Saturday, September 7, 2024

Anmeldelse af The fearless vampire killers aka Dance of the vampires aka Vampyernes nat

 







Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf torsdag den 5 september at se The fearless vampire killers, der er instrueret af Roman Polanski.  I modsætning til de film af ham jeg har set f.eks. Rosemary´s baby, The tenant og The ninth gate er The fearless vampire killers en (horror)komedie. Dog mere komedie end horror, synes jeg.

The fearless vampire killers handler om en lidt distræt professor Abronsius og hans følgesvend Alfred, der rider gennem Transsylvanien i1800 tallet (går jeg ud fra) for at jagte vampyrer. Det er koldt og de holder i en lille by for at få varmen igen. De lægger mærke til at der hænger hvidløg i hotellet de overnatter i og er således klar over at der nok er vampyrer, men ingen vil tale om det. Sarah, hotelejerens datter kidnappes af den Dracula agtige Greve von Krolock. Det sætter gang i begivenhederne og Abronsius og Alfred vil redde Sarah fra Krolock og tilintetgøre Krolock. Og hvordan det går skal ikke afsløres her.  

The fearless vampire killers var sjov, men det er ikke sådan at man (jeg) grinede hele tiden. Men den var en fin parodi på historien om Dracula. Og den var underholdende.   Og her rejste Krolock bare ikke nogen steder, som Dracula gør i romanen. Krolock holder sig åbenbart til den landsby, som ligger tæt ved hans slot. Skuespillet var godt, særligt var Ferdy Mayne god som Krolock. Hvis man skal sammenligne med andre vampyrkomedier, så er der Love at first bite fra 1979  og fra 2023 Renfield, en vampyrtand bedre end The fearless vampire killers. Vamps fra 2012 er lige så god i min bog som The fearless vampire killers.

Så jeg vil være enig med IMDb og give The fearless vampire killers 7 stjerner ud af 10.


No comments:

Post a Comment