Thursday, November 17, 2022

Kort anmeldelse af Slå Først Frede


Jeg så Slå Først, Frede her til aften i Cinemateket. Jacob Wendt Jensen introducerede filmen og sagde bl.a. at Slå Først, Frede er den første film med  Olsen Banden skuespillerne Ove Sprogøe, Poul Bundgaard og Morten Grundwald sammen. Slå Først, Frede er en James Bond parodi.

Den handler om Frede, som i starten af filmen lever fredelig tilværelse og lever af  at sælge spøg og skæmt ting. Men der er en agent ombord som bytter hans kuffert. På grund af kufferten, kommer Frede i kløerne på den onde Dr. Pax´s agenter. Og nogle agenter, som også vil have kufferten forfølger ham. Og på den måde bliver Frede tvunget til at blive hemmelig agent. Mere skal der ikke siges om handlingen her.

Slå Først, Frede er en sjov James Bond parodi, som holder, også i dag. Filmen bliver ikke kedelig og har en passende længde.  Poul Bundgaard er fantastisk som agent Kolick. Ove Sprogøe er også god, men hans skuespil bliver en kende for karikeret i slutningen af filmen.  Skal man give filmen karakter på en almindelig skala, så må den få 4 ud af 10 stjerner. Men på en kitchskala vil jeg give den 8 ud af 10 stjerner.

 

Instruktør: Erik Balling

Medvirkende: Morten Grundwald, Poul Bundgaard, Ove Sprogøe m.fl.

Land: Danmark

Udgivelsesår 1965


No comments:

Post a Comment