Thursday, August 31, 2023

Anmeldelse af Barbarella

 





Skrevet af Jóannes á Stykki


Jeg var i Husets Biograf her den 30. august for at se kultfilmen Barbarella. Barbarella er ifølge wikipedia baseret på tegenserien Barbarella. Tegneserien  er tegnet af Jean-Claude Forest. Jeg har aldrig læst tegneserien, så jeg ved ikke om filmen Barbarella ligner tegneserien.  

Men filmen er campet, ikke uden en vis gennemført æstetik, synes jeg. Og det tæller op i indtrykket af filmen.

Den kunne minde i stil lidt om Flash Gordon fra 1980, selv om jeg synes Flash Gordon er bedre. Både hvad angår plot og stil. 

Handlingen i filmen er lagt langt ud i fremtiden, hvor man har afskaffet diverse dårligdomme som vold o.a. Men så er der alligevel en slange i paradis og Barbarella får til opgave at finde og stoppe Durand Durand (som popgruppen Duran Duran vistnok har taget navn efter), som har et våben og som kan føre til krig.  Hvordan det slutter skal ikke afsløres her. Men handlingen er ikke altid så godt skruet sammen. Den måde nogle scener bindes sammen på er ikke så god i nogle tilfælde. Der husker jeg klart manuskriptet i Flash Gordon som at være bedre.


Filmen er en komedie og nok science fiction. Ikke fantasy, som der stårpå IMDb. I starten har den også en snert af horror, da nogle børn bruger mekaniske dukker til at overfalde Barbarella med. Men ellers er den som sagt campet. 

Men jeg grinede ikke vildt meget, da jeg så den. På trods af dens lette tone.

På IMDb får filmen får filmen 5,8 i rating. Jeg vil give filmen 7 på en kitchskala. Og 5 på en almindelig kvalitetsskala.


Instruktør: Roger Vadim

Medvirkende: Jane Fonda, John Philip Law, Anita Pallenberg

Lande: Frankrig og Italien

Udgivelsesår: 1968

 


Monday, August 21, 2023

Anmeldelse af Blue Beetle

 






Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Blue Beetle her den 17. august.

Blue Beetle er en origin story, om hvordan Jaime Reyes bliver Blue Beetle. Hvordan det sker skal ikke afløres her. Men ved forskellige omstændigheder bliver Jaime vært for en fremmed teknologi, en skarabæ og får derved sine superkræfter.

Der er lidt konflikt i filmen mellem Jaime som vært og skarabæen, om hvordan de forskellige situationer skal håndteres, men ikke som i Venom filmene, hvor det er ret stor uenighed om det mellem værten og ”snylteren”. Det synes jeg fungerer godt i Venom filmene. Og jeg synes også det ville fungere godt i Blue Beetle.  Men det har manuskriptfortfatteren Gareth Dunnet –Alcocer valgt ikke at fokusere så meget på.

Når figuren er etableret, går konflikten i historien ud på at stoppe den onde Victoria Kord i sine onde gerninger. Og mere skal ikke siges om handlingen her. Se filmen for jeg synes den er god, selv om den har sine fejl. Hvilke fejl kan ikke sige uden at spoile, så det vil jeg ikke gøre.

Men musikken er fed. Bl.a. er en  Mötley Crüe sang en del af soundtracket. Det varmede mit gamle heavy metal hjerte. Og skuespillet er godt. Og historien er godt fortalt.  Filmen får kun 6,8 i rating på IMDb. Det forstår jeg ikke, jeg synes den fortjener 8 stjerner ud af 10.


Instruktør: Angel Manuel Soto

Medvirkende: Xolo Mariduena, Susan Sarandon, Bruna Marquezine

Lande: Mexico, USA

Udgivelsesår: 2023


Tuesday, August 15, 2023

Kort anmeldelse af Summer Time Machine Blues

 





Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg så mandag den 14 august – 2023 den japanske film Summer Time Machine Blues.  Det er tidsrejse komedie, hvis handling er ret triviel, synes jeg.

Handlingen er kort, at i et klubhus holder en science fiction klub til. En dag kommer et medlem af klubben til at ødelægge fjernbetjeningen til klubhusets aircondition. Og ud af det blå kommer så en tidsmaskine. De prøver så at rejse tilbage i tiden, for at ændre i tiden så fjernbetjeningen ikke bliver ødelagt. Og hvordan det ender skal ikke afsløres her. Det er handlingen i filmen, selvfølgelig forenklet. Præmissen for handlingen er således enkel og triviel. Dog er der er andre ting i filmens handling, end at prøve at redde en fjernbetjening. Men filmen skal ikke ses for handlingens skyld, men for den humor som er i filmen.  

Jeg brød mig ikke så meget om humoren i Summer Time Machine Blues og derfor fungerede den ikke rigtig for mig. Jeg grinede ikke, mens jeg så filmen. Der var dog enkelte scener, hvor jeg trak på smilebåndet.  Men om filmen er morsom er selvfølgelig en subjektiv vurdering. Andre har nok fundet den morsom, fordi den får 7,1 i rating på IMDb. Men ellers er filmen ok. For eksempel er skuespillet er fint, uden at jeg kan fremhæve nogle enkelte præstationer. Og filmen er ikke kedelig, som er noget en film jo helst ikke skal være.   

Jeg vil således give filmen 6 stjerner ud af 10.


