Omtale af Luretid

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Henrik Larsen har udgivet digtsamlingen Luretid. Med udmærkede billeder af Ralph Østrup. Digtsamlingen handler som titlen siger om at lure.  Hvor et jeg, som nok er Henrik Larsen, lurer og observerer mennesker han møder forskellige steder. Og gør sig forskellige tanker. Og det er helt fint. Det er ikke altid man er enig med Larsen; f.eks. skriver han på s. 47 skriver han om et punkerpar i nitter o.a., at det er ”fem og fyrre år for sent”. Her er jeg ikke enig. Punken er ikke død, den er bare blevet  perifær, synes jeg. 

Digtene har ikke nogen titel, men der er en lille blomst eller hvad det nu er, der markerer at digtet er slut. Jeg har ikke læst så meget lyrik og jeg kender ikke så mange lyriske tricks. Men Henrik Larsen benytter gentagelsen i enkelte digte og enkelte steder rim. Og jeg synes ikke at der var så mange metaforer i digtene, men jeg fandt denne, som jeg synes er god:

Landskabet fladt som en flapperpige

Som en arbejdsløs

 

Lyrik er ofte svær at forstå, men Henrik Larsen skriver, så det er til at forstå. Dog forstod jeg ikke hvorfor der i nogle digte skifter fra første person til tredje person. Om det er en æstetisk grund eller andet.

Men ellers synes jeg det er en fin digtsamling Henrik Larsen har udgivet.

Titel: Luretid

Forfatter: Henrik Larsen

Billeder: Ralph Østrup

Udgivelsesår: 2023

Sidetal: 60, inklusiv omslag