Anmeldelse af The Cabin in the Woods

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så horrorfilmen The Cabin in the Woods her 13/11 – 2023.

The Cabin in the Woods dekonstruerer på sin vis horrorgenren og det kan jeg godt lide.

Filmen handler om 5 venner, som tager på en tur i en hytte i skoven. Og hvis man har set horrorfilm, så ved man at den slags ture i hytter i skoven går grueligt galt. Og det gør det også i denne film. Der foregår noget skummelt, som vi som seere er mere informerede om end personerne i filmen. Men de finder hen ad vejen ud af hvad der foregår. Bl.a. andet går de ned i kælderen og finder underlige ting. Bl.a. en dagbog som er uhyggelig. Vi som tilskuere ved ikke det hele. Vi får også ting at vide hen ad vejen. Det fungerer meget godt, at filmens manuskript er skrevet sådan. Men det er ifølge IMDb også Joss Whedon der har været med til at skrive manuskriptet. Joss Whedon er bl.a. kendt for at have skabt den fremragende TV-serie Buffy The Vampire Slayer. Så det er ikke så underligt at manuskriptet er godt. Hans rygte er desværre blakket de senere år bl.a. står der på Wikipedia siden om ham, at han har vist ” "gross, abusive, unprofessional, and completely unacceptable" opførsel overfor folk der lavede Justice League.

Det er svært at skrive nærmere om handlingen uden at spoile, så det vil jeg ikke gøre. Men hele plottet er gengivet på Wikipedia, med spoilere. Så man kan læse der, hvis man vil have et referat af handlingen. Men jeg vil hellere anbefale at man ser filmen.

Hvordan filmen dekonstruerer horrorgenren kan jeg heller ikke komme ind på uden at spoile. Men jeg kan sige jeg ikke synes at dekonstruktionen af horrorgenren er gennemført. Og det synes jeg både er synd og skuffende.

Der er mange andre gode ting at sige om filmen. Bl.a. at skuespillerne leverer gode præstationer. Og specialeffekterne er gode. Og handlingen er spændende.

Jeg kan således godt lide The Cabin in the Woods. Men jeg kan som ikke lide slutningen af filmen, den trækker ned i min bedømmelse af den. Jeg kan alligevel anbefale at man ser den.

På IMDb får den 7,0 og her er jeg enig med IMDb. Jeg giver den 7 stjerner ud af 10. Havde slutningen været anderledes og bedre havde den fået 10 stjerner fra mig.

Instruktion: Drew Goddard

Medvirkende: Kristen Connoly, Chris Hemsworth, Anna Hutchison

Udgivelsesår: 2011

Land: USA og Canada

 

Anmeldelse af In The Mouth Of Madness

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf her den 7/11 – 2023 og se John Carpenter filmen In The Mouth Of Madness.

Filmen har som sådan et enkelt plot. Den starter med at John Trent får besøg på en psykiatrisk afdeling af Dr. Wrenn. Trent fortæller ham sin historie. Trent er i forsikringsbranchen som freelance og får til opgave at finde horrorforfatteren Sutter Cane, som er forsvundet. Det sker fordi forlaget forlanger en erstatning, da Canes ikke har afleveret manuskriptet til sin nyeste roman inden han forsvandt.

Canes bøger gør efter alt at dømme et stort indtryk på læserne af dem. Det vil sige at de begynder at slå folk ihjel. Bl.a. bliver Trent overfaldet af en mand med økse, som har læst Canes bøger. Trent tager opgaven at finde Cane. Og hvordan det går vil jeg ikke afsløre her.

Filmen er ganske fin, selv om jeg ikke synes at den kan måle sig med andre Carpenter film som The Thing (anmeldt på bloggen her:Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af The Thing eller Det Grusomme Udefra (filmarogbokur.blogspot.com))  eller They Live. Idéen med bøger der har en stærk virkning på læserne er god. Og den er ret stemingfyldt. Filmen er nok inspireret af Lovecraft. Og så er der en spydig bemærkning om Stephen King i den.

