Anmeldelse af The Necro Files

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf til Bad Movie Club her til aften (13/1 – 2023) og så The Necro Files. Filmen starter med at en Michael Myers agtig type myrder og voldtager en kvinde. Han bliver skudt af en betjent, der passende nok dukker op og så skulle man tro at den potte var ude. Men der dukker nogen satanister op, der udfører et ritual så at Myers typen kommer til live igen som zombie, og fortsætter hvor han slap. To af satanisterne fortryder og vil fordrive dæmonen med Beelzebul, som det står i Matthæusevangeliet kapitel 12.

De ofrer et barn (en dukke, der ikke er forsøgt gjort livagtig). Barnet genopstår og bekæmper ligesom to politibetjente, voldtægtszombien.

Det medfører sjove optrin.   Mere skal der ikke siges om filmens handling.

Filmen er virkelig dårlig og det er ikke sådan at man har prøvet hårdt for at få at nå et godt resultat, men har fejlet. Den ser simpelthen ud til at være lavet bevidst dårligt. Men også morsomt og underholdende. Måske særligt i biografen, mens man drikker en øl.  Især er de to politibetjente underholdende.  Hvis man er til gore er der noget at komme efter. Skuespillet er ikke så dårligt at man bliver irriteret, så det er godt nok.

Og filmen er ikke så lang (ca.1 time og 12 minutter) og tiden flyver faktisk af sted, mens man ser den. The Necro Files får p.t. 4,0 i rating på IMDb. På Rottentomatoes får den 40%  i fra publikum, mens der ikke er nogen anmeldelser af den. Men det er ikke altid at jeg er enig med IMDb.

En film som Howling II får med sine 3,7 p.t. en lavere rating på IMDb end The Necro Files gør. Men det er en film, som jeg synes er bedre end The Necro Files. Jeg gav Howling II 4 stjerner ud af 10 på en almindelig kvalitetsskala.

På en almindelig kvalitetsskala vil jeg give The Necro Files 1,5 stjerner ud af 10 stjerner, men på en kitchskala vil jeg give den 6 ud af 10 stjerner. Den får 6 stjerner for et godt grin.

 

Instruktør: Matt Jaissle

Medvirkende: Steve Sheppard, Gary Browning, Christian Curmudgeon m.fl.

Udgivelsesår: 1997

Land: USA

Anmeldelse af Aguirre, The Wrath Of God (Aguirre, der Zorn Gottes)

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her den 5/1 - 2023 og så Aguirre, The Wrath Of God, instrueret af Werner Herzog (f. 1942). Han har også instrueret Nosferatu: Phantom Der Nacht (1979), som er en af de bedste film jeg har set. Jeg har ikke set Aguirre, The Wrath Of God før. Så jeg var lidt spændt om den ville leve op til Nosferatu: Phantom Der Nacht. Udgaven de viste i Husets Biograf var med tysk tale og engelske undertekster.

Aguirre , The Wrath Of God handler kort om nogle spanske conquistadorer eller erobrere som vil finde El Dorado, hvor de forventer at finde rigdomme. Men grundet mangel på proviant foreslår lederen Pizarro at man vender om. Men den hensynsløse Aguirre (spillet af Klaus Kinski) begår mytteri og nægter at vende om. Mere skal der ikke siges om handlingen her. Jeg vil anbefale at man ser denne film. På Den Store Danske kan man læse at Herzogs film ”kredser ofte om mandlige fantaster, drømmere og galninge, der er besatte af deres mission”.

Det kan man sige gælder om filmen Aguirre, The Wrath Of God.

Levede Aguirre, The Wrath Of God så op til mine forventninger? Jo det gjorde den, selv om jeg synes den ikke er lige så god som Nosferatu: Phantom Der Nacht. Men skildringen af Aguirre som kalder sig selv guds vrede på jorden er god. Klaus Kinski spiller godt rollen som Aguirre.  Og der er forskellige gode detaljer i filmen. For eksempel får conquistadorerne fat i en indianer og de fortæller ham om Gud og Bibelen. At Bibelen er Guds ord, men indianeren siger at han ikke kan høre Bibelen sige noget. Filmen formår at underholde hele vejen og har en passende længde. Men jeg synes måske ikke at det visuelle i denne film er ligeså vellykket som i Nosferatu.  Derfor synes jeg Nosferatu er bedre end Aguirre, The Wrath Of God. Men det er måske ikke alle der er enige i det. Jeg vil give Aguirre, The Wrath Of God 8,5 stjerner ud af 10.

