Anmeldelse af Häxan aka Witchcraft Through The Ages

 

Advarsel: Indeholder lettere spoilers

 

 

 

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i Husets Biograf her denne Halloween aften, 31 oktober 2024 og se Häxan aka Witchcraft Through The Ages. Det var den forkortede version fra 1968 med forfatteren William S. Burroughs som fortæller, der blev vist. Den viste version var bearbejdet og forkortet af Antony Balch, som kendte William Burroughs. Og Antony Balch lavede vist film selv.

Jack fra Husets Biograf introducerede filmen. Han sagde blandt andet, at filmens instruktør var hård mod skuespillerne i filmen, ligesom Hitchcock var det.

Jack sagde, at en skuespiller blev nødt til at sidde fastspændt i måske 8 timer og da man i filmen ser at hun har det dårligt, så er det reelt nok. Han sagde også at det svenske firma der lavede filmen gik konkurs. Vist nok fordi filmen floppede og havde et stort budget på to millioner kroner. Jack sagde at filmen virkede chokerende, da den udkom.

Jack diskuterede også hvilken genre filmen tilhører. Og nævnte bl.a. horror. Og her er jeg enig.  Jeg synes at Häxan er en horrorfilm. Men den er også essayistisk.

Filmen starter med at forklare det middelalderlige verdensbillede med Burroughs som fortæller. Så fortsætter vi med forskellige små historier, bl.a. om en ældre kvinde som bliver anmeldt for hekseri til inkvisitionen og som under tortur indrømmer de mest underlige ting. Og man ser endvidere en nonne komme under satans påvirkning.

Om filmen er mere sammenhængende hvis man ser den originale version, ved jeg ikke. Jeg har ikke set originalversionen. Men det er klart en tematisk sammenhæng mellem historierne eller hvad man skal kalde det, da alle har hekseri og hekseforfølgelse som tema. Filmen slutter af med at fortælle om nutiden (altså i start 1920´erne) og hvordan overtro også var fremme dengang og hvordan psykiatrien blev benyttet til at undertrykke kvinder ved at kalde dem hysteriske og med den begrundelse indespærre dem.

Häxan er således en kritik af kvindeundertrykkelse og overtro, som jeg forstår den. Og det er jo godt nok. Og ellers så synes jeg at William Burroughs er fremragende som fortæller i filmen.   

Filmen var således god og jeg vil give denne version et 8 tal.

Instruktør: Benjamin Christensen

Medvirkende: Benjamin Christensen, Elisabeth Christensen, Astrid Holm m.fl.  

Udgivelsesår 1922 (Bearbejdet version 1968)

Land: Sverige (Måske med en god vilje Danmark)

Anmeldelse af Interstellar

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

 

Jeg var i biografen for at se Christopher Nolans film Interstellar den 27 september. Det er lidt tid siden, men her kommer så en anmeldelse af filmen.

Christopher Nolan har efter min mening kun lavet to vellykkede film og det er Batman Begins og Oppenheimer (Link til anmeldelse af Oppenheimer: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Anmeldelse af Oppenheimer (filmarogbokur.blogspot.com)) . Jeg har dog ikke set alle han har lavet.

Jeg anmeldte Tenet (link til anmeldelse af Tenet: Jóannes skrivar um filmar og bøkur: Kort anmeldelse af Tenet (filmarogbokur.blogspot.com) ) og skrev at nogle af Nolans film kan være lidt tunge i det. Det gælder f.eks. Inception. Det synes jeg stadig. Inception er kun næstbedst, desværre.

Men hvordan er Interstellar så? Den er efter min mening Nolans dårligste film. Den er rigtig dårlig.

Interstellar handler kort om at Joseph Cooper skal flyve med nogen andre til en anden planet fordi jorden er ved at være ubeboelig. Jorden er ved at være ubeboelig på grund af problemer med tyngdekraften der blandt andet forårsager sandstorme, afgrøder der dør og andre ting, der gør jorden ubeboelig for mennesker. Og så er der også noget mystisk med et spøgelse på Josephs datters værelse. Hvordan det går med rejsen til den anden planet skal ikke afsløres her. Interstellar er fortalt meget mere lineært end flere andre andre af Nolans film f.eks. Oppenheimer og Inception.  

Men jeg vil gerne afsløre at det mystiske spøgelse er ham selv, der sender beskeder til datteren. Beskeder om at han ikke skal tage af sted. Dette er fuldstændig mærkeligt, da der i starten af filmen kommer beskeder fra samme ”spøgelse” (ham selv!) som giver placeringen på en hemmelig NASA base, hvor han bliver bedt om at rejse af sted. Hvorfor dog sende beskeder til sig selv om at blive og samtidig sende beskeder om hvor placeringen af NASA basen er?  Og sådan er der flere problemer med filmen. Jeg kan ikke sige så meget om dem, uden at spoile for meget.  

Filmen er således en dårlig b film med et større budget. Jeg må sige en gang til, at den er ikke så dårlig at den er god. Den er bare dårlig. Den er dog ikke så langtrukken og kedelig i handlingen, mens man ser filmen; det er nok det forhold at filmen er fortalt lineært at den ikke er så tung og kedelig. Det er ikke dårligt at have en non-lineær handling. Det har Nolan selv bevist med Oppenheimer. Det ville det bare være i det her tilfælde, da jeg synes at hvis en non lineær handling skal fungere, så må der være gode idéer som handlingen må bygge på. Og de er fraværende i denne film. Og slutningen er også utilfredsstillende.  Historien viser sig bare at være dårlig. Den har en dårlig præmis og det er ufatteligt at den har 8,7 i rating på IMDb.

Jeg vil således give Interstellar 4 stjerner ud af 10. Den får 4 stjerner for at den trods alt formår at man holder opmærksomheden igennem filmen. Og er lidt spændt på hvordan rejsen går. Men den indfrier ikke disse forventninger.  

Instruktion: Christopher Nolan

Medvirkende: Matthew McConaughey, Michael Caine, Matt Damon m.fl.

Lande: USA, UK, Canada

Udgivelsesår: 2014 

Link til anmeldelse af Da Flop skulle male Mona Lisa

 

Link til anmeldelse i Himmelskibet.dk af:  Da Flop skulle male Mona Lisa:

Flip og Flop nr. 35: Da Flop skulle male Mona Lisa | Himmelskibet