Skrevet af Jóannes á Stykki
Jeg var i Husets Biograf her til aften (6/2 – 2023) og
så Down By Law, instrueret af Jim Jarmusch. Jim Jarmusch er en
uafhængig filmistruktør.
Og jeg har set tre film instrueret af ham: Down By Law (1986), som ifølge
Britannica er en komedie. Og så har jeg set westernfilmen Dead Man fra 1995. Og den sidste jeg har set er vampyrfilmen Only Lovers Left Alive fra 2013. Fælles
for dem alle er at der ikke rigtig er noget plot i disse film. Eller man kan
sige, et enkelt plot. Men alligevel er de ikke kedelige at se og jeg kan
anbefale dem alle tre. Dog er Dead Man
måske den film af de tre nævnte, der kan dele vandene. Den ville vinde hvis den
var lidt kortere. Men jeg synes Down By
law har en passende længde.
Down
By Law er nok en komedie, men en lidt speciel af slagsen.
Og den er filmet i sort/hvid. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg synes ikke, det giver
noget ekstra set fra et kunstnerisk synspunkt.
Down By Law handler om Jack og Zack som
bliver uretmæssigt smidt i fængsel og kommer i samme celle. Senere bliver italieneren Roberto sat i celle
sammen med dem. De flygter fra fængslet og hvordan det ender, skal ikke
afsløres her.
Der er forskellige morsomme optrin i Down By Law. De fungerer fint. Det er særlig Roberto, som er morsom, synes
jeg. Endvidere er skuespillet godt.
Temaet i filmen er måske at tabe her i livet og kæmpe for en ny chance. En
mulighed for et bedre liv på ny. Men de møder for lidt modstand efter de er
flygtet fra fængslet, synes jeg. Jeg vil give filmen 7 ud af 10 stjerner.
Instruktør: Jim Jarmusch
Medvirkende: Tom Waits, John Lurie, Roberto Benigni
m.fl.
Udgivelsesår: 1986
Land: USA og Vesttyskland
No comments:
Post a Comment