Anmeldelse af The Room

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf fredag 22. september og se filmen The Room fra 2003. The Room er en kultfilm, der kører regelmæssigt i Husets Biograf. Og den er vist kult andre steder, ikke kun i Husets Biograf. I beskrivelsen på Husets Biografs begivenhedside på facebook til filmen blev London nævnt, hvor filmen bliver vist regelmæssigt.

Handlingen i The Room er enkel. Hovedpersonen Johnny, der er bankansat i San Fransisco, har en kæreste Lisa, som er ham utro. Og så er der underlige ting i filmen som "dybe" samtaler på et tag og personerne, der kaster en bold til hinanden. Og så de samtaler Lisa har med sin mor, hvor de snakker om de samme ting hver gang.

Mere skal der ikke siges om handlingen her. Ikke andet at der er for få idéer i handlingen.  Og så var der lagt op til en sidehandling med at en skyldte en gangster penge for stoffer. Men den idé forsvinder desværre ud af filmen med det samme, faktisk. The Room ville være en bedre film, hvis der var gjort mere ud af det. 

The Room er i sin handling en tragisk film, men den virker ikke tragisk på den der ser filmen. Sine bedste steder er den ufrivillig komisk. Og ser man den sammen med andre i en biograf, kan de kedelige steder i filmen blive komiske.

Men filmen virker ikke som uredigeret materiale, og den bliver mærkeligt nok ikke kedelig som helhed (Jeg har ingen forklaring på hvorfor jeg har det sådan med filmen.).  Specielt hvis man ser den i en biograf. Og her er nøglen til at The Room er blevet en kultfilm, tror jeg umiddelbart. Den egner sig godt til at lave ting som at kaste med plastikskeer eller at have en pudekamp, på de rigtige tidspunkter. Som der også blev gjort  i Husets Biograf.  For jeg tror ikke at man for det samme ud af det hvis man ser filmen alene en aften. Her er andre kultfilm, f.eks. en film som Ed Woods Plan 9 From Outer Space fra 1957. Den har jeg også set er blevet kaldt verdens dårligste film, men jeg synes faktisk den kan ses alene med større udbytte end The Room. Så en film som The Room skal nok helst ses i biografen.

Og så blev et interview vist med instruktøren efter filmen som bonus. Det interview var ret sjovt.

Jeg ved ikke hvor mange stjerner jeg skal give The Room. Måske skal jeg se den igen for at kunne gøre det.

 

Instruktør: Tommy Wiseau

Medvirkende: Tommy Wiseau, Juliette Danielle, Greg Sestero

Land: USA

Udgivelsesår: 2003

 

Anmeldelse af The Thing eller Det Grusomme Udefra

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Cinemateket her den 16. september og så The Thing. Jeg har set den før, men ikke på det store lærred. Filmen er vist nok et remake af  The Thing From Another World fra 1951. En film jeg desværre ikke har set. 

Man kritiserer nogle gange at filmselskaberne laver remakes i stedet for at fortælle nye historier. Det kan man altid diskutere. Og nogen gange er kritikken af de enkelte film berettiget. Som i remaken af Carpenters film The Fog fra 2005, som jeg husker som værende mindre vellykket end originaludgaven fra 1980. Det er IMDb også enig. IMDb giver remaken p.t. en score på kun 3,7. Men så er der de gode remakes. Der er for eksempel Werner Herzogs remake af Nosferatu fra 1922, Phantom der Nacht aka Nosferatu The Vampire, fra 1979. Og så er der The Thing. The Thing er en klassiker og det er velfortjent. Det er en meget god film.

Handlingen foregår på sydpolen, hvor filmen starter med at en hund bliver beskudt fra en helikopter. Hunden løber mod en amerikansk forskerstation. Det mislykkes at ramme hunden og stedet bliver manden i helikopteren skudt. Hunden viser sig at være en alien som kopierer sine ofre og gør det hurtigt. Og så kommer vi til kvaliteten ved The Thing: Den paranoide stemning, der opstår på forskerstationen; hvor alle mistænker alle for at være blevet forvandlet til en alien. Det er simpelthen mesterligt gjort. Selv om historien er enkel, så gør stemningen i filmen at handlingen er spændende. I mine øjne er Kurt Russel fantastisk i hovedrollen (kan man sige) som MacReady. De andre skuespillere er også gode. Og effekterne er gode for tiden de er lavet i, synes jeg. De kunne nok være lavet bedre i dag. Men effekter er ikke det vigtigste, i hvert fald ikke i denne film.  Her er det stemningen, der er det vigtigste. 

Der er lavet en prequel til The Thing, der hedder The Thing fra 2011, men den har jeg desværre ikke set.  

