Anmeldelse af Split Second

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her til aften den 3. december – 2023 og se Split Second fra 1992. Det var til Sci-fi Sunday arrangement og arrangørerne har således vurderet at filmen er science fiction. Den foregår godt nok i 2008, som jo er en fjern fortid nu for os, men fremtid da filmen blev lavet. Så på den måde er den science fiction.  Men det har som sådan ingen indflydelse på handlingen i filmen, som ret beset er en-politi- jagter- morder -film.

Og tiden går jo hurtigere i den digitale verden, synes jeg. Den teknologiske udvikling med digitalisering går stærkt. Det giver en følelse af tiden omkring 2008, som værende en tid, der ligger langt tilbage. Synes jeg.

På IMDb er den beskrevet som horror, crime og action. IMDb har således ikke science fiction med i sin genrebetegnelse for filmen. Jeg vil dog kalde den en thriller med horrorelementer i sig.  Split Second starter ellers ret lovende som science fiction med at den indledende tekst om den globale opvarmning som har gjort at London delvist er under vand. Og at advarslerne om den globale opvarmning bare blev ignoreret. Meget passende for vor egen samtid. Men dette tema spiller ingen rolle i filmen. Desværre. For det ville have gjort filmen meget bedre. Ikke at den er dårlig. Det er den ikke. Rutger Hauer er som altid meget god, som Harley Stone, som jagter en morder, der myrder hans partner på et tidspunkt før filmens handling foregår. Og som er i gang med at myrde i London. Stone skal som sagt finde morderen. Og det er så handlingen i filmen. Og mere vil jeg ikke sige om den.

Men jeg kan sige at filmskaberne ikke rigtig introducerer noget teknologi i filmen, som ikke fandtes i 1992. Jeg lagde i hvert fald ikke mærke til nogen teknologi. Der var således ikke rigtig noget såkaldt novum i filmen, som kritikeren og teoretikeren Darko Suvin ellers har som krav skal være med, før en tekst eller film kan kaldes science fiction. Et novum er den nye ting som science fiction introducerer for eksempel et warp drive i Star Trek som gør at et rumskib kan flyve hurtigere end lyset. Eller noget i den stil.

Men ellers er Split Second en underholdende film. Og skuespillet er også tilfredsstillende. Men det er også en film som har visse klicheer med, for eksempel den utilpassede Stone som ikke gider at have en partner at arbejde sammen med.

På en almindelig kvalitetsskala vil jeg give 6 stjerner ud af 10, men på en kitsch- kvalitetsskala vil jeg give den 9 stjerner ud af 10.

Instruktion: Tony Maylam

Medvirkende: Rutger Hauer, Kim Catrall, Alistair Duncan

Land: Storbritannien

Udgivelsesår: 1992

Anmeldelse af Godzilla Minus One

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Her den 1. december var jeg i biografen for at se Godzilla Minus One, som vist er lavet i forbindelse med 70. års jubilæet for den første Godzilla film fra 1954. Så jubilæet er således næste år.

På hjemmesiden godzilla.com star står der, at der er lavet 30 japanske Godzilla film inklusiv Godzilla Minus One, 4 amerikanske og 3 anime film. Det er mange og Godzilla er således et ikon i (populær)kulturen. Ikke uden grund. Godzilla er et fedt monster, hvis man spørger mig. Og så har Godzilla vist nok inspireret film om andre kæmpemosntre, i den såkaldte kaiju genre.

Af japanske Godzilla film har jeg har kun set Godzilla vs. Mechagodzilla fra 1974. Jeg har vistnok også set den første fra 1954 engang, men den kan jeg ikke huske noget af. I Godzilla vs. Mechagodzilla er tonen er en anden end i Godzilla Minus One. Godzilla vs. Mechagodzilla er mere let i tonen. Godzilla Minus One benytter sig af patos og er ikke humoristisk. Og Godzillas rolle er en anden. Hvor han er ødelæggeren i Godzilla Minus One, bekæmper Godzilla Mechagodzillaen, som er ødelæggeren i filmen om Godzilla og Mechagodzilla..

