Anmeldelse af Eiffel

 

Jeg var i biografen for at se Eiffel. Den handler om byggeriet af Eiffeltårnet i Paris. Man ønsker at bygge et tårn på 300 meter til verdensudstillingen i Paris i 100 året for den franske revolution.  Og man laver en konkurrence og Gustave Eiffels firma vinder konkurrencen. I filmen følger man byggeriet af tårnet og de problemer Eiffel støder ind i når tårnet skal bygges. Og der er mange problemer på vejen til at bygge tårnet. Og i filmen ser man disse problemer i glimt. Men ikke hvordan de bliver løst. Eiffel har for eks. folkestemningen imod sig, men man ser ikke rigtig hvad der gør at den vender. Filmmagasinet Ekko skriver i sin anmeldelse af filmen at: ” Først med de franske surrealisters euforiske begejstring for tårnet blev det endelig anerkendt som andet end et jernstøbt makværk”.  Om det er rigtigt ved jeg ikke. Surrealismen kom først frem omkring 1920 ifølge Store Norske Leksikon. Og det virker alt for sent i forhold til at tårnet blev opført i 1889. I filmen bliver tårnet anerkendt, da det står færdigt.

Men ellers er tårnet ikke alene i fokus i filmen. Der er også er en kærlighedshistorie mellem Eiffel og Adrienne Bourgès, som jeg ikke vil komme nærmere ind på. Jeg ved ikke om den er autentisk. Men den er nok mest med fordi dem der har lavet filmen ikke troede at publikum ville synes at historien om tårnet var interessant nok. Det er i min optik en fejl prioritering. Det trækker ned, synes jeg. Historien om tårnet er interessant nok i sig selv. Så min karakter er 6 ud af 10 stjerner.

Instruktør: Martin Bourboulon

Medvirkende: Romain Duris, Emma Mackey, Pierre Deladonchamps m.fl.

Land: Frankrig, Belgien, Tyskland

Udgivelsesår: 2021

Anmeldelse af Demoni

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var søndag til gratisbiografen Laterna Magika den 30/10 i Støberiet på Nørrebro og se den italienske film Demoni eller Demons som den også hedder. Filmen er produceret af Dario Argento, der også har været med til at skrive manuskriptet. Men den kan ikke måle sig med de bedste Argento film, så som Suspiria. Det er Mario Bavas søn, Lamberto, der har instrueret og han kommer sådan set godt fra det, selv om selve filmen kunne være bedre. Han kommer godt fra det på den måde, at filmen er underholdende.

Demons handler i al korthed om en gruppe mennesker, der bliver inviteret til en biografforestillling. Der hænger en maske i biografen, som en af gæsterne selvfølgelig tager på.

Resultatet er at vedkommende bliver til en dæmon. Og vedkommende  smitter  andre, så det spreder sig og det ligner en zombie epidemi. De kan umiddelbart ikke komme ud af biografen og hvordan filmen slutter skal ikke afsløres her. Filmen er lidt meta, da horrorfilmen de ser i biografen, begynder at ligne filmens virkelighed og det fungerer godt, synes jeg. Men historien er ret simpel og  måske lidt forudsigelig og det trækker nok lidt ned.   

Filmen er på en almindelig kvalitetsskala ikke så god, 5 stjerner ud af 10 kunne gå an. Men den var som sagt underholdende og på en kitchskala vil jeg give den 7 stjerner ud af 10. Så jeg synes den kan anbefales hvis man er til 80´er horror.

Og jeg synes at skuespillet er fint nok, mens effekterne kunne være bedre. Men det synes jeg ikke man skal så højt op i. Synes jeg.

Og  musikken var fed. Der var 80´er heavy metal med blandt andre Accept og Mötley Crüe.

Instruktør: Lamberto Bava

Medvirkende: Urbano Barberini, Natasha Hovey, Fiore Argento m. fl.

Udgivelsesår: 1985

Land: Italien

 

IMDb RATING

Anmeldelse af Possession

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her til aften (27/10 – 2022)  og se Possession af Andrzej Zulawski.  Der var en indledning til filmen af Steen Schapiro. Han sagde bl.a. at Zulawski er en polsk intruktør, som havde været igennem en hård skilsmisse før han skrev manuskriptet til Possession. Possession handler netop om en skilsmisse.

Filmen lægger ud med at Marks kone Anna ikke vil have noget med ham at gøre. Hun ønsker at forlade ham. Og hun begynder at opføre sig underligt. Det viser sig at hun har haft en elsker i et års tid. Hun får sig en lejlighed og der er en underlig skabning der, som hun har seksuel omgang med. Mere vil jeg ikke sige om handlingen i filmen. Filmen er meget, hvad skal man sige, intens.  Skuespillerne gør et godt arbejde. Og filmen er god, ingen tvivl om det. Possession får god rating på IMDb nemlig 7,3 og 75 i metascore.  

