Anmeldelse af Franz

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i biografen her til aften og se filmen Franz om forfatteren Franz Kafkas liv.

Franz Kafka blev i 1883 og døde i 1924 af tuberkulose. I filmen følger vi Kafka fra barndommen til han dør. Filmen er så nogenlunde kronologisk og har et plot som er lidt man kan kalde løst og lidt fragmenteret fortalt. Det er udmærket.

Men jeg blev lidt skuffet over filmen alligevel. Dels har den nogen scener med som det virker lidt underligt at have med. For eksempel er der en scene hvor Kafka er på bordel. En unødvendig scene, synes jeg. Men det er trods alt en mindre ting.

Værre er det at filmen ikke rigtig undersøger hvor Kafkas fornemmelse for det absurde kommer fra. Man ser en traumatisk scene fra barndommen, hvor Kafka bliver låst ude på altanen. Men spørgsmålet om det er nok. Man får ikke ret megen viden om det også kunne stamme fra senere erfaringer i livet. Om det måske også kunne skyldes oplevelser i skole eller på arbejdet i forsikringsselskabet. Og man får ikke nok at vide om jødernes situation i Prag dengang Kafka levede.

Endvidere er det de Kafka tekster man har valgt at lægge vægt på i filmen.  Kafkas forfatterskab er som bekendt bl.a. præget af det absurde. I nogle tekster synes jeg at absurditeten ligesom er løsrevet fra virkeligheden.

Kafkas tekster er løsrevet fra konkrete steder, det bliver for eksempel ikke nævnt hvor Slottet foregår. Men i Slottet og Processen er det absurde dog koblet til et samfund. Det synes jeg gælder mindre for den tekst som man har lagt stor vægt på i filmen, nemlig I fangekolonien, hvor der optræder henrettelsesmaskine, som skriver dommen i den dømtes krop. Den er lagt ind i filmen som en scene. Her synes jeg at absurditeten er løsrevet fra virkeligheden.

Slottet bliver ikke nævnt i filmen, men der citeres dog fra Processen. At lave dette udvalg af tekster og lægge vægt på dem, har den konsekvens at man ret kraftigt nedtoner et samfundskritisk og magtkritisk perspektiv og læsning af Kafka. Man får ikke noget at vide om evt. politiske holdninger hos Kafka i filmen. Det er måske fair nok, da det ifølge google ikke er klart hvilke politiske holdninger Kafka havde. Men Kafka blev berømt efter anden verdenskrig, netop for romanerne Processen og Slottet der kan læses som kritik af magt og bureaukrati. Netop fordi absurditeten kunne knyttes til den samfundsmæssige virkelighed.

I filmen er der endvidere scener fra vores egen tid. Man ser hvordan folk guides rundt i Prag i Kafkas fodspor. Og man lægger vægt på hvor stor en forfatter han bliver betragtet som i dag. Uden at komme ind på hvorfor. Bl.a. vises en kