Friday, May 10, 2024

Anmeldelse af Over The Top

 







Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf  her den 10 mai og se Over The Top i Bad Movie Club. Den var ret dårlig, men en tand bedre end de film der ellers bliver vist i Bad Movie Club i Husets Biograf, synes jeg.

Filmen handler om Hawk, der forlod sin kone og søn (man får ikke hvorfor Hawk forlod sin familie), men ønsker at forenes med sin søn. Og så vil han gerne starte på en frisk og for at få nogen penge hurtigt melder han sig til mesterskabet i at lægge arm, eller arm wrestling som det jo hedder på engelsk. Men det er bare det ved det at sønnens morfar vil ikke have at Hawks søn har noget med Hawk at gøre. Men om det lykkes at Hawk at forenes med sin søn og vinde mesterskabet i arm wrestling skal ikke afsløres her.

Det er Sylvester Stallone der spiller Hawk og af de film jeg har set med ham er science fiction-komedien Demolition Man den bedste. Jeg bryder mig ikke så meget om f.eks. Rambo filmene. De er ligesom for overdrevne. Dog er den første Rambo film den bedste. Men den har den mangel at konflikten i filmen er uden mening. Sheriffen hader Rambo uden nogen grund og derfra eskalerer det hele. Derfor synes jeg ikke om den første Rambo film.

I Over The Top er problemet at den forsøger at være et drama, men det mislykkes at skabe en gribende historie ud af Hawks forsøg på at forenes med sin søn. Og skuespillet er ikke det bedste. Dog leverer Robert Loggia, efter min mening, den bedste præstation som morfaren.  Det er måske med til at gøre at dramaet ligesom falder til jorden, at skuespillet ikke er så godt. Og er arm wrestling scenerne spændende? De er ok og lykkes bedre end forsøget på at skabe drama om Hawks forsøg med at forenes med sin søn.  Det gør at filmen måske er ufrivilligt komisk og derfor egner den sig fint til Bad Movie Club. Over The Top får p.t. 5,8 på IMDb, hvilket er for højt efter min mening. Den får dog kun 40 metascore. Jeg vil således give Over The Top 4 ud af 10 stjerner på en almindelig kvalitetsskala, men jeg vil give den 7 på en kitchskala.

Instruktiomn: Menahem Golan

Medvirkende: Sylvester Stallone, David Mendenhall, Robert Loggia m.fl.

Udgivelsesår: 1987

Land: USA


Tuesday, May 7, 2024

Anmeldelse af Saturn 3 aka Dødskamp på Saturn 3

 





Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var her i søndags den 5 Mai i Husets Biograf og se Saturn 3. Filmen er en science fiction film, der er knapt så vellykket, desværre.

Filmens handling er i al korthed at i en ret fjern fremtid, at en kaptajn Benson myrder kaptajn James. Og Benson  rejser således i stedet for James til en af Saturns måner hvor der er en rumstation. På rumstationen bor der et par, Alex og  Adam. De kommer i karambolage med kaptajnen. Bl.a. fordi han har en robot med sig, som det ikke går så godt med. Hvordan det slutter skal ikke afsløres her.

Jeg synes som sagt ikke at filmen at er så vellykket. Det skyldes at jeg synes at skurken ikke rigtig har noget motiv for det han gør. Det er uklart synes jeg, hvad han vil opnå. Plottet er med andre ord ret tyndt. Men ellers synes jeg effekterne er ok, da filmen er fra 1980. Og skuespillet er også tilfredsstillende. Temaet med kunstig intelligens er fint nok, specielt nu hvor der er gennembrud på området. Men det at der er problemer med den er jo set før. Også før 1980.  Det virker lidt teknologikritisk at stille problemet med kunstig intelligens op på den måde. Men jeg tror ikke man skal lægge så meget i det. Det er ikke en dyb film vi har med at gøre. Den vil først og fremmest underholde og det lykkes den så nogenlunde med. Men underholdning er ikke nok. Der skal helst være lidt mere. Når der indgår en kriminel handling i plottet, synes jeg at der bør være et godt motiv for at det kan være godt. Og det mangler her, synes jeg.

Derfor vil jeg give den 4 stjerner ud af 10.

 

Instruktører: Stanley Donen og John Barry

Medvirkende: Farrah Fawcett, Kirk Douglas, Harvey Keitel m. fl.

Land: Storbritannien

Udgivelsesår: 1980