Anmeldelse af Indiana Jones and the Dial of Destiny

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Der er kommet en ny Indiana Jones film, Indiana Jones and the Dial of Destiny, og spørgsmålet der melder sig med det samme, er,  om den kan måle sig med de tre første i franchisen. Svaret må være, at den ikke helt kan måle sig med de tre første film. Men heldigvis fungerer humoren bedre i Dial of Destiny end i Indiana Jones og krystalkraniets kongerige, hvor jeg synes humoren var for plat. Så det er en film som er en værdig afslutning på Indiana Jones sagaen. Medmindre selvfølgelig en anden overtager rollen som eventyrer.

Indiana Jones og Dial of Destiny handler i al korthed om jagten på Arkimedes´antikythera. Antikythera er i filmen en artefakt som man mener kan finde huller i tiden, som man så kan rejse igennem. I 30´erne vil nazisterne have antikytheraen og i 1960´erne,  hvor den nye film foregår, er der også nogen der vil have fat i den. Og så går jagten ellers ind. Og hvordan det går skal ikke afsløres her.

Filmen lider under at det mest er en jagtfilm og antikytheraen bliver brugt for lidt i handlingen. Den fejl havde Indiana Jones og krystalrigets kongerige også. Men ellers er Mads Mikkelsen god som skurk i filmen. Og den filmens action fungerer fint.

Så alt i alt en ok afslutning på Indiana Jones franchisen. Karakteren er 6 stjerner ud af 10.

Instruktør: James Mangold

Medvirkende: Harrison Ford, Phoebe Waller- Bridge, Mads Mikkelsen m.fl.

Land: USA

Udgivelsesår: 2023

Kort Anmeldelse af Guardians of the Galaxy vol. 3

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i biografen den 9 juni for at se Guardians of the Galaxy.

Det er svært ikke at spoile, hvis man skal lave et referat af handlingen i filmen. Så jeg vil ikke sige så meget om handlingen i filmen.

Filmen handler om High Evolutinary som vil skabe en utopi ad biologisk vej og som filmen kritiserer. Endvidere er det Rocket som er i centrum i filmen og vi får hans historie, der er rørende og god. Den gør filmen god. Men en anden indvending hos mig er at filmen er for lang.

Som nævnt så kritiserer filmen High Evolutionaries planer om at skabe en utopi. Som i virkeligheden bare er en dystopi.

Men jeg er i tvivl om filmen med det kritiserer tanken om at stræbe efter et bedre samfund eller den mener at forsøg på at lave utopier bare fører til en dystopi i virkeligheden. Jeg er enig i tanken om at forsøg på at skabe utopier kan føre til nye dystopier. Specielt hvis det sker ad biologisk vej. Men hvad filmen mener ud over det er uklart, synes jeg. Er det dårligt at stræbe mod et bedre samfund? Det svarer filmen ikke på, synes jeg. Af denne grund og at filmen er for lang vil jeg give den 7 stjerner ud af 10. Men ellers kan jeg kun anbefale man ser filmen. 

Instruktør: James Gunn

Medvirkende: Chris Pratt, Chukwudi Iwuji og Bradley Cooper m.fl.

Lande: USA, New Zealand, Frankrig og Canada

Udgivelsesår: 2023

Anmeldelse af The Valley Of Gwangi og Dollman

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her i dag 21 maj og så to film, The Valley Of Gwangi og Dollman. Det var til deres sci fi sunday. Jeg er i tvivl om den første film The Valley Of Gwangi er science fiction. Den står heller ikke til at være en science fiction film hos IMDb.  Dollman er en science fiction film.

Lad mig starte med The Valley Of Gwangi. Den handler i al korthed om at der i Mexico er en dal som skal være forbandet, har noget dyreliv fra fortiden for eksempel dinosaurer.  Man beslutter sig så at tage til denne dal og ender med at tage en dinosaur med fra dalen, for at kunne vise den til et show man har. Hvordan det ender skal ikke afsløres her. Der optræder en videnskabsmand i filmen d.v.s. en palæntolog, som har en interesse i at besøge dalen. Måske er det nok til at den kan kaldes science fiction. Men jeg tvivler. Dinosaurerne  er lavet med stop motion effekter lavet af Ray Harryhausen og fungerer udmærket, selv om det med nutidens øjne ikke ser så realistisk ud. Men det skal ikke være et argument fra mig mod filmen, da jeg sagtens kan tilgive mindre gode effekter. Men i samtiden har de nok fungeret fint. Filmen minder i sin handling om King Kong, der også kommer fra et miljø med fortidig natur og dyreliv. Og bliver fragtet til New York. Om end den ikke er en kopi af King Kong.