 

Instruktør: Werner Herzog

Medvirkende: Klaus Kinski, Ruy Guerrea, Helena Rojo

Udgivelsesår: 1972

Lande: Vesttyskland, Mexico

Anmeldelse af Phase IV

 

Skrevet Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her den 18 december  2022 og så filmen Phase IV. Phase IV giver tanker tilbage til Hitchcocks Fuglene (fra 1963), hvor fugle efter en forstyrrelse, jeg ikke lige kan huske hvad er, begynder at angribe mennesker. Eller Squirm fra 1976 (instrueret af Jeff Lieberman) hvor orme i massevis, efter at komme i forbindelse med elektricitet, begynder at blive ubehagelige.

I Phase IV er det en kosmisk forstyrrelse, der får myrer til at blive intelligente og aggressive. Og de begynder at angribe mennesker og dyr. Vi følger to videnskabsfolk der tager ud i ørkenen for at udforske problemet. De bliver angrebet af myrerne og hvordan det slutter vil jeg ikke røbe her.

Filmen er god og scenerne med myrerne er fantastiske. Det ville have været en rigtig god film, hvis den havde haft mere på hjerte eller et idégrundlag at bygge på. Historien er nok for enkel. Men den underholder.  Og  skuespillet er godt, efter min mening. På IMDb står der bl.a. at filmen er en science-fiction film, men det synes jeg ikke er tilfældet. Der er ikke noget science fiction over filmen efter min mening. Til gengæld får filmen 6,4 på IMDb. Jeg vil give filmen et lidt højere karakter med 7 stjerner ud af 10 på en kitchskala. På en almindelig skala vil jeg give den 5 stjerner ud af 10.  

 

Instruktør: Saul Bass

Medvirkende: Nigel Davenport, Michael Murphy, Lynne Frederick m.fl.

Udgivelsesår: 1974

Lande: United Kingdom og USA

Kort anmeldelse af Black Panther: Wakanda Forever

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i biografen den 13/12 - 2022 og se Black Panther: Wakanda Forever. Filmen starter med at T´Challa dør og Ramonda overtager magten i Wakanda. Wakanda har således mistet sin beskytter. Og derfor ser forskellige andre nationer mulighed for at få fat i metallet vibranium. Og man leder også efter vibranium udenfor Wakanda på havets bund et sted.

Det fører til konflikt med et folk der bor i havet, der ligesom Wakanda, har nydt godt af vibranium. Og det fører også til konflikt mellem Wakanda og folket i havet. Og mere skal der ikke siges om handlingen her.

Filmen er god og i min optik bedre end etteren, Black Panther, som jeg ikke syntes så godt om. Black Panther: Wakanda Forever lever op til de krav der kan stilles til den her type film. Bl.a. en spændende handling og action. Skuespillet er fint i filmen, den er flot og det fungerer. 

Det der bl.a. trækker ned er, synes jeg at man i Wakanda har monarki og ellers holder fast i gammeldags skikke. Dette selv om Wakanda er et udviklet land.

Så en vellykket film. Jeg vil give den 8 stjerner ud af 10 på en kitchskala. På en almindelig kvalitetsskala får den 6 stjerner ud af 10. 

Instruktør: Ryan Coogler

Medvirkende: Letitia Wright, Lupita Nyong´o, Danai Gurira m.fl.

Udgivelsesår: 2022

Land: USA

Kort anmeldelse af The Curious Case Of Bejamin Button

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her til aften 5/12 – 2022 og så The Curious Case Of Benjamin Button. Filmen handler om Benjamin Button som er født som en gammel mand og bliver så kropsligt yngre og yngre til han til sidst dør som et lille barn. Filmen fortæller historien om hans liv og filmen er ikke kedelig selv om den er lidt lang. Men filmens historie kunne være fortalt uden den pudsige præmis. Og jeg har lidt svært ved at se hvad filmen vil fortælle, fordi den sætter ligesom ikke Buttons liv i et eller andet pespektiv. Måske nogen eksistensialistiske perspektiver. På grund af dette vil jeg give filmen 6,5 stjerner ud af 10.  

 

Instruktør: David Fincher

Medvirkende: Brad Pitt, Tilda Swinton, Cate Blanchett m.fl.

