Anmeldelse af Godzilla x Kong: The new empire

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Godzilla x Kong: The new empire er opfølgeren til Godzilla vs. Kong og den femte film i monsterverse franchisen. Endvidere er den 13 King Kong film og 38 Godzilla film (ifølge Wikipedia). Godzilla x Kong: The new empire er en opfølger af typen vi skal have mere af det hele. Flere monstre (titaner), flere kæmpeaber, mere ødelæggelse osv. Og så er den pulpet.

Handlingen er kort den at King Kong er i hollow earth, mens Godzilla opholder sig her på jodens overflade. Men Jia den eneste overlevende af Iwi stammen, opfanger nogle signaler som hun tegner på papir. Hendes stedmor Dr. Ilene Andrews, sammenligner disse tegninger af signalerne med nogle signaler som intsrumenterne på hendes arbejdsplads har opfanget. Og det viser sig at de er identiske. Derfor rejser Andrews og nogle andre til hollow earth for at finde ud af hvor de signaler kommer fra og evt. sender dem og hvorfor. Hvordan det ender vil jeg ikke afsløre her.

Men den lever op til det den vil med en masse slåskampe og ødelæggelser i stor stil.

Historien er således effektiv og underholdende og pulpet. Skuespillet er fint nok, men persontegningen i manuskriptet kræver ikke så meget af skuespillerne. Hollow earth fungerer også udmærket, om end nogle anmeldere har skrevet at det ikke er så originalt. Men hvem siger det skal være originalt? Det fungerer på sine egne præmisser. Man skal bare ikke tage filmen så alvorligt. Og man skal ikke forvente nogen seriøsitet som man fik i den anden Godzilla film fra sidste år, Godzilla minus one, som jeg anmeldte her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Godzilla Minus One (filmarogbokur.blogspot.com)

Jeg synes således at Godzilla minus one er en bedre film end Godzilla x Kong: The new empire. Jeg vil give Godzilla x King: The new empire 8 stjerner ud af 10 på en kitchskala, mens den må nøjes med 4 stjerner ud af 10 på en almindelig kvalitetsskala.

 

Instruktion: Adam Wingard

Medvirkende: Rebecca Hall, Kaylee Hottle, Dan Stevens

Udgivelsesår: 2024

Land: USA, Australia

Anmeldelse af Madame Web

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var her den 20 marts – 2024 at se Madame Web i biografen. Den har fået dårlige anmeldelser og får kun 3,8 i rating på IMDb. Men jeg har en anden mening om filmen. Ikke at den er noget mesterværk, slet ikke. Men den er bedre end nogen andre superheltefilm jeg har set.

Madame Web handler om at Cassandra Webbs mor tager gravid til junglen i Peru for at lede efter en edderkop, som hun mener kan helbrede mange sygdomme. Hun myrdes imidlertid af sin samarbejdspartner, der myrder hende. For at få fat i edderkoppen, så han kan få dens kræfter.  Hun dør, men barnet, Cassandra, overlever. Hvordan skal ikke afsløres her.

Filmen er en origin story om hvordan Cassandra Webb bliver til Madame Web. 30 år senere kommer Webb ud for en traumatisk oplevelse, som det hører sig til superheltegenren, som sætter gang i hendes superkræfter. Hendes superkræfter er blandt andet at kunne se fremtiden. Det viser sig så at moderens samarbejdspartner, der hedder Ezekiel Sims, er filmens skurk, der skal bekæmpes. Han bliver ved med at have mareridt om 3 kvinder der myrder ham. Og han er besat af tanken om at finde dem og myrde dem før de myrder ham. Mere vil jeg ikke sige om handlingen her.