Men som sagt er The Thing en fantastisk film, som jeg vil give 9 stjerner ud af 10.

Instruktion: John Carpenter

Medvirkende: Kurt Russel,  Wilford Brimley, Keith David

Udgivelsesår: 1982

Lande: USA, Canada

Anmeldelse af Condorman

 

 

 

 

 

 Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Condorman her den 11. september 2023. 

 

Jeg troede at Condorman var en superhelt film, men den var mere en krydsning

mellem agentfilm og superhelte film. Det er vist en undergenre, som der er lavet flere film i.

Sagen er den at hovedpersonen, Woody Wilkins, er en tegnesereietegnersom gerne vil kunne udføre de bedrifter hans egen superhelt Condorman udfører i tegeneserierne. 

Wilkins  bliver hyret til at lave en agentopgave. Og han bliver rodet i at skulle hjælpe en sovjetisk agent med at afhoppe til vesten, til USA. Hvordan det ender skal ikke afsløres her. Ikke andet end at filmen er meget positiv overfor amerikansk livsstil.  Her i modsætning til sovjetisk. 

Filmen er meget tegneserieagtig og ok morsom. Ikke sådan at jeg grinte hele tiden.  Men en gang i mellem. Skuespillet er ok godt i filmen. Specielt er Oliver Reed god som skurken Krokov. 

Jeg kan godt lide idéen om sende en tegneserietegner ud på eventyr, der ligner dem han selv tegner.

Men Condorman er en trivial film, om end en god af slagsen. Men der to andre film jeg kommer i tanker om når jeg ser Condorman. Og det Batman The Movie fra 1966 og Flashman fra 1967. Flashman er en krydsning mellem agent og superhelte film, mens Batman The Movie er en superheltefilm.. Begge to er bedre end Condorman og har en mere raffineret humor end Condorman. Jeg synes faktisk at Flashman får 9 ud af 10 stjerner, mens Batman får 10 stjerner ud af 10. 

På en almindelig skala får Condorman vil jeg give den 5 stjerner. Men på en kitchskala vil jeg give den 7 stjerner. 

 

Instruktør:  Charles Jarrot

Medvirkende: Michael Crowford, Barbara Carrera, Oliver Reed

Udgivelsesår: 1981

Land: USA

 

Anmeldelse af Barbarella

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her den 30. august for at se kultfilmen Barbarella. Barbarella er ifølge wikipedia baseret på tegenserien Barbarella. Tegneserien  er tegnet af Jean-Claude Forest. Jeg har aldrig læst tegneserien, så jeg ved ikke om filmen Barbarella ligner tegneserien.  

Men filmen er campet, ikke uden en vis gennemført æstetik, synes jeg. Og det tæller op i indtrykket af filmen.

Den kunne minde i stil lidt om Flash Gordon fra 1980, selv om jeg synes Flash Gordon er bedre. Både hvad angår plot og stil. 

Handlingen i filmen er lagt langt ud i fremtiden, hvor man har afskaffet diverse dårligdomme som vold o.a. Men så er der alligevel en slange i paradis og Barbarella får til opgave at finde og stoppe Durand Durand (som popgruppen Duran Duran vistnok har taget navn efter), som har et våben og som kan føre til krig.  Hvordan det slutter skal ikke afsløres her. Men handlingen er ikke altid så godt skruet sammen. Den måde nogle scener bindes sammen på er ikke så god i nogle tilfælde. Der husker jeg klart manuskriptet i Flash Gordon som at være bedre.

Filmen er en komedie og nok science fiction. Ikke fantasy, som der stårpå IMDb. I starten har den også en snert af horror, da nogle børn bruger mekaniske dukker til at overfalde Barbarella med. Men ellers er den som sagt campet. 

Men jeg grinede ikke vildt meget, da jeg så den. På trods af dens lette tone.

På IMDb får filmen får filmen 5,8 i rating. Jeg vil give filmen 7 på en kitchskala. Og 5 på en almindelig kvalitetsskala.

Instruktør: Roger Vadim

Medvirkende: Jane Fonda, John Philip Law, Anita Pallenberg

Lande: Frankrig og Italien

Udgivelsesår: 1968

 

Anmeldelse af Blue Beetle

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Blue Beetle her den 17. august.

Blue Beetle er en origin story, om hvordan Jaime Reyes bliver Blue Beetle. Hvordan det sker skal ikke afløres her. Men ved forskellige omstændigheder bliver Jaime vært for en fremmed teknologi, en skarabæ og får derved sine superkræfter.

Der er lidt konflikt i filmen mellem Jaime som vært og skarabæen, om hvordan de forskellige situationer skal håndteres, men ikke som i Venom filmene, hvor det er ret stor uenighed om det mellem værten og ”snylteren”. Det synes jeg fungerer godt i Venom filmene. Og jeg synes også det ville fungere godt i Blue Beetle.  Men det har manuskriptfortfatteren Gareth Dunnet –Alcocer valgt ikke at fokusere så meget på.

