Anmeldelse af Creature From Black Lake

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var her til aften den 31 juli og se Creature From Black Lake til Husets Biografs Open Air Cinema arrangement. Filmen må ikke forveksles med Creature From The Black Lagoon. Og monstret er bedre beskrevet i Creature Form The Black Lagoon end i denne film. Og det er også bedre designet end monstret i Creature From Black Lake.  

Creature From Black Lake er en low budget horrorfilm, men den er ikke rigtig skræmmende, synes jeg. Den handler om to studerende på Chicago universitet, Pahoo og Rives, der hører en forelæsning om et bigfoot agtigt monster. Det skal angiveligt holde til ved Louisiana. De forsøger i starten uden held at interviewe nogen om det her monster. De kommer i kontakt med sheriffen, som ikke kan lide at de interviewer folk om monstret. Han er dog ikke så fjendtlig mod dem, som ordensmagten i First Blood er mod Rambo. Og her er der en grund til at sheriffen ikke er så glad for Phoo og Rives. Den grund mangler i First Blood, synes jeg.  Phoo og Rives tager på trods af sheriffen (selvfølgelig) ud at lede efter monstret. Hvordan det går skal ikke røbes her.

Filmen starter godt med at man kan se monstret jagte en familie. Men den bliver aldrig rigtig spændende fordi monstret optræder for lidt i filmen. Hvis man havde arbejdet bedre på manuskriptet og skabt en bedre spændingskurve ville det have hjulpet. Men man har ikke haft nok penge til at skabe et monster, der så godt ud til at man ville vise for meget af det. Fordi man måske har haft på fornemmelsen at monstret ikke virker skræmmende i filmen. På den anden side er den heller ikke kedelig, fordi den er sjov om end nogle gange ufrivilligt. Men ellers er skuespillet fint nok og man har fået det bedste ud af budgettet man havde. Historien skulle bare have været bedre skrevet. Jeg vil give filmen 4 stjerner ud af 10 på en almindelig skala og 6,5 på en kitschskala. Filmen er således værd at se.

 

Instruktør: Joy N. Houck Jr.

Medvirkende: Dennis Fimple, John David Carson, Bill Thurman m.fl.

Udgivelsesår: 1976

Land: USA

Link til anmeldelse af Mørk Viden

 

Her er link til min anmeldelse på Himmelskibet.dk af romanen Mørk Viden af Karsten Hallstrøm & Gorm Nissen: Karsten Hallstrøm & Gorm Nissen – Mørk Viden | Himmelskibet

Anmeldelse af She Is Conann

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var her til aften den 17/6 – 2024  i Cinemateket og se filmen She Is Conann. Den blev introduceret af Steen Schapiro, hvor han gav noget baggrundsviden relateret til filmen. Han sagde bl.a. at She Is Conann indeholder referencer til andre værker. Han sagde bl.a. at der var en reference til forfatteren William Burroughs og det var en af de få referencer jeg fik fat i. I filmen var der et skilt hvor der stod Naked Lunch, som jo nok er Burroughs´ kendteste værk. Jeg har desværre ikke læst Naked Lunch, men jeg har set David Cronenbergs filmatesering fra 1991. Steen nævnte også andre referencer til bl.a eksperimentalfilm jeg ikke har set. Og nu kan jeg ikke huske titlen på dem. Og Steen sagde også at instruktøren Bertrand Mandico havde lavet et manifest, som She Is Conan er lavet ud fra. Manifestet var lidt uforståeligt, men hvis man googler Mandico og manifest, så kommer der noget, men det er ikke identisk med det Steen refererede. På nettet står der bl.a. at lyden skal indspilles i postproduktionen og det sagde Steen også at var tilfældet med She Is Conann (link til manifest på nettet: Bertrand Mandico’s The Incoherence Manifesto – @expansivemouthfeel on Tumblr ) Steen nævnte også andre inspirationskilder f.eks. Ballard, men jeg kunne ikke finde nogen reference til Ballard. I Cinematekets program står der at der er ”dryp af Highlander, Excalibur (..) Blade Runner og andre arthouse og genrefilm. Det er sjovt at finde referencer, men ikke et must for at kunne nyde filmen.” Som sagt så fandt jeg ikke mange referencer, men nød så jeg filmen? 

Før jeg svarer på det vil jeg sige noget om filmen først. Vi følger Conann, som angiveligt er Conan fra Robert E. Howards historier og filmen med Arnold Schwarzenegger. Men som her er en kvinde. Man følger Conann gennem forskellige tidspunkter i hendes liv fra hun er 15 til hun er 55 år. Hun antager forskellige skikkelser i de nedslag i hendes liv man ser i filmen. Der er således kun et løst plot i filmen. Udover Conann følger man  en talende hund på to ben der hedder Rainer, som er en reference til den tyske filminstruktør Rainer Werner Fassbinder.  Hunden tager billeder hele tiden. Hvad meningen med referencem til Fassbinder er, må stå i det uvisse.  Man følger Conann i forskellige miljøer. Filmen indeholder meget vold og jeg undrede mig lidt over hvorfor filmen sluttede da den gjorde. Den havde ikke behøvet at være så lang, synes jeg. Billedsiden er flot, synes jeg og skuespillet er passende til filmen. Men jeg savner et formål med filmen. Den skal angiveligt undersøge barbari, men kommer ikke med nogen kritik af volden der er i filmen.  Og  filmens slutning skal ikke røbes her, men den er underlig og underbygger ikke nogen pointe eller budskab, synes jeg. Men det skal en film måske ikke?

