jo ikke at være.

Jeg vil give den 9 ud af 10 stjerner på en kitchskala og 7 på en almindelig kvalitetsskala.

 

Instruktør: Carlo Lizzani

Medvirkende: Lou Castel, Mark Damon, Barbara Frey m.fl.

Udgivelsesår: 1967

Land: Italien, Vesttyskland

Anmeldelse af Supergirl

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Supergirl her til aften den 11/3 – 2024. Supergirl er navnet på flere kvindelige superhelte og den bedst kendte er ifølge Wikipedia Kara Zor-El og som er Supermans kusine. Og det er også Kara Zor-El som optræder i Supergirl filmen fra 1984 og som jeg så. Supergirl optrådte ifølge Wikipedia første gang i en tegneserie i 1958 under navnet Super-Girl. Året efter optrådte Kara Zor-El så i en tegneserie.

Filmen Supergirl handler om at en energikilde tabes fra Argo City, hvor dem der overlevede Kryptons ødelæggelse bor. Energikilden havner på jorden og Kara Zor-El tager til jorden får at skaffe energikilden igen. På jorden er energikilden havnet hos en ond kvinde/heks og som vil bruge den til sine onde hensigter. Supergirl bliver nødt til at kæmpe mod hende for at få energikilden tilbage. Og hvordan det går skal ikke afsløres her.

Filmen får kun 4,4 i rating på IMDb. Men jeg vil give den et 6 stjerner ud af 10. Filmen er for lang, og kunne med fordel være skåret ned med omkring 15 minutter. For eksempel er der en lang flyvescene som kunne være skåret ned. Historien kunne således være bedre. Og det kunne effekterne sikkert også være. Men jeg kan sagtens tilgive knap så gode effekter. Der er med andre ord bedre superheltefilm end denne her. Men der findes også værre, synes jeg. Af nyere der er værre, kan jeg nævne Spider-Man filmen, Spider-Man: No Way Home, som jeg anmeldte på Himmelskibet.dk (link: Spider-Man: No Way Home | Himmelskibet Og her er effekterne noget bedre end i Supergirl. Men det redder i mine øjne ikke Spider-Man: No Way Home) Og skuespillet er tilfredsstillende og filmen er nogenlunde underholdende. Og det er hvad sådan en film skal være.

Instruktør: Jeannot Szwarc

Medvirkende: Helen Slater, Peter O´Toole, Faye Dunaway

Lande: USA, Storbritannien

Udgivelsesår: 1984

Anmeldelse af Communion

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf her til aften den 10 marts – 2024 og se Communion med Christopher Walken i hovedrollen som Whitley Strieber. Whitley er forfatter og bor i en lejlighed i New York sammen med sin søn og hustru. De tager med to venner, en kvinde og en mand, til et hus på landet et isoleret sted. De oplever noget mærkeligt med noget kraftigt lys og nogen mærkelige væsner, der ligner traditionelle aliens. Whitley oplever at de tager ham med sig og laver underlige ting med ham. Senere kontakter han en læge der henviser ham til en hypnotisør og det er med til at overbevise ham om at han ikke har drømt, men har haft virkelige oplevelser med aliens. Han tager ud til huset igen og minsandten om han ikke kommer i kontakt med de aliens, han så i første omgang. Så vil jeg ikke skrive mere om handlingen i filmen.  Ikke andet at det er skuffende med hans møde de aliens. Specielt  fordi at filmen bygger ok godt op til mødet med de aliens. Der sker ikke rigtig noget. Og det er mildest talt uklart hvad de her aliens vil ham. Jeg synes ikke de vil noget som helst. Derfor er slutningen og dermed filmen også skuffende. Det samme kan man vel også sige om en film som Fire in the sky, men jeg synes den har en bedre historie end Communion. Det er Christopher Walkens præstation som Strieber som trækker filmen op. Walken gør det godt i rollen som Strieber. De andre er skuespillere er også gode, men Walken er specielt god. Jeg giver således filmen 5 stjerner ud af 10. 

