Jeg var i biografen for at se Eiffel. Den handler om
byggeriet af Eiffeltårnet i Paris. Man ønsker at bygge et tårn på 300 meter til
verdensudstillingen i Paris i 100 året for den franske revolution. Og man laver en konkurrence og Gustave Eiffels
firma vinder konkurrencen. I filmen følger man byggeriet af tårnet og de problemer
Eiffel støder ind i når tårnet skal bygges. Og der er mange problemer på vejen
til at bygge tårnet. Og i filmen ser man disse problemer i glimt. Men ikke
hvordan de bliver løst. Eiffel har for eks. folkestemningen imod sig, men man
ser ikke rigtig hvad der gør at den vender. Filmmagasinet Ekko skriver i sin
anmeldelse af filmen at: ” Først med de franske surrealisters euforiske begejstring
for tårnet blev det endelig anerkendt som andet end et jernstøbt makværk”.
Men ellers er tårnet ikke alene i fokus i filmen. Der er også er en
kærlighedshistorie mellem Eiffel og Adrienne Bourgès, som jeg ikke vil komme
nærmere ind på. Jeg ved ikke om den er autentisk. Men den er nok mest med fordi
dem der har lavet filmen ikke troede at publikum ville synes at historien om
tårnet var interessant nok. Det er i min optik en fejl prioritering. Det
trækker ned, synes jeg. Historien om tårnet er interessant nok i sig selv. Så
min karakter er 6 ud af 10 stjerner.
Instruktør: Martin Bourboulon
Medvirkende: Romain Duris, Emma Mackey, Pierre Deladonchamps m.fl.
Land: Frankrig, Belgien, Tyskland
Udgivelsesår: 2021
No comments:
Post a Comment