She Is Conann fik også kun et hjerte fra Kim Skotte i Politiken. Jeg aner ikke hvilken karakter jeg skal give den. Men i hvert fald mere end en stjerne ud af ti p.g.a. den gennemarbejdede æstetik og miljøer filmen skildrer. Men jeg ved som sagt ikke hvor mange. Men hvis man er til anderledes film, så synes jeg at den bør ses.

 

Instruktion: Bertrand Mandico

Medvirkende: Elina Löwensohn, Julia Riedler, Christa Théret m.fl.

Udgivelsesår: 2023

Lande: Belgien, Frankrig, Luxembourg

Anmeldelse af Knox Goes Away

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Knox Goes Away her til aften den 5/6- 2024. Knox Goes Away handler om lejemorderen John Knox, som i starten af filmen bliver diagnosticeret med sygdommen Creutzfeld-Jakob, som er mere aggressiv end Alzeimers. Lægen siger at der går nogen uger før han glemmer det meste og ikke kan huske de mennesker han plejer at omgås. Og så begynder der at ske noget. Bl.a. så opsøges han af sønnen som han ikke har set i årevis efter sønnen fandt ud af hvad Knox levede af. Det viser sig at sønnen har begået et mord, som han gerne vil have Knox til at hjælpe ham med, så han ikke bliver anklaget.

Endvidere går et job for Knox galt da han kommer at myrde for mange på sit ”job” som lejemorder. Hvordan det ender skal ikke afsløres her.

Jeg synes, at Knox Goes Away var en underholdende film at se og skuespillet var godt. Jeg synes at særlig Michael Keaton, der spiller Knox kommer godt fra opgaven. Og det gør James Marsden i rollen som Knox´søn også. Filmen er nok først og fremmest en thriller og dernæst en slags krimi.

Jeg kan se at bl.a. Filmmagasinet Ekkos anmelder synes, at Knox Goes Away ikke er så spændende igen. Men der er jeg uenig. Det er spændende om Knox klarer sit forehavende inden han bliver rigtig syg. En anden invending mod filmen som Soundvenues anmelder kom med, er at filmen er dårlig som skildring af demens.

Filmen synes jeg ikke er tænkt som en skildring af demenssygdom. Men skildrer bl.a hans sygdom således at filmen går i sort i et par sekunder for at illustrere  at nu får han et anfald. Om sygdommen viser sig på den måde i virkeligheden, ved jeg ikke. Men det fungerer udmærket i filmen synes jeg. Jeg synes at filmen fortjener 7 stjerner ud af 10.

 Link til Filmmagasinet Ekkos anmeldelse: Knox Goes Away - Filmmagasinet Ekko (ekkofilm.dk)

Link til Soundvenues anmeldelse: ’Knox Goes Away’: En dårlig lejemorderfilm – en endnu dårligere demensfilm / Film (soundvenue.com)

Instruktion: Michael Keaton

Medvirkende: Michael Keaton, James Marsden, Suzy Nakamura m.fl.

Udgivelsesår: 2023

Land: USA

Anmeldelse af Over The Top

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf  her den 10 mai og se Over The Top i Bad Movie Club. Den var ret dårlig, men en tand bedre end de film der ellers bliver vist i Bad Movie Club i Husets Biograf, synes jeg.

Filmen handler om Hawk, der forlod sin kone og søn (man får ikke hvorfor Hawk forlod sin familie), men ønsker at forenes med sin søn. Og så vil han gerne starte på en frisk og for at få nogen penge hurtigt melder han sig til mesterskabet i at lægge arm, eller arm wrestling som det jo hedder på engelsk. Men det er bare det ved det at sønnens morfar vil ikke have at Hawks søn har noget med Hawk at gøre. Men om det lykkes at Hawk at forenes med sin søn og vinde mesterskabet i arm wrestling skal ikke afsløres her.

Det er Sylvester Stallone der spiller Hawk og af de film jeg har set med ham er science fiction-komedien Demolition Man den bedste. Jeg bryder mig ikke så meget om f.eks. Rambo filmene. De er ligesom for overdrevne. Dog er den første Rambo film den bedste. Men den har den mangel at konflikten i filmen er uden mening. Sheriffen hader Rambo uden nogen grund og derfra eskalerer det hele. Derfor synes jeg ikke om den første Rambo film.

