Om Wavelenght

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Cinemateket og se den amerikanske avantgardefilm Wavelength fra 1967, her den 30. april – 2023. Filmen er instrueret af Michael Snow (født i 1928 ifølge IMDb og død i 2023.)  Wavelength er en strukturalistisk film og fik betydning for den avantgardistiske scene.  Filmen var udmærket introduceret af Lars Movin, der også har skrevet en tyk bog om amerikansk avantgardefilm. Og som han solgte til en billig pris efter filmvisningen. Ifølge Lars Movins bog der hedder Amerikansk Avantgardefilm – fra surrealisme til poesi og politik, er strukturalisme defineret ved at sætte form over indhold. En definition som P. Adam Sitney har formuleret. (s. 517 i Amerikansk Avantgardefilm – fra surrealisme til poesi og politik) Endvidere skal en strukturalistisk film have følgende træk: (s. 516 i  Amerikansk Avantgardefilm – fra surrealisme til poesi og politik: ”Et fast kamera. [Det har Wavelength]; flicker-effekt; brug af loops  (i betydningen repetition.); og inddragelse af motiver, der er affilmet fra en tv skærm eller et lærred. (altså billeder af billeder). Kun sjældent optræder alle fire elementer i én film)”

Der er ikke nogen handling i Wavelength i traditionel forstand. Den foregår på et ifølge Cinemateket på et typisk New Yorker loft (https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/alle-film/film/wavelength).  Filmen starter med at tre mennesker kommer ind på loftet, hvor af to kommer ind på loftet med noget der ligner en reol.  Kameraet er i starten længere væk fra loftets vinduer, men nærmer sig langsomt gennem hele filmen disse vinduer. Og efter otte minutter (ifølge Cinemateket)  kommer der en sinuslyd på. Alt imens der er forskellige visuelle tricks, indskudte farvefiltre  og andre tricks. Så går der noget tid og der kommer to kvinder ind på loftet og lytter til Beatles sangen Strawberry Fields Forever. Og efter et stykke tid igen, mens kameraet langsomt bevæger sig mod vinduet kommer der en mand ind og falder om. Senere kommer en kvinde ind og ringer til en omkring manden, som hun tror er død. Kameraet bevæger sig stadig nærmere vinduerne på loftet. For til sidst at kun filme et billede som hænger mellem vinduerne. Billedet er af hav og filmen slutter.

Men er Wavelength en god film? Jeg ved det ikke. Det er svært at anmelde en film uden en rigtig handling, (næsten)uden replikker. Men den omtalte sinuslyd er forfærdelig at høre på og bidrog ikke i mine øjne til at filmen blev bedre.  Jeg synes at filmen ikke havde behøvet at vare mere end i et kvarter, så havde det været en bedre film på et oplevelsesplan.  Jeg synes at al kunst bør gøre det så interessant for den der skal opleve kunsten. Og det i dette tilfælde trækker længden og sinuslyden filmen ned i kvalitet.  Men jeg er meget glad for at have set filmen, fordi den er så anderledes og er blevet sagt er en vigtig film. Et  kriterium for om et kunstværk er godt, (har jeg hørt) er at det følger de idéer, der i samtiden. Og det gør Wavelength. Men selv om form kommer over indholdet i definitionen af strukturalistiske film, så har Snow forsøgt at proppe indhold i Wavelength: ” “Jeg ønskede at lave et sammendrag af mit nervesystem, mine religiøse anelser og æstetiske ideer. Hvad jeg havde i tankerne og planlagde at realisere var et tidsmonument, i hvilket ækvivalensens skønhed og tristesse ville blive fejret, idet jeg tænkte på og stræbte efter at skabe et definitivt statement af filmisk rum og tid, en balanceakt mellem ‘illusion’ og ‘fakta’, alt sammen om at se.”” (citeret fra Cinematekets hjemmeside: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/alle-film/film/wavelength) Men om det lykkedes for Snow, synes jeg er tvivlsomt. Det trækker også ned i min bedømmelse af filmen, at det ikke lykkedes efter min mening, at inkorporere disse tanker ind i filmen.  