Filmen har nogle scener som er mindre vellykkede. For eksempel hvordan Sims får fat i den overvågningsteknologi, som er afgørende for plottet i filmen, er mindre vellykket. Og så er der en scene i et cafeteria hvor de tre piger som viser sig at være dem Sims har mareridt om, danser på et bord. Og filmen er lidt lang tid om at komme i gang, synes jeg. Men når den så kommer i gang bliver den bedre. Og mere action kommer på programmet. Ellers er skuespillet tilfredsstillende og slutningen er god. Filmen slutter af med sangen Dreams af Cranberries. Det fungerer godt.

Men jeg savner at skurken i filmen havde gang i andet end at have mareridt om de tre kvinder. Og at han for eksempel plyndrede eller lavede andre forbrydelser. Det er lidt tyndt med de mareridt. Specielt når han nu myrdede Cassandras mor for at få fat i edderkoppen.

Jeg vil således give filmen et 6 tal på en kitchskala og 5 på en almindelig kvalitetsskala.

 

Instruktion: S.J. Clarkson

Medvirkende: Dakota Johnson, Sydney Sweeney, Isabela Merced m.fl.

Lande: USA, Canada, Mexico

Udgivelsesår: 2024

 

Anmeldelse af Sartanas største kup aka Una nuvola di polvere…un grido de morte…arriva Sartana aka Light The Fuse… Sartana Is Coming

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var og se 3 spaghettiwesternfilm i Husets Biograf den 17/3 – 2024. Nils Markvardsen introducerede filmen og stod vist nok for arrangementet. Og tak for det.

Den første film der blev vist var Requiescant og den har jeg anmeldt den 17 marts (Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Requiescant aka Kill And Prey aka En Hævner Renser Ud aka Kill And Say Your Prayers (filmarogbokur.blogspot.com) ). Den næste film der blev vist var Sartanas største kup. Nils nævnte at der er fem Sartana film og at Sartanas største kup er den femte film. De er selvstændige og derfor behøver man ikke at se dem alle.

Filmen starter med at han skyder en Sheriff og hans hjælpere. Jeg fik ikke med hvorfor. Bagefter tager han til et fængsel og faktisk melder sig selv. En handling jeg ikke forstår. Men på den måde kommer han i kontakt med en fange, Granville, som siger at der er skjult to millioner dollars. Granville vil have Sartana til at hjælpe ham med at finde pengene. Og så kan de dele dem, hvis de finder dem. Og så går jagten ind på at finde pengene. Og hvordan det går vil jeg ikke afsløre her.

Sartana er som de andre helte i action og western film i stand til at tage kampen op mod mange modstandere. Sartana er en helt som bruger gadges til at hjælpe sig i kampene mod sine fjender. Alt det er fint nok. Men jeg synes at historien var svagere i denne film end i Requiescant. Om end filmen var underholdende nok. Skuespillet var fint nok. Men filmen var lidt for lang. Men alt i alt som sagt en underholdende film. Jeg vil give den 6 stjerner på en almindelig kvalitetsskala og 8 stjerner på en kitchskala.  

 

Instruktør: Giuliano Carnimeo

Medvirkende: Gianni Garko, Nieves Navarro, Massimo Serato

Udgivelsesår: 1970 (ifølge IMDb og Wikipedia)

Lande: Italien, Spanien

Anmeldelse af Requiescant aka Kill And Prey aka En Hævner Renser Ud aka Kill And Say Your Prayers

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var og se tre spaghettiwestern film her i Husets Biograf den 17/3 – 2024. Den første af dem var Requiescant fra 1967. De to andre anmelder jeg senere. Jeg har ikke set så mange westerns igen, men jeg synes jeg bedre kan lide spaghettiwesterns end de amerikanske.

Requiescant starter med at en gruppe mexicanere mødes med nogen fra nordstaterne i USA, som jeg forstod det. Og de får lov til at få et område de kan bo på. De bliver imidlertid forrådt og alle på nær en bliver skudt ned. Der overlever således en dreng, som bliver adopteret af en religiøs familie. Resten af filmen kan man sige handler om drengen, der nu er en mand kaldet Requiescant, hævner drabene på mexicanerne. Mere vil jeg ikke sige om filmens handling. Handlingen i filmen er således ret enkel, selv om den er smule mere kompliceret end jeg har skrevet her. Men historien fungerer. Filmen er spændende og den bedste af de tre film, der blev vist.

