Monday, September 9, 2024

Anmeldelse af The Human Monster aka The Dark Eyes of London

 





Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var her den 8 september i Husets Biograf og se tre film. Jeg anmeldte den ene film her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Mars attacks the world aka Raketskibet (filmarogbokur.blogspot.com). Jeg anmelder her en film mere, nemlig The Human Monster aka The Dark Eyes Of London. Det er Edgar Wallace, der har skrevet romanforlægget som filmen bygger på. Edgar Wallace skrev manuskript til den første King Kong film. Wallace var også en produktiv forfatter af romaner, Han skrev ifølge Wikipedia i alt 170 romaner.

Handlingen i The Human Monster er meget kort den, at Scotland Yard finder lig åen Thames. Scotland Yard begynder at efterforske sagen. Og hvordan det går vil jeg ikke afsløre her. Det er let at komme til at spoile, hvis jeg siger mere om handlingen. Krimiplottet er nemlig sådan, synes jeg, at man regner store dele af det ret hurtigt ud, når man ser filmen. Jeg læste romanforlægget for nogle år siden og husker ikke at krimiplottet var så nemt at regne ud, da jeg læste romanen.

Men selv om filmen har et krimiplot, der er relativt nemt at regne ud, så er filmen ret god. Den er stemningsfyldt og bestemt ikke kedelig. Og har en stænk af horror og lidt af thrilleren, som virker godt. Jeg husker ikke at horrorelementet var særlig udtalt i romanen.  Og det er horrorelementet, der gør at filmen er god. Bela Lugosi har en rolle i filmen og han spiller den godt, synes jeg.

Helt bestemt en film der kan anbefales, på trods af det lidt tynde kriminalistiske plot.


Karakter: 7 stjerner ud af 10


Instruktør: Walter Summers

Medvirkende: Bela Lugosi, Hugh Williams, Greta Gynt m.fl.

Land: UK

Udgivelsesår: 1939

 

 


Sunday, September 8, 2024

Anmeldelse af Mars attacks the world aka Raketskibet

 







Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var her den 8 september og se tre film. Jeg vil her anmelde den første. Jeg anmelder måske de to andre senere.

Den første var Mars attacks the world fra 1938. Mars attacks the world er den første Flash Gordon/Jens Lyn film, der blev lavet. Fire år efter tegneserien om Jens Lyn begyndte.

Jeg har før anmeldt Jens Lyn filmen fra 1980 her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Flash Gordon aka Jens Lyn (filmarogbokur.blogspot.com).  Der er ligheder mellem filmen fra 1980 og den fra 1938. Og der er forskelle.  Ligheden er i historien. At ligesom i filmen fra 1980, så angriber Kejser Ming jorden, med katastrofer til følge. Og at Jens Lyn og andre flyver afsted i en raket for at kæmpe imod Kejser Ming. Men i Mars attacks the world kommer angrebet ikke fra planeten Mongo, hvor Kejser Ming er hersker, som Jens Lyn og de andre tror. Men som titlen siger, fra Mars. Det viser sig, at Kejser Ming har allieret sig med dronningen af Mars, Azura, Og hvordan kampen mod Kejser Ming og dronning Azura ender, vil jeg ikke afsløre her.  

Forskellen mellem de to film er, at Mars attacks the world ikke har den humor som er i filmen fra 1980. Men den tager sig selv seriøst. Og det er sådan set udmærket.

 Og den er i sort/hvid og kan ikke rigtig måle sig visuelt med filmen fra 1980; som er en meget flot film visuelt.     

Men ellers er den underholdende, synes jeg. Skuespillet er som det skal være og historien er også som den skal være. Dog savner jeg lidt humor i filmen. Man kan godt have valgt at have en stænk humor i, selv om de har valgt at lave en film med en seriøs tone.  Og den er også rimeligt kort (68 minutter) hvilket også er det som historien kan bære, synes jeg. Så det er jo godt nok.

Jeg vil give Mars attacks the world 5 stjerner ud af 10 på en almindelig skala og 7 på en kitschskala.

 

Instruktører: Ford Beebe og Robert F. Hill

Medvirkende: Buster Crabbe, Jean Rogers, Charles Middleton m.fl.

Udgivelsesår: 1938

Land: USA


Saturday, September 7, 2024

Anmeldelse af The fearless vampire killers aka Dance of the vampires aka Vampyernes nat

 







Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf torsdag den 5 september at se The fearless vampire killers, der er instrueret af Roman Polanski.  I modsætning til de film af ham jeg har set f.eks. Rosemary´s baby, The tenant og The ninth gate er The fearless vampire killers en (horror)komedie. Dog mere komedie end horror, synes jeg.

The fearless vampire killers handler om en lidt distræt professor Abronsius og hans følgesvend Alfred, der rider gennem Transsylvanien i1800 tallet (går jeg ud fra) for at jagte vampyrer. Det er koldt og de holder i en lille by for at få varmen igen. De lægger mærke til at der hænger hvidløg i hotellet de overnatter i og er således klar over at der nok er vampyrer, men ingen vil tale om det. Sarah, hotelejerens datter kidnappes af den Dracula agtige Greve von Krolock. Det sætter gang i begivenhederne og Abronsius og Alfred vil redde Sarah fra Krolock og tilintetgøre Krolock. Og hvordan det går skal ikke afsløres her.  

The fearless vampire killers var sjov, men det er ikke sådan at man (jeg) grinede hele tiden. Men den var en fin parodi på historien om Dracula. Og den var underholdende.   Og her rejste Krolock bare ikke nogen steder, som Dracula gør i romanen. Krolock holder sig åbenbart til den landsby, som ligger tæt ved hans slot. Skuespillet var godt, særligt var Ferdy Mayne god som Krolock. Hvis man skal sammenligne med andre vampyrkomedier, så er der Love at first bite fra 1979  og fra 2023 Renfield, en vampyrtand bedre end The fearless vampire killers. Vamps fra 2012 er lige så god i min bog som The fearless vampire killers.

Så jeg vil være enig med IMDb og give The fearless vampire killers 7 stjerner ud af 10.


Tuesday, September 3, 2024

Omtale af Hard Ticket To Hawaii

 





Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var den 30 august 2024 i Husets Biograf  til Bad Movie Club og se to film. Den ene var Miami Connection (den har anmeldt her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Miami Connection aka Against The Ninja (filmarogbokur.blogspot.com) ).

Den anden var Hard Ticket To Hawaii. Hard Ticket To Hawaii handler kort om at to kvinder fra The Agency får fat i nogle diamanter som bliver smuglet til Hawaii og dem vil bagmanden have fat i. Og hvordan det ender skal ikke afsløres her. Endvidere optræder der en slange i filmen, som er farlig. Og den skal jo også fanges.

Mere vil jeg ikke sige om denne b-films handling. Skuespillet er ikke forstyrrende dårligt. Og den er underholdende at se. Filmen tager ikke sig selv alvorligt. Der refereres herligt til James Bond i filmen og en af kvinderne siger, at det der sker i James Bond film er fantasi, mens det der sker i denne film er virkelighed

Hard Ticket To Hawaii er således en film som er værd at se.

Jeg vil give den 7 på en kitchskala, mens den får 4 på en almindelig kvalitetsskala-

 

Instruktør: Andy Sidaris

Medvirkende: Ronn Moss, Dona Speir, Hope Marie Carlton m.fl.

Land: USA

Udgivelsesår: 1987