Filmen ligger på youtube,  men billedet er utydeligt. Og så vidt jeg kunne forstå er den ikke udgivet på DVD eller Blu- ray.

Man kan læse Lars Movins nekrolog over Snow i Ekko her: https://www.ekkofilm.dk/artikler/michael-snow/

Filmen kan ses her på youtube:  https://www.youtube.com/watch?v=963PSjAHo48  

Instruktion: Michael Snow

Medvirkende: Amy Taupin m.fl.

Udgivelsesår: 1967

Land: USA, Canada (Ifølge IMDb)

Anmeldelse af Strait – Jacket

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her torsdag den 27/4 – 2023 og så Strait – Jacket.

Strait – Jacket er filmet i sort/hvid, selv om den er fra 1964.      

Strait – Jacket handler om at Lucy, som efter at have dræbt sin mand og hans elskerinde, mens hendes datter så på, havner på et psykiatrisk hospital. Efter 20 år bliver hun sat på fri fod. Og hun skal bo hos sin datter. Og så begynder der at ske uhyggelige ting. Mere skal der ikke siges om handlingen her. Og filmens længde er meget passende for hvad historien kan bære.

Strait –Jacket er en fin film, men den har et problem med plottet, synes jeg.  Jeg kan ikke komme ind på hvilket problem uden at spoile, så det gør jeg ikke. Men havde plottet fungeret bedre ville Strait – Jacket have været en virkelig god film. Skuespillet i er godt, specielt Joan Crawford er god som Lucy. På IMDb får den p.t. 6,8 i rating. Det er jeg rimelig enig i, jeg giver Strait – Jacket 7 stjerner ud af 10.  

 

 

Instruktion: William Castle

Medvirkende: Joan Crawford, Diane Baker, Leif Erickson m.fl.

Udgivelsesår: 1964

Land: USA

Anmeldelse af Star Crystal

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var til Bad Movie Club i Husets Biograf her den 20 april. Jeg så Star Crystal. Star Crsytal handler om en mission til Mars, hvor de finder en fremmed livsform, en alien. De tager ægget som det vist nok er ombord på deres rumskib. Livformen slår tre medlemmer af besætningen ihjel. Og hvordan det videre går, skal ikke afsløres her. Hvis nogen nu skulle få lyst til at se filmen. Star Crystal stod der i Husets præsenation af filmen en Alien rip off og det skal nok passe, selv om der er forskellige elementer, som ikke ligner Alien filmen.

Star Crystal er en dårlig film, som desværre ikke er så dårlig at den er god. Der sker for lidt i filmen, og den er for det meste kedelig. At effeketerne er dårlige, er ikke det værste ved filmen. Den forsøger vist nok at være horror i rummet, men filmen er ikke skræmmende eller uhyggelig. Som nævnt er den mest kedelig. Der er forsøg på lidt humor også, men den fungerer heller ikke. Skuespillet er set værre, så det er ikke filmens største problem. Det største problem er et dårligt manuskript.

Mere er der vel ikke at sige. Ikke andet at jeg er næsten enig med karakteren på IMDb på 3,5. Jeg vil give den 4 stjerner ud af 10.

 

Instruktør: Lance Lindsay

Medvirkende: C. Juston Campbell, Faye Bolt,  John W. Smith m.fl.

Udgivelsesår: 1986

Land: USA

 

Anmeldelse af The Last Starfighter

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf den søndag den 16 april for at se science fiction filmen The Last Starfighter.

The Last Starfighter handler Alex, som bor i en trailer park. Han forsøgte at låne penge til uddannelse, men fik afslag. Og han er utilfreds af den grund.

En af de få tidsfordriv i trailer parken er et spil der hedder Starfighter og Alex scorer en rekord i spillet. Det viser sig at spillet ikke bare er et spil, men en test til at blive en starfighter for Rylan Star League et sted ude i rummet. Alex bliver hentet af skaberen af spillet Centauri og bragt ud i rummet. For at blive en starfighter.