Requiescant er således en god film, med gode skuespilpræstationer. Særlig Mark Damon er god som filmens hovedskurk, George Bellow Ferguson. Filmen føltes ikke at være for lang. Det eneste man måske kunne kritisere filmen for, da jeg synes den er en smule mere realistisk end andre spaghettiwesterns jeg har set, er at helten klarer for meget alene, som jo nok er typisk for genren og også for actionfilm. Om filmen er et stykke trivialkunst kan man jo diskutere. Men jeg synes den har noget på hjerte. Om end den nok ikke er for eksempel nyskabende. Men det behøver et værk jo ikke at være.

Jeg vil give den 9 ud af 10 stjerner på en kitchskala og 7 på en almindelig kvalitetsskala.

 

Instruktør: Carlo Lizzani

Medvirkende: Lou Castel, Mark Damon, Barbara Frey m.fl.

Udgivelsesår: 1967

Land: Italien, Vesttyskland

Anmeldelse af Supergirl

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Supergirl her til aften den 11/3 – 2024. Supergirl er navnet på flere kvindelige superhelte og den bedst kendte er ifølge Wikipedia Kara Zor-El og som er Supermans kusine. Og det er også Kara Zor-El som optræder i Supergirl filmen fra 1984 og som jeg så. Supergirl optrådte ifølge Wikipedia første gang i en tegneserie i 1958 under navnet Super-Girl. Året efter optrådte Kara Zor-El så i en tegneserie.

Filmen Supergirl handler om at en energikilde tabes fra Argo City, hvor dem der overlevede Kryptons ødelæggelse bor. Energikilden havner på jorden og Kara Zor-El tager til jorden får at skaffe energikilden igen. På jorden er energikilden havnet hos en ond kvinde/heks og som vil bruge den til sine onde hensigter. Supergirl bliver nødt til at kæmpe mod hende for at få energikilden tilbage. Og hvordan det går skal ikke afsløres her.

Filmen får kun 4,4 i rating på IMDb. Men jeg vil give den et 6 stjerner ud af 10. Filmen er for lang, og kunne med fordel være skåret ned med omkring 15 minutter. For eksempel er der en lang flyvescene som kunne være skåret ned. Historien kunne således være bedre. Og det kunne effekterne sikkert også være. Men jeg kan sagtens tilgive knap så gode effekter. Der er med andre ord bedre superheltefilm end denne her. Men der findes også værre, synes jeg. Af nyere der er værre, kan jeg nævne Spider-Man filmen, Spider-Man: No Way Home, som jeg anmeldte på Himmelskibet.dk (link: Spider-Man: No Way Home | Himmelskibet Og her er effekterne noget bedre end i Supergirl. Men det redder i mine øjne ikke Spider-Man: No Way Home) Og skuespillet er tilfredsstillende og filmen er nogenlunde underholdende. Og det er hvad sådan en film skal være.

