Skrevet af Jóannes á Stykki
Jeg var i Cinemateket fredag den 11. august for at
se The Maltese Falcon eller Ridderfalken.
Ridderfalken er baseret på Dashiell Hammetts
kriminalroman, The Maltese Falcon, der ifølge Wikipedia udkom i 1930. Filmen er
fra 1941.
Handlingen er, at der kommer en kvinde ind på Sam
Spades og hans makker Archers kontor. Hun siger at hendes søster er forsvundet.
Archer vil gerne hjælpe hende med at finde hendes søster. Men Archer bliver
myrdet og senere kommer kommer en mand, Joel Cairo og vil have ham til at finde
ridderfalken. Mere skal der ikke siges om handlingen her.
Jeg kan godt lide krimier, selv om det ikke er en
genre jeg har dyrket så meget igen. Jeg kan se at Ridderfalken får 8,0 i rating
og hele 97 i metascore på IMDb. Så det er mange der mener, at Ridderfalken er
en god film, men jeg synes at den var lidt tung i det. Og mysteriet omkring mordet
på Archer og Ridderfalken var ikke så spændende igen. Og da mysteriet blev
opklaret, var jeg ikke så imponeret over hvordan mysteriet var blevet udfoldet
gennem filmen. Og så er der for meget snak i filmen. Men på den anden side har
den også gode ting, der gør at filmen ikke er dårlig. Sam Spade er en god
karakter og Humphrey Bogart er formidabel i rollen som Spade. Skurkene er også
gode karakterer. Og skuespillerne Peter Lorre og Sydney Greenstreet leverer
gode præstationer. Og så er det en noir film. Jeg kan godt lide film noir. Så
Jeg lander på 7 stjerner ud af 10.
Instruktør: John Huston
Medvirkende: Humphrey Bogart, Mary Astor, Peter
Lorre m.fl.
Land: USA
Udgivelsesår. 1941
No comments:
Post a Comment