Instruktion: Philippe Mora

Medvirkende: Christopher Walken, Lindsay Crouse, Frances Sternhagen

Lande: USA og Storbritannien

Udgivelsesår: 1989

Umrøda av Sæla

 

Skriva hevur Jóannes á Stykki

Eg var í Norduratlantisku Bryggjuni 1 mars og sá 4 føroyskar stuttfilmar.

Eg fari her at umrøda filmin Sæla sum Katrin Joensen-Næs hevur leikstjórna. Filmurin fekk gratis reklamu og elvdi til debatt, eftir at táverandi landststýrisfólkid í mentamálum Jenis av Rana vid lógini í hondini, hevdi nokta studul til filmin. Í paragraff 2 stk. 2 í lógini um studul til mentan og list stendur at ”Landsstýrismaðurin ger av, hvør kann fáa stuðul, og hevur somuleiðis eftirlit við, at stuðulin verður nýttur til ætlað endamál.”. Eg haldi at henda lóg skal broytast soleidis at vit fáa armslongdarprincippid at galda. Soleidis at politiski myndugleikin ikki skal avgera hvat fyri listaverk kann fáa studul. Tad vísir hesin filmurin eisini, haldi eg.

Sæla er hardur at síggja haldi eg. Men eisini gódur. Hann hevdi sterka ávirkan á meg og hann situr sterkast í minninum av teimum 4 filminum, sum blivu vístir, her 5 dagar seinni.  Hann handlar um avhengigheit av sex. Ella at sum eg skilji tad at sexuella upplivingin skal bara verda sterkari fyri hvørja ferd. Hetta ger at kvinniligi høvudsperónurin  Rebekka, í filminum má fara um mark og partnarin, Jákup,  ger nøkur ógvuslig ting vid hana. Tad hevur veri debattera um tad hendi eitt yvirgreb í filminum. Og tad haldi eg tad er, sjálvt um tad kanska ikki byrjadi soleidis. So tad bleiv til eitt yvirgreb. Og tad heila endar so í sjálvdestruktion. Hetta var stutt um søgugongdina í filminum. Eg haldi at filmurin er gódur og evnid er ikki rættiliga vidgjørt í føroyskum høpi fyrr. Og filmurin er gott gjørdur, sum eg síggi tad. Og leikararnir eru gódir. Filmurin varar 25 minuttir og hevur so vist 5 minuttir meira fyri at halda seg innanfyri tídarmarki fyri ein stuttfilm. Her haldi eg at leikstjórin kundi brúkt 4- 5 minuttir meira at innleitt filmin vid og byggja huglagi í filminum upp í. Tad haldi eg hevdi gjørt at Sæla hevdi veri betri.

Men Sæla er ein sterkur filmur, sum eg haldi at man skal síggja.

 

Leikarar: Bjørk Búadóttir Tórgarð, Edvin H. Niclasen, Ebba Malena Debess Thomsen.
Leikstjóri: Katrin Joensen-Næs
Sjangra: Drama
Longd: 25 minuttir
Aldursmark: 15 ár

 

Link til anmeldelse af Komplekskakerlakkerne

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Link til min anmeldelse af Komplekskakerlakkerne af C.C. Thybro på Himmelskibet.dk:

C.C. Thybro – Komplekskakerlakkerne | Himmelskibet

Anmeldelse af Howard The Duck

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Howard The Duck her til aften den 12/2 – 2024.

Howard The Duck handler om en and, Howard, der bor på en planet hvor det ikke var aber der udviklede intelligens, men ænder. Ændernes planet ligner USA til en forveksling.  Ændernes pengesedler ligner dollarsedler osv.

