Anmeldelse af Raw aka Grave (på IMDb)

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Raw her til aften den 11/12 – 2023. Raw er en horrorfilm om bl.a. kannibalisme.

Raw handler om Justine og hendes søster Alexia. Justine er vegetar og som begynder at læse til dyrlæge på samme skole som også Alexia går på. På dyrlægeskolen er der underlige og ubehagelige ritualer for de nye studerende. Bl.a. bliver de overøst med dyreblod. Og så begynder en af søstrene at udvikle kannibalistiske tendenser. Og hvordan det hele ender skal ikke afsløres her.

Det er ikke så lige til at fortolke Raw. Ifølge engelsk Wikipedia så er kannibalismen I filmen en “extended metaphor for the horror and uncertainty that can come with entering academia”. Og det lyder rimeligt nok. Filmen har en kritik af dyrlægeskolen og som  også kan føres over på skolevæsnet generelt. En lærer siger til Justine at han ikke kan lide at hun er dygtig og kan afskrække andre fra at forsætte på skolen. Han ser hellere andre end hende fortsætte på skolen.  

Men ellers historien godt fortalt og skuespillerne gør en god indsats. Raw har fået god modtagelse bl.a. får den 93% på rottentometoes.com med disse ord som kritikerkonsensus: ”Raw's lurid violence and sexuality live up to its title, but they're anchored with an immersive atmosphere and deep symbolism that linger long after the provocative visuals fade.”

Jeg er nok enig med IMDb denne gang og jeg giver filmen 7 ud af 10 stjerner.

 

Instruktion: Julia Ducournau

Medvirkende: Garance Marillier, Ella Rumpf, Rabah Neit Ofella

Lande: Frankrig, Belgien

Udgivelsesår: 2016

 

 

Anmeldelse af Shadow Of The Vampire

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Cinemateket her til aften den 7/12 – 2023 og se Shadow Of A Vampire. Jeg elsker vampyrfilm og specielt film der handler om Dracula. Det var derfor med spænding jeg satte mig i biografsædet.

Shadow Of The Vampire handler om optagelserne til Nosferatu, eine symfonie des grauens (som jeg har anmeldt på bloggen her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Nosferatu (Nosferatu, eine symphonie des grauens) (filmarogbokur.blogspot.com)). Og hvordan Nosferatu, eine symfonie des grauens bliver produceret. Der er kælet for detaljerne med at skildre tiden Nosferatu, eine symfonie de grauens blev optaget i (starten af  1920´erne). Så det giver en realistisk skildring af tiden.

Der oplyses med typisk stumfilmstekst, som også er rigtigt, at instruktøren F.W. Murnau ikke har fået tilladelse til at filmatisere romanen Dracula. Og derfor ændrer navnet Dracula til Orlok. Og de andre navne er også ændret. Filmen kan således ses som en metafilm over hvordan Nosferatu, eine symfonie des grauens blev lavet. Og man ser scenerne i den originale film blive optaget. Hvor meget det ligner den originale film kan jeg ikke huske, men det er i hvert fald der hen ad.

Det viser sig at det er en noget speciel type, der skal spille Greve Orlok og at han lever sig i den grad ind i rollen som Greve Orlok. Måske for meget. Murnau giver i begyndelsen oplysninger om hvem Max Schreck er, men de oplysninger er ikke helt korrekte.

Filmen tematiserer det at ofre sig for kunsten og således betale en høj pris for at være kunstner. Det gælder den kvindelige hovedrolle indehaver og i virkeligheden også Max Schreck i rollen som Grev Orlok. Og måske også om det er det værd at ofre så meget for kunsten. Twisted Sister tager også det tema op i deres sang, der hedder The Price fra albummet Stay Hungry fra 1984.

F.W. Murnau bliver skildret som en hensynsløs instruktør, der forlanger alt muligt og umuligt af sine skuespillere. Om Murnau var sådan i virkeligheden skal jeg ikke kunne sige. Det er så (post) moderne at mene at historiske facts er nærmest ligegyldige, også når det kommer til historisk fiktion o.a. og det mener jeg ikke de er.

Shadow Of The Vampire levede op til mine forventninger. Og den er spændende og jeg vil anbefale at man ser den. Og slutningen på filmen er god, synes jeg.

Wilhem Dafoe spiller Max Schreck og er fantastisk i den rolle. Wilhem Dafoe er en af mine yndlingsskuespillere og har mange gode roller på CV´et. Også John Malkovich er god som Murnau. Af film med Malkovich har bl.a. set Being John Malkovich, hvor Malkovich også er fremragende. Jeg vil give Shadow Of  The Vampire 8 stjerner ud af 10. Grunden til at jeg ikke giver den 10 stjerner er at den på trods af sine kvaliteter ikke er lige så god som Nosferatu, eine symfonie des grauens eller Werner Herzogs genindspilning fra 1979, Nosferatu – Phantom der Nacht. Det er svært at sætte ord på, men jeg blev ikke lige så grebet af Shadow Of A Vampire, som de førnævnte film. Men se endelig Shadow Of The Vampire.

 

Instruktør: E. Elias Merhige

Medvirkende: John Malkovich, Wilhem Dafoe, Udo Kier m.fl.

Lande: Storbritannien, Luxembourg, USA

Udgivelsesår: 2000

Anmeldelse af Split Second

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her til aften den 3. december – 2023 og se Split Second fra 1992. Det var til Sci-fi Sunday arrangement og arrangørerne har således vurderet at filmen er science fiction. Den foregår godt nok i 2008, som jo er en fjern fortid nu for os, men fremtid da filmen blev lavet. Så på den måde er den science fiction.  Men det har som sådan ingen indflydelse på handlingen i filmen, som ret beset er en-politi- jagter- morder -film.

