Wednesday, December 11, 2024

Anmeldelse af Blood From The Mummy´s Tomb

 







Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så Blood From The Mummy´s Tomb mandag den 9/12 – 2024. Blood From The Mummy´s Tomb er en film fra det engelske filmselskab Hammer. Man kan læse lidt om Hammers historie her: The Hammer Legacy –Hammer Films . Jeg holder af de Hammer horrorfilm jeg har set før jeg så denne. Bl.a. Horror Of Dracula fra 1958 og Captain Kronos: Vampire Hunter fra 1974. Hammerfilm har en genkendelig farvelægning, som jeg godt kan lide. Spørgsmålet er så om Blood From The Mummy´s Tomb kan måle sig med disse film. Og jeg vil svare at det er tæt på.

Filmen handler om at en ægyptisk dronning hvis præsteskab vender sig imod hende og søger at myrde hende. Man ser dette i starten af filmen.  Men hun rådner ikke i sin sarkofag og arkæologer finder den og tager den til England. Og så begynder der at ske ting og sager. Og spørgsmålet er om man kan stoppe dronningen.  Dronningen er ikke i bandager som en mumie ellers plejer at være. Det overnaturlige element er at dronningens sjæl søger at vende tilbage til kroppen. Og så er der visse astrologiske og parapsykologiske elementer i handlingen. Så vidt handlingen i filmen.

Filmen er baseret på en af Bram Stokers historie The Jewel Of Seven Stars. Bram Stoker er jo mest kendt for romanen om Dracula. Jeg har ikke læst Jewel Of Seven Stars, men denne filmatisering er ikke helt så god som historien om Dracula. Hverken diverse filmatiseringer eller romanen om Dracula. Selv om den er ret god. Skuespillet er tilfredsstillende og farvelægningen er som den skal være til en Hammerfilm. Det er med andre lidt svært at sætte ord på hvad der ikke var så godt ved filmen, men jeg synes ikke filmen var lige så spændende som f.eks. Dracula. Eller Captain Kronos for den sags skyld. Måske går der ganske enkelt for lang tid før dronningen kommer tilbage. Og der på den måde kommer gang i handlingen. Jeg vil således give filmen 6 stjerner ud af 10.

 

Instruktører: Seth Holt og Michael Carreras. Ifølge IMDb så døde Seth Holt før filmen var færdig og Carreras måtte gøre den færdig.

Medvirkende: Valerie Leon, Andrew Keir, James Villiers m.fl.

Udgivelsesår: 1971

Land: UK


Sunday, December 8, 2024

Anmeldelse af Ringenes Herre: Krigen om Rohan aka The Lord Of The Rings: The War Of The Rohirrim

 









 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg har ikke noget aktualitetsprincip her på bloggen. Men i dag søndag den 8/12 - 2024 var jeg var i biografen til forpremiere til animationsfilmen Ringenes Herre: Krigen om Rohan. Jeg er fan af bøgerne og Peter Jacksons filmatisering, selv om den ikke er fejlfri. Så jeg var spændt på at se denne animationsfilm. Om den levede op til forventningerne vender jeg tilbage til.   

Der var en der introducerede filmen. Han kunne oplyse at handlingen foregår omkring 183 år (hvis jeg husker rigtigt) før handlingen i Ringenes Herre trilogien. Dog kan hjemmesiden Moovy.dk oplyse at handlingen foregår ca. 250 år før begivenhederne i trilogien: Film-nyhed:Ny "Ringenes herre"-film er på vej . Hvad det rigtige tal er ved jeg ikke. Jeg mener ikke det præcise tal blev oplyst i filmen, men jeg kan huske forkert.  Og han sagde, den bygger på appendikserne i det sidste bind af Ringenes Herre, Kongen vender tilbage (The Return Of The King). I filmen oplyses det, at den bygger på karakterer skabt af J.R.R Tolkien.