Howard suges så pludselig til jorden gennem et vortex. Han kommer i kontakt med i kontakt med Beverly, der er musiker og udnyttes af sin manager. Howard hjælper hende. Og gennem en af Beverlys venner, der arbejder med naturvidenskab, finder de ud af at Howard er kommet til jorden på grund af et eksperiment.  Desværre er der kommet en dæmon med samtidig at Howard kom til jorden. Dæmonen besætter en anden videnskabsmand, Walter Jenning, og dæmonen vil lave eksperimentet en gang til så flere dæmoner kan komme jorden. Hvordan det ender skal ikke afsløres her.

Howard The Duck er ikke en specielt vellykket film. Der er enkelte steder som ikke er så gode i filmens manuskript. For eksempel, så siger dæmonen der har besat Jenning, at den ikke kan overleve uden at besætte et menneskes krop. Men det viser sig senere i filmen, at det kan den godt. Og et andet sted siger dæmonen at den har besat Jenning for at skjule sit fremmedartede udseende. Men det skal man ikke tænke for meget over. Det det er bare dårligt skrevet.

Et andet eksempel, er en scene hvor Howard og Beverlys ven jages længe af politiet, uden at politiet forsøger at skyde dem. Når det så er opportunt for plottet at de skyder, så skyder de. Og så går der igen noget tid hvor politiet ikke skyder.

Og så er det skuespillet som i mange tilfælde er ikke så godt. Jeg vil sige at Jeffrey Jones som Walter Jenning, er den der spiller bedst. Og så er det selve figuren Howard som ser lidt kunstig ud. Men ellers er Howard lidt sarkastisk som type. Og jeg ville ønske at manuskriptforfatterne havde arbejdet lidt videre med det. Sarkasmen fungerer fint i filmen. For nu at nævne noget positivt med filmen.  Jeg synes der kunne have været mere af den. Så alt i alt er Howard The Duck en mindre vellykket film. Den kunne have været bedre, hvis manuskriptet var strammet lidt op. Og så er effekterne nok forældede, men det er nu ikke det der skal være et væsentligt kritikpunkt. Jeg kan sagtens tilgive mindre gode effekter.

Jeg vil give den 6 stjerner på en kitchskala. Og 4 stjerner ud af 10 stjerner på en almindelig kvalitetsskala.

 

Instruktion: Willard Huyck

Medvirkende: Lea Thompson, Jeffrey Jones, Tim Robbins

Udgivelsesår: 1986

Land: USA

Anmeldelse af Flash Gordon aka Jens Lyn

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf her til aften den 31/1 - 2024 og se Flash Gordon aka Jens Lyn fra 1980.

Jens Lyn startede som tegneserie i 1934 ifølge comicwiki.dk og var i starten tegnet af Alex Raymond.  I tegneserien er Jens Lyn en polo spiller, mens han i filmen spiller amerikansk fodbold. En anden ting der er ændret i filmen i forhold til tegneserien er at Kejser Ming tilbeder guden Dyzan, mens han i tegneserien tilbeder Den Stor Gud Tao. (i hvert fald ifølge denne side: Dyzan | Flash Gordon Wiki | Fandom )

Filmen starter med at Kejser Ming angriber jorden med dårligt vejr, jordskælv, vulkanudbrud, mens Jens Lyn skal ud at flyve med Dale Ardens. Kejser Ming bruger teknik til at forårsage jordskælv osv., ikke overnaturlige kræfter.  

Jens Lyn bliver tvunget til at nødlande. Og han lander tæt ved huset hos en videnskabsmand, Zarkov, der påstår at det er et angreb. Det afviser alle, men han har bygget en raket for stoppe angrebet. Zarkov får lokket Jens Lyn og Dale ind i raketten. De begynder at slås og der trykkes på startknappen ved et uheld. Raketten starter og de tre flyver afsted og havner i Kejser Mings vortex og suges til planeten Mongo, hvor Kejser Ming er hersker. Zarkov har altså ret i at jorden er udsat for et angreb.