Men ellers gør skuespillerne det godt, synes jeg. Og effekterne er hæderlige, men forældede i dag. Filmen får p.t. 7,1 på IMDb, men jeg jeg vil nøjes med at give den 6,5 som er lidt lavere. Det gør jeg fordi jeg synes man kunne have arbejdet lidt mere med historien. Uhyggen kommer lidt snigende, men den når ikke et klimaks, som er rigtig uhyggeligt. Og det trækker filmen lidt ned i min vurdering af filmen.  Det er så bare min mening. Måske er jeg bare lidt kræsen. For når jeg søger på anmeldelser af filmen på nettet, kan jeg se at andre er mere positive om filmen end jeg er.

 

 

Omtale af De Skrigende Halse

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf den 4/11- 2023 og se (kult) TV-filmen De Skrigende Halse.  

Filmen er som bekendt en komedie og den foregår i 1984.

De Skrigende Halse er ifølge filmen et ”dødskultband”, som nok er et punkband, der prøver at udgive en plade. Guitaristen Ronni Olsen er i fare for at ryge ud af bandet. Og desuden er han lidt hypokondrisk anlagt. De andre i gruppen er trætte af ham. Og om det lykkedes for De Skrigende Halse at udgive en plade vil jeg ikke afsløre her. Filmen er ikke lang omkring 65 minutter, men det er en længde som passer til historien. Og jeg synes skuespillerne gør det godt.

De Skrigende Halse er en parodi på punkmiljøet. Men om punken dengang var så dødsfixeret som filmen beskriver, ved jeg ikke. Filmen blev introduceret i Husets Biograf og ham der introducerede syntes, at filmen er kærlig parodi på punkmiljøet i 80´erne. Men i hvert fald er De Skrigende Halse er en morsom film, som klart kan anbefales. Filmen ligger på Bonanza. Og musikken som det fiktive band De Skrigende Halse spiller i filmen er faktisk udmærket, synes jeg. Den er post punkagtig og indadvendt, synes jeg. Og de har en plakat af Nick Cave i øvelokalet.

Jeg vil give filmen 8 stjerner ud af 10.

 

 

Instruktion: Søren Fauli

Medvirkende: Kristian Holm Joensen, Thomas Bo Larsen, Søren Pilmark m.fl.

Produktionsår: 1993

Land: Danmark

Anmeldelse af Galaxy Quest

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf den 29/10 og se science fiction komedien Galaxy Quest. Det er svært at lave et referat af handlingen uden at spoile, så det bliver et kort referat af handlingen.

Filmen handler om at skuespillerne i space opera TV serie fra 1980´erne (som ligner en kendt serie), som er stoppet for flere år siden, da filmen starter. De bliver nødt til at gennemleve deres roller fra TV serien i virkeligheden, når de kommer i kontakt med nogen aliens som har brug for deres hjælp at bekæmpe en skurk. Hvordan det spiller af vil jeg ikke afsløre her.

Filmen er morsom og handlingen er god. Man keder sig ikke, mens man ser filmen.

Og filmen laver (kærligt, synes jeg) grin med science fiction fandom.

Filmen har forskellige referencer ud over den kendte serie. På Wikipedia kan man læse følgende: ”Other aspects of the film were homages to other seminal science fiction works. The Thermians' native planet, Klaatu Nebula, is a reference to the name of the alien visitor in the classic The Day the Earth Stood Still (1951). Quellek's line "I'm shot" was directly influenced by the same line from James Brolin's character in Westworld.^[11] The blue creatures on the alien planet were based on similar creatures in Barbarella.^[11] The "chompers" scene with Nesmith and DeMarco trying to reach the self-destruct abort button was inspired by a scene from the 1997 film Event Horizon involving whirring blades. The effects for the Omega 13 activation were inspired by the ending scene from Beneath the Planet of the Apes.”

Det var referencer jeg ikke fangede. Jeg kan stadig ikke huske nogen blå væsner i Barbarella filmen (anmeldt på her på bloggen her: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Barbarella (filmarogbokur.blogspot.com)), som der angiveligt skulle refereres til. En enkelt søgning på google hjalp heller ikke.

Men Galaxy Quest er en film som kan anbefales. På IMDb får Galaxy Quest 7,4 i rating. Og jeg er ret enig i den bedømmelse. Jeg vil give den 7 stjerner ud af 10.

