Link til anmeldelse af Komplekskakerlakkerne

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Link til min anmeldelse af Komplekskakerlakkerne af C.C. Thybro på Himmelskibet.dk:

C.C. Thybro – Komplekskakerlakkerne | Himmelskibet

Anmeldelse af Howard The Duck

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Howard The Duck her til aften den 12/2 – 2024.

Howard The Duck handler om en and, Howard, der bor på en planet hvor det ikke var aber der udviklede intelligens, men ænder. Ændernes planet ligner USA til en forveksling.  Ændernes pengesedler ligner dollarsedler osv.

Howard suges så pludselig til jorden gennem et vortex. Han kommer i kontakt med i kontakt med Beverly, der er musiker og udnyttes af sin manager. Howard hjælper hende. Og gennem en af Beverlys venner, der arbejder med naturvidenskab, finder de ud af at Howard er kommet til jorden på grund af et eksperiment.  Desværre er der kommet en dæmon med samtidig at Howard kom til jorden. Dæmonen besætter en anden videnskabsmand, Walter Jenning, og dæmonen vil lave eksperimentet en gang til så flere dæmoner kan komme jorden. Hvordan det ender skal ikke afsløres her.

Howard The Duck er ikke en specielt vellykket film. Der er enkelte steder som ikke er så gode i filmens manuskript. For eksempel, så siger dæmonen der har besat Jenning, at den ikke kan overleve uden at besætte et menneskes krop. Men det viser sig senere i filmen, at det kan den godt. Og et andet sted siger dæmonen at den har besat Jenning for at skjule sit fremmedartede udseende. Men det skal man ikke tænke for meget over. Det det er bare dårligt skrevet.

Et andet eksempel, er en scene hvor Howard og Beverlys ven jages længe af politiet, uden at politiet forsøger at skyde dem. Når det så er opportunt for plottet at de skyder, så skyder de. Og så går der igen noget tid hvor politiet ikke skyder.

Og så er det skuespillet som i mange tilfælde er ikke så godt. Jeg vil sige at Jeffrey Jones som Walter Jenning, er den der spiller bedst. Og så er det selve figuren Howard som ser lidt kunstig ud. Men ellers er Howard lidt sarkastisk som type. Og jeg ville ønske at manuskriptforfatterne havde arbejdet lidt videre med det. Sarkasmen fungerer fint i filmen. For nu at nævne noget positivt med filmen.  Jeg synes der kunne have været mere af den. Så alt i alt er Howard The Duck en mindre vellykket film. Den kunne have været bedre, hvis manuskriptet var strammet lidt op. Og så er effekterne nok forældede, men det er nu ikke det der skal være et væsentligt kritikpunkt. Jeg kan sagtens tilgive mindre gode effekter.

Jeg vil give den 6 stjerner på en kitchskala. Og 4 stjerner ud af 10 stjerner på en almindelig kvalitetsskala.

 

Instruktion: Willard Huyck

Medvirkende: Lea Thompson, Jeffrey Jones, Tim Robbins

Udgivelsesår: 1986

Land: USA

Anmeldelse af Flash Gordon aka Jens Lyn

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf her til aften den 31/1 - 2024 og se Flash Gordon aka Jens Lyn fra 1980.

Jens Lyn startede som tegneserie i 1934 ifølge comicwiki.dk og var i starten tegnet af Alex Raymond.  I tegneserien er Jens Lyn en polo spiller, mens han i filmen spiller amerikansk fodbold. En anden ting der er ændret i filmen i forhold til tegneserien er at Kejser Ming tilbeder guden Dyzan, mens han i tegneserien tilbeder Den Stor Gud Tao. (i hvert fald ifølge denne side: Dyzan | Flash Gordon Wiki | Fandom )

Filmen starter med at Kejser Ming angriber jorden med dårligt vejr, jordskælv, vulkanudbrud, mens Jens Lyn skal ud at flyve med Dale Ardens. Kejser Ming bruger teknik til at forårsage jordskælv osv., ikke overnaturlige kræfter.  

Jens Lyn bliver tvunget til at nødlande. Og han lander tæt ved huset hos en videnskabsmand, Zarkov, der påstår at det er et angreb. Det afviser alle, men han har bygget en raket for stoppe angrebet. Zarkov får lokket Jens Lyn og Dale ind i raketten. De begynder at slås og der trykkes på startknappen ved et uheld. Raketten starter og de tre flyver afsted og havner i Kejser Mings vortex og suges til planeten Mongo, hvor Kejser Ming er hersker. Zarkov har altså ret i at jorden er udsat for et angreb.

De tages til fange af Kejser Ming og Jens Lyn kalder Kejser Ming en ”psycho”. Han dømmes til døden. Men han reddes af Kejser Mings datter Aura via en modgift.