Filmen handler om at der er dårligt forhold mellem en fyrste (jeg har glemt navnet) og kongen af Rohan, Helm Hammerhand. Det kulminerer da Helms datter, Héra, nægter at indgå ægteskab med fyrstens søn Wulf (hvis jeg husker navnet rigtigt). Og så sker der begivenheder som jeg ikke vil referere her, da det er svært at gøre uden at spoile. Disse begivenheder er spændende efter min mening. Og det er godt at der er en stærk kvindelig hovedperson.

Filmen formår således at underholde. Men jeg synes ikke trods det, at filmen er fremragende. Dens problem er for mig er tegningerne i filmen, der ikke rammer den rigtige stil, så man kommer i den rette stemning.  Og det er ret vigtigt, synes jeg. Så filmen levede ikke helt op til mine forventninger.  Man kan kunne med fordel have kigget nærmere på Peter Jacksons Ringenes Herre trilogi og hvordan dens stil er. Trilogien rammer nemlig en bedre stil, der bedre passer til Ringenes Herre. Men alt i alt en underholdende film. Jeg vil således give filmen 6 stjerner ud af 10.

Instruktion:  Kenji Kamiyama

Medvirkende (stemmer): Brian Cox, Gaia Wise, Mirtanda Otto m.fl.

Udgivelsesår: 2024

Lande: USA, New Zealand, Japan


Thursday, December 5, 2024

Anmeldelse af Joker: folie à deux

 






Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i biografen her den 4 december 2024 at se Joker: folie à deux. Jeg har ikke set etteren, så jeg kan ikke sammenligne de to film. Men som jeg har forstået det, blev den ikke nogen succes, som etteren blev det. Og det synes jeg er lidt uretfærdigt. For jeg synes ikke Joker: folie à deux er en dårlig film. Selv om den også, men ikke kun er en musical. Jeg er ikke så glad for musicals.  Den er også et retssalsdrama og en psykologisk skildring af Arthur Fleck/Jokeren. Og det lykkes den med, synes jeg. Filmen er ikke kedelig, men er underholdende hele vejen.

Joker: folie à deux handler om retssagen mod Jokeren og hans liv i fængslet, hvor han møder Lee som siger hun elsker ham. Og ind i mellem ser man så musikalske indslag. De virker godt nok i handlingen, da de er udtryk for fantasier og måske drømme hos Arthur Fleck. I de scener som foregår i den virkelige verden bliver der ikke sunget. Filmen begynder som tegnefilm og den viser godt filmens tema om hvor vidt Jokeren er sindssyg eller ej. Og på den måde er den en god indledning til filmen.

Jokerens forsvarer vil nemlig gerne have at Arthur Fleck bliver erklæret sindssyg, mens anklageren fastholder at Arthur ikke er sindssyg. Og hvordan udfaldet af sagen bliver og hvordan filmen slutter vil jeg ikke afsløre her. Endvidere er der megen opmærksomhed i filmen om retssagen mod Jokeren. Og hvor folk ser Jokeren som en slags oprører mod det uretfærdige i samfundet. Udenfor retslokalet er der folk der er sminket som Jokeren. Historien er på den måde tilfredsstillende. Og det er skuespillet også.  Filmen fungerer fint som portræt af Arthur Fleck/Jokeren. Og filmen er i mindre grad knyttet til superhelteuniverset. Om det er godt eller ej er vel en smagssag. Men da jeg godt kan lide superhelte, så jeg gerne at man beholdt en (større) forbindelse til dette univers.  Og de måtte gerne have portrætteret Jokeren som en der kommer med gode vittigheder i stedet for som i filmen, dårlige. Man har taget Jokerens styrke som figur væk fra ham ved at gøre ham som en der kommer med dårlige jokes. Og det er min eneste indvending mod filmen. Og det gør jeg giver den 8 stjerner ud af 10.

 

Instruktion: Todd Phillips  

Medvirkende: Joaquin Phoenix, Lady Gaga, Catherine Keener m.fl.