Instruktør: Katsuyuki Motohiro

Medvirkende: Eita Nagayama, Yoshiaki Yoza, Daijiro Kawaoka m.fl.

Land: Japan

Udgivelsesår: 2005



Monday, August 14, 2023

Anmeldelse af The Maltese Falcon eller Ridderfalken





Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Cinemateket fredag den 11. august for at se The Maltese Falcon eller Ridderfalken.

Ridderfalken er baseret på Dashiell Hammetts kriminalroman, The Maltese Falcon, der ifølge Wikipedia udkom i 1930. Filmen er fra 1941.

Handlingen er, at der kommer en kvinde ind på Sam Spades og hans makker Archers kontor. Hun siger at hendes søster er forsvundet. Archer vil gerne hjælpe hende med at finde hendes søster. Men Archer bliver myrdet og senere kommer kommer en mand, Joel Cairo og vil have ham til at finde ridderfalken. Mere skal der ikke siges om handlingen her.

Jeg kan godt lide krimier, selv om det ikke er en genre jeg har dyrket så meget igen. Jeg kan se at Ridderfalken får 8,0 i rating og hele 97 i metascore på IMDb. Så det er mange der mener, at Ridderfalken er en god film, men jeg synes at den var lidt tung i det. Og mysteriet omkring mordet på Archer og Ridderfalken var ikke så spændende igen. Og da mysteriet blev opklaret, var jeg ikke så imponeret over hvordan mysteriet var blevet udfoldet gennem filmen. Og så er der for meget snak i filmen. Men på den anden side har den også gode ting, der gør at filmen ikke er dårlig. Sam Spade er en god karakter og Humphrey Bogart er formidabel i rollen som Spade. Skurkene er også gode karakterer. Og skuespillerne Peter Lorre og Sydney Greenstreet leverer gode præstationer. Og så er det en noir film. Jeg kan godt lide film noir. Så Jeg lander på 7 stjerner ud af 10.

Instruktør: John Huston

Medvirkende: Humphrey Bogart, Mary Astor, Peter Lorre m.fl.

Land: USA

Udgivelsesår. 1941

 





Wednesday, August 9, 2023

Omtale af The Adventures of Robin Hood

 






Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Cinemateket her til aften den 8/8 - 2023 for at se The Adventures Of Robin Hood fra 1938. Robin Hood har ikke haft den store plads (men dog en plads)  i mit hjerte, da jeg var yngre. Jeg syntes af en eller anden grund ikke rigtig om Howard Pyles bog om Robin. Men til gengæld var jeg glad for Robin Hood: Prince Of Thieves fra 1991, med Kevin Costner i rollen som Robin.

The Adventures Of Robin Hood har den handling en Robin Hood film skal have og som de fleste kender, så der er ingen grund til at referere den her. Men det er en rigtig uskyldig feel good film, som jeg synes godt om.  Og farvelægningen er fantastisk. Skuespillet er tilfredsstillende. Og filmens handling er godt fortalt. Men filmen kan virke en smule teatralsk i det og det trækker lidt ned i min bedømmelse. Den får hele 97 i Metascore på IMDb og det synes jeg nok er for meget.  Mere har jeg ikke at sige om filmen.  Ikke andet end at jeg vil give den 8 stjerner ud af 10.

 

Instruktører: Michael Curtiz & William Keighley

 

Medvirkende: Errol Flynn, Olivia de Havilland, Basil Rathbone

 

Udgivelsesår: 1938

 

Land: USA

 


Saturday, August 5, 2023

Anmeldelse af Meg 2: Dødens Dyb

 





Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i biografen i går den 4. august for at se filmen Meg 2: Dødens Dyb eller Meg 2: The Trench, som er originaltitlen.

Lad mig starte med et kort referat. Meg 2 starter ud med at Jonas Taylor vil afsløre at radioaktivt affald bliver smidt i havet ulovligt, men det er blot indledningen til filmen. Filmen handler ikke yderligere om det. Senere finder vore helte ud af at der bliver udvundet ulovligt sjældent råstof i havbunden. Dette emne forsvinder også ud ingenting. Og tilbage er kampen mod kæmpehajen og andre store dyr. Og så de skurke som udvinder det sjældne råstof. Det giver så, indrømmet, underholdende scener, hvor de store dyr skal bekæmpes. Hvordan det slutter ikke røbes her.

Som det fremgår af referatet, følger filmens manuskript ikke sine idéer ud i livet og derfor synes jeg det er et ret svagt manuskript. Men filmen reddes af action scenerne hvor man kæmper mod kæmpehajer og andre dyr. På IMDb er filmen  klassificeret som horror, hvilket er fuldstændig forkert, hvis man spørger mig. Filmen forsøger ikke at være skræmmende. Heldigvis tager den sig ikke så alvorligt og forsøger at være morsom. Hvilket lykkes til dels, synes jeg.

Der sker umulige og usandsynlige ting i filmen, men skal man ikke tænke videre over, men koble hjernen fra når man ser filmen. Og det er synd at manuskriptforfatterne taber de indledende emner på gulvet. Og det hele bare bliver til kamp mod store dyr/monstre. Ikke at det ikke underholder, men historien ville være meget bedre hvis manuskriptet havde fulgt sine idéer ud i livet.

Benytter man en almindelig kvalitetsskala til filmen er den ikke særlig god. 4 stjerner ud af 10 må det blive til. Men målt på en kitchskala får den 6½ stjerner fra mig.