Anmeldelse af Für Elise

 

Skrevet af Jóannes á Stykki 

 

Anmeldereksemplaret har jeg selv betalt 

 

 

Forfatter: A. Silvestri 

Titel: Für Elise 

Udgivet: 2022  

Sidetal: 208 

Forlag: Brændpunkt 

 

 

A. Silvestri har skrevet romanen Für Elise. A. Silvestri debuterede i 2010 med novellesamlingen Køtere dør om vinteren. Siden har han fået udgivet atten bøger i forskellige genrer. Og Für Elise er således hans nittende bog.  

 

Für Elise handler om forfatteren August Fischer. Han møder Elise til en workshop om at skrive. Hun spørger ham hvad han skriver om og August svarer at han skriver om det han ikke kan forstå. Senere tager han til Rumænien for at deltage i en con med horror som tema. I Rumænien møder han Elise igen. Senere meldes hun savnet og derefter tager handlingen fart.

 

Mere skal der ikke siges om handlingen her. Ikke andet, end at romanen har en spændende handling. Man er som læser hele tiden spændt på hvad der kommer til at ske. Og romanen har en passende længde. Der er ikke så vidt jeg kunne læse nogen unødvendige mellemregninger med.  Sproget i romanen er godt og flydende

.  

 Für Elise er tilhører de fantastiske genrer, men lige hvilken genre kan jeg ikke sige. Det er svært for mig at afgøre. Romanen er skrevet i en realistisk stil, indtil det fantastiske indtræffer. Sådan oplever jeg romanen. Så vidt så godt.    

 

Nu kan man diskutere hvor meget indholdet betyder for kvaliteten af en roman. Jørgen Leth har sagt i et interview i Information fra 2016 at ” Sådan er det blevet. Det er meget sværere for mig at gå i gang med en i gåseøjne seriøs roman. En, der er baseret på en livsopfattelse, filosofi eller sådan noget.” 

Det er mit indtryk at A. Silvestri har forsøgt at skrive en seriøs roman.

 

Elise spørger romanens hovedperson forfatteren August hvad han skriver om. Og jeg har lyst til at spørge hvad A. Silvestri skriver om? Skriver han også om det han ikke kan forstå? Jeg sidder og er i tvivl efter endt læsning. Jeg er i tvivl om hvad A. Silvestri vil fortælle mig som læser med romanen. I det her tilfælde har jeg det modsat Jørgen Leth.  Jeg savner et eller andet budskab i romanen. Måske en filosofi, som romanen bygger på. Men måske er det bare mig, der ikke har forstået budskabet i romanen.

 

August fortæller på et tidspunkt i romanen om en research, hvorfor seriemordere gør som de gør. Og sætter ikke de fakta i forbindelse med en filosofi eller livsopfattelse. Er mennesket ondt? Er mennesket syndigt, som kristendommen siger? Eller er det godt? Eller noget fjerde? Det svarer August og dermed romanen ikke på, synes jeg.

 

Så min konklusion er at Für Elise er af de nævnte grunde en knap så god roman, på trods af den er spændende at læse. Hvis jeg skal give en karakter vil jeg give den 6,5 stjerner ud af 10.

 

 

Kort anmeldelse af Slå Først Frede

Jeg så Slå Først, Frede her til aften i Cinemateket. Jacob Wendt Jensen introducerede filmen og sagde bl.a. at Slå Først, Frede er den første film med  Olsen Banden skuespillerne Ove Sprogøe, Poul Bundgaard og Morten Grundwald sammen. Slå Først, Frede er en James Bond parodi.

Den handler om Frede, som i starten af filmen lever fredelig tilværelse og lever af  at sælge spøg og skæmt ting. Men der er en agent ombord som bytter hans kuffert. På grund af kufferten, kommer Frede i kløerne på den onde Dr. Pax´s agenter. Og nogle agenter, som også vil have kufferten forfølger ham. Og på den måde bliver Frede tvunget til at blive hemmelig agent. Mere skal der ikke siges om handlingen her.

Slå Først, Frede er en sjov James Bond parodi, som holder, også i dag. Filmen bliver ikke kedelig og har en passende længde.  Poul Bundgaard er fantastisk som agent Kolick. Ove Sprogøe er også god, men hans skuespil bliver en kende for karikeret i slutningen af filmen.  Skal man give filmen karakter på en almindelig skala, så må den få 4 ud af 10 stjerner. Men på en kitchskala vil jeg give den 8 ud af 10 stjerner.

 

Instruktør: Erik Balling

Medvirkende: Morten Grundwald, Poul Bundgaard, Ove Sprogøe m.fl.