De tages til fange af Kejser Ming og Jens Lyn kalder Kejser Ming en ”psycho”. Han dømmes til døden. Men han reddes af Kejser Mings datter Aura via en modgift.

Som det eventyr Jens Lyn også er, refereres der også til eventyret ved at Aura kysser Jens Lyn og siger at det var kysset som genoplevede ham. Det gode er så, synes jeg, at det ikke er sandt. Og så gør Jens Lyn sig klar på at gøre oprør mod Kejser Ming. Og hvordan det går skal ikke afsløres her.  

Jens Lyn er en meget underholdende film efter min mening. Og så er den visuelt flot. Men den er også campet og tager sig ikke alt for seriøst. Manuskriptet er skrevet af bl.a. Lorenzo Semple Jr., som også skrev manuskriptet til den fantastiske film Batman The Movie fra 1966.  Jens Lyn filmen er god, men den er ikke så god som Batman The Movie, som er langt mere gennemført i sin campede humor. Men den visuelle side i Jens Lyn filmen er bedre end i Batman The Movie. Og det tæller også noget, da film er et visuelt medie. Men ellers synes jeg at skuespillet generelt i filmen er tilfredsstillende. Særlig god er Max von Sydow som Kejser Ming.  

Så jeg vil give Jens Lyn en karakter på 9 på en kitchskala og 5 på en normal kvalitetsskala.

 

Instruktion: Mike Hodges

Medvirkende: Sam J. Jones, Melody Anderson, Max von Sydow m.fl.

Udgivelsesår: 1980

Lande: USA, United Kingdom, Netherlande

Anmeldelse af Pet Semetary aka Dyre kirkegården

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var den 15/1 – 2024 at se Pet Semetary aka Ondskabens kirkegård i Husets Biograf. Pet Semetary er jo en Stephen King filmatisering, som der er mange af. Jeg har desværre ikke læst romanen, så jeg kan ikke sammenligne romanen med filmen. Men det er King selv der har skrevet manuskriptet til filmen. Det burde gøre at kernen i romanen er bevaret i filmen.

Filmen handler om en familie, der bor ved en vej og får sin kat slået ihjel. Naboen viser hovedpersonen Louis et sted. Hvis man graver nogen der, så kommer de igen. Lousi graver så katten der. Og katten kommer igen, men den er anderledes end den var før den døde.  Senere får familien sin lille søn dræbt i et færdselsuheld. Og hvad der så sker skal ikke afsløres her.

Jeg synes Pet Semetary er ok, men der findes bedre Stephen King filmatiseringer end denne. Eksempler kunne være Misery, The Shining og TV serien IT med det ikke så store budget. Men filmen bygger effektivt uhyggen op, men jeg synes at Louis handlinger er lidt ulogiske og det trækker ned i min bedømmelse af filmen.  Og hvorfor skulle naboen vise Louis kirkegården, når han kender konsekvenserne af at begrave nogen der. Det fungerer heller ikke for mig. Men det kan være det er bedre beskrevet i bogen. Og på sin vis nødvendigt for at drive handlingen fremad.

Men ellers er skuespillet fint nok og filmen formår trods sine problemer at bygge en uhygge op. Så det filmen er som sagt ok. Temaet med sorg over at miste et barn er fint grundlag til at skabe uhygge. Stephen King tager her udgangspunkt i noget realistisk og det er godt. Men i filmen synes jeg at det ikke lykkes at væve det realistiske med det overnaturlige på en overbevisende måde. Måske er portrættet af Louis ikke godt nok til at hans handlinger er overbevisende. Måske skulle der være mere nuancer på det overnaturlige.

Så filmen får et 6 stjerner ud af 10 fra mig.

 

Instruktør: Mary Lambert

Medvirkende: Dale Midkiff, Denise Crosby, Fred Gwynne m.fl.

