Anmeldelse af Requiescant aka Kill And Prey aka En Hævner Renser Ud aka Kill And Say Your Prayers

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var og se tre spaghettiwestern film her i Husets Biograf den 17/3 – 2024. Den første af dem var Requiescant fra 1967. De to andre anmelder jeg senere. Jeg har ikke set så mange westerns igen, men jeg synes jeg bedre kan lide spaghettiwesterns end de amerikanske.

Requiescant starter med at en gruppe mexicanere mødes med nogen fra nordstaterne i USA, som jeg forstod det. Og de får lov til at få et område de kan bo på. De bliver imidlertid forrådt og alle på nær en bliver skudt ned. Der overlever således en dreng, som bliver adopteret af en religiøs familie. Resten af filmen kan man sige handler om drengen, der nu er en mand kaldet Requiescant, hævner drabene på mexicanerne. Mere vil jeg ikke sige om filmens handling. Handlingen i filmen er således ret enkel, selv om den er smule mere kompliceret end jeg har skrevet her. Men historien fungerer. Filmen er spændende og den bedste af de tre film, der blev vist.

Requiescant er således en god film, med gode skuespilpræstationer. Særlig Mark Damon er god som filmens hovedskurk, George Bellow Ferguson. Filmen føltes ikke at være for lang. Det eneste man måske kunne kritisere filmen for, da jeg synes den er en smule mere realistisk end andre spaghettiwesterns jeg har set, er at helten klarer for meget alene, som jo nok er typisk for genren og også for actionfilm. Om filmen er et stykke trivialkunst kan man jo diskutere. Men jeg synes den har noget på hjerte. Om end den nok ikke er for eksempel nyskabende. Men det behøver et værk jo ikke at være.

Jeg vil give den 9 ud af 10 stjerner på en kitchskala og 7 på en almindelig kvalitetsskala.

 

Instruktør: Carlo Lizzani

Medvirkende: Lou Castel, Mark Damon, Barbara Frey m.fl.

Udgivelsesår: 1967

Land: Italien, Vesttyskland

Anmeldelse af Supergirl

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Supergirl her til aften den 11/3 – 2024. Supergirl er navnet på flere kvindelige superhelte og den bedst kendte er ifølge Wikipedia Kara Zor-El og som er Supermans kusine. Og det er også Kara Zor-El som optræder i Supergirl filmen fra 1984 og som jeg så. Supergirl optrådte ifølge Wikipedia første gang i en tegneserie i 1958 under navnet Super-Girl. Året efter optrådte Kara Zor-El så i en tegneserie.

Filmen Supergirl handler om at en energikilde tabes fra Argo City, hvor dem der overlevede Kryptons ødelæggelse bor. Energikilden havner på jorden og Kara Zor-El tager til jorden får at skaffe energikilden igen. På jorden er energikilden havnet hos en ond kvinde/heks og som vil bruge den til sine onde hensigter. Supergirl bliver nødt til at kæmpe mod hende for at få energikilden tilbage. Og hvordan det går skal ikke afsløres her.

Filmen får kun 4,4 i rating på IMDb. Men jeg vil give den et 6 stjerner ud af 10. Filmen er for lang, og kunne med fordel være skåret ned med omkring 15 minutter. For eksempel er der en lang flyvescene som kunne være skåret ned. Historien kunne således være bedre. Og det kunne effekterne sikkert også være. Men jeg kan sagtens tilgive knap så gode effekter. Der er med andre ord bedre superheltefilm end denne her. Men der findes også værre, synes jeg. Af nyere der er værre, kan jeg nævne Spider-Man filmen, Spider-Man: No Way Home, som jeg anmeldte på Himmelskibet.dk (link: Spider-Man: No Way Home | Himmelskibet Og her er effekterne noget bedre end i Supergirl. Men det redder i mine øjne ikke Spider-Man: No Way Home) Og skuespillet er tilfredsstillende og filmen er nogenlunde underholdende. Og det er hvad sådan en film skal være.

Instruktør: Jeannot Szwarc

Medvirkende: Helen Slater, Peter O´Toole, Faye Dunaway

Lande: USA, Storbritannien

Udgivelsesår: 1984

Anmeldelse af Communion

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf her til aften den 10 marts – 2024 og se Communion med Christopher Walken i hovedrollen som Whitley Strieber. Whitley er forfatter og bor i en lejlighed i New York sammen med sin søn og hustru. De tager med to venner, en kvinde og en mand, til et hus på landet et isoleret sted. De oplever noget mærkeligt med noget kraftigt lys og nogen mærkelige væsner, der ligner traditionelle aliens. Whitley oplever at de tager ham med sig og laver underlige ting med ham. Senere kontakter han en læge der henviser ham til en hypnotisør og det er med til at overbevise ham om at han ikke har drømt, men har haft virkelige oplevelser med aliens. Han tager ud til huset igen og minsandten om han ikke kommer i kontakt med de aliens, han så i første omgang. Så vil jeg ikke skrive mere om handlingen i filmen.  Ikke andet at det er skuffende med hans møde de aliens. Specielt  fordi at filmen bygger ok godt op til mødet med de aliens. Der sker ikke rigtig noget. Og det er mildest talt uklart hvad de her aliens vil ham. Jeg synes ikke de vil noget som helst. Derfor er slutningen og dermed filmen også skuffende. Det samme kan man vel også sige om en film som Fire in the sky, men jeg synes den har en bedre historie end Communion. Det er Christopher Walkens præstation som Strieber som trækker filmen op. Walken gør det godt i rollen som Strieber. De andre er skuespillere er også gode, men Walken er specielt god. Jeg giver således filmen 5 stjerner ud af 10. 