Udgivet: 2008

Land: USA   

Kort anmeldelse af Dog Soldiers

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Dog Soldiers her til aften 27/11 - 2022. Kort sagt handler filmen om en gruppe soldater der skal lave en øvelse i Skotlands ødemark. Men efter øvelsen er gået i gang og det hele ser ud til at være som det skal, bliver de angrebet af nogle varulve. Resten af filmen går med at slås mod varulvene og hvordan det går skal ikke afsløres her. Varulvene er intelligente og er ikke den type som er i deres agressive følelsers vold, uden at tænke før de angriber. 

Filmen er fin nok. Den gør det den skal, den underholder. Men handlingen i filmen er for simpel. Og den har for lidt på hjerte. Filmen er lavet så  realistisk som den nu kan og er således  ikke karikeret som f.eks en b - film som Howling II. Men er den så en bedre film end Howling II? Ja, det er den.  Jeg vil give filmen 6,5 stjerner ud af 10 på en almindelig kvalitetsskala.

Instruktør: Neil Marshall

Medvirkende: Sean Pertwee, Kevin McKidd og Emma Cleasby m.fl.

Udgivelsesår: 2002

Land: United Kingdom og Luxembourg

Anmeldelse af Für Elise

 

Skrevet af Jóannes á Stykki 

 

Anmeldereksemplaret har jeg selv betalt 

 

 

Forfatter: A. Silvestri 

Titel: Für Elise 

Udgivet: 2022  

Sidetal: 208 

Forlag: Brændpunkt 

 

 

A. Silvestri har skrevet romanen Für Elise. A. Silvestri debuterede i 2010 med novellesamlingen Køtere dør om vinteren. Siden har han fået udgivet atten bøger i forskellige genrer. Og Für Elise er således hans nittende bog.  

 

Für Elise handler om forfatteren August Fischer. Han møder Elise til en workshop om at skrive. Hun spørger ham hvad han skriver om og August svarer at han skriver om det han ikke kan forstå. Senere tager han til Rumænien for at deltage i en con med horror som tema. I Rumænien møder han Elise igen. Senere meldes hun savnet og derefter tager handlingen fart.

 

Mere skal der ikke siges om handlingen her. Ikke andet, end at romanen har en spændende handling. Man er som læser hele tiden spændt på hvad der kommer til at ske. Og romanen har en passende længde. Der er ikke så vidt jeg kunne læse nogen unødvendige mellemregninger med.  Sproget i romanen er godt og flydende

.  

 Für Elise er tilhører de fantastiske genrer, men lige hvilken genre kan jeg ikke sige. Det er svært for mig at afgøre. Romanen er skrevet i en realistisk stil, indtil det fantastiske indtræffer. Sådan oplever jeg romanen. Så vidt så godt.    

 

Nu kan man diskutere hvor meget indholdet betyder for kvaliteten af en roman. Jørgen Leth har sagt i et interview i Information fra 2016 at ” Sådan er det blevet. Det er meget sværere for mig at gå i gang med en i gåseøjne seriøs roman. En, der er baseret på en livsopfattelse, filosofi eller sådan noget.” 

Det er mit indtryk at A. Silvestri har forsøgt at skrive en seriøs roman.

 

Elise spørger romanens hovedperson forfatteren August hvad han skriver om. Og jeg har lyst til at spørge hvad A. Silvestri skriver om? Skriver han også om det han ikke kan forstå? Jeg sidder og er i tvivl efter endt læsning. Jeg er i tvivl om hvad A. Silvestri vil fortælle mig som læser med romanen. I det her tilfælde har jeg det modsat Jørgen Leth.  Jeg savner et eller andet budskab i romanen. Måske en filosofi, som romanen bygger på. Men måske er det bare mig, der ikke har forstået budskabet i romanen.

 

August fortæller på et tidspunkt i romanen om en research, hvorfor seriemordere gør som de gør. Og sætter ikke de fakta i forbindelse med en filosofi eller livsopfattelse. Er mennesket ondt? Er mennesket syndigt, som kristendommen siger? Eller er det godt? Eller noget fjerde? Det svarer August og dermed romanen ikke på, synes jeg.

 

Så min konklusion er at Für Elise er af de nævnte grunde en knap så god roman, på trods af den er spændende at læse. Hvis jeg skal give en karakter vil jeg give den 6,5 stjerner ud af 10.