Som det eventyr Jens Lyn også er, refereres der også til eventyret ved at Aura kysser Jens Lyn og siger at det var kysset som genoplevede ham. Det gode er så, synes jeg, at det ikke er sandt. Og så gør Jens Lyn sig klar på at gøre oprør mod Kejser Ming. Og hvordan det går skal ikke afsløres her.  

Jens Lyn er en meget underholdende film efter min mening. Og så er den visuelt flot. Men den er også campet og tager sig ikke alt for seriøst. Manuskriptet er skrevet af bl.a. Lorenzo Semple Jr., som også skrev manuskriptet til den fantastiske film Batman The Movie fra 1966.  Jens Lyn filmen er god, men den er ikke så god som Batman The Movie, som er langt mere gennemført i sin campede humor. Men den visuelle side i Jens Lyn filmen er bedre end i Batman The Movie. Og det tæller også noget, da film er et visuelt medie. Men ellers synes jeg at skuespillet generelt i filmen er tilfredsstillende. Særlig god er Max von Sydow som Kejser Ming.  

Så jeg vil give Jens Lyn en karakter på 9 på en kitchskala og 5 på en normal kvalitetsskala.

 

Instruktion: Mike Hodges

Medvirkende: Sam J. Jones, Melody Anderson, Max von Sydow m.fl.

Udgivelsesår: 1980

Lande: USA, United Kingdom, Netherlande

Anmeldelse af Pet Semetary aka Dyre kirkegården

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var den 15/1 – 2024 at se Pet Semetary aka Ondskabens kirkegård i Husets Biograf. Pet Semetary er jo en Stephen King filmatisering, som der er mange af. Jeg har desværre ikke læst romanen, så jeg kan ikke sammenligne romanen med filmen. Men det er King selv der har skrevet manuskriptet til filmen. Det burde gøre at kernen i romanen er bevaret i filmen.

Filmen handler om en familie, der bor ved en vej og får sin kat slået ihjel. Naboen viser hovedpersonen Louis et sted. Hvis man graver nogen der, så kommer de igen. Lousi graver så katten der. Og katten kommer igen, men den er anderledes end den var før den døde.  Senere får familien sin lille søn dræbt i et færdselsuheld. Og hvad der så sker skal ikke afsløres her.

Jeg synes Pet Semetary er ok, men der findes bedre Stephen King filmatiseringer end denne. Eksempler kunne være Misery, The Shining og TV serien IT med det ikke så store budget. Men filmen bygger effektivt uhyggen op, men jeg synes at Louis handlinger er lidt ulogiske og det trækker ned i min bedømmelse af filmen.  Og hvorfor skulle naboen vise Louis kirkegården, når han kender konsekvenserne af at begrave nogen der. Det fungerer heller ikke for mig. Men det kan være det er bedre beskrevet i bogen. Og på sin vis nødvendigt for at drive handlingen fremad.

Men ellers er skuespillet fint nok og filmen formår trods sine problemer at bygge en uhygge op. Så det filmen er som sagt ok. Temaet med sorg over at miste et barn er fint grundlag til at skabe uhygge. Stephen King tager her udgangspunkt i noget realistisk og det er godt. Men i filmen synes jeg at det ikke lykkes at væve det realistiske med det overnaturlige på en overbevisende måde. Måske er portrættet af Louis ikke godt nok til at hans handlinger er overbevisende. Måske skulle der være mere nuancer på det overnaturlige.

Så filmen får et 6 stjerner ud af 10 fra mig.

 

Instruktør: Mary Lambert

Medvirkende: Dale Midkiff, Denise Crosby, Fred Gwynne m.fl.

Udgivelsesår: 1989

Land: USA

 

Anmeldelse af Ip Man 4: The Finale aka Yip Man 4

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Ip Man 4: The Finale aka Yip Man 4 her til aften, den 8/1 - 2024.  

Ip man 4: The Final er en kung fu film fra Hong Kong med rigelige doser af kampscener. Ip man er en mester i kung fu og driver en skole hvor der undervises i kung fu.

Filmen handling er, at Ip man, rejser til USA bl.a. for at skaffe sin søn mulighed for at studere i USA. Hans søn er smidt ud af sin skole.

I USA er han upopulær blandt ledende kinesere i Chinatown, fordi Ip Mans tidligere elev er begyndt at undervise amerikanere i kung fu. Og de vil således ikke hjælpe ham med at anbefale Ip mans søn til skoler. Og så begynder handlingen at tage fart, med som sagt kampscener i rigelige mængder.

