Saturday, November 19, 2022

Anmeldelse af Für Elise

 




Skrevet af Jóannes á Stykki 

 

Anmeldereksemplaret har jeg selv betalt 

 

 

Forfatter: A. Silvestri 

Titel: Für Elise 

Udgivet: 2022  

Sidetal: 208 

Forlag: Brændpunkt 

 

 

A. Silvestri har skrevet romanen Für Elise. A. Silvestri debuterede i 2010 med novellesamlingen Køtere dør om vinteren. Siden har han fået udgivet atten bøger i forskellige genrer. Og Für Elise er således hans nittende bog.  

 

Für Elise handler om forfatteren August Fischer. Han møder Elise til en workshop om at skrive. Hun spørger ham hvad han skriver om og August svarer at han skriver om det han ikke kan forstå. Senere tager han til Rumænien for at deltage i en con med horror som tema. I Rumænien møder han Elise igen. Senere meldes hun savnet og derefter tager handlingen fart.

 

Mere skal der ikke siges om handlingen her. Ikke andet, end at romanen har en spændende handling. Man er som læser hele tiden spændt på hvad der kommer til at ske. Og romanen har en passende længde. Der er ikke så vidt jeg kunne læse nogen unødvendige mellemregninger med.  Sproget i romanen er godt og flydende

.  

 Für Elise er tilhører de fantastiske genrer, men lige hvilken genre kan jeg ikke sige. Det er svært for mig at afgøre. Romanen er skrevet i en realistisk stil, indtil det fantastiske indtræffer. Sådan oplever jeg romanen. Så vidt så godt.    

 

Nu kan man diskutere hvor meget indholdet betyder for kvaliteten af en roman. Jørgen Leth har sagt i et interview i Information fra 2016 at ” Sådan er det blevet. Det er meget sværere for mig at gå i gang med en i gåseøjne seriøs roman. En, der er baseret på en livsopfattelse, filosofi eller sådan noget.” 

Det er mit indtryk at A. Silvestri har forsøgt at skrive en seriøs roman.

 

Elise spørger romanens hovedperson forfatteren August hvad han skriver om. Og jeg har lyst til at spørge hvad A. Silvestri skriver om? Skriver han også om det han ikke kan forstå? Jeg sidder og er i tvivl efter endt læsning. Jeg er i tvivl om hvad A. Silvestri vil fortælle mig som læser med romanen. I det her tilfælde har jeg det modsat Jørgen Leth.  Jeg savner et eller andet budskab i romanen. Måske en filosofi, som romanen bygger på. Men måske er det bare mig, der ikke har forstået budskabet i romanen.

 

August fortæller på et tidspunkt i romanen om en research, hvorfor seriemordere gør som de gør. Og sætter ikke de fakta i forbindelse med en filosofi eller livsopfattelse. Er mennesket ondt? Er mennesket syndigt, som kristendommen siger? Eller er det godt? Eller noget fjerde? Det svarer August og dermed romanen ikke på, synes jeg.

 

Så min konklusion er at Für Elise er af de nævnte grunde en knap så god roman, på trods af den er spændende at læse. Hvis jeg skal give en karakter vil jeg give den 6,5 stjerner ud af 10.

 

 


No comments:

Post a Comment