Tuesday, August 15, 2023

Kort anmeldelse af Summer Time Machine Blues

 





Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg så mandag den 14 august – 2023 den japanske film Summer Time Machine Blues.  Det er tidsrejse komedie, hvis handling er ret triviel, synes jeg.

Handlingen er kort, at i et klubhus holder en science fiction klub til. En dag kommer et medlem af klubben til at ødelægge fjernbetjeningen til klubhusets aircondition. Og ud af det blå kommer så en tidsmaskine. De prøver så at rejse tilbage i tiden, for at ændre i tiden så fjernbetjeningen ikke bliver ødelagt. Og hvordan det ender skal ikke afsløres her. Det er handlingen i filmen, selvfølgelig forenklet. Præmissen for handlingen er således enkel og triviel. Dog er der er andre ting i filmens handling, end at prøve at redde en fjernbetjening. Men filmen skal ikke ses for handlingens skyld, men for den humor som er i filmen.  

Jeg brød mig ikke så meget om humoren i Summer Time Machine Blues og derfor fungerede den ikke rigtig for mig. Jeg grinede ikke, mens jeg så filmen. Der var dog enkelte scener, hvor jeg trak på smilebåndet.  Men om filmen er morsom er selvfølgelig en subjektiv vurdering. Andre har nok fundet den morsom, fordi den får 7,1 i rating på IMDb. Men ellers er filmen ok. For eksempel er skuespillet er fint, uden at jeg kan fremhæve nogle enkelte præstationer. Og filmen er ikke kedelig, som er noget en film jo helst ikke skal være.   

Jeg vil således give filmen 6 stjerner ud af 10.


Instruktør: Katsuyuki Motohiro

Medvirkende: Eita Nagayama, Yoshiaki Yoza, Daijiro Kawaoka m.fl.

Land: Japan

Udgivelsesår: 2005



Monday, August 14, 2023

Anmeldelse af The Maltese Falcon eller Ridderfalken





Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Cinemateket fredag den 11. august for at se The Maltese Falcon eller Ridderfalken.

Ridderfalken er baseret på Dashiell Hammetts kriminalroman, The Maltese Falcon, der ifølge Wikipedia udkom i 1930. Filmen er fra 1941.

Handlingen er, at der kommer en kvinde ind på Sam Spades og hans makker Archers kontor. Hun siger at hendes søster er forsvundet. Archer vil gerne hjælpe hende med at finde hendes søster. Men Archer bliver myrdet og senere kommer kommer en mand, Joel Cairo og vil have ham til at finde ridderfalken. Mere skal der ikke siges om handlingen her.

Jeg kan godt lide krimier, selv om det ikke er en genre jeg har dyrket så meget igen. Jeg kan se at Ridderfalken får 8,0 i rating og hele 97 i metascore på IMDb. Så det er mange der mener, at Ridderfalken er en god film, men jeg synes at den var lidt tung i det. Og mysteriet omkring mordet på Archer og Ridderfalken var ikke så spændende igen. Og da mysteriet blev opklaret, var jeg ikke så imponeret over hvordan mysteriet var blevet udfoldet gennem filmen. Og så er der for meget snak i filmen. Men på den anden side har den også gode ting, der gør at filmen ikke er dårlig. Sam Spade er en god karakter og Humphrey Bogart er formidabel i rollen som Spade. Skurkene er også gode karakterer. Og skuespillerne Peter Lorre og Sydney Greenstreet leverer gode præstationer. Og så er det en noir film. Jeg kan godt lide film noir. Så Jeg lander på 7 stjerner ud af 10.

Instruktør: John Huston

Medvirkende: Humphrey Bogart, Mary Astor, Peter Lorre m.fl.

Land: USA

Udgivelsesår. 1941

 





Wednesday, August 9, 2023

Omtale af The Adventures of Robin Hood

 






Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Cinemateket her til aften den 8/8 - 2023 for at se The Adventures Of Robin Hood fra 1938. Robin Hood har ikke haft den store plads (men dog en plads)  i mit hjerte, da jeg var yngre. Jeg syntes af en eller anden grund ikke rigtig om Howard Pyles bog om Robin. Men til gengæld var jeg glad for Robin Hood: Prince Of Thieves fra 1991, med Kevin Costner i rollen som Robin.

The Adventures Of Robin Hood har den handling en Robin Hood film skal have og som de fleste kender, så der er ingen grund til at referere den her. Men det er en rigtig uskyldig feel good film, som jeg synes godt om.  Og farvelægningen er fantastisk. Skuespillet er tilfredsstillende. Og filmens handling er godt fortalt. Men filmen kan virke en smule teatralsk i det og det trækker lidt ned i min bedømmelse. Den får hele 97 i Metascore på IMDb og det synes jeg nok er for meget.  Mere har jeg ikke at sige om filmen.  Ikke andet end at jeg vil give den 8 stjerner ud af 10.