Land: Danmark

Udgivelsesår 1965

Anmeldelse Forbidden Planet

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så klassikeren Forbidden Planet her til aften, 11/11 - 2022. Filmen handler om at United Planets rumskib C 57 D rejser til planeten Altair IV for at finde ud af hvad der er sket med en ekspedition som blev sendt til planeten omkring 20 år tidligere. United Planets rumskib kontakter Dr. Edward Morbieus, som var med ekspeditionen til planeten. Han advarer dem om at lande og vil have til at vende om. De lytter ikke til ham og lander. Det får nogle mindre heldige konsekvenser. Mere vil jeg ikke sige om handlingen. Ikke andet end at Freuds opfattelse af psyken har betydning for filmens videre begivenheder. Freud havde stor udbredelse i det 20 århundrede. Men det er spørgsmålet om Freuds teorier er så udbredte i dag. I hvert fald skriver man i en artikel om Freud fra 2015 på videnskab.dk: ”Men når hun (Lis Møller, lektor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet) mødes med sine forskerkollegaer i dag, er den slet ikke så udbredt. Flere og flere litteraturforskere tager nu i stedet udgangspunkt i hjernevidenskabens og den biologiske videnskabs nyeste opdagelser.” Og videre hedder det: ”I dag er Freuds relevans yderst begrænset. Rent videnskabeligt er der ikke evidens for psykoanalysen. Det er en teori om menneskelig adfærd og psykens opbygning, men efter tusindvis af forsøg, har ingen forskere kunnet bekræfte, at teorierne holder.” ( https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-freuds-psykoanalyse )

Så det freudianske i Forbidden Planet er nok tidstypisk. Men jeg synes ikke det gør så meget. Al kunst er produkt af sin tid.  Forbidden Planet er en god film, om end jeg ikke synes den fortjener topkarakter. Måske kan man sige at det freudianske element trækker en smule ned. Og kønspolitisk er den forældet. Det var så den indholdsmæssige side af sagen. Men filmen er godt fortalt og spændende i sin handling.  Skuespillet er fint, synes jeg. Det er fedt at se Leslie Nielsen (En af mine favoritter i den komiske genre) i en rolle, der ikke er komisk.  Så jeg lander på et 7 tal.

 

Instruktør: Fred M. Wilcox

Medvirkende: Walter Pidgeon, Anne Francis, Leslie Nielsen m. fl.

Udgivelsesår: 1956

Lande: USA, Japan  (Ifølge IMDb)

Anmeldelse af Eiffel

 

Jeg var i biografen for at se Eiffel. Den handler om byggeriet af Eiffeltårnet i Paris. Man ønsker at bygge et tårn på 300 meter til verdensudstillingen i Paris i 100 året for den franske revolution.  Og man laver en konkurrence og Gustave Eiffels firma vinder konkurrencen. I filmen følger man byggeriet af tårnet og de problemer Eiffel støder ind i når tårnet skal bygges. Og der er mange problemer på vejen til at bygge tårnet. Og i filmen ser man disse problemer i glimt. Men ikke hvordan de bliver løst. Eiffel har for eks. folkestemningen imod sig, men man ser ikke rigtig hvad der gør at den vender. Filmmagasinet Ekko skriver i sin anmeldelse af filmen at: ” Først med de franske surrealisters euforiske begejstring for tårnet blev det endelig anerkendt som andet end et jernstøbt makværk”.  Om det er rigtigt ved jeg ikke. Surrealismen kom først frem omkring 1920 ifølge Store Norske Leksikon. Og det virker alt for sent i forhold til at tårnet blev opført i 1889. I filmen bliver tårnet anerkendt, da det står færdigt.

Men ellers er tårnet ikke alene i fokus i filmen. Der er også er en kærlighedshistorie mellem Eiffel og Adrienne Bourgès, som jeg ikke vil komme nærmere ind på. Jeg ved ikke om den er autentisk. Men den er nok mest med fordi dem der har lavet filmen ikke troede at publikum ville synes at historien om tårnet var interessant nok. Det er i min optik en fejl prioritering. Det trækker ned, synes jeg. Historien om tårnet er interessant nok i sig selv. Så min karakter er 6 ud af 10 stjerner.

Instruktør: Martin Bourboulon

Medvirkende: Romain Duris, Emma Mackey, Pierre Deladonchamps m.fl.

Land: Frankrig, Belgien, Tyskland

Udgivelsesår: 2021

Anmeldelse af Demoni

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var søndag til gratisbiografen Laterna Magika den 30/10 i Støberiet på Nørrebro og se den italienske film Demoni eller Demons som den også hedder. Filmen er produceret af Dario Argento, der også har været med til at skrive manuskriptet. Men den kan ikke måle sig med de bedste Argento film, så som Suspiria. Det er Mario Bavas søn, Lamberto, der har instrueret og han kommer sådan set godt fra det, selv om selve filmen kunne være bedre. Han kommer godt fra det på den måde, at filmen er underholdende.

Demons handler i al korthed om en gruppe mennesker, der bliver inviteret til en biografforestillling. Der hænger en maske i biografen, som en af gæsterne selvfølgelig tager på.

Resultatet er at vedkommende bliver til en dæmon. Og vedkommende  smitter  andre, så det spreder sig og det ligner en zombie epidemi. De kan umiddelbart ikke komme ud af biografen og hvordan filmen slutter skal ikke afsløres her. Filmen er lidt meta, da horrorfilmen de ser i biografen, begynder at ligne filmens virkelighed og det fungerer godt, synes jeg. Men historien er ret simpel og  måske lidt forudsigelig og det trækker nok lidt ned.   