Handlingen i Godzilla Minus One foregår i slutningen af anden verdenskrig og efter krigens afslutning. Filmen starter med at kamikazepiloten Koichi Shikishima ikke vil udføre sin mission, for han vil ikke dø. Han lander på øen Odo, hvor Godzilla dukker op og de fleste af dem dør. Shikishima har muligheden for at skyde Godzilla, men hans nerver slår klik og han kan ikke skyde. Det er selvfølgelig heldigt for beskueren af filmen, for havde han skudt, ville det være en kort film. Godzilla er nemlig ikke muteret endnu som han bliver senere i filmen, da Bikini øerne bliver brugt til atomprøvesprængninger. Og Godzilla bliver ramt af radioaktiv stråling. Og dermed muterer, forstås. Men der er ikke nogen detaljer omkring Godzillas mutation i filmen. Det er måske en svaghed, men det gør ikke så meget hvis man spørger mig.

Shikishima er tynget af skyldfølelser bl.a. for at han ikke kunne skyde Godzilla. Men så dukker Godzilla op igen. Og så vil jeg ikke sige mere om handlingen her. Ikke andet end at filmen er kritisk overfor krig og myndighederne, som ikke rigtig vil foretage sig noget, da Godzilla dukker op, for ikke at ”skabe uro og kaos”.

 Og at den menneskelige historie med Shikishima fungerer fint og det gør monsterhistorien også. Computereffkterne er gode og skuespillet hos alle skuespillere er godt. Filmens patos fungerer godt til historien og beskrivelse af japansk kultur, synes jeg. Historien er god og gennemarbejdet, om end den måske mangler lidt. Den er således en smule forudsigelig, når man ser filmen.   Men alt i alt er Godzilla Minus One en god film som jeg vil give 8 stjerner ud af 10.

Instruktør: Takashi Yamasaki

Medvirkende: Minami Hamabe, Sakura Ando, Ryunosuke Kamiki

Land: Japan

Udgivelsesår: 2023

Anmeldelse af Zombie 2 aka Woodoo - Rædslernes Grønne Ø aka Zombie Flesh Eaters (Den har måske flere navne jeg ikke kender og har nævnt her?)

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her i aften og se Zombie 2, instrueret af Lucio Fulci.

Jeg har set nogle film af Lucio Fulci. Jeg skal ikke nævne dem alle, blot nævne et par stykker.

I 2020 så jeg til filmfestivalen Faces In The Dark, One On Top Of The Other (Originaltitel: Una sull’altra) fra 1969, der handler om en læge som bliver anklaget for mordet på sin kone, der har astma. Det er en god film, men den indeholder ikke rigtig nogen splattereffekter, som Fulci senere blev kendt for. Jeg ved ikke om jeg er fan af splatterfilm. Eller film der indeholder splattereffekter. Jeg kan kun sige at jeg finder nogle af dem gode og andre ikke så gode.

Et eksempel på en mindre god film der benytter splattereffekten, er netop Fulcis Demonia, fra 1990. Her er der ikke så meget historie som jeg husker det. Det er som om der ikke rigtig er noget plot, men blot nogle fyldscener mellem splattereffekterne. Og den var jeg således ikke så glad for. Men anderledes er det med Zombie 2 (som i øvrigt ikke er en toer, men navnet kommer ifølge Wikipedia af at filmen solgte sig som at være en toer til Dawn Of The Dead, som i Italien vist hed Zombie). Her er der en god historie, og filmen er spændende. Og splattereffekterne underbygger historien og filmen ville faktisk have været svagere uden dem. Synes jeg.

Zombie 2 starter med at der er en tom båd i New York. Kystvagten kommer ombord og finder i første omgang ikke noget, men så kommer en zombie frem og slår den betjent fra kystvagten ihjel. Anne Bowles viser sig at være bådejerens datter og bliver forhørt af politiet. Men ved ikke noget. Hun kommer i forbindelse med journalisten Peter West. De beslutter sig for at finde ud af hvad der er sket med Anne Bowles far. Og hvordan det går vil jeg ikke røbe her.

Jeg synes at splattereffekterne er helt fine, når man tager budgettet i betragtning. Og skuespillerne laver et godt stykke arbejde. Og ifølge wikipedia er kritikerne også blevet mere venligtsindede overfor den. Men blandt fans af horror er den en klassiker. Og det er velfortjent synes jeg.

Jeg vil give filmen 7 stjerner ud af 10 på en almindelig kvalietsskala. Og på en kitch kvalitetsskala vil jeg give den 10 stjerner. Det der gør at jeg ikke giver den et rent 10 tal er at historien mangler lidt dybde om hvordan zombiesygdommen er opstået. Her væver den rundt i forklaringer uden at komme videre. Det er ikke tilfredsstillende at videnskaben ikke kan løse den side af historien bedre i filmen. Men det er så bare min holdning. En bedre forklaring ville give en bedre film.

