Friday, May 10, 2024

Anmeldelse af Over The Top

 







Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf  her den 10 mai og se Over The Top i Bad Movie Club. Den var ret dårlig, men en tand bedre end de film der ellers bliver vist i Bad Movie Club i Husets Biograf, synes jeg.

Filmen handler om Hawk, der forlod sin kone og søn (man får ikke hvorfor Hawk forlod sin familie), men ønsker at forenes med sin søn. Og så vil han gerne starte på en frisk og for at få nogen penge hurtigt melder han sig til mesterskabet i at lægge arm, eller arm wrestling som det jo hedder på engelsk. Men det er bare det ved det at sønnens morfar vil ikke have at Hawks søn har noget med Hawk at gøre. Men om det lykkes at Hawk at forenes med sin søn og vinde mesterskabet i arm wrestling skal ikke afsløres her.

Det er Sylvester Stallone der spiller Hawk og af de film jeg har set med ham er science fiction-komedien Demolition Man den bedste. Jeg bryder mig ikke så meget om f.eks. Rambo filmene. De er ligesom for overdrevne. Dog er den første Rambo film den bedste. Men den har den mangel at konflikten i filmen er uden mening. Sheriffen hader Rambo uden nogen grund og derfra eskalerer det hele. Derfor synes jeg ikke om den første Rambo film.

I Over The Top er problemet at den forsøger at være et drama, men det mislykkes at skabe en gribende historie ud af Hawks forsøg på at forenes med sin søn. Og skuespillet er ikke det bedste. Dog leverer Robert Loggia, efter min mening, den bedste præstation som morfaren.  Det er måske med til at gøre at dramaet ligesom falder til jorden, at skuespillet ikke er så godt. Og er arm wrestling scenerne spændende? De er ok og lykkes bedre end forsøget på at skabe drama om Hawks forsøg med at forenes med sin søn.  Det gør at filmen måske er ufrivilligt komisk og derfor egner den sig fint til Bad Movie Club. Over The Top får p.t. 5,8 på IMDb, hvilket er for højt efter min mening. Den får dog kun 40 metascore. Jeg vil således give Over The Top 4 ud af 10 stjerner på en almindelig kvalitetsskala, men jeg vil give den 7 på en kitchskala.

Instruktiomn: Menahem Golan

Medvirkende: Sylvester Stallone, David Mendenhall, Robert Loggia m.fl.

Udgivelsesår: 1987

Land: USA


No comments:

Post a Comment