Anmeldelse af Time Traveller aka Toki o kakeru shôjo

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg så Time Traveller her i aften den 12/8 – 2024 og det er en japansk science fiction film. Science fiction, fordi det er som titlen siger er en tidsrejsefilm, men den handler lige så meget om kærlighed og ellers filmens univers ikke mærkværdiggjort på anden måde end at tidsrejser er mulige. Se længere nede i teksten en mere uddybende forklaring af begrebet mærkværdiggjort.

Filmen handler om pigen Akira som rejser tilbage i tiden; fordi hendes mor er udsat for et trafikuheld. Hun vågner kort op og beder hende rejse tilbage i tiden til 1972 og aflevere en besked til Ryota Mizorogi, som hun var forelsket i. Akira rejser i stedet til 1974 på grund af at huns husker forkert. Og hvordan det går hende i året 1974 og om hun kommer tilbage vil jeg ikke afsløre her.

Filmen er lidt for lang efter min mening og historien har lidt af det klassiske i tidrejsehistorier og film, det med at vi ikke må ændre i historien. Men hvorfor skulle vi ikke kunne ændre i historien? Jeg synes vi bør bestræbe os på at lave samfundet bedre og deraf følger altså forandringer. Om vi tager dem i nutiden eller i fortiden kan vel komme ud på et. Men ellers er skuespillet i filmen fint, det gælder især Riisa Naka, som spiller Akari. Men historien kunne have været strammet lidt op, synes jeg.

Så jeg vil give den 6 stjerner ud af 10

Mærkværdigjort: på engelsk cognitive estrangement som er et begreb science fiction teoretikeren Darko Suvin er ophavet til. Det henviser et novum, som han kalder det og som er en maskine eller andet som ændrer vores måde at se verden og/eller samfundet på: Det betyder at teksten er mærkværdiggjort. At den verden som teksten eller her, filmen, er ændret indenfor det som kunne tænkes at være videnskabeligt muligt. Modsat fantasy genren, som ikke er funderet i videnskab. Og hvor der optræder magi, drager og andre ting som ikke er mulige ifølge det videnskabelige verdensbillede. Men at tidsrejser hører under science fiction skyldes nok genrehistoriske årsager, snarere end tidsrejser er mulige, hvilket er meget tvivlsomt.  Hvis du vil vide mere om begrebet mærkværdigjorthed, så læs evt.her: Cognitive estrangement - Oxford Reference eller her: What is Cognitive Estrangement? On Science Fiction & Le Guin (ryleyjake.co.uk) Begge link er på engelsk.

 

Instruktør: Masaaki Taniguchi

Medvirkende: Riisa Naka, Akiyoshi Nakao, Munetaka Aoki m.fl.

Udgivelsesår: 2010

Land: Japan

Link til anmeldelse af Borderlands

 

Her er link til min anmeldelse af Borderlands i på Himmelskibet.dk: Borderlands | Himmelskibet

Anmeldelse af Son Of Godzilla aka Kaijū-tō no Kessen: Gojira no Musuko

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var den 1august 2024 til Husets Biografs Open Air Cinema forestilling og så Son Of Godzilla. Godzilla er som bekendt et monster eller kaiju som japanerne vist kalder den. Den første film udkom i 1954. Af Godzilla film har jeg set den første for mange år siden, så den husker jeg ikke så meget af. Jeg har også set Godzilla vs. Mechagodzilla fra 1974, Godzilla Minus One fra 2023 (Læs min anmeldelse af den her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Godzilla Minus One (filmarogbokur.blogspot.com) ). Af Hollywood Godzilla film har jeg set bl.a. Godzilla fra 1998 og Godzilla x King Kong fra 2024 (Læs min anmeldelse af den her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Godzilla x Kong: The new empire (filmarogbokur.blogspot.com).)

Godzilla filmene er generelt gode og underholdende. Hvordan var Son Of Godzilla så? Den var helt ok. Den ligner lidt Godzilla vs. Mechagodzilla i tone og i stil, synes jeg. Son Of Godzilla står til at være en komedie på IMDb.  Det står Godzilla vs. Mechagodzilla ikke til at være.  Men Godzilla vs. Mechagodzilla er, uanset hvad, bedre end Son Of Godzilla.

Son Of Godzilla foregår på en tropisk ø, hvor der er en gruppe videnskabsmænd, som skal lave et eksperiment, for at gøre det muligt at styre vejret. På øen er der bl.a. kæmpeinsekter og et æg som Godzillas søn kommer ud af. Godzilla er således kun adoptivfar til sønnen. Og eksperimentet med at styre vejret går galt.  Og så sker der forskellige ting som ikke skal røbes her.