Instruktion: Lucio Fulci

Medvirkende: Tisa Farrow, Ian McCulloch, Richard Johnson m.fl.

Land: Italien

Udgivelsesår: 1979

Anmeldelse af The Cabin in the Woods

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så horrorfilmen The Cabin in the Woods her 13/11 – 2023.

The Cabin in the Woods dekonstruerer på sin vis horrorgenren og det kan jeg godt lide.

Filmen handler om 5 venner, som tager på en tur i en hytte i skoven. Og hvis man har set horrorfilm, så ved man at den slags ture i hytter i skoven går grueligt galt. Og det gør det også i denne film. Der foregår noget skummelt, som vi som seere er mere informerede om end personerne i filmen. Men de finder hen ad vejen ud af hvad der foregår. Bl.a. andet går de ned i kælderen og finder underlige ting. Bl.a. en dagbog som er uhyggelig. Vi som tilskuere ved ikke det hele. Vi får også ting at vide hen ad vejen. Det fungerer meget godt, at filmens manuskript er skrevet sådan. Men det er ifølge IMDb også Joss Whedon der har været med til at skrive manuskriptet. Joss Whedon er bl.a. kendt for at have skabt den fremragende TV-serie Buffy The Vampire Slayer. Så det er ikke så underligt at manuskriptet er godt. Hans rygte er desværre blakket de senere år bl.a. står der på Wikipedia siden om ham, at han har vist ” "gross, abusive, unprofessional, and completely unacceptable" opførsel overfor folk der lavede Justice League.

Det er svært at skrive nærmere om handlingen uden at spoile, så det vil jeg ikke gøre. Men hele plottet er gengivet på Wikipedia, med spoilere. Så man kan læse der, hvis man vil have et referat af handlingen. Men jeg vil hellere anbefale at man ser filmen.

Hvordan filmen dekonstruerer horrorgenren kan jeg heller ikke komme ind på uden at spoile. Men jeg kan sige jeg ikke synes at dekonstruktionen af horrorgenren er gennemført. Og det synes jeg både er synd og skuffende.

Der er mange andre gode ting at sige om filmen. Bl.a. at skuespillerne leverer gode præstationer. Og specialeffekterne er gode. Og handlingen er spændende.

Jeg kan således godt lide The Cabin in the Woods. Men jeg kan som ikke lide slutningen af filmen, den trækker ned i min bedømmelse af den. Jeg kan alligevel anbefale at man ser den.

På IMDb får den 7,0 og her er jeg enig med IMDb. Jeg giver den 7 stjerner ud af 10. Havde slutningen været anderledes og bedre havde den fået 10 stjerner fra mig.

Instruktion: Drew Goddard

Medvirkende: Kristen Connoly, Chris Hemsworth, Anna Hutchison

Udgivelsesår: 2011

Land: USA og Canada

 

Anmeldelse af In The Mouth Of Madness

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf her den 7/11 – 2023 og se John Carpenter filmen In The Mouth Of Madness.

Filmen har som sådan et enkelt plot. Den starter med at John Trent får besøg på en psykiatrisk afdeling af Dr. Wrenn. Trent fortæller ham sin historie. Trent er i forsikringsbranchen som freelance og får til opgave at finde horrorforfatteren Sutter Cane, som er forsvundet. Det sker fordi forlaget forlanger en erstatning, da Canes ikke har afleveret manuskriptet til sin nyeste roman inden han forsvandt.

Canes bøger gør efter alt at dømme et stort indtryk på læserne af dem. Det vil sige at de begynder at slå folk ihjel. Bl.a. bliver Trent overfaldet af en mand med økse, som har læst Canes bøger. Trent tager opgaven at finde Cane. Og hvordan det går vil jeg ikke afsløre her.

Filmen er ganske fin, selv om jeg ikke synes at den kan måle sig med andre Carpenter film som The Thing (anmeldt på bloggen her:Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af The Thing eller Det Grusomme Udefra (filmarogbokur.blogspot.com))  eller They Live. Idéen med bøger der har en stærk virkning på læserne er god. Og den er ret stemingfyldt. Filmen er nok inspireret af Lovecraft. Og så er der en spydig bemærkning om Stephen King i den.