I Over The Top er problemet at den forsøger at være et drama, men det mislykkes at skabe en gribende historie ud af Hawks forsøg på at forenes med sin søn. Og skuespillet er ikke det bedste. Dog leverer Robert Loggia, efter min mening, den bedste præstation som morfaren.  Det er måske med til at gøre at dramaet ligesom falder til jorden, at skuespillet ikke er så godt. Og er arm wrestling scenerne spændende? De er ok og lykkes bedre end forsøget på at skabe drama om Hawks forsøg med at forenes med sin søn.  Det gør at filmen måske er ufrivilligt komisk og derfor egner den sig fint til Bad Movie Club. Over The Top får p.t. 5,8 på IMDb, hvilket er for højt efter min mening. Den får dog kun 40 metascore. Jeg vil således give Over The Top 4 ud af 10 stjerner på en almindelig kvalitetsskala, men jeg vil give den 7 på en kitchskala.

Instruktiomn: Menahem Golan

Medvirkende: Sylvester Stallone, David Mendenhall, Robert Loggia m.fl.

Udgivelsesår: 1987

Land: USA

Anmeldelse af Saturn 3 aka Dødskamp på Saturn 3

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var her i søndags den 5 Mai i Husets Biograf og se Saturn 3. Filmen er en science fiction film, der er knapt så vellykket, desværre.

Filmens handling er i al korthed at i en ret fjern fremtid, at en kaptajn Benson myrder kaptajn James. Og Benson  rejser således i stedet for James til en af Saturns måner hvor der er en rumstation. På rumstationen bor der et par, Alex og  Adam. De kommer i karambolage med kaptajnen. Bl.a. fordi han har en robot med sig, som det ikke går så godt med. Hvordan det slutter skal ikke afsløres her.

Jeg synes som sagt ikke at filmen at er så vellykket. Det skyldes at jeg synes at skurken ikke rigtig har noget motiv for det han gør. Det er uklart synes jeg, hvad han vil opnå. Plottet er med andre ord ret tyndt. Men ellers synes jeg effekterne er ok, da filmen er fra 1980. Og skuespillet er også tilfredsstillende. Temaet med kunstig intelligens er fint nok, specielt nu hvor der er gennembrud på området. Men det at der er problemer med den er jo set før. Også før 1980.  Det virker lidt teknologikritisk at stille problemet med kunstig intelligens op på den måde. Men jeg tror ikke man skal lægge så meget i det. Det er ikke en dyb film vi har med at gøre. Den vil først og fremmest underholde og det lykkes den så nogenlunde med. Men underholdning er ikke nok. Der skal helst være lidt mere. Når der indgår en kriminel handling i plottet, synes jeg at der bør være et godt motiv for at det kan være godt. Og det mangler her, synes jeg.

Derfor vil jeg give den 4 stjerner ud af 10.

 

Instruktører: Stanley Donen og John Barry

Medvirkende: Farrah Fawcett, Kirk Douglas, Harvey Keitel m. fl.

Land: Storbritannien

Udgivelsesår: 1980

 

Anmeldelse af Invasion fra rummet aka Invaders from Mars

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så horror og science fiction filmen Invasion fra rummet her til aften. Jeg så den som knægt og nu har jeg så set den igen. Nu skriver jeg horror, men det var en ret barnlig film. Filmen handlede om at en dreng, David Gardner, der opdager at der lander en UFO bag en bakke, tæt ved hvor han bor. Det viser sig at der nogle rumvæsner kommet, der søger at få kontrol med byen Gardner bor i. Men hvad de ellers vil er lidt uklart. En kritik jeg også havde mod en anden film om UFOer, nemlig Communion (læs anmeldelsen her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Communion (filmarogbokur.blogspot.com) ). Men Gardner begynder så at modarbejde rumvæsnerne og hvordan det går skal ikke afsløres her.

Det er Tobe Hooper, der har instrueret filmen. Det er ufatteligt hvordan han kan instruere en film som denne her, når man tænker på at han instruerede Motorsavsmassakren, som jo er en klassiker og et mesterværk.  Det gik ned bakke for ham må man sige. Men filmen virker måske bedre hvis man ser den i en yngre alder. Jeg så den som sagt som knægt og der var en scene som satte sig i hukommelsen. Det var scenen med lærerinden som er kommet i under kontrol af rumvæsnerne og som spiser en frø. Men ellers virkede filmen langt mere uhyggelig når jeg så den som knægt.

Skuespillet er knapt så godt i filmen, men der er nogen der er bedre end andre. For eksempel Louise Fletcher som Mrs. Keltch, som spiser frøen. Og ellers virker rumvæsenerne ufrivilligt komiske snarere end uhyggelige. Men rumvæsnerne virkede rimelig skræmmende på mig som knægt.  

Jeg vil således give filmen 6 på en kitchskala og 4,5 på en almindelig kvalitetsskala.

 

Instruktion:   Tobe Hooper

Medvirkende: Hunter Carson, Karen Black and Timothy Bottoms

Udgivelsesår: 1986

Land: USA