Når figuren er etableret, går konflikten i historien ud på at stoppe den onde Victoria Kord i sine onde gerninger. Og mere skal ikke siges om handlingen her. Se filmen for jeg synes den er god, selv om den har sine fejl. Hvilke fejl kan ikke sige uden at spoile, så det vil jeg ikke gøre.

Men musikken er fed. Bl.a. er en  Mötley Crüe sang en del af soundtracket. Det varmede mit gamle heavy metal hjerte. Og skuespillet er godt. Og historien er godt fortalt.  Filmen får kun 6,8 i rating på IMDb. Det forstår jeg ikke, jeg synes den fortjener 8 stjerner ud af 10.

Instruktør: Angel Manuel Soto

Medvirkende: Xolo Mariduena, Susan Sarandon, Bruna Marquezine

Lande: Mexico, USA

Udgivelsesår: 2023

Kort anmeldelse af Summer Time Machine Blues

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg så mandag den 14 august – 2023 den japanske film Summer Time Machine Blues.  Det er tidsrejse komedie, hvis handling er ret triviel, synes jeg.

Handlingen er kort, at i et klubhus holder en science fiction klub til. En dag kommer et medlem af klubben til at ødelægge fjernbetjeningen til klubhusets aircondition. Og ud af det blå kommer så en tidsmaskine. De prøver så at rejse tilbage i tiden, for at ændre i tiden så fjernbetjeningen ikke bliver ødelagt. Og hvordan det ender skal ikke afsløres her. Det er handlingen i filmen, selvfølgelig forenklet. Præmissen for handlingen er således enkel og triviel. Dog er der er andre ting i filmens handling, end at prøve at redde en fjernbetjening. Men filmen skal ikke ses for handlingens skyld, men for den humor som er i filmen.  

Jeg brød mig ikke så meget om humoren i Summer Time Machine Blues og derfor fungerede den ikke rigtig for mig. Jeg grinede ikke, mens jeg så filmen. Der var dog enkelte scener, hvor jeg trak på smilebåndet.  Men om filmen er morsom er selvfølgelig en subjektiv vurdering. Andre har nok fundet den morsom, fordi den får 7,1 i rating på IMDb. Men ellers er filmen ok. For eksempel er skuespillet er fint, uden at jeg kan fremhæve nogle enkelte præstationer. Og filmen er ikke kedelig, som er noget en film jo helst ikke skal være.   

Jeg vil således give filmen 6 stjerner ud af 10.

Instruktør: Katsuyuki Motohiro

Medvirkende: Eita Nagayama, Yoshiaki Yoza, Daijiro Kawaoka m.fl.

Land: Japan

Udgivelsesår: 2005

Anmeldelse af The Maltese Falcon eller Ridderfalken

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Cinemateket fredag den 11. august for at se The Maltese Falcon eller Ridderfalken.

Ridderfalken er baseret på Dashiell Hammetts kriminalroman, The Maltese Falcon, der ifølge Wikipedia udkom i 1930. Filmen er fra 1941.

Handlingen er, at der kommer en kvinde ind på Sam Spades og hans makker Archers kontor. Hun siger at hendes søster er forsvundet. Archer vil gerne hjælpe hende med at finde hendes søster. Men Archer bliver myrdet og senere kommer kommer en mand, Joel Cairo og vil have ham til at finde ridderfalken. Mere skal der ikke siges om handlingen her.

Jeg kan godt lide krimier, selv om det ikke er en genre jeg har dyrket så meget igen. Jeg kan se at Ridderfalken får 8,0 i rating og hele 97 i metascore på IMDb. Så det er mange der mener, at Ridderfalken er en god film, men jeg synes at den var lidt tung i det. Og mysteriet omkring mordet på Archer og Ridderfalken var ikke så spændende igen. Og da mysteriet blev opklaret, var jeg ikke så imponeret over hvordan mysteriet var blevet udfoldet gennem filmen. Og så er der for meget snak i filmen. Men på den anden side har den også gode ting, der gør at filmen ikke er dårlig. Sam Spade er en god karakter og Humphrey Bogart er formidabel i rollen som Spade. Skurkene er også gode karakterer. Og skuespillerne Peter Lorre og Sydney Greenstreet leverer gode præstationer. Og så er det en noir film. Jeg kan godt lide film noir. Så Jeg lander på 7 stjerner ud af 10.

Instruktør: John Huston

Medvirkende: Humphrey Bogart, Mary Astor, Peter Lorre m.fl.

Land: USA

Udgivelsesår. 1941