Men ellers gør skuespillerne det godt, synes jeg. Og effekterne er hæderlige, men forældede i dag. Filmen får p.t. 7,1 på IMDb, men jeg jeg vil nøjes med at give den 6,5 som er lidt lavere. Det gør jeg fordi jeg synes man kunne have arbejdet lidt mere med historien. Uhyggen kommer lidt snigende, men den når ikke et klimaks, som er rigtig uhyggeligt. Og det trækker filmen lidt ned i min vurdering af filmen.  Det er så bare min mening. Måske er jeg bare lidt kræsen. For når jeg søger på anmeldelser af filmen på nettet, kan jeg se at andre er mere positive om filmen end jeg er.

 

 

Omtale af De Skrigende Halse

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf den 4/11- 2023 og se (kult) TV-filmen De Skrigende Halse.  

Filmen er som bekendt en komedie og den foregår i 1984.

De Skrigende Halse er ifølge filmen et ”dødskultband”, som nok er et punkband, der prøver at udgive en plade. Guitaristen Ronni Olsen er i fare for at ryge ud af bandet. Og desuden er han lidt hypokondrisk anlagt. De andre i gruppen er trætte af ham. Og om det lykkedes for De Skrigende Halse at udgive en plade vil jeg ikke afsløre her. Filmen er ikke lang omkring 65 minutter, men det er en længde som passer til historien. Og jeg synes skuespillerne gør det godt.

De Skrigende Halse er en parodi på punkmiljøet. Men om punken dengang var så dødsfixeret som filmen beskriver, ved jeg ikke. Filmen blev introduceret i Husets Biograf og ham der introducerede syntes, at filmen er kærlig parodi på punkmiljøet i 80´erne. Men i hvert fald er De Skrigende Halse er en morsom film, som klart kan anbefales. Filmen ligger på Bonanza. Og musikken som det fiktive band De Skrigende Halse spiller i filmen er faktisk udmærket, synes jeg. Den er post punkagtig og indadvendt, synes jeg. Og de har en plakat af Nick Cave i øvelokalet.

Jeg vil give filmen 8 stjerner ud af 10.

 

 

Instruktion: Søren Fauli

Medvirkende: Kristian Holm Joensen, Thomas Bo Larsen, Søren Pilmark m.fl.

Produktionsår: 1993

Land: Danmark

Anmeldelse af Galaxy Quest

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf den 29/10 og se science fiction komedien Galaxy Quest. Det er svært at lave et referat af handlingen uden at spoile, så det bliver et kort referat af handlingen.

Filmen handler om at skuespillerne i space opera TV serie fra 1980´erne (som ligner en kendt serie), som er stoppet for flere år siden, da filmen starter. De bliver nødt til at gennemleve deres roller fra TV serien i virkeligheden, når de kommer i kontakt med nogen aliens som har brug for deres hjælp at bekæmpe en skurk. Hvordan det spiller af vil jeg ikke afsløre her.

Filmen er morsom og handlingen er god. Man keder sig ikke, mens man ser filmen.

Og filmen laver (kærligt, synes jeg) grin med science fiction fandom.

Filmen har forskellige referencer ud over den kendte serie. På Wikipedia kan man læse følgende: ”Other aspects of the film were homages to other seminal science fiction works. The Thermians' native planet, Klaatu Nebula, is a reference to the name of the alien visitor in the classic The Day the Earth Stood Still (1951). Quellek's line "I'm shot" was directly influenced by the same line from James Brolin's character in Westworld.^[11] The blue creatures on the alien planet were based on similar creatures in Barbarella.^[11] The "chompers" scene with Nesmith and DeMarco trying to reach the self-destruct abort button was inspired by a scene from the 1997 film Event Horizon involving whirring blades. The effects for the Omega 13 activation were inspired by the ending scene from Beneath the Planet of the Apes.”

Det var referencer jeg ikke fangede. Jeg kan stadig ikke huske nogen blå væsner i Barbarella filmen (anmeldt på her på bloggen her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Barbarella (filmarogbokur.blogspot.com)), som der angiveligt skulle refereres til. En enkelt søgning på google hjalp heller ikke.

Men Galaxy Quest er en film som kan anbefales. På IMDb får Galaxy Quest 7,4 i rating. Og jeg er ret enig i den bedømmelse. Jeg vil give den 7 stjerner ud af 10.

 

Instruktør: Dean Parisot

Medvirkende: Tim Allen, Sigourney Weaver, Alan Rickman

Udgivelsesår: 1999

Land: USA