Men ellers er filmen underholdende og skuespillet er tilfredsstillende. Filmen får 6,2 på IMDb og jeg vil give filmen 6,5stjerner ud af 10.

Og bagefter så jeg Dollman. Dollman handler en hårdkogt politibetjent fra en anden planet, Arturos, som havner på jorden, hvor han kun er c.a. 33 cm høj (Højden har jeg fra IMDb.). Han bekæmper  trods sin højde  en bande forbrydere og hvordan det slutter skal jeg ikke afsløre her. Det at han overhovedet kan bekæmpe forbryderne skyldes hans effektive våben. Men måske skal det give en komisk effekt at han er så lav i højden, men jeg synes ikke den joke er så god. Jeg synes det ville fungere bedre, hvis han havde haft almindelig højde. Den planet han kommer fra lignede ellers jorden på en prik. Dollman får 5,2 på IMDb, men jeg vil nøjes med at give den 3 stjerner uda af 10 på en almindelig kvalitetsskala, men den får 5 ud af 10 stjerner på en kitchskala. Filmen er sådan set lidt underholdende, men historien er unødvendig fjollet. Derfor synes jeg ikke filmen holder rigtig. Skuespillet er så nogenlunde. Alt i alt en knap så vellykket film, selv om den ikke var kedelig.

 

The Valley Of Gwangi

Instruktion: Jim O´Connoly

Medvirkende: James Franciscus, Gila Golan, Richard Carlson m.fl.

Udgivelsesår: 1969

Land: USA

 

Dollman

Instruktør: Albert Pyun

Medvirkende: Tim Thomerson, Jackie Earle Haley, Kamala Lopez m.fl.

Udgivelesår: 1991

Land: USA

 

 

Link til anmeldelse af Renfield

 

Her er link til min anmeldelse af Renfield på Himmelskibet.dk: http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=6711

Om Willard

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Willard her til aften den 8. maj – 2023.

Willard handler om en mand, Willard, som er ensom og som udvikler et særligt forhold til rotter, og han kan få dem til at adlyde sig. Det går dårligt på jobbet. Og hans chef vil gerne fyre ham. Og han begynder at bruge rotterne mod sin chef. Hvordan det går, skal ikke afsløres her.    

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om Willard. Filmen er ikke dårlig. Og den har en vis samfundskritik. Men det er ikke en film jeg har lyst til at igen. Nok p.g.a. rotterne i filmen. Filmen er fortalt lineært og der er ikke noget i filmen som er svært at forstå. Skuespillet er udmærket. Og Crispin Glover er god som Willard. Der er som sagt ikke så meget dårligt at sige om filmen og jeg vil nok give den et 7 tal. Den får ikke højere, mest fordi jeg ikke har lyst til at den igen.

 

Instruktør: Glen Morgan

Medvirkende: Crsipin Glover, R. Lee Ermey, Jackie Burroughs m.fl.

Land: Canada, USA

Udgivelsesår: 2003

Om Wavelenght

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Cinemateket og se den amerikanske avantgardefilm Wavelength fra 1967, her den 30. april – 2023. Filmen er instrueret af Michael Snow (født i 1928 ifølge IMDb og død i 2023.)  Wavelength er en strukturalistisk film og fik betydning for den avantgardistiske scene.  Filmen var udmærket introduceret af Lars Movin, der også har skrevet en tyk bog om amerikansk avantgardefilm. Og som han solgte til en billig pris efter filmvisningen. Ifølge Lars Movins bog der hedder Amerikansk Avantgardefilm – fra surrealisme til poesi og politik, er strukturalisme defineret ved at sætte form over indhold. En definition som P. Adam Sitney har formuleret. (s. 517 i Amerikansk Avantgardefilm – fra surrealisme til poesi og politik) Endvidere skal en strukturalistisk film have følgende træk: (s. 516 i  Amerikansk Avantgardefilm – fra surrealisme til poesi og politik: ”Et fast kamera. [Det har Wavelength]; flicker-effekt; brug af loops  (i betydningen repetition.); og inddragelse af motiver, der er affilmet fra en tv skærm eller et lærred. (altså billeder af billeder). Kun sjældent optræder alle fire elementer i én film)”