Instruktion: Philippe Mora

Medvirkende: Christopher Walken, Lindsay Crouse, Frances Sternhagen

Lande: USA og Storbritannien

Udgivelsesår: 1989

Umrøda av Sæla

 

Skriva hevur Jóannes á Stykki

Eg var í Norduratlantisku Bryggjuni 1 mars og sá 4 føroyskar stuttfilmar.

Eg fari her at umrøda filmin Sæla sum Katrin Joensen-Næs hevur leikstjórna. Filmurin fekk gratis reklamu og elvdi til debatt, eftir at táverandi landststýrisfólkid í mentamálum Jenis av Rana vid lógini í hondini, hevdi nokta studul til filmin. Í paragraff 2 stk. 2 í lógini um studul til mentan og list stendur at ”Landsstýrismaðurin ger av, hvør kann fáa stuðul, og hevur somuleiðis eftirlit við, at stuðulin verður nýttur til ætlað endamál.”. Eg haldi at henda lóg skal broytast soleidis at vit fáa armslongdarprincippid at galda. Soleidis at politiski myndugleikin ikki skal avgera hvat fyri listaverk kann fáa studul. Tad vísir hesin filmurin eisini, haldi eg.

Sæla er hardur at síggja haldi eg. Men eisini gódur. Hann hevdi sterka ávirkan á meg og hann situr sterkast í minninum av teimum 4 filminum, sum blivu vístir, her 5 dagar seinni.  Hann handlar um avhengigheit av sex. Ella at sum eg skilji tad at sexuella upplivingin skal bara verda sterkari fyri hvørja ferd. Hetta ger at kvinniligi høvudsperónurin  Rebekka, í filminum má fara um mark og partnarin, Jákup,  ger nøkur ógvuslig ting vid hana. Tad hevur veri debattera um tad hendi eitt yvirgreb í filminum. Og tad haldi eg tad er, sjálvt um tad kanska ikki byrjadi soleidis. So tad bleiv til eitt yvirgreb. Og tad heila endar so í sjálvdestruktion. Hetta var stutt um søgugongdina í filminum. Eg haldi at filmurin er gódur og evnid er ikki rættiliga vidgjørt í føroyskum høpi fyrr. Og filmurin er gott gjørdur, sum eg síggi tad. Og leikararnir eru gódir. Filmurin varar 25 minuttir og hevur so vist 5 minuttir meira fyri at halda seg innanfyri tídarmarki fyri ein stuttfilm. Her haldi eg at leikstjórin kundi brúkt 4- 5 minuttir meira at innleitt filmin vid og byggja huglagi í filminum upp í. Tad haldi eg hevdi gjørt at Sæla hevdi veri betri.

Men Sæla er ein sterkur filmur, sum eg haldi at man skal síggja.

 

Leikarar: Bjørk Búadóttir Tórgarð, Edvin H. Niclasen, Ebba Malena Debess Thomsen.
Leikstjóri: Katrin Joensen-Næs
Sjangra: Drama
Longd: 25 minuttir
Aldursmark: 15 ár

 

Link til anmeldelse af Komplekskakerlakkerne

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Link til min anmeldelse af Komplekskakerlakkerne af C.C. Thybro på Himmelskibet.dk:

C.C. Thybro – Komplekskakerlakkerne | Himmelskibet

Anmeldelse af Howard The Duck

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Howard The Duck her til aften den 12/2 – 2024.

Howard The Duck handler om en and, Howard, der bor på en planet hvor det ikke var aber der udviklede intelligens, men ænder. Ændernes planet ligner USA til en forveksling.  Ændernes pengesedler ligner dollarsedler osv.

Howard suges så pludselig til jorden gennem et vortex. Han kommer i kontakt med i kontakt med Beverly, der er musiker og udnyttes af sin manager. Howard hjælper hende. Og gennem en af Beverlys venner, der arbejder med naturvidenskab, finder de ud af at Howard er kommet til jorden på grund af et eksperiment.  Desværre er der kommet en dæmon med samtidig at Howard kom til jorden. Dæmonen besætter en anden videnskabsmand, Walter Jenning, og dæmonen vil lave eksperimentet en gang til så flere dæmoner kan komme jorden. Hvordan det ender skal ikke afsløres her.

