Anmeldelse af Galaxy Quest

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf den 29/10 og se science fiction komedien Galaxy Quest. Det er svært at lave et referat af handlingen uden at spoile, så det bliver et kort referat af handlingen.

Filmen handler om at skuespillerne i space opera TV serie fra 1980´erne (som ligner en kendt serie), som er stoppet for flere år siden, da filmen starter. De bliver nødt til at gennemleve deres roller fra TV serien i virkeligheden, når de kommer i kontakt med nogen aliens som har brug for deres hjælp at bekæmpe en skurk. Hvordan det spiller af vil jeg ikke afsløre her.

Filmen er morsom og handlingen er god. Man keder sig ikke, mens man ser filmen.

Og filmen laver (kærligt, synes jeg) grin med science fiction fandom.

Filmen har forskellige referencer ud over den kendte serie. På Wikipedia kan man læse følgende: ”Other aspects of the film were homages to other seminal science fiction works. The Thermians' native planet, Klaatu Nebula, is a reference to the name of the alien visitor in the classic The Day the Earth Stood Still (1951). Quellek's line "I'm shot" was directly influenced by the same line from James Brolin's character in Westworld.^[11] The blue creatures on the alien planet were based on similar creatures in Barbarella.^[11] The "chompers" scene with Nesmith and DeMarco trying to reach the self-destruct abort button was inspired by a scene from the 1997 film Event Horizon involving whirring blades. The effects for the Omega 13 activation were inspired by the ending scene from Beneath the Planet of the Apes.”

Det var referencer jeg ikke fangede. Jeg kan stadig ikke huske nogen blå væsner i Barbarella filmen (anmeldt på her på bloggen her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Barbarella (filmarogbokur.blogspot.com)), som der angiveligt skulle refereres til. En enkelt søgning på google hjalp heller ikke.

Men Galaxy Quest er en film som kan anbefales. På IMDb får Galaxy Quest 7,4 i rating. Og jeg er ret enig i den bedømmelse. Jeg vil give den 7 stjerner ud af 10.

 

Instruktør: Dean Parisot

Medvirkende: Tim Allen, Sigourney Weaver, Alan Rickman

Udgivelsesår: 1999

Land: USA

Anmeldelse af A Nightmare On Elm Street aka Morderisk Mareridt

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her onsdag den 25/10 – 2023 at se A Nightmare On Elm Street. Jeg så den aldrig i 1980´erne (Jeg var barn i 80´erne og absolut ikke horrorfan) eller i 1990´erne og siden jeg har altid valgt den fra. Måske ud fra devisen om at der var noget bedre at se. Jeg har kun set en film med Freddy og det er Freddy vs. Jason fra 2003, som jeg syntes var meget underholdende. Og humoristisk.

Men nu skulle det være, at jeg så den første film om Freddy, A Nightmare On Elm Street.

A Nightmare On Elm Street handler som bekendt om Freddy Krueger som myrder mennesker (i den første film er det kun unge mennesker han myrder) i deres drømme. Og at de voksne ikke tror på at Freddy Krueger myrder i de unges drømme. Denne enkle præmis bliver brugt meget godt af instruktøren Wes Craven til at fortælle en historie med.  Skiftet mellem hvornår det er en drømmescene man ser og så virkeligheden, fungerer udmærket.

Freddys baggrundshistorie kan man læse om på Wikipedia, så det er ingen grund til at skrive om den her. Og man får ikke så mange oplysninger i den første film, så den må udtrækkes af alle filmene om Freddy.

Så jeg kunne godt lide filmen og skulle helt sikkert have set den før.  Men den gav en udmærket filmoplevelse. Selv om det i virkeligheden er en triviel film. Den får også p.t. en god rating på IMDb, 7,4.

Freddy kan nok symbolisere alt muligt, men det skal man nok ikke tænke for meget over. Og slutningen virkede lidt mærkelig. Kan Freddy også tage fysisk form? Det virker ikke sådan i starten, men slutningen lægger op til det. Men igen; det skal man ikke tænke for meget over.

På en kitchskala vil jeg give filmen et 9 ud af 10 stjerner. På en almindelig kvalitetsskala vil jeg give den 5 ud af 10 stjerner.

 

 

Instruktion: Wes Craven

Medvirkende: Heather Langenkamp, Johnny Depp, Robert Englund m.fl.

Land: USA

Udgivelsesår: 1984

Link til anmeldelse af Jægerens Løfte

 

Her er link til min anmeldelse af Jægerens Løfte i Himmelskibet:

Mads Lund – Jægerens Løfte | Himmelskibet

Omtale af Luretid

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Henrik Larsen har udgivet digtsamlingen Luretid. Med udmærkede billeder af Ralph Østrup. Digtsamlingen handler som titlen siger om at lure.  Hvor et jeg, som nok er Henrik Larsen, lurer og observerer mennesker han møder forskellige steder. Og gør sig forskellige tanker. Og det er helt fint. Det er ikke altid man er enig med Larsen; f.eks. skriver han på s. 47 skriver han om et punkerpar i nitter o.a., at det er ”fem og fyrre år for sent”. Her er jeg ikke enig. Punken er ikke død, den er bare blevet  perifær, synes jeg. 

Digtene har ikke nogen titel, men der er en lille blomst eller hvad det nu er, der markerer at digtet er slut. Jeg har ikke læst så meget lyrik og jeg kender ikke så mange lyriske tricks. Men Henrik Larsen benytter gentagelsen i enkelte digte og enkelte steder rim. Og jeg synes ikke at der var så mange metaforer i digtene, men jeg fandt denne, som jeg synes er god:

Landskabet fladt som en flapperpige

Som en arbejdsløs

 

Lyrik er ofte svær at forstå, men Henrik Larsen skriver, så det er til at forstå. Dog forstod jeg ikke hvorfor der i nogle digte skifter fra første person til tredje person. Om det er en æstetisk grund eller andet.

Men ellers synes jeg det er en fin digtsamling Henrik Larsen har udgivet.

Titel: Luretid

Forfatter: Henrik Larsen

Billeder: Ralph Østrup

Udgivelsesår: 2023

Sidetal: 60, inklusiv omslag