Instruktør: Jeannot Szwarc

Medvirkende: Helen Slater, Peter O´Toole, Faye Dunaway

Lande: USA, Storbritannien

Udgivelsesår: 1984

Anmeldelse af Communion

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf her til aften den 10 marts – 2024 og se Communion med Christopher Walken i hovedrollen som Whitley Strieber. Whitley er forfatter og bor i en lejlighed i New York sammen med sin søn og hustru. De tager med to venner, en kvinde og en mand, til et hus på landet et isoleret sted. De oplever noget mærkeligt med noget kraftigt lys og nogen mærkelige væsner, der ligner traditionelle aliens. Whitley oplever at de tager ham med sig og laver underlige ting med ham. Senere kontakter han en læge der henviser ham til en hypnotisør og det er med til at overbevise ham om at han ikke har drømt, men har haft virkelige oplevelser med aliens. Han tager ud til huset igen og minsandten om han ikke kommer i kontakt med de aliens, han så i første omgang. Så vil jeg ikke skrive mere om handlingen i filmen.  Ikke andet at det er skuffende med hans møde de aliens. Specielt  fordi at filmen bygger ok godt op til mødet med de aliens. Der sker ikke rigtig noget. Og det er mildest talt uklart hvad de her aliens vil ham. Jeg synes ikke de vil noget som helst. Derfor er slutningen og dermed filmen også skuffende. Det samme kan man vel også sige om en film som Fire in the sky, men jeg synes den har en bedre historie end Communion. Det er Christopher Walkens præstation som Strieber som trækker filmen op. Walken gør det godt i rollen som Strieber. De andre er skuespillere er også gode, men Walken er specielt god. Jeg giver således filmen 5 stjerner ud af 10. 

Instruktion: Philippe Mora

Medvirkende: Christopher Walken, Lindsay Crouse, Frances Sternhagen

Lande: USA og Storbritannien

Udgivelsesår: 1989

Umrøda av Sæla

 

Skriva hevur Jóannes á Stykki

Eg var í Norduratlantisku Bryggjuni 1 mars og sá 4 føroyskar stuttfilmar.

Eg fari her at umrøda filmin Sæla sum Katrin Joensen-Næs hevur leikstjórna. Filmurin fekk gratis reklamu og elvdi til debatt, eftir at táverandi landststýrisfólkid í mentamálum Jenis av Rana vid lógini í hondini, hevdi nokta studul til filmin. Í paragraff 2 stk. 2 í lógini um studul til mentan og list stendur at ”Landsstýrismaðurin ger av, hvør kann fáa stuðul, og hevur somuleiðis eftirlit við, at stuðulin verður nýttur til ætlað endamál.”. Eg haldi at henda lóg skal broytast soleidis at vit fáa armslongdarprincippid at galda. Soleidis at politiski myndugleikin ikki skal avgera hvat fyri listaverk kann fáa studul. Tad vísir hesin filmurin eisini, haldi eg.

Sæla er hardur at síggja haldi eg. Men eisini gódur. Hann hevdi sterka ávirkan á meg og hann situr sterkast í minninum av teimum 4 filminum, sum blivu vístir, her 5 dagar seinni.  Hann handlar um avhengigheit av sex. Ella at sum eg skilji tad at sexuella upplivingin skal bara verda sterkari fyri hvørja ferd. Hetta ger at kvinniligi høvudsperónurin  Rebekka, í filminum má fara um mark og partnarin, Jákup,  ger nøkur ógvuslig ting vid hana. Tad hevur veri debattera um tad hendi eitt yvirgreb í filminum. Og tad haldi eg tad er, sjálvt um tad kanska ikki byrjadi soleidis. So tad bleiv til eitt yvirgreb. Og tad heila endar so í sjálvdestruktion. Hetta var stutt um søgugongdina í filminum. Eg haldi at filmurin er gódur og evnid er ikki rættiliga vidgjørt í føroyskum høpi fyrr. Og filmurin er gott gjørdur, sum eg síggi tad. Og leikararnir eru gódir. Filmurin varar 25 minuttir og hevur so vist 5 minuttir meira fyri at halda seg innanfyri tídarmarki fyri ein stuttfilm. Her haldi eg at leikstjórin kundi brúkt 4- 5 minuttir meira at innleitt filmin vid og byggja huglagi í filminum upp í. Tad haldi eg hevdi gjørt at Sæla hevdi veri betri.

Men Sæla er ein sterkur filmur, sum eg haldi at man skal síggja.

 

Leikarar: Bjørk Búadóttir Tórgarð, Edvin H. Niclasen, Ebba Malena Debess Thomsen.
Leikstjóri: Katrin Joensen-Næs
Sjangra: Drama
Longd: 25 minuttir
Aldursmark: 15 ár