Men jeg ville ikke give den mere end 7 ud af 10 stjerner.

Possession handler om skilsmisse. Det gør David Cronenbergs The Brood også. Men jeg kan meget bedre lide The Brood, som jeg vil give 10 ud af 10 stjerner. Hvad er det så som trækker lidt ned med Possession? Det er lidt svært at svare på, synes jeg. Den griber mig ikke på samme måde som The Brood. Og jeg bryder mig ikke helt om filmens tone.  Handlingen er spændende nok, det er ikke det. Og filmen er original. Og måske kunne man have set mere til den underlige skabning , som er i Annas lejlighed. Besættelsestemaet er sat lidt i baggrunden i filmen, synes jeg. Om end det er der.

Men alt i alt en god film, som man godt kan anbefale. Den fås på DVD eller Blu- ray på Amazon. 

Instruktør: Andrzej Zulawski

Medvirkende: Isabelle Adjani, Sam Neill, Heinz Bennent m.fl.

Produktionsår: 1981

Land: Frankrig, Vesttyskland

Anmeldelse af The Howling II

 

 Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her til aften (6/10-2022) . Jeg var til deres Bad Movies Club for at se Howling II fra 1985. Den får p.t. kun 3,6 i rating på IMDb. Og den var også virkelig dårlig. Men på en eller anden måde var den underholdende og den tog ikke sig selv seriøst.

For eksempel er der en scene, hvor vores helte skal leje et hotelværelse. Så siger indehaveren at de skal have værelse nummer 666. Hvor vores helt Ben siger, at hotellet næppe har 6 etager og hotellets indehaver står og griner. Se, det er humor.

Ellers handler filmen om Jennys søster er blevet myrdet, men det viser sig at Stefan (spillet af Christopher Lee) ved at hun var en varulv. Han ved at der er mange varulve mellem folk. Og han vil bekæmpe dem.

Her spiller Christopher Lee ”the good guy” ligesom han gjorde i The Devil Rides Out. En film man bør se, efter min mening.  Og han spiller som sædvanligt godt efter min mening, selv om The Howling II er dårlig.

Stefan finder så ud af at Stirba, varulvenes leder, befinder ”in the dark lands”. Det er i Transylvanien, hvor Dracula som bekendt også bor. Der er også noget vampyragtigt over varulvene, fordi nogle af dem er immune overfor sølv og Stefan må stikke dem i hjertet, ligesom hos en vampyr, når man vil tage livet af dem. Om man nu kan sige det om en vampyr.

Vores helte skal så finde Stirba for at slå hende ihjel. Mere vil jeg ikke sige om handlingen.

Men som sagt er det en dårlig film. På en almindelig kvalitetsskala vil jeg give den 4 ud af 10 stjerner. Men på en kitchskala vil jeg solide 8 ud af 10 for god b- films underholdning.

 

 

Howling II.. Your sister is a werewolf

Originaltitel: Howling II: Stirba – Werewolf Bitch

Instruktør: Philippe Mora

Medvirkende: Christopher Lee, Anne McEnroe, Reb Brown

Udgivelsesår: 1985

 

Kort Anmeldelse Top Gun: Maverick

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i biografen den 10/7 – 2022  og så Top Gun: Maverick. Hvis man tager den for hvad den er, så er den fin nok. Et emne som blev berørt i starten af filmen, er automatiseringen af jobs, så der ikke bliver brug for folk, men at kunstig intelligens og robotter overtager mange jobs, bl.a. også piloternes job.

Men Pete ”Maverick” Mitchell vil bevise at piloter kan konkurrere med kunstig intelligens endnu. Og det gør han så.

Og Maverick bliver så indkaldt til en mission i et fjendtligt indstillet land. Men man får ikke at vide hvad er for et land. Det er en mission som er tæt på umulig at gennemføre. Men her drejer det sig om vilje om den kan gennemføres eller ej.

Maverick skal undervise en flok elitepiloter til at gennemføre missionen.

Det er den amerikanske drøm om at man kan nå det man vil, bare man vil det nok og lægger meget arbejde i det, som viser sig i filmens historie. Men selv om jeg er kritisk overfor den amerikanske drøm, fungerer det koncept udmærket i filmens univers, synes jeg. Og hvordan det går med missionen vil jeg ikke afsløre her.

Men flyve og action scenerne er gode i filmen, så jeg synes Top Gun: Maverick er en film der opnår det den vil og set fra det synspunkt er det en vellykket film. Soundvenues anmelder skrev at det er længe siden en actionfilm har føltes så ægte. Og det er jeg enig i. Så alt i alt en seværdig film, selv om den dybest set er et stykke trivialkunst.

 

Kort anmeldelse af Himmelskibet

 

 

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Valby Kino her den 29 maj og se stumfilmen Himmelskibet fra 1918. Himmelskibet er en af de første, hvis ikke den første science fiction film i spillefilmslængde.

Der var en der spillede live til filmen og det fungerede meget godt.  

Himmelskibet handler om at man, bl.a. Avanti Planetaros, gerne vil rejse til Mars for at udforske den. På Mars finder man en civilisation, hvor man er veganere og hvor det er længe siden at man har haft krige og hvor nogen er blevet slået ihjel. På IMDb kalder man det en pacifistisk civilisation.  Men jeg mener ikke at dette ord  bruges i filmen.  

Pianisten, der introducerede filmen, mente at den var en kritik af første verdenskrig. Og det er lyder meget rimeligt. Jeg synes at Mars civilisationen også fungerede som en kritik af vores civilisation.  

Videre sker det bl.a. at Planetaros gifter sig med en kvinde fra Mars og hun kommer med ned til jorden, bl.a. med den hensigt at give visdom fra Mars og udvikle os på samme stadie som Mars civilisationen. Hvad denne visdom ellers gik ud på kommer filmen ikke ind på, bortset fra at man ikke må føre krig og man skal være veganer. Det er således et kritikpunkt at filmen måske mangler et filosofisk eller politisk grundlag, som kunne give filmen mere tyngde. 

Historien er enkelt opbygget, men man keder sig ikke mens man ser filmen. 

Skuespillet fungerer fint kan man sige og skuespillet passer godt til at det er en stumfilm. Filmen forklarer  ikke nærmere hvordan himmelskibet teknisk fungerer og hvilket brændstof de bruger. Men det kan man sagtens tilgive. Og kostumerne til specielt Marsbeboerne er mærkelige og i mine øjne forældede. Men er det en god film? Ja, den er rimelig god. Jeg vil give den et 6,5 stjerner ud af 10. Hvis den havde givet Marsbeboerne et klart grundlag og som kunne fungere som et budskab (med mere tyngde) havde filmen været bedre.

 

Instruktør: Holger Madsen

Medvirkende: Gunnar Tolnæs, Zanny Petersen, Nicolai Neiiendam

Udgivelsesår: 1918

Land: Danmark

Den Forsvundne Gri-Gri

Skriva hevur Jóannes á Stykki

Splint & Co. er ein av mínum yndistekniserium. Hon byrjadi at koma  út í 1938 og tad var Rob-Vel (François Robert Velter) sum skapti seriuna. Í 1946 yvirtók  André Franquin seriuna og hann gavst at tekna seriuna í 1968, og Jean-Claude Fournier  byrjadi at tekna hana í 1969. Hann teknadi hana til 1979.  Hann teknadi 9 album til samans. Fournier dugur, haldi eg, líka gott sum Franquin  at skriva og tekna Splint & Co.  Og tad er eitt Fournier album sum eg fari at umrøda her. 

Albummi er tad sum á donskum eitur Den Forsvundne Gri-Gri. Nú ætli eg ikki at skriva eitt langt referat av albumminum. Men albummi snýr seg í stuttum um at Splint og Kvik fara til Afrika eftir at Splint og Kvik fáa ein gri-gri (forkláring fæst í albumminum hvat ein gri-gri er) frá einum, sum bókstaviliga hvørvur framman eygunum á teimum. Man fær svar uppá gátuna um hví hann hvørvur.  

Í Afrika hendur nógv spennandi, sum eg ikki fari at greida frá her. Eg haldi at lesarin heldur skal lesa albummi. Søgan gevur eitt nøktandi svar uppá gátuna um gri-griin og onnur mystisk ting sum henda. Og søgan er væl skriva,  og hon hevur ein traditionellan bygna, haldi eg. Eisini er søgan humoristisk, sum jú altíd er gott. Men skal man koma vid kritikki, haldi eg, at tad loyniliga blívur lagt fram ov tídliga í søguni og tad tekur eitt sindur av spenninginum. 

Spilint & Co. halda seg ikki til eitt realistiskt univers í hesum albumminum. Eg haldi at Franquin brúkti minni fantasy elementir í sínum søgum enn Fournier ger. Í Den Forsvundne Gri-Gri spælir tad fantastiska, sum ikki er grunda á visind eina centrala rollu.    

Tekningarnar í albumminum eru framúrskarandi. Heilt á stødinum hjá Franquin. 

Hergé, sum teknadi Tintin setti forbod móti at adrir teknarar kundu tekna og skriva  nýggjar Tintin søgur. Splint & Co. hava ikki tad forbodi. Men har er eitt forbod fyri Splint & Co.. Tad er at spirillurin ikki má teknast í teimum seriinum sum komu aftaná at Franquin helt uppat at tekna Splint & Co.. 

Tad er bara gott haldi eg at Splint & Co. kann halda fram. Tad ger at serian ikki doyr. Og tad er gott at tad koma nýggjar søgur.  Men eg haldi tó ikki at Tintin er vid at doyggja. Har koma stødugt nýggjar útgávur av albummunum.  Men tíverri ikki nýggjar søgur.