Jeg vil ikke sige så meget mere om handlingen, andet end at der er nogle ting i plottet som ikke bliver løst og som bare forsvinder. Og det trækker ned i bedømmelsen af filmen. Dette selv om der er godt og relevant tema i filmen om fremmedfjendtlighed (her rettet mod kinesere) i USA. Men som sagt bliver det ikke rigtig løst. Eller rettere kun delvist løst.

Heldigvis er tonen i filmen seriøs og det er ikke en komedie. Det ville heller ikke passe til filmens historie, hvis den var en komedie. Man tror på problemerne som bliver behandlet i filmen.  

Men ellers er filmen underholdende. Og skuespillet er godt, synes jeg.  Kampscenerne er også gode. Jeg vil give filmen 6,5 stjerner ud af 10.   

 

Instruktør: Wilson Yip

Medvirkende: Donnie Yen, Scott Adkins, Vanness Wu

Lande: Hong Kong, Kina

Udgivelsesår: 2019

Anmeldelse af The Fly aka Fluen

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her til aften den 3/1 – 2024 og se The Fly aka Fluen af David Cronenberg. David Cronenberg er en af de filminstruktører jeg godt kan lide, dog er jeg ikke glad for alle hans film. Af hans film jeg er mest begejstret for er The Brood og eXistenZ. Og Naked Lunch. Og så er der The Fly. Hvad jeg mener om den kommer jeg til.

The Fly er et remake af The Fly fra 1958 med bl.a. Vincent Price. Den har jeg desværre ikke set, så jeg kan ikke sammenligne med Cronenbergs The Fly. Men jeg har læst mig til at Cronenbergs version er mere splattet end den originale.

The Fly handler i sin korthed om en videnskabsmand, Seth Brundle, der arbejder med en maskine som kan overføre en genstand fra en maskine til en anden. Lidt ligesom i Star Trek hvor man beamer personer fra et sted til det andet. I starten kan Brundle ikke overføre levende væsner, men så løser han det problem. Og så sætter han sig i maskinen og overfører sig selv, men der kommer en flue med, så det går galt med det eksperiment. Og hvordan det ender skal jeg ikke afsløre her, selv om de fleste nok har set The Fly.

Men jeg er i modsætning til så mange andre ikke så glad for The Fly. Jo, splattereffekterne er udmærkede. Og filmen er underholdende. Men jeg synes at historien er for simpel, måske. Og der er rum for lidt mere kød på historien. Og der er en idé som ikke bliver udforsket nok i filmen. Hvis man havde gjort mere ud af den ville filmen være meget bedre.

Men ellers er skuespillet godt og historien er godt fortalt. Men jeg synes ikke den er så god som de bedste af Cronenbergs film. Så det bliver til 6 ud af 10 stjerner fra mig. Ja, det er ikke altid man deler samme synspunkt som de fleste gør.

Instruktør: David Cronenberg

Medvirkennde: Jeff Goldblum, Geena Davis, John Getz m.fl.

Lande: USA, Canada

Udgivelsesår: 1986

Anmeldelse af Raw aka Grave (på IMDb)

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Raw her til aften den 11/12 – 2023. Raw er en horrorfilm om bl.a. kannibalisme.

Raw handler om Justine og hendes søster Alexia. Justine er vegetar og som begynder at læse til dyrlæge på samme skole som også Alexia går på. På dyrlægeskolen er der underlige og ubehagelige ritualer for de nye studerende. Bl.a. bliver de overøst med dyreblod. Og så begynder en af søstrene at udvikle kannibalistiske tendenser. Og hvordan det hele ender skal ikke afsløres her.

Det er ikke så lige til at fortolke Raw. Ifølge engelsk Wikipedia så er kannibalismen I filmen en “extended metaphor for the horror and uncertainty that can come with entering academia”. Og det lyder rimeligt nok. Filmen har en kritik af dyrlægeskolen og som  også kan føres over på skolevæsnet generelt. En lærer siger til Justine at han ikke kan lide at hun er dygtig og kan afskrække andre fra at forsætte på skolen. Han ser hellere andre end hende fortsætte på skolen.  

Men ellers historien godt fortalt og skuespillerne gør en god indsats. Raw har fået god modtagelse bl.a. får den 93% på rottentometoes.com med disse ord som kritikerkonsensus: ”Raw's lurid violence and sexuality live up to its title, but they're anchored with an immersive atmosphere and deep symbolism that linger long after the provocative visuals fade.”

Jeg er nok enig med IMDb denne gang og jeg giver filmen 7 ud af 10 stjerner.

 

Instruktion: Julia Ducournau

Medvirkende: Garance Marillier, Ella Rumpf, Rabah Neit Ofella

Lande: Frankrig, Belgien

Udgivelsesår: 2016