 

Instruktører: Michael Curtiz & William Keighley

 

Medvirkende: Errol Flynn, Olivia de Havilland, Basil Rathbone

 

Udgivelsesår: 1938

 

Land: USA

 


Saturday, August 5, 2023

Anmeldelse af Meg 2: Dødens Dyb

 





Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i biografen i går den 4. august for at se filmen Meg 2: Dødens Dyb eller Meg 2: The Trench, som er originaltitlen.

Lad mig starte med et kort referat. Meg 2 starter ud med at Jonas Taylor vil afsløre at radioaktivt affald bliver smidt i havet ulovligt, men det er blot indledningen til filmen. Filmen handler ikke yderligere om det. Senere finder vore helte ud af at der bliver udvundet ulovligt sjældent råstof i havbunden. Dette emne forsvinder også ud ingenting. Og tilbage er kampen mod kæmpehajen og andre store dyr. Og så de skurke som udvinder det sjældne råstof. Det giver så, indrømmet, underholdende scener, hvor de store dyr skal bekæmpes. Hvordan det slutter ikke røbes her.

Som det fremgår af referatet, følger filmens manuskript ikke sine idéer ud i livet og derfor synes jeg det er et ret svagt manuskript. Men filmen reddes af action scenerne hvor man kæmper mod kæmpehajer og andre dyr. På IMDb er filmen  klassificeret som horror, hvilket er fuldstændig forkert, hvis man spørger mig. Filmen forsøger ikke at være skræmmende. Heldigvis tager den sig ikke så alvorligt og forsøger at være morsom. Hvilket lykkes til dels, synes jeg.

Der sker umulige og usandsynlige ting i filmen, men skal man ikke tænke videre over, men koble hjernen fra når man ser filmen. Og det er synd at manuskriptforfatterne taber de indledende emner på gulvet. Og det hele bare bliver til kamp mod store dyr/monstre. Ikke at det ikke underholder, men historien ville være meget bedre hvis manuskriptet havde fulgt sine idéer ud i livet.

Benytter man en almindelig kvalitetsskala til filmen er den ikke særlig god. 4 stjerner ud af 10 må det blive til. Men målt på en kitchskala får den 6½ stjerner fra mig.  


Sunday, July 23, 2023

Anmeldelse af Oppenheimer

 






Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i biografen her lørdag den 22/7- 2023 for se Christopher Nolans nye film, Oppenheimer. Christopher Nolan har bl.a. instrueret filmene Inception og Tenet. (Tenet er anmeldt  på bloggen her: https://filmarogbokur.blogspot.com/2020/09/kort-anmeldelse-af-tenet.html ).

De film synes jeg er karakteriseret ved at de er lidt tunge i det. Jeg ved ikke, hvad det er der gør dem tunge. Men det der så min mening om dem. Men filmen om Oppenheimer flyver langt bedre end de nævnte film. På trods af sine 3 timers længde er filmen ikke kedelig. Og der er heller ikke action i på samme måde som i andre af Nolans film. Så man bliver nok lidt skuffet, hvis det er det man forventer.

Men Nolan formår (Nolan har skrevet manuskriptet som er baseret på bogen American Prometheus: The Triumph and Tragedy of J. Robert Oppenheimer af Kai Bird og Martin Sherwin) at skabe spændende handling. Filmen er ikke fortalt lineært, som Nolan tit gør. Og det fungerer udmærket. Og skuespillet er generelt godt i filmen. Men på trods af alle disse positive ting, der kan siges om filmen, har jeg også nogle kritikpunkter mod filmen.

Til indledning i filmen står der at Prometheus stjal ilden fra guderne og blev straffet for det. Man kan sige at Oppenheimer gjorde det samme som Prometheus ved at skabe atombomben. Men han blev ifølge filmen ikke straffet for at skabe atombomben, men for at bl.a. at være imod at skabe brintbomben. Og det at han havde haft kontakt til det amerikanske kommunistparti. Derfor synes jeg at det er lidt forkert at bruge Prometheus eksemplet på Oppenheimer. Det var altså ikke p.g.a. at Oppenheimer skabte atombomben at han blev straffet. Og så mangler der er ordentlig afslutning på historien. Hvordan gik det Oppenheimer efter at han fik frataget hans sikkerhedsgodkendelse? Lykkedes de med at forhindre at Oppenheimer at blive en markant offentlig stemme mod oprustning? Eller var det det han ville? Ifølge wikipedia har man fra USA's regerings side erkendt det var forkert at fratage Oppenheimer sikkerhedsgodkendelsen.