Og tiden går jo hurtigere i den digitale verden, synes jeg. Den teknologiske udvikling med digitalisering går stærkt. Det giver en følelse af tiden omkring 2008, som værende en tid, der ligger langt tilbage. Synes jeg.

På IMDb er den beskrevet som horror, crime og action. IMDb har således ikke science fiction med i sin genrebetegnelse for filmen. Jeg vil dog kalde den en thriller med horrorelementer i sig.  Split Second starter ellers ret lovende som science fiction med at den indledende tekst om den globale opvarmning som har gjort at London delvist er under vand. Og at advarslerne om den globale opvarmning bare blev ignoreret. Meget passende for vor egen samtid. Men dette tema spiller ingen rolle i filmen. Desværre. For det ville have gjort filmen meget bedre. Ikke at den er dårlig. Det er den ikke. Rutger Hauer er som altid meget god, som Harley Stone, som jagter en morder, der myrder hans partner på et tidspunkt før filmens handling foregår. Og som er i gang med at myrde i London. Stone skal som sagt finde morderen. Og det er så handlingen i filmen. Og mere vil jeg ikke sige om den.

Men jeg kan sige at filmskaberne ikke rigtig introducerer noget teknologi i filmen, som ikke fandtes i 1992. Jeg lagde i hvert fald ikke mærke til nogen teknologi. Der var således ikke rigtig noget såkaldt novum i filmen, som kritikeren og teoretikeren Darko Suvin ellers har som krav skal være med, før en tekst eller film kan kaldes science fiction. Et novum er den nye ting som science fiction introducerer for eksempel et warp drive i Star Trek som gør at et rumskib kan flyve hurtigere end lyset. Eller noget i den stil.

Men ellers er Split Second en underholdende film. Og skuespillet er også tilfredsstillende. Men det er også en film som har visse klicheer med, for eksempel den utilpassede Stone som ikke gider at have en partner at arbejde sammen med.

På en almindelig kvalitetsskala vil jeg give 6 stjerner ud af 10, men på en kitsch- kvalitetsskala vil jeg give den 9 stjerner ud af 10.

Instruktion: Tony Maylam

Medvirkende: Rutger Hauer, Kim Catrall, Alistair Duncan

Land: Storbritannien

Udgivelsesår: 1992

Anmeldelse af Godzilla Minus One

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Her den 1. december var jeg i biografen for at se Godzilla Minus One, som vist er lavet i forbindelse med 70. års jubilæet for den første Godzilla film fra 1954. Så jubilæet er således næste år.

På hjemmesiden godzilla.com star står der, at der er lavet 30 japanske Godzilla film inklusiv Godzilla Minus One, 4 amerikanske og 3 anime film. Det er mange og Godzilla er således et ikon i (populær)kulturen. Ikke uden grund. Godzilla er et fedt monster, hvis man spørger mig. Og så har Godzilla vist nok inspireret film om andre kæmpemosntre, i den såkaldte kaiju genre.

Af japanske Godzilla film har jeg har kun set Godzilla vs. Mechagodzilla fra 1974. Jeg har vistnok også set den første fra 1954 engang, men den kan jeg ikke huske noget af. I Godzilla vs. Mechagodzilla er tonen er en anden end i Godzilla Minus One. Godzilla vs. Mechagodzilla er mere let i tonen. Godzilla Minus One benytter sig af patos og er ikke humoristisk. Og Godzillas rolle er en anden. Hvor han er ødelæggeren i Godzilla Minus One, bekæmper Godzilla Mechagodzillaen, som er ødelæggeren i filmen om Godzilla og Mechagodzilla..

Handlingen i Godzilla Minus One foregår i slutningen af anden verdenskrig og efter krigens afslutning. Filmen starter med at kamikazepiloten Koichi Shikishima ikke vil udføre sin mission, for han vil ikke dø. Han lander på øen Odo, hvor Godzilla dukker op og de fleste af dem dør. Shikishima har muligheden for at skyde Godzilla, men hans nerver slår klik og han kan ikke skyde. Det er selvfølgelig heldigt for beskueren af filmen, for havde han skudt, ville det være en kort film. Godzilla er nemlig ikke muteret endnu som han bliver senere i filmen, da Bikini øerne bliver brugt til atomprøvesprængninger. Og Godzilla bliver ramt af radioaktiv stråling. Og dermed muterer, forstås. Men der er ikke nogen detaljer omkring Godzillas mutation i filmen. Det er måske en svaghed, men det gør ikke så meget hvis man spørger mig.

Shikishima er tynget af skyldfølelser bl.a. for at han ikke kunne skyde Godzilla. Men så dukker Godzilla op igen. Og så vil jeg ikke sige mere om handlingen her. Ikke andet end at filmen er kritisk overfor krig og myndighederne, som ikke rigtig vil foretage sig noget, da Godzilla dukker op, for ikke at ”skabe uro og kaos”.

 Og at den menneskelige historie med Shikishima fungerer fint og det gør monsterhistorien også. Computereffkterne er gode og skuespillet hos alle skuespillere er godt. Filmens patos fungerer godt til historien og beskrivelse af japansk kultur, synes jeg. Historien er god og gennemarbejdet, om end den måske mangler lidt. Den er således en smule forudsigelig, når man ser filmen.   Men alt i alt er Godzilla Minus One en god film som jeg vil give 8 stjerner ud af 10.

Instruktør: Takashi Yamasaki

Medvirkende: Minami Hamabe, Sakura Ando, Ryunosuke Kamiki

Land: Japan

Udgivelsesår: 2023