Udgivelsesår: 1989

Land: USA

 

Anmeldelse af Ip Man 4: The Finale aka Yip Man 4

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Ip Man 4: The Finale aka Yip Man 4 her til aften, den 8/1 - 2024.  

Ip man 4: The Final er en kung fu film fra Hong Kong med rigelige doser af kampscener. Ip man er en mester i kung fu og driver en skole hvor der undervises i kung fu.

Filmen handling er, at Ip man, rejser til USA bl.a. for at skaffe sin søn mulighed for at studere i USA. Hans søn er smidt ud af sin skole.

I USA er han upopulær blandt ledende kinesere i Chinatown, fordi Ip Mans tidligere elev er begyndt at undervise amerikanere i kung fu. Og de vil således ikke hjælpe ham med at anbefale Ip mans søn til skoler. Og så begynder handlingen at tage fart, med som sagt kampscener i rigelige mængder.

Jeg vil ikke sige så meget mere om handlingen, andet end at der er nogle ting i plottet som ikke bliver løst og som bare forsvinder. Og det trækker ned i bedømmelsen af filmen. Dette selv om der er godt og relevant tema i filmen om fremmedfjendtlighed (her rettet mod kinesere) i USA. Men som sagt bliver det ikke rigtig løst. Eller rettere kun delvist løst.

Heldigvis er tonen i filmen seriøs og det er ikke en komedie. Det ville heller ikke passe til filmens historie, hvis den var en komedie. Man tror på problemerne som bliver behandlet i filmen.  

Men ellers er filmen underholdende. Og skuespillet er godt, synes jeg.  Kampscenerne er også gode. Jeg vil give filmen 6,5 stjerner ud af 10.   

 

Instruktør: Wilson Yip

Medvirkende: Donnie Yen, Scott Adkins, Vanness Wu

Lande: Hong Kong, Kina

Udgivelsesår: 2019

Anmeldelse af The Fly aka Fluen

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her til aften den 3/1 – 2024 og se The Fly aka Fluen af David Cronenberg. David Cronenberg er en af de filminstruktører jeg godt kan lide, dog er jeg ikke glad for alle hans film. Af hans film jeg er mest begejstret for er The Brood og eXistenZ. Og Naked Lunch. Og så er der The Fly. Hvad jeg mener om den kommer jeg til.

The Fly er et remake af The Fly fra 1958 med bl.a. Vincent Price. Den har jeg desværre ikke set, så jeg kan ikke sammenligne med Cronenbergs The Fly. Men jeg har læst mig til at Cronenbergs version er mere splattet end den originale.

The Fly handler i sin korthed om en videnskabsmand, Seth Brundle, der arbejder med en maskine som kan overføre en genstand fra en maskine til en anden. Lidt ligesom i Star Trek hvor man beamer personer fra et sted til det andet. I starten kan Brundle ikke overføre levende væsner, men så løser han det problem. Og så sætter han sig i maskinen og overfører sig selv, men der kommer en flue med, så det går galt med det eksperiment. Og hvordan det ender skal jeg ikke afsløre her, selv om de fleste nok har set The Fly.

Men jeg er i modsætning til så mange andre ikke så glad for The Fly. Jo, splattereffekterne er udmærkede. Og filmen er underholdende. Men jeg synes at historien er for simpel, måske. Og der er rum for lidt mere kød på historien. Og der er en idé som ikke bliver udforsket nok i filmen. Hvis man havde gjort mere ud af den ville filmen være meget bedre.

Men ellers er skuespillet godt og historien er godt fortalt. Men jeg synes ikke den er så god som de bedste af Cronenbergs film. Så det bliver til 6 ud af 10 stjerner fra mig. Ja, det er ikke altid man deler samme synspunkt som de fleste gør.

Instruktør: David Cronenberg

Medvirkennde: Jeff Goldblum, Geena Davis, John Getz m.fl.

Lande: USA, Canada

Udgivelsesår: 1986