 

Instruktør: Dean Parisot

Medvirkende: Tim Allen, Sigourney Weaver, Alan Rickman

Udgivelsesår: 1999

Land: USA

Anmeldelse af A Nightmare On Elm Street aka Morderisk Mareridt

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her onsdag den 25/10 – 2023 at se A Nightmare On Elm Street. Jeg så den aldrig i 1980´erne (Jeg var barn i 80´erne og absolut ikke horrorfan) eller i 1990´erne og siden jeg har altid valgt den fra. Måske ud fra devisen om at der var noget bedre at se. Jeg har kun set en film med Freddy og det er Freddy vs. Jason fra 2003, som jeg syntes var meget underholdende. Og humoristisk.

Men nu skulle det være, at jeg så den første film om Freddy, A Nightmare On Elm Street.

A Nightmare On Elm Street handler som bekendt om Freddy Krueger som myrder mennesker (i den første film er det kun unge mennesker han myrder) i deres drømme. Og at de voksne ikke tror på at Freddy Krueger myrder i de unges drømme. Denne enkle præmis bliver brugt meget godt af instruktøren Wes Craven til at fortælle en historie med.  Skiftet mellem hvornår det er en drømmescene man ser og så virkeligheden, fungerer udmærket.

Freddys baggrundshistorie kan man læse om på Wikipedia, så det er ingen grund til at skrive om den her. Og man får ikke så mange oplysninger i den første film, så den må udtrækkes af alle filmene om Freddy.

Så jeg kunne godt lide filmen og skulle helt sikkert have set den før.  Men den gav en udmærket filmoplevelse. Selv om det i virkeligheden er en triviel film. Den får også p.t. en god rating på IMDb, 7,4.

Freddy kan nok symbolisere alt muligt, men det skal man nok ikke tænke for meget over. Og slutningen virkede lidt mærkelig. Kan Freddy også tage fysisk form? Det virker ikke sådan i starten, men slutningen lægger op til det. Men igen; det skal man ikke tænke for meget over.

På en kitchskala vil jeg give filmen et 9 ud af 10 stjerner. På en almindelig kvalitetsskala vil jeg give den 5 ud af 10 stjerner.

 

 

Instruktion: Wes Craven

Medvirkende: Heather Langenkamp, Johnny Depp, Robert Englund m.fl.

Land: USA

Udgivelsesår: 1984

Link til anmeldelse af Jægerens Løfte

 

Her er link til min anmeldelse af Jægerens Løfte i Himmelskibet:

Mads Lund – Jægerens Løfte | Himmelskibet

Omtale af Luretid

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Henrik Larsen har udgivet digtsamlingen Luretid. Med udmærkede billeder af Ralph Østrup. Digtsamlingen handler som titlen siger om at lure.  Hvor et jeg, som nok er Henrik Larsen, lurer og observerer mennesker han møder forskellige steder. Og gør sig forskellige tanker. Og det er helt fint. Det er ikke altid man er enig med Larsen; f.eks. skriver han på s. 47 skriver han om et punkerpar i nitter o.a., at det er ”fem og fyrre år for sent”. Her er jeg ikke enig. Punken er ikke død, den er bare blevet  perifær, synes jeg. 

Digtene har ikke nogen titel, men der er en lille blomst eller hvad det nu er, der markerer at digtet er slut. Jeg har ikke læst så meget lyrik og jeg kender ikke så mange lyriske tricks. Men Henrik Larsen benytter gentagelsen i enkelte digte og enkelte steder rim. Og jeg synes ikke at der var så mange metaforer i digtene, men jeg fandt denne, som jeg synes er god:

Landskabet fladt som en flapperpige

Som en arbejdsløs

 

Lyrik er ofte svær at forstå, men Henrik Larsen skriver, så det er til at forstå. Dog forstod jeg ikke hvorfor der i nogle digte skifter fra første person til tredje person. Om det er en æstetisk grund eller andet.

Men ellers synes jeg det er en fin digtsamling Henrik Larsen har udgivet.

Titel: Luretid

Forfatter: Henrik Larsen

Billeder: Ralph Østrup

Udgivelsesår: 2023

Sidetal: 60, inklusiv omslag