Filmen er på en almindelig kvalitetsskala ikke så god, 5 stjerner ud af 10 kunne gå an. Men den var som sagt underholdende og på en kitchskala vil jeg give den 7 stjerner ud af 10. Så jeg synes den kan anbefales hvis man er til 80´er horror.

Og jeg synes at skuespillet er fint nok, mens effekterne kunne være bedre. Men det synes jeg ikke man skal så højt op i. Synes jeg.

Og  musikken var fed. Der var 80´er heavy metal med blandt andre Accept og Mötley Crüe.

Instruktør: Lamberto Bava

Medvirkende: Urbano Barberini, Natasha Hovey, Fiore Argento m. fl.

Udgivelsesår: 1985

Land: Italien

 

IMDb RATING

Anmeldelse af Possession

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her til aften (27/10 – 2022)  og se Possession af Andrzej Zulawski.  Der var en indledning til filmen af Steen Schapiro. Han sagde bl.a. at Zulawski er en polsk intruktør, som havde været igennem en hård skilsmisse før han skrev manuskriptet til Possession. Possession handler netop om en skilsmisse.

Filmen lægger ud med at Marks kone Anna ikke vil have noget med ham at gøre. Hun ønsker at forlade ham. Og hun begynder at opføre sig underligt. Det viser sig at hun har haft en elsker i et års tid. Hun får sig en lejlighed og der er en underlig skabning der, som hun har seksuel omgang med. Mere vil jeg ikke sige om handlingen i filmen. Filmen er meget, hvad skal man sige, intens.  Skuespillerne gør et godt arbejde. Og filmen er god, ingen tvivl om det. Possession får god rating på IMDb nemlig 7,3 og 75 i metascore.  

Men jeg ville ikke give den mere end 7 ud af 10 stjerner.

Possession handler om skilsmisse. Det gør David Cronenbergs The Brood også. Men jeg kan meget bedre lide The Brood, som jeg vil give 10 ud af 10 stjerner. Hvad er det så som trækker lidt ned med Possession? Det er lidt svært at svare på, synes jeg. Den griber mig ikke på samme måde som The Brood. Og jeg bryder mig ikke helt om filmens tone.  Handlingen er spændende nok, det er ikke det. Og filmen er original. Og måske kunne man have set mere til den underlige skabning , som er i Annas lejlighed. Besættelsestemaet er sat lidt i baggrunden i filmen, synes jeg. Om end det er der.

Men alt i alt en god film, som man godt kan anbefale. Den fås på DVD eller Blu- ray på Amazon. 

Instruktør: Andrzej Zulawski

Medvirkende: Isabelle Adjani, Sam Neill, Heinz Bennent m.fl.

Produktionsår: 1981

Land: Frankrig, Vesttyskland

Anmeldelse af The Howling II

 

 Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her til aften (6/10-2022) . Jeg var til deres Bad Movies Club for at se Howling II fra 1985. Den får p.t. kun 3,6 i rating på IMDb. Og den var også virkelig dårlig. Men på en eller anden måde var den underholdende og den tog ikke sig selv seriøst.

For eksempel er der en scene, hvor vores helte skal leje et hotelværelse. Så siger indehaveren at de skal have værelse nummer 666. Hvor vores helt Ben siger, at hotellet næppe har 6 etager og hotellets indehaver står og griner. Se, det er humor.

Ellers handler filmen om Jennys søster er blevet myrdet, men det viser sig at Stefan (spillet af Christopher Lee) ved at hun var en varulv. Han ved at der er mange varulve mellem folk. Og han vil bekæmpe dem.

Her spiller Christopher Lee ”the good guy” ligesom han gjorde i The Devil Rides Out. En film man bør se, efter min mening.  Og han spiller som sædvanligt godt efter min mening, selv om The Howling II er dårlig.

Stefan finder så ud af at Stirba, varulvenes leder, befinder ”in the dark lands”. Det er i Transylvanien, hvor Dracula som bekendt også bor. Der er også noget vampyragtigt over varulvene, fordi nogle af dem er immune overfor sølv og Stefan må stikke dem i hjertet, ligesom hos en vampyr, når man vil tage livet af dem. Om man nu kan sige det om en vampyr.

Vores helte skal så finde Stirba for at slå hende ihjel. Mere vil jeg ikke sige om handlingen.

Men som sagt er det en dårlig film. På en almindelig kvalitetsskala vil jeg give den 4 ud af 10 stjerner. Men på en kitchskala vil jeg solide 8 ud af 10 for god b- films underholdning.

 

 

Howling II.. Your sister is a werewolf

Originaltitel: Howling II: Stirba – Werewolf Bitch

Instruktør: Philippe Mora

Medvirkende: Christopher Lee, Anne McEnroe, Reb Brown

Udgivelsesår: 1985