Thursday, October 27, 2022

Anmeldelse af Possession

 






Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her til aften (27/10 – 2022)  og se Possession af Andrzej Zulawski.  Der var en indledning til filmen af Steen Schapiro. Han sagde bl.a. at Zulawski er en polsk intruktør, som havde været igennem en hård skilsmisse før han skrev manuskriptet til Possession. Possession handler netop om en skilsmisse.

Filmen lægger ud med at Marks kone Anna ikke vil have noget med ham at gøre. Hun ønsker at forlade ham. Og hun begynder at opføre sig underligt. Det viser sig at hun har haft en elsker i et års tid. Hun får sig en lejlighed og der er en underlig skabning der, som hun har seksuel omgang med. Mere vil jeg ikke sige om handlingen i filmen. Filmen er meget, hvad skal man sige, intens.  Skuespillerne gør et godt arbejde. Og filmen er god, ingen tvivl om det. Possession får god rating på IMDb nemlig 7,3 og 75 i metascore.  

Men jeg ville ikke give den mere end 7 ud af 10 stjerner.

Possession handler om skilsmisse. Det gør David Cronenbergs The Brood også. Men jeg kan meget bedre lide The Brood, som jeg vil give 10 ud af 10 stjerner. Hvad er det så som trækker lidt ned med Possession? Det er lidt svært at svare på, synes jeg. Den griber mig ikke på samme måde som The Brood. Og jeg bryder mig ikke helt om filmens tone.  Handlingen er spændende nok, det er ikke det. Og filmen er original. Og måske kunne man have set mere til den underlige skabning , som er i Annas lejlighed. Besættelsestemaet er sat lidt i baggrunden i filmen, synes jeg. Om end det er der.

Men alt i alt en god film, som man godt kan anbefale. Den fås på DVD eller Blu- ray på Amazon. 

Instruktør: Andrzej Zulawski

Medvirkende: Isabelle Adjani, Sam Neill, Heinz Bennent m.fl.

Produktionsår: 1981

Land: Frankrig, Vesttyskland





Thursday, October 6, 2022

Anmeldelse af The Howling II

 


 Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her til aften (6/10-2022) . Jeg var til deres Bad Movies Club for at se Howling II fra 1985. Den får p.t. kun 3,6 i rating på IMDb. Og den var også virkelig dårlig. Men på en eller anden måde var den underholdende og den tog ikke sig selv seriøst.

For eksempel er der en scene, hvor vores helte skal leje et hotelværelse. Så siger indehaveren at de skal have værelse nummer 666. Hvor vores helt Ben siger, at hotellet næppe har 6 etager og hotellets indehaver står og griner. Se, det er humor.

Ellers handler filmen om Jennys søster er blevet myrdet, men det viser sig at Stefan (spillet af Christopher Lee) ved at hun var en varulv. Han ved at der er mange varulve mellem folk. Og han vil bekæmpe dem.

Her spiller Christopher Lee ”the good guy” ligesom han gjorde i The Devil Rides Out. En film man bør se, efter min mening.  Og han spiller som sædvanligt godt efter min mening, selv om The Howling II er dårlig.

Stefan finder så ud af at Stirba, varulvenes leder, befinder ”in the dark lands”. Det er i Transylvanien, hvor Dracula som bekendt også bor. Der er også noget vampyragtigt over varulvene, fordi nogle af dem er immune overfor sølv og Stefan må stikke dem i hjertet, ligesom hos en vampyr, når man vil tage livet af dem. Om man nu kan sige det om en vampyr.

Vores helte skal så finde Stirba for at slå hende ihjel. Mere vil jeg ikke sige om handlingen.

Men som sagt er det en dårlig film. På en almindelig kvalitetsskala vil jeg give den 4 ud af 10 stjerner. Men på en kitchskala vil jeg solide 8 ud af 10 for god b- films underholdning.

 

 

Howling II.. Your sister is a werewolf

Originaltitel: Howling II: Stirba – Werewolf Bitch

Instruktør: Philippe Mora

Medvirkende: Christopher Lee, Anne McEnroe, Reb Brown

Udgivelsesår: 1985