Alex får således en mulighed for at komme væk fra trailerparken og hvad han vælger vil jeg ikke afsløre her. Centauri siger til Alex at man altid skal tage en mulighed, når den byder sig. Det er tragisk, synes jeg, hvis samfundet ikke kan give folk nogen muligheder og filmen siger faktisk at Alex ingen muligheder har i USA. Men det er vel en rigtig morale, at man altid skal tage muligheden, når den byder sig.

Og skuespillet er fint nok og filmen har en humoristisk tone og er måske nok også en slags komedie. Actionen i filmen var tilfredsstillende.

Men ellers er filmen ok og får et 8 tal på kitchskalaen for god underholdningsværdi og et 6 tal på en almindelig kvalitetsskala, fordi historien er en smule forudsigelig og filmen også er lidt kitchet.  

Instruktør: Nick Castle

Medvirkende: Lance Guest, Catherine Mary Stewart, Robert Preston m.fl.

Land: USA

Ugivelsesår: 1984

Link til anmeldelse af Verden

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg har anmeldt romanen Verden af Robin Wildt Hansen for Himmelskibet.dk.

Her er link til anmeldelsen:  www.http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=6694

Anmeldelse af Night Moves eller Skakmat

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Cinemateket her skærtorsdag den 6 april for at se Night Moves. Night Moves er en krimi som handler privatdetektiven Harry Moseby, som bliver bedt om at finde en klients forsvundne teenagedatter. Det går rimelig hurtigt at løse den opgave, men så kommer han i dybere ned i sagen og der begynder at komme anden kriminalitet på banen, som Harry går i gang med at opklare.

Filmen er god, men har sine mangler. Den er lidt kedelig eller langtrukken og har ikke den spænding en krimi skal have, synes jeg. Men ellers leverer Gene Hackman er god præstation som Harry Moseby. Og de andre skuespillere leverer også en god præstation. Det er ikke en noir film, da lyset i filmen er lysere end det skal være end i noir film. Men ellers er det en mørk film i handlingen. Det er udmærket, men som sagt er den ikke underholdende nok.

Jeg vil give filmen 6 ud af 10 stjerner i karakter.

 

Instruktør: Arthur Penn

Medvirkende: Gene Hackman, Jennifer Warren, Susan Clark, Edward Binns

Land: USA

Udgivelsesår: 1975

Anmeldelse af Superposition

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Valby Kino den 2. april og se filmen Superposition. Superposition er en dansk thriller. Selvom om IMDb siger den er thriller og drama er der også horror og science fiction elementer i den.   

 

Superposition handler om et par, Stine og Teit, der flytter fra Købenahavn til et hus i skoven i Sverige med deres søn Nemo. Stine er forfatter og vil gerne fordybe sig i sit forfatterskab. Teit er journalist og skal lave en podcast om at de er flyttet til Sverige. Men så begynder der at ske noget. En dag er Stine i skoven med Nemo, så ser hun nogen på afstand. Hun forlader Nemo, men da hun kommer tilbage er Nemo forsvundet. Men hun finder ham igen og han bliver ved med at påstå at Stine ikke er hans mor. De finder så ud af at der i et hus tæt på bor to tro kopier af dem selv. Mere skal der ikke siges om handlingen her.  

 

Filmen er fortalt i et langsomt tempo og har sine øjeblikke. Og Skuespillet er godt. Den behandler bl.a. problemer i parforholdet og opdragelsen af deres søn og problemet bliver forløst i filmen. Men filmen er ikke helt vellykket, synes jeg. Der mangler måske noget spænding i handlingen. Så jeg vil give Superposition 6½ stjerner ud af 10.

 

 

 

Instruktør: Karoline Lyngbye 

Medvirkende: Marie Bach Hansen, Mikkel Boe Følsgaard, Mihlo Olsen 

Udgivelsesår: 2023 

Land: Danmark