Anmeldelse af Nosferatu (Nosferatu, eine symphonie des grauens)

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Cinemateket her til aften (20/1 – 2023) at se Nosferatu fra 1922,  med introduktion ved lektor Casper Tybjerg. Han sagde bl.a. Bram Stokers enke lagde sag an mod producenterne af filmen, fordi de ikke havde spurgt om lov til at filmatisere Bram Stokers roman Dracula. Hun fik medhold i sagen og dommeren beordrede at destruere alle kopier af filmen, men det lykkedes ikke og derfor kan vi nu 101 år efter nyde filmen. For den er god. Rigtig god.

Den er måske ikke skræmmende med nutidens øjne, men jeg synes den griber en. Max Schreck er fantastisk som Grev Orlok, som de havde ændret Draculas navn til.

Handlingen i filmen er at Grev Orlok ønsker at købe en ejendom i den fiktive tyske by Wisborg. Det bliver Knock som bliver sendt af sted til Transsylvanien at få handlen på plads. Knock læser i en bog om vampyrer, men i første omgang griner han bare af indholdet i bogen. Men han skal hurtigt se at tage det mere alvorligt.

Van Helsing (som i filmen hedder Bulwer) er med i filmen, men spiller bare en mindre rolle. Her optræder han som en tilhænger af Paracelsus. Casper Tybjerg nævnte at han repræsenterer i filmen gammel viden, der ikke rigtig kan bruges til noget. Måske fordi han er tilhænger af Paracelsus. Men han forklarede også at dem som lavede filmen var tilhængere af okkultisme, så det lyder lidt mærkeligt at de skulle synes at den okkulte  Paracelsus var mindre væsentlig for dem som lavede Nosferatu.  Firmaet som stod bag filmen hed Prana Film. Og navnet Prana er taget fra hinduistisk religion, fortalte Casper Tybjerg.

Men Orlok kommer så til Wisborg og hvordan det forløber skal ikke afsløres her.

Som sagt er det en god film. Brugen af lys og skygge er meget god. Og jeg synes at skuespillet var godt. Måske en anelse karikeret, men det passede godt til filmen. Jeg giver Nosferatu 9 stjerner ud af 10. Historien er gribende og slutningen god. Man kan så diskutere om den er bedre end andre filmatiseringer af Bram Stokers roman. Som bekendt er der lavet mange Dracula film, men jeg vil her fremhæve to, nemlig Horror Of Darcula  (eller bare Dracula) fra 1958, der har Christopher Lee i hovedrollen som Dracula. Og så Werner Herzogs genfilmatisering fra 1979 af Nosferatu, nemlig Nosferatu: Phantom Der Nacht. Jeg vil give at Horror Of Darcula 9 stjerner ud af 10 og  Nosferatu: Phantom Der Nacht 10 ud af 10 stjerner. Hvad er det der gør at Nosferatu ”kun” får 9, mens Nosferatu: Phantom Der Nacht får 10. Jeg vil sige det er lykkedes at lave en visuelt flottere film end Nosferatu. Og så spiller det nok ind at Nosferatru: Phantom der Nacht er i farver. Jeg synes dog ikke at Klaus Kinski overgår Max Schreck i rollen som Nosferatu.

Så alt i alt er Nosferatu, eine symphonie des grauens  en god film, som det anbefales at man ser.

 

Instruktør: F.W. Murnau

Medvirkende: Max Schreck, Alexander Granach, Gustav Von Wangenheim m.fl.

Udgivelsesår: 1922

Land: Tyskland