Der er ikke nogen handling i Wavelength i traditionel forstand. Den foregår på et ifølge Cinemateket på et typisk New Yorker loft (https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/alle-film/film/wavelength).  Filmen starter med at tre mennesker kommer ind på loftet, hvor af to kommer ind på loftet med noget der ligner en reol.  Kameraet er i starten længere væk fra loftets vinduer, men nærmer sig langsomt gennem hele filmen disse vinduer. Og efter otte minutter (ifølge Cinemateket)  kommer der en sinuslyd på. Alt imens der er forskellige visuelle tricks, indskudte farvefiltre  og andre tricks. Så går der noget tid og der kommer to kvinder ind på loftet og lytter til Beatles sangen Strawberry Fields Forever. Og efter et stykke tid igen, mens kameraet langsomt bevæger sig mod vinduet kommer der en mand ind og falder om. Senere kommer en kvinde ind og ringer til en omkring manden, som hun tror er død. Kameraet bevæger sig stadig nærmere vinduerne på loftet. For til sidst at kun filme et billede som hænger mellem vinduerne. Billedet er af hav og filmen slutter.

Men er Wavelength en god film? Jeg ved det ikke. Det er svært at anmelde en film uden en rigtig handling, (næsten)uden replikker. Men den omtalte sinuslyd er forfærdelig at høre på og bidrog ikke i mine øjne til at filmen blev bedre.  Jeg synes at filmen ikke havde behøvet at vare mere end i et kvarter, så havde det været en bedre film på et oplevelsesplan.  Jeg synes at al kunst bør gøre det så interessant for den der skal opleve kunsten. Og det i dette tilfælde trækker længden og sinuslyden filmen ned i kvalitet.  Men jeg er meget glad for at have set filmen, fordi den er så anderledes og er blevet sagt er en vigtig film. Et  kriterium for om et kunstværk er godt, (har jeg hørt) er at det følger de idéer, der i samtiden. Og det gør Wavelength. Men selv om form kommer over indholdet i definitionen af strukturalistiske film, så har Snow forsøgt at proppe indhold i Wavelength: ” “Jeg ønskede at lave et sammendrag af mit nervesystem, mine religiøse anelser og æstetiske ideer. Hvad jeg havde i tankerne og planlagde at realisere var et tidsmonument, i hvilket ækvivalensens skønhed og tristesse ville blive fejret, idet jeg tænkte på og stræbte efter at skabe et definitivt statement af filmisk rum og tid, en balanceakt mellem ‘illusion’ og ‘fakta’, alt sammen om at se.”” (citeret fra Cinematekets hjemmeside: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/alle-film/film/wavelength) Men om det lykkedes for Snow, synes jeg er tvivlsomt. Det trækker også ned i min bedømmelse af filmen, at det ikke lykkedes efter min mening, at inkorporere disse tanker ind i filmen.  

Filmen ligger på youtube,  men billedet er utydeligt. Og så vidt jeg kunne forstå er den ikke udgivet på DVD eller Blu- ray.

Man kan læse Lars Movins nekrolog over Snow i Ekko her: https://www.ekkofilm.dk/artikler/michael-snow/

Filmen kan ses her på youtube:  https://www.youtube.com/watch?v=963PSjAHo48  

Instruktion: Michael Snow

Medvirkende: Amy Taupin m.fl.

Udgivelsesår: 1967

Land: USA, Canada (Ifølge IMDb)

Anmeldelse af Strait – Jacket

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her torsdag den 27/4 – 2023 og så Strait – Jacket.

Strait – Jacket er filmet i sort/hvid, selv om den er fra 1964.      

Strait – Jacket handler om at Lucy, som efter at have dræbt sin mand og hans elskerinde, mens hendes datter så på, havner på et psykiatrisk hospital. Efter 20 år bliver hun sat på fri fod. Og hun skal bo hos sin datter. Og så begynder der at ske uhyggelige ting. Mere skal der ikke siges om handlingen her. Og filmens længde er meget passende for hvad historien kan bære.

Strait –Jacket er en fin film, men den har et problem med plottet, synes jeg.  Jeg kan ikke komme ind på hvilket problem uden at spoile, så det gør jeg ikke. Men havde plottet fungeret bedre ville Strait – Jacket have været en virkelig god film. Skuespillet i er godt, specielt Joan Crawford er god som Lucy. På IMDb får den p.t. 6,8 i rating. Det er jeg rimelig enig i, jeg giver Strait – Jacket 7 stjerner ud af 10.  

 

 

Instruktion: William Castle

Medvirkende: Joan Crawford, Diane Baker, Leif Erickson m.fl.

Udgivelsesår: 1964

Land: USA