Lande: USA, Canada

Udgivelsesår: 2024


Thursday, November 21, 2024

Anmeldelse af Ufofilmen -The Movie - The end is near the beginning

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Der er udkommet en amatørfilm, der ligger på hjemmesiden http://www.ufofilmen.dk/. Det er en science fiction komedie. Filmen hedder Ufo filmen -The Movie - The end is near the beginning. Der er to versioner af filmen. En version på ca. 40 minutter. Og en på ca. 59 minutter. Jeg vil anbefale at man ser den længere version, da der er scener i den længere version af filmen, der giver mere mening end i den kortere version. Og det skal siges at filmen har engelske undertekster.

I filmen følger vi den "paranormale efterforsker" Fox Duke og Maas Saari. De skal forhindre at en formskifter, Ghenne, vil ødelægge universet og skabe et nyt univers.  Og hvordan det går skal ikke afsløres her. 

Men hvordan er filmen så? Den er fin underholdning, men man kunne have arbejdet mere med manuskriptet, da filmen ellers ifølge opslag på facebook været 10 år om at blive lavet. Jeg kan ikke nævne et eksempel  på mangel i manuskriptet uden at spoile. Så det gør jeg ikke. Men dem der har lavet filmen, har  visuelt er gode idéer, omend det selvfølgelig ville være bedre hvis filmen havde haft et større budget. Og film er først og fremmest et visuelt medie, så det at film er et visuelt medie, tæller for mig, når jeg skal anmelde en film.  Og filmens tone som sådan er let, men det er ikke sådan at man griner meget når man ser den. Fox Duke for eksempel er en karikatur og fungerer som en sådan. Men filmen er også mærkelig og den er ikke for alle. Men historien passer godt til længden af filmen. Og historien er afrundet på tifredstillende vis. Så jeg vil anbefale at man ser filmen. Og filmen kan som sagt ses her: http://www.ufofilmen.dk/player.html

Instruktion: Mads Lilkær

Medvirkende: Thomas Heino Hansen, Henrik Abildhauge Pedersen, Thomas Udomrat Hostrup m.fl.

Udgivelsesår: 2024

Land: Danmark 


Saturday, November 9, 2024

Anmeldelse af Døden kommer til middag

 








Skrevet af Jóannes á Stykki 

Jeg var i Valby Kino her den 9 november for at se Døden kommer til middag, instrueret af Erik Balling.  

Døden kommer til middag er som titlen antyder en krimi. Filmen handler om at en forfatter af kriminalromaner, Peter Sander, løber tør for benzin og tager hen til det nærmeste hus. Han går ind i huset og der finder han et lig. Han begynder at gå rundt i huset og der bliver skudt. Han bliver skubbet ned ad nogle trapper og mister bevidstheden. Han vågner op i en seng og politiet vil gerne snakke med ham, men tror ikke på at han blev skubbet og at manden han så var myrdet. Han skal af hensyn til helbredet ligge i sengen et par dage. Men han prøver at finde ud af hvem morderen er. Og hvordan det går skal ikke afsløres her.  

Her skal det bare siges, at krimiplottet er godt og tilfredsstillende. Og skuespillet er godt. Og filmen er underholdende, synes jeg, i modsætning til hvad Bo Tao Michaëlis mener i Filmmagasinet Ekko. Her skriver han at Døden kommer til middag er kedelig (Link til Bos artikel her: Erik Balling - Filmmagasinet Ekko )  

Filmen er filmet i sort/hvid og det er ganske udmærket. Det underbygger ligesom mystikken. Der nogle ting der trækker lidt ned og det er at der er en dreng, der hjælper Peter Sander at opklare forbrydelsen. Der fungerer knapt så godt, synes jeg. Men heldigvis fylder det ikke så meget igen.  

Så alt i alt en god og underholdende film. Jeg vil give den 7 stjerner ud af 10.  

Instruktion: Erik Balling 

Medvirkende: Poul Reichardt, Helle Virkner, Birgitte Federspiel 

Udgivelsesår: 1964 

Land: Danmark 

 

 

Tuesday, November 5, 2024

Omtale af Venom: The Last Dance

 






Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i biografen her den 2 november 2024 og se Venom: The Last Dance, som er den tredje film med i filmserien om Venom.

Jeg synes godt om Venom filmene og spørgsmålet er om jeg synes at den nye film holder standarden og det synes jeg den gør. Den er bestået.

Det er svært at sige noget om filmens handling uden at spoile, så jeg vil ikke sige så meget om handlingen i filmen. Men jeg vil dog sige, at den handler om at en skurk fra Venoms hjemplanet har sendt nogen uhyrer eller hvad man skal kalde dem, for at slå Venom og hans artsfæller ihjel. Skurken leder efter noget der kan befri ham. Hvad det er skal ikke afsløres her. Og hvordan det hele udvikler sig med de monstre, skal heller ikke afsløres her.

Men filmen har sjove optrin og er generelt underholdende at se. Plottet er ret godt og skuespillet er godt. Specielt er Tom Hardy god som Eddie.

Nu er Venom en skurk i Spider-Man universet. Og spørgsmålet er om man savner Spider-Man i denne film eller i de andre Venom film. Men det synes jeg ikke at man gør. Venom kan sagtens klare sig uden Spider-Man.

Venom får i skrivende stund 6,2 i rating på IMDb og jeg er ret enig i den rating. Jeg vil give den 6,5 stjerner ud af 10.


Instruktør: Kelly Marcel

Medvirkende: Tom Hardy, Chiwetel Ejiofor, Juno Temple m.fl.

Lande:  USA, UK, Canada

Udgivelsesår: 2024


Thursday, October 31, 2024

Anmeldelse af Häxan aka Witchcraft Through The Ages

 


Advarsel: Indeholder lettere spoilers

 

 

 

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf her denne Halloween aften, 31 oktober 2024 og se Häxan aka Witchcraft Through The Ages. Det var den forkortede version fra 1968 med forfatteren William S. Burroughs som fortæller, der blev vist. Den viste version var bearbejdet og forkortet af Antony Balch, som kendte William Burroughs. Og Antony Balch lavede vist film selv.

Jack fra Husets Biograf introducerede filmen. Han sagde blandt andet, at filmens instruktør var hård mod skuespillerne i filmen, ligesom Hitchcock var det.

Jack sagde, at en skuespiller blev nødt til at sidde fastspændt i måske 8 timer og da man i filmen ser at hun har det dårligt, så er det reelt nok. Han sagde også at det svenske firma der lavede filmen gik konkurs. Vist nok fordi filmen floppede og havde et stort budget på to millioner kroner. Jack sagde at filmen virkede chokerende, da den udkom.

Jack diskuterede også hvilken genre filmen tilhører. Og nævnte bl.a. horror. Og her er jeg enig.  Jeg synes at Häxan er en horrorfilm. Men den er også essayistisk.

Filmen starter med at forklare det middelalderlige verdensbillede med Burroughs som fortæller. Så fortsætter vi med forskellige små historier, bl.a. om en ældre kvinde som bliver anmeldt for hekseri til inkvisitionen og som under tortur indrømmer de mest underlige ting. Og man ser endvidere en nonne komme under satans påvirkning.

Om filmen er mere sammenhængende hvis man ser den originale version, ved jeg ikke. Jeg har ikke set originalversionen. Men det er klart en tematisk sammenhæng mellem historierne eller hvad man skal kalde det, da alle har hekseri og hekseforfølgelse som tema. Filmen slutter af med at fortælle om nutiden (altså i start 1920´erne) og hvordan overtro også var fremme dengang og hvordan psykiatrien blev benyttet til at undertrykke kvinder ved at kalde dem hysteriske og med den begrundelse indespærre dem.

Häxan er således en kritik af kvindeundertrykkelse og overtro, som jeg forstår den. Og det er jo godt nok. Og ellers så synes jeg at William Burroughs er fremragende som fortæller i filmen.   

Filmen var således god og jeg vil give denne version et 8 tal.

Instruktør: Benjamin Christensen

Medvirkende: Benjamin Christensen, Elisabeth Christensen, Astrid Holm m.fl.  

Udgivelsesår 1922 (Bearbejdet version 1968)

Land: Sverige (Måske med en god vilje Danmark)