Kort anmeldelse af Himmelskibet

 

 

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Valby Kino her den 29 maj og se stumfilmen Himmelskibet fra 1918. Himmelskibet er en af de første, hvis ikke den første science fiction film i spillefilmslængde.

Der var en der spillede live til filmen og det fungerede meget godt.  

Himmelskibet handler om at man, bl.a. Avanti Planetaros, gerne vil rejse til Mars for at udforske den. På Mars finder man en civilisation, hvor man er veganere og hvor det er længe siden at man har haft krige og hvor nogen er blevet slået ihjel. På IMDb kalder man det en pacifistisk civilisation.  Men jeg mener ikke at dette ord  bruges i filmen.  

Pianisten, der introducerede filmen, mente at den var en kritik af første verdenskrig. Og det er lyder meget rimeligt. Jeg synes at Mars civilisationen også fungerede som en kritik af vores civilisation.  

Videre sker det bl.a. at Planetaros gifter sig med en kvinde fra Mars og hun kommer med ned til jorden, bl.a. med den hensigt at give visdom fra Mars og udvikle os på samme stadie som Mars civilisationen. Hvad denne visdom ellers gik ud på kommer filmen ikke ind på, bortset fra at man ikke må føre krig og man skal være veganer. Det er således et kritikpunkt at filmen måske mangler et filosofisk eller politisk grundlag, som kunne give filmen mere tyngde. 

Historien er enkelt opbygget, men man keder sig ikke mens man ser filmen. 

Skuespillet fungerer fint kan man sige og skuespillet passer godt til at det er en stumfilm. Filmen forklarer  ikke nærmere hvordan himmelskibet teknisk fungerer og hvilket brændstof de bruger. Men det kan man sagtens tilgive. Og kostumerne til specielt Marsbeboerne er mærkelige og i mine øjne forældede. Men er det en god film? Ja, den er rimelig god. Jeg vil give den et 6,5 stjerner ud af 10. Hvis den havde givet Marsbeboerne et klart grundlag og som kunne fungere som et budskab (med mere tyngde) havde filmen været bedre.

 

Instruktør: Holger Madsen

Medvirkende: Gunnar Tolnæs, Zanny Petersen, Nicolai Neiiendam

Udgivelsesår: 1918

Land: Danmark

Den Forsvundne Gri-Gri

Skriva hevur Jóannes á Stykki

Splint & Co. er ein av mínum yndistekniserium. Hon byrjadi at koma  út í 1938 og tad var Rob-Vel (François Robert Velter) sum skapti seriuna. Í 1946 yvirtók  André Franquin seriuna og hann gavst at tekna seriuna í 1968, og Jean-Claude Fournier  byrjadi at tekna hana í 1969. Hann teknadi hana til 1979.  Hann teknadi 9 album til samans. Fournier dugur, haldi eg, líka gott sum Franquin  at skriva og tekna Splint & Co.  Og tad er eitt Fournier album sum eg fari at umrøda her. 

Albummi er tad sum á donskum eitur Den Forsvundne Gri-Gri. Nú ætli eg ikki at skriva eitt langt referat av albumminum. Men albummi snýr seg í stuttum um at Splint og Kvik fara til Afrika eftir at Splint og Kvik fáa ein gri-gri (forkláring fæst í albumminum hvat ein gri-gri er) frá einum, sum bókstaviliga hvørvur framman eygunum á teimum. Man fær svar uppá gátuna um hví hann hvørvur.  

Í Afrika hendur nógv spennandi, sum eg ikki fari at greida frá her. Eg haldi at lesarin heldur skal lesa albummi. Søgan gevur eitt nøktandi svar uppá gátuna um gri-griin og onnur mystisk ting sum henda. Og søgan er væl skriva,  og hon hevur ein traditionellan bygna, haldi eg. Eisini er søgan humoristisk, sum jú altíd er gott. Men skal man koma vid kritikki, haldi eg, at tad loyniliga blívur lagt fram ov tídliga í søguni og tad tekur eitt sindur av spenninginum. 

Spilint & Co. halda seg ikki til eitt realistiskt univers í hesum albumminum. Eg haldi at Franquin brúkti minni fantasy elementir í sínum søgum enn Fournier ger. Í Den Forsvundne Gri-Gri spælir tad fantastiska, sum ikki er grunda á visind eina centrala rollu.    

Tekningarnar í albumminum eru framúrskarandi. Heilt á stødinum hjá Franquin. 

Hergé, sum teknadi Tintin setti forbod móti at adrir teknarar kundu tekna og skriva  nýggjar Tintin søgur. Splint & Co. hava ikki tad forbodi. Men har er eitt forbod fyri Splint & Co.. Tad er at spirillurin ikki má teknast í teimum seriinum sum komu aftaná at Franquin helt uppat at tekna Splint & Co.. 

Tad er bara gott haldi eg at Splint & Co. kann halda fram. Tad ger at serian ikki doyr. Og tad er gott at tad koma nýggjar søgur.  Men eg haldi tó ikki at Tintin er vid at doyggja. Har koma stødugt nýggjar útgávur av albummunum.  Men tíverri ikki nýggjar søgur. 

Stutt ummæli av Svartur sannleiki

 Jóannes á Stykki

Eg hugdi at dokumentarfilminum Svartur sannleiki um Ingálv av Reyni. Ingálvur av Reyni hevði blivi 100 ár 18 december í ár, (https://da.wikipedia.org/wiki/Ing%C3%A1lvur_av_Reyni) Ein fantastiskur filmur, har man fylgir Ingálvi. Vit síggja hann ymsum situationum. Á kunstmuseum, á gøtuni har hann tosar við fólk, í haganum og framman fyri løriftinum.

Í filminum hugleiðir Ingálvur  um at vera listamálari. Tað skal vera eitt stríð at gera list sigur Ingálvur. Og Ingálvur var ikki so glaður fyri at hann hevði selt at allar málningarnar, tí so hevði hann behaga. List skal siga sannleikan, og sannleikin er ikki altíð væl dámdur.  Ingálvur greiðir frá um ávirkanina Aksel Jørgensen (https://da.wikipedia.org/wiki/Aksel_J%C3%B8rgensen_(maler)) hevði á hann. Og hvussu hann arbeiddi seg burtur frá hansara ávirkan. Her var Jack Kampmann (https://denstoredanske.lex.dk/Jack_Kampmann) ein inspiration. Ingálvur greiðir frá hvussu listamenn skulu lata seg ávirka av nýggjum og gomlum kunsti. Og teir skulu somuleiðis ganga egnar leiðir og vera sannir. Og man skal ikki mála bara tí man dugir tað, men man skal eisini hava uppliva nakað avgerandi áðrenn man málar. Hann greiðir frá, at fólk vildu hava hann mála naturalistiskar málningar, men hann hevði hug til at ganga aðrar leiðir. Og tað gjørdi hann so. 

Filmurin varðar í ein tíma og tað er ein passandi longd. Tónleikurin passar væl til. Sum sagt ein fantastiksur filmur. 

Svartur sannleiki

Lagt til rættis: Dánjal Højgaard og Hans Petur Hansen

Fotografur: Hans Petur Hansen

Ljóðupptøkur: Herluf Sørensen

Sett saman: Per Zachariassen

Framleiðsla: Primus Film 1999

Kort anmeldelse af Tenet

 

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Christopher Nolan har skrevet og instrueret science fiction filmen Tenet, som går i biografen i disse dage.  Jeg var i biografen her den 4/9 for at se den.  Handlingen i filmen er indviklet, men filmens  historie er i virkeligheden enkel. Et våben som kan ødelægge hele verden ved at ændre verdens entropi fra forlæns til baglæns. En helt skal forhindre at dette sker. Og filmen fokuserer så på denne mission, for at forhindre skurken Sator i at gøre det. Det var kort om handlingen i filmen. Man kan f. eks. læse mere på https://soundvenue.com/film/2020/08/forstaa-tenet-paa-8-minutter-vi-guider-dig-sikkert-gennem-nolans-mindfuck-416891 om Tenet. Man bør dog se filmen før man læser det. 

Tenet er kritiseret for at have flade karakterer ( f.eks her: https://soundvenue.com/film/2020/09/det-bedste-og-det-vaerste-i-tenet-fra-den-skelsaettende-biljagt-til-dr-evil-417212), men jeg synes nu ikke de var så flade igen.  Filmen er ikke et karakterstudie, men først og fremmest en action film og en science fiction film. For eksempel synes jeg at skurken er godt beskrevet og de to hovedpersoner er også ok beskrevet. 

Filmens novum (Novum definition: "Describe the scientifically plausible innovations used by science fiction narratives", fra engelsk wikipedia.), nemlig ændringen af verdens entropi, er ikke plausibel. Det er ikke plausibelt fordi man ikke kan ændre  rejse i tid eller ændre verdens entropi. Overhovedet ikke. Og historien kunne også være fortalt uden dette novum, omend actionscenerne nok ikke havde været så gode uden. Novumet virker som et slags mcguffin. 

Men alt i alt en seværdig film, der efter min mening havde en spændnede handling. Og den var ikke så tung som Nolan nogle gange kan være f. eks i Insception, selv om den også der en god film. 

Instruktør: Christopher Nolan

Manusskriptforfatter: Christopher Nolan

Medvirkende: John David Washington, Robert Pattinson, Elizabeth Debicki m. fl.

Spilletid: 2 timer 30 minutter

Genre: Action, Science Fiction

Land: UK, USA