Det jeg ikke synes er så godt ved filmen er at den kun foregår på denne ø. Og når jeg ser en Godzilla film vil jeg bl.a. også se lidt ødelæggelse af byer. Men det er der ikke så meget af i denne film, fordi den foregår på denne ø. Men ellers er filmen hæderligt lavet. Godzilla og kæmpeinsekterne er godt lavet ud fra tidens standarder, synes jeg.  Selv om de er forældede, set med nutidens øjne. Det generer mig ikke at Son Of Godzilla også er en slags komedie, den er bare ikke så underholdende igen.

Jeg vil således give den 4 stjerner ud af 10 på en almindelig kvalitetsskala og 5 på en kitschskala.

 

Instruktør: Jun Fukuda

Medvirkende: Tadao Takashima, Akira Kubo, Bibari Maeda

Udgivelsesår: 1967

Land: Japan

Anmeldelse af Creature From Black Lake

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var her til aften den 31 juli og se Creature From Black Lake til Husets Biografs Open Air Cinema arrangement. Filmen må ikke forveksles med Creature From The Black Lagoon. Og monstret er bedre beskrevet i Creature Form The Black Lagoon end i denne film. Og det er også bedre designet end monstret i Creature From Black Lake.  

Creature From Black Lake er en low budget horrorfilm, men den er ikke rigtig skræmmende, synes jeg. Den handler om to studerende på Chicago universitet, Pahoo og Rives, der hører en forelæsning om et bigfoot agtigt monster. Det skal angiveligt holde til ved Louisiana. De forsøger i starten uden held at interviewe nogen om det her monster. De kommer i kontakt med sheriffen, som ikke kan lide at de interviewer folk om monstret. Han er dog ikke så fjendtlig mod dem, som ordensmagten i First Blood er mod Rambo. Og her er der en grund til at sheriffen ikke er så glad for Phoo og Rives. Den grund mangler i First Blood, synes jeg.  Phoo og Rives tager på trods af sheriffen (selvfølgelig) ud at lede efter monstret. Hvordan det går skal ikke røbes her.

Filmen starter godt med at man kan se monstret jagte en familie. Men den bliver aldrig rigtig spændende fordi monstret optræder for lidt i filmen. Hvis man havde arbejdet bedre på manuskriptet og skabt en bedre spændingskurve ville det have hjulpet. Men man har ikke haft nok penge til at skabe et monster, der så godt ud til at man ville vise for meget af det. Fordi man måske har haft på fornemmelsen at monstret ikke virker skræmmende i filmen. På den anden side er den heller ikke kedelig, fordi den er sjov om end nogle gange ufrivilligt. Men ellers er skuespillet fint nok og man har fået det bedste ud af budgettet man havde. Historien skulle bare have været bedre skrevet. Jeg vil give filmen 4 stjerner ud af 10 på en almindelig skala og 6,5 på en kitschskala. Filmen er således værd at se.

 

Instruktør: Joy N. Houck Jr.

Medvirkende: Dennis Fimple, John David Carson, Bill Thurman m.fl.

Udgivelsesår: 1976

Land: USA

Link til anmeldelse af Mørk Viden

 

Her er link til min anmeldelse på Himmelskibet.dk af romanen Mørk Viden af Karsten Hallstrøm & Gorm Nissen: Karsten Hallstrøm & Gorm Nissen – Mørk Viden | Himmelskibet

Anmeldelse af She Is Conann

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var her til aften den 17/6 – 2024  i Cinemateket og se filmen She Is Conann. Den blev introduceret af Steen Schapiro, hvor han gav noget baggrundsviden relateret til filmen. Han sagde bl.a. at She Is Conann indeholder referencer til andre værker. Han sagde bl.a. at der var en reference til forfatteren William Burroughs og det var en af de få referencer jeg fik fat i. I filmen var der et skilt hvor der stod Naked Lunch, som jo nok er Burroughs´ kendteste værk. Jeg har desværre ikke læst Naked Lunch, men jeg har set David Cronenbergs filmatesering fra 1991. Steen nævnte også andre referencer til bl.a eksperimentalfilm jeg ikke har set. Og nu kan jeg ikke huske titlen på dem. Og Steen sagde også at instruktøren Bertrand Mandico havde lavet et manifest, som She Is Conan er lavet ud fra. Manifestet var lidt uforståeligt, men hvis man googler Mandico og manifest, så kommer der noget, men det er ikke identisk med det Steen refererede. På nettet står der bl.a. at lyden skal indspilles i postproduktionen og det sagde Steen også at var tilfældet med She Is Conann (link til manifest på nettet: Bertrand Mandico’s The Incoherence Manifesto – @expansivemouthfeel on Tumblr ) Steen nævnte også andre inspirationskilder f.eks. Ballard, men jeg kunne ikke finde nogen reference til Ballard. I Cinematekets program står der at der er ”dryp af Highlander, Excalibur (..) Blade Runner og andre arthouse og genrefilm. Det er sjovt at finde referencer, men ikke et must for at kunne nyde filmen.” Som sagt så fandt jeg ikke mange referencer, men nød så jeg filmen? 

