Sunday, March 9, 2025

Anmeldelse af Death Race 2000

 







Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i biografen her i dag i Husets Biograf og se filmen Death Race 2000. Filmen er lavet i 1975 og foregår i år 2000. I filmens år 2000 har et totalitært styre taget magten i USA. Dette styre har indført et slags realityshow, Transcontinental Road Race, hvor en racerkørere rundt i landet og de får point for at køre folk ned. Og på den måde slå dem ihjel. Men der er også en modstandsbevægelse mod styret og de forsøger så at sabotere racerbil realityshowet. Og hvordan det går vil jeg ikke afsløre her.

Filmen blev introduceret af en, der kunne oplyse man ikke havde indhentet tilladelse fra politiet, da man skulle optage kørescenerne med racerbilerne, der var designet til formålet. Så man skulle hele tiden passe på ikke at politiet kom, da der blev lavet optagelser på vejene.

Filmen er på den måde en dystopisk science fiction film, men er først og fremmest en komedie. Filmen er underholdende og sjov, dog uden at jeg synes man griner vildt meget, når man ser den. Den har noget på hjerte med det antitotalitære budskab. Historien er enkel, men den fungerer. (Flere af) personerne er karikaturer og det fungerer udmærket. For eksempel er der en racerkører som har fået udskiftet rimelig meget af sin krop og bliver kaldt Frankenstein (Jeg fik ikke med om det var et kælenavn i filmen eller om det var figurens navn.) Han bliver kaldt Frankenstein på trods af at det er skaberen af monstret i historien om Frankenstein, der hedder Frankenstein. Ikke monstret.  Han er rimelig karikeret.

Ham der introducerede filmen mente at filmen var profetisk i forhold til de realityshow, der bliver lavet i dag. Jeg har ikke rigtig set nogen realityshow, så det skal jeg ikke kunne udtale mig om. Men filmen har det samme tema med de her dødskonkurrencer og/eller realityshow, som filmene Roller Ball (også fra 1975), The Running Man (fra 1987) og Hunger Games filmene (fra 2012 – 2015 og så er der en Hunger Games film fra 2023)

Og så er den relativt blodig. Det kunne ses på effekterne at budgettet ikke til at lave filmen med ikke var så stort. Dog vil jeg mene at man har fået meget ud af de penge man havde til rådighed. Og skuespillet var tilfredsstillende. Absolut en seværdig b film. Jeg vil give den 8 stjerner ud af 10 på trashometret  eller på kitshskalaen. På en almindelig kvalitetsskala vil jeg give den 5 ud af 10.

 

Instruktør: Paul Bartel

Medvirkende: David Carradine, Sylvester Stallone, Simone Griffeth m.fl.

Udgivelsesår: 1975

Land: USA


Sunday, March 2, 2025

Anmeldelse af Brainstorm

 









Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf og Brainstorm her søndag 2/3 – 2025. Brainstorm er en noir film (Wikipedia kalder den en neo-noir thriller).

Den handler om Jim Grayam, som opdager at der er parkeret en bil på et jernbanespor og ser at der ligger en livløs kvinde i bilen. Og der kommer der et tog. Han får fjernet bilen fra togbanen i en fart. Han identificerer kvinden og hun viser at være en millionærs kone, der ejer den arbejdsplads hvorpå Jim arbejder. Han forelsker sig i konen og det viser sig at hun er ulykkelig i ægteskabet med millionæren. De indleder en affære og millionæren hævner sig og handlingen tager en drejning. Og så vil jeg ikke sige mere om handlingen.

Brainstorm er i sort/hvid og lyset og skyggerne er som de skal være i en noir film. Og det er jo udmærket. Og filmen er ikke kedelig. Men på den anden side synes jeg ikke den er så vellykket igen. Det der trækker ned er, at Jim foretager sig nogle handlinger som er ulogiske og som ikke giver så meget mening, synes jeg. Hvis handlingen havde givet mere mening ville den ære langt bedre.

Men ellers er skuespillet godt og filmen har en passende længde til den historie der bliver fortalt. Og filmen virker til at have haft et passende budget.

Jeg vil således give filmen 6 stjerner ud af 10, fordi den trods sine fejl er underholdende.  

 

Instruktør: William Conrad

Medvirkende: Jeffrey Hunter, Dana Andrews, Anne Francis

Udgivelsesår: 1965

Land: USA