Howard The Duck er ikke en specielt vellykket film. Der er enkelte steder som ikke er så gode i filmens manuskript. For eksempel, så siger dæmonen der har besat Jenning, at den ikke kan overleve uden at besætte et menneskes krop. Men det viser sig senere i filmen, at det kan den godt. Og et andet sted siger dæmonen at den har besat Jenning for at skjule sit fremmedartede udseende. Men det skal man ikke tænke for meget over. Det det er bare dårligt skrevet.

Et andet eksempel, er en scene hvor Howard og Beverlys ven jages længe af politiet, uden at politiet forsøger at skyde dem. Når det så er opportunt for plottet at de skyder, så skyder de. Og så går der igen noget tid hvor politiet ikke skyder.

Og så er det skuespillet som i mange tilfælde er ikke så godt. Jeg vil sige at Jeffrey Jones som Walter Jenning, er den der spiller bedst. Og så er det selve figuren Howard som ser lidt kunstig ud. Men ellers er Howard lidt sarkastisk som type. Og jeg ville ønske at manuskriptforfatterne havde arbejdet lidt videre med det. Sarkasmen fungerer fint i filmen. For nu at nævne noget positivt med filmen.  Jeg synes der kunne have været mere af den. Så alt i alt er Howard The Duck en mindre vellykket film. Den kunne have været bedre, hvis manuskriptet var strammet lidt op. Og så er effekterne nok forældede, men det er nu ikke det der skal være et væsentligt kritikpunkt. Jeg kan sagtens tilgive mindre gode effekter.

Jeg vil give den 6 stjerner på en kitchskala. Og 4 stjerner ud af 10 stjerner på en almindelig kvalitetsskala.

 

Instruktion: Willard Huyck

Medvirkende: Lea Thompson, Jeffrey Jones, Tim Robbins

Udgivelsesår: 1986

Land: USA

Anmeldelse af Flash Gordon aka Jens Lyn

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf her til aften den 31/1 - 2024 og se Flash Gordon aka Jens Lyn fra 1980.

Jens Lyn startede som tegneserie i 1934 ifølge comicwiki.dk og var i starten tegnet af Alex Raymond.  I tegneserien er Jens Lyn en polo spiller, mens han i filmen spiller amerikansk fodbold. En anden ting der er ændret i filmen i forhold til tegneserien er at Kejser Ming tilbeder guden Dyzan, mens han i tegneserien tilbeder Den Stor Gud Tao. (i hvert fald ifølge denne side: Dyzan | Flash Gordon Wiki | Fandom )

Filmen starter med at Kejser Ming angriber jorden med dårligt vejr, jordskælv, vulkanudbrud, mens Jens Lyn skal ud at flyve med Dale Ardens. Kejser Ming bruger teknik til at forårsage jordskælv osv., ikke overnaturlige kræfter.  

Jens Lyn bliver tvunget til at nødlande. Og han lander tæt ved huset hos en videnskabsmand, Zarkov, der påstår at det er et angreb. Det afviser alle, men han har bygget en raket for stoppe angrebet. Zarkov får lokket Jens Lyn og Dale ind i raketten. De begynder at slås og der trykkes på startknappen ved et uheld. Raketten starter og de tre flyver afsted og havner i Kejser Mings vortex og suges til planeten Mongo, hvor Kejser Ming er hersker. Zarkov har altså ret i at jorden er udsat for et angreb.

De tages til fange af Kejser Ming og Jens Lyn kalder Kejser Ming en ”psycho”. Han dømmes til døden. Men han reddes af Kejser Mings datter Aura via en modgift.

Som det eventyr Jens Lyn også er, refereres der også til eventyret ved at Aura kysser Jens Lyn og siger at det var kysset som genoplevede ham. Det gode er så, synes jeg, at det ikke er sandt. Og så gør Jens Lyn sig klar på at gøre oprør mod Kejser Ming. Og hvordan det går skal ikke afsløres her.  

Jens Lyn er en meget underholdende film efter min mening. Og så er den visuelt flot. Men den er også campet og tager sig ikke alt for seriøst. Manuskriptet er skrevet af bl.a. Lorenzo Semple Jr., som også skrev manuskriptet til den fantastiske film Batman The Movie fra 1966.  Jens Lyn filmen er god, men den er ikke så god som Batman The Movie, som er langt mere gennemført i sin campede humor. Men den visuelle side i Jens Lyn filmen er bedre end i Batman The Movie. Og det tæller også noget, da film er et visuelt medie. Men ellers synes jeg at skuespillet generelt i filmen er tilfredsstillende. Særlig god er Max von Sydow som Kejser Ming.  

Så jeg vil give Jens Lyn en karakter på 9 på en kitchskala og 5 på en normal kvalitetsskala.

 

Instruktion: Mike Hodges

Medvirkende: Sam J. Jones, Melody Anderson, Max von Sydow m.fl.

Udgivelsesår: 1980

Lande: USA, United Kingdom, Netherlande