Før jeg svarer på det vil jeg sige noget om filmen først. Vi følger Conann, som angiveligt er Conan fra Robert E. Howards historier og filmen med Arnold Schwarzenegger. Men som her er en kvinde. Man følger Conann gennem forskellige tidspunkter i hendes liv fra hun er 15 til hun er 55 år. Hun antager forskellige skikkelser i de nedslag i hendes liv man ser i filmen. Der er således kun et løst plot i filmen. Udover Conann følger man  en talende hund på to ben der hedder Rainer, som er en reference til den tyske filminstruktør Rainer Werner Fassbinder.  Hunden tager billeder hele tiden. Hvad meningen med referencem til Fassbinder er, må stå i det uvisse.  Man følger Conann i forskellige miljøer. Filmen indeholder meget vold og jeg undrede mig lidt over hvorfor filmen sluttede da den gjorde. Den havde ikke behøvet at være så lang, synes jeg. Billedsiden er flot, synes jeg og skuespillet er passende til filmen. Men jeg savner et formål med filmen. Den skal angiveligt undersøge barbari, men kommer ikke med nogen kritik af volden der er i filmen.  Og  filmens slutning skal ikke røbes her, men den er underlig og underbygger ikke nogen pointe eller budskab, synes jeg. Men det skal en film måske ikke?

She Is Conann fik også kun et hjerte fra Kim Skotte i Politiken. Jeg aner ikke hvilken karakter jeg skal give den. Men i hvert fald mere end en stjerne ud af ti p.g.a. den gennemarbejdede æstetik og miljøer filmen skildrer. Men jeg ved som sagt ikke hvor mange. Men hvis man er til anderledes film, så synes jeg at den bør ses.

 

Instruktion: Bertrand Mandico

Medvirkende: Elina Löwensohn, Julia Riedler, Christa Théret m.fl.

Udgivelsesår: 2023

Lande: Belgien, Frankrig, Luxembourg

Anmeldelse af Knox Goes Away

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Knox Goes Away her til aften den 5/6- 2024. Knox Goes Away handler om lejemorderen John Knox, som i starten af filmen bliver diagnosticeret med sygdommen Creutzfeld-Jakob, som er mere aggressiv end Alzeimers. Lægen siger at der går nogen uger før han glemmer det meste og ikke kan huske de mennesker han plejer at omgås. Og så begynder der at ske noget. Bl.a. så opsøges han af sønnen som han ikke har set i årevis efter sønnen fandt ud af hvad Knox levede af. Det viser sig at sønnen har begået et mord, som han gerne vil have Knox til at hjælpe ham med, så han ikke bliver anklaget.

Endvidere går et job for Knox galt da han kommer at myrde for mange på sit ”job” som lejemorder. Hvordan det ender skal ikke afsløres her.

Jeg synes, at Knox Goes Away var en underholdende film at se og skuespillet var godt. Jeg synes at særlig Michael Keaton, der spiller Knox kommer godt fra opgaven. Og det gør James Marsden i rollen som Knox´søn også. Filmen er nok først og fremmest en thriller og dernæst en slags krimi.

Jeg kan se at bl.a. Filmmagasinet Ekkos anmelder synes, at Knox Goes Away ikke er så spændende igen. Men der er jeg uenig. Det er spændende om Knox klarer sit forehavende inden han bliver rigtig syg. En anden invending mod filmen som Soundvenues anmelder kom med, er at filmen er dårlig som skildring af demens.

Filmen synes jeg ikke er tænkt som en skildring af demenssygdom. Men skildrer bl.a hans sygdom således at filmen går i sort i et par sekunder for at illustrere  at nu får han et anfald. Om sygdommen viser sig på den måde i virkeligheden, ved jeg ikke. Men det fungerer udmærket i filmen synes jeg. Jeg synes at filmen fortjener 7 stjerner ud af 10.

 Link til Filmmagasinet Ekkos anmeldelse: Knox Goes Away - Filmmagasinet Ekko (ekkofilm.dk)

Link til Soundvenues anmeldelse: ’Knox Goes Away’: En dårlig lejemorderfilm – en endnu dårligere demensfilm / Film (soundvenue.com)

Instruktion: Michael Keaton

Medvirkende: Michael Keaton, James Marsden, Suzy Nakamura m.fl.

Udgivelsesår: 2023

Land: USA