Endvidere forsøger filmen ikke at være så historisk korrekt som muligt. Man kan i filmen se Oppenheimer forgifte et æble som en anden ond dronning i Snehvide. Og i filmen er det Nils Bohr, der er ved at bide i æblet, men Oppenheimer når at få fat i æblet før han bider af det. Men sådan er det ikke foregået i virkeligheden. Det var ikke Niels Bohr som var ved at bide af æblet. Som det står på videnskab.dk (https://videnskab.dk/teknologi/hvilken-rolle-spillede-niels-bohr-i-udviklingen-af-atombomben/) : ” »Historien om æblet skete året før og har intet med Oppenheimers første møde med Bohr at gøre,« fortæller Christian Joas.”. Når det gælder historiske film mener jeg man skal være så nøjagtig som overhovedet muligt. Og episoden med æblet bliver overhovedet ikke brugt til noget i filmen. Den kunne lige så godt være forbigået. Det skaber en vis tvivl om filmens pålidelighed at den slags ikke er korrekt. Hvis det ikke er korrekt, hvad andet i filmen kan så være ukorrekt? Nok vil der altid være et element af fiktion i sådan en biografisk film med opdigtede replikker osv. Men det man ved, er sket på en måde, skal også i filmen foregå på den måde det er sket i virkeligheden.

Men på trods af disse indvendinger, synes jeg Oppenheimer er en god film. Og som sagt en af de bedre fra Christopher Nolans hånd.

Jeg vil derfor give den 8 stjerner ud af 10.


Instruktør: Christopher Nolan

Medvirkende: Cillian Murphy, Emily Blunt, Matt Damon m.fl.

Udgivelsesår: 2023

Lande: USA, Storbritannien


Friday, June 30, 2023

Anmeldelse af Indiana Jones and the Dial of Destiny

 




Skrevet af Jóannes á Stykki

Der er kommet en ny Indiana Jones film, Indiana Jones and the Dial of Destiny, og spørgsmålet der melder sig med det samme, er,  om den kan måle sig med de tre første i franchisen. Svaret må være, at den ikke helt kan måle sig med de tre første film. Men heldigvis fungerer humoren bedre i Dial of Destiny end i Indiana Jones og krystalkraniets kongerige, hvor jeg synes humoren var for plat. Så det er en film som er en værdig afslutning på Indiana Jones sagaen. Medmindre selvfølgelig en anden overtager rollen som eventyrer.

Indiana Jones og Dial of Destiny handler i al korthed om jagten på Arkimedes´antikythera. Antikythera er i filmen en artefakt som man mener kan finde huller i tiden, som man så kan rejse igennem. I 30´erne vil nazisterne have antikytheraen og i 1960´erne,  hvor den nye film foregår, er der også nogen der vil have fat i den. Og så går jagten ellers ind. Og hvordan det går skal ikke afsløres her.

Filmen lider under at det mest er en jagtfilm og antikytheraen bliver brugt for lidt i handlingen. Den fejl havde Indiana Jones og krystalrigets kongerige også. Men ellers er Mads Mikkelsen god som skurk i filmen. Og den filmens action fungerer fint.

Så alt i alt en ok afslutning på Indiana Jones franchisen. Karakteren er 6 stjerner ud af 10.


Instruktør: James Mangold

Medvirkende: Harrison Ford, Phoebe Waller- Bridge, Mads Mikkelsen m.fl.

Land: USA

Udgivelsesår: 2023



Monday, June 12, 2023

Kort Anmeldelse af Guardians of the Galaxy vol. 3

 






Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i biografen den 9 juni for at se Guardians of the Galaxy.

Det er svært ikke at spoile, hvis man skal lave et referat af handlingen i filmen. Så jeg vil ikke sige så meget om handlingen i filmen.

Filmen handler om High Evolutinary som vil skabe en utopi ad biologisk vej og som filmen kritiserer. Endvidere er det Rocket som er i centrum i filmen og vi får hans historie, der er rørende og god. Den gør filmen god. Men en anden indvending hos mig er at filmen er for lang.

Som nævnt så kritiserer filmen High Evolutionaries planer om at skabe en utopi. Som i virkeligheden bare er en dystopi.

Men jeg er i tvivl om filmen med det kritiserer tanken om at stræbe efter et bedre samfund eller den mener at forsøg på at lave utopier bare fører til en dystopi i virkeligheden. Jeg er enig i tanken om at forsøg på at skabe utopier kan føre til nye dystopier. Specielt hvis det sker ad biologisk vej. Men hvad filmen mener ud over det er uklart, synes jeg. Er det dårligt at stræbe mod et bedre samfund? Det svarer filmen ikke på, synes jeg. Af denne grund og at filmen er for lang vil jeg give den 7 stjerner ud af 10. Men ellers kan jeg kun anbefale man ser filmen. 


Instruktør: James Gunn

Medvirkende: Chris Pratt, Chukwudi Iwuji og Bradley Cooper m.fl.

Lande: USA, New Zealand, Frankrig og Canada

Udgivelsesår: 2023