Friday, March 17, 2023

Anmeldelse af Shazam! Fury Of The Gods

 





Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i biografen torsdag den 16/3 -2023 at se Shazam! Fury Of The Gods. Shazam! Fury Of The Gods fortsætter der hvor den første film, Shazam!, sluttede.  Denne gang er fjenden fra den græske mytologi, nemlig døtrene af titanen Atlas, der skulle bære himlen på sine skuldre. De får fat troldstaven som tilhører The Wizard og det fører til en kamp for Shazam og de andre, for at undgå verdens undergang. Hvordan det udspiller sig videre skal ikke afsløres her.  Filmen har den samme humor, som den første film, dog synes jeg faktisk at humoren fungerede bedre i denne film end i den første film. Og filmen er dygtigt lavet visuelt, og skuespillet er også fint. 

Hvis man kunne li´den første film vil man også kunne li´denne her. På Rotten Tomatoes kan man læse at kritikerne synes at Shazam! Fury Of The Gods er mere ufokuseret end etteren. Men der er jeg uenig. Jeg synes faktisk den var en tand bedre end etteren. Så den får karakteren 7,5 på en kitchskala fra mig. Hvor jeg vil give den første karakteren 7. Ellers vil jeg give den 5 på en almindelig kvalitetsskala. 

Der var desværre ikke mange mennesker i biografen for at se den, så den kommer måske ikke til at gå så lang tid i biografen. Så en opfordring herfra til at gå ind og se den i biografen.

 

Instruktør: David  F. Sandberg

Medvirkende: Zachary Levi, Rachel Beller, Asher Angel m.fl.

Land: USA

Udgivelsesår: 2023


No comments:

Post a Comment