Monday, February 10, 2025

Kort anmeldelse af The Rocketeer

 







 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg så The Rocketeer her til aften den 10/2 – 2025.

The Rocketeer foregår i 1938 og er baseret på en tegneserie. Den handler om en pilot, Cliff, som ved et uheld får fat i en slags mini raket, som man kan iføre sig ligesom en rygsæk. Og så kan han flyve løs. Og så får han mulighed for blive en helt, der lægger sig op ad superhelten. Han har f.eks. en maske på, mens han bruger raketten, så de andre ikke ved hvem han er. Men i lighed med Batman har Cliff ikke nogen superheltekræfter udover raketten. 

Problemet for Cliff er, at andre gerne vil have fat i raketten. Og hvordan det går skal ikke afsløres her.

Historien er med andre ord enkel, men den fungerer. Den er fortalt lige ud ad landevejen og er kronologisk. Og den har træk af at være en komedie, hvor nogle af personerne er karikerede. Og Cliff er lidt klodset en gang i mellem. Men den er ikke så morsom, at man sidder og griner hele tiden. Men ellers er filmen underholdende om end den er lidt forudsigelig og holder sig i relativt høj grad til en skabelon at fortælle historien på, som er brugt før. 

IMDb definerer den som en familiefilm. Og det er meget passende.  Men ellers er skuespillet tilfredsstillende.

Jeg vil give The Rocketeer 6 ud af 10 stjerner.

 

Instruktør: Joe Johnston

Medvirkende: Billy Campbell, Jennifer Connelly, Timothy Dalton m. fl.

Land: USA

Udgivelsesår: 1991


2 comments:

  1. Filmen bygger, som du siger, på en tegneserie. Og efter filmen kom der så naturligvis også en tegneserie, som byggede på filmen! Den fik vi også i Danmark, og jeg er ret sikker på, at jeg købte og læste den - men jeg husker intet fra albummet. Jeg har den sikkert endnu et sted i samlingen.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg vidste ikke at der er udkommet et tegeneserie album baseret på filmen. Men så vidt jeg husker kom der også en tegneserieudgave af den første Batmanfilm, som Tim Burton instruerede.

      Delete