Skrevet af Jóannes á Stykki
Jeg var og se 3 spaghettiwesternfilm i Husets Biograf
den 17/3 – 2024. Nils Markvardsen introducerede filmen og stod vist nok for arrangementet.
Og tak for det.
Den første film der blev vist var Requiescant og den
har jeg anmeldt den 17 marts (Jóannes
skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Requiescant aka Kill And Prey aka En
Hævner Renser Ud aka Kill And Say Your Prayers (filmarogbokur.blogspot.com)
). Den
næste film der blev vist var Sartanas største kup. Nils nævnte at der er fem
Sartana film og at Sartanas største kup er den femte film. De er selvstændige
og derfor behøver man ikke at se dem alle.
Filmen starter med at han skyder en Sheriff og hans
hjælpere. Jeg fik ikke med hvorfor. Bagefter tager han til et fængsel og
faktisk melder sig selv. En handling jeg ikke forstår. Men på den måde kommer
han i kontakt med en fange, Granville, som siger at der er skjult to millioner
dollars. Granville vil have Sartana til at hjælpe ham med at finde pengene. Og
så kan de dele dem, hvis de finder dem. Og så går jagten ind på at finde
pengene. Og hvordan det går vil jeg ikke afsløre her.
Sartana er som de andre helte i action og western film
i stand til at tage kampen op mod mange modstandere. Sartana er en helt som bruger
gadges til at hjælpe sig i kampene mod sine fjender. Alt det er fint nok. Men jeg
synes at historien var svagere i denne film end i Requiescant. Om end filmen var
underholdende nok. Skuespillet var fint nok. Men filmen var lidt for lang. Men
alt i alt som sagt en underholdende film. Jeg vil give den 6 stjerner på en almindelig
kvalitetsskala og 8 stjerner på en kitchskala.
Instruktør: Giuliano Carnimeo
Medvirkende: Gianni Garko, Nieves Navarro, Massimo
Serato
Udgivelsesår: 1970 (ifølge IMDb og Wikipedia)
Lande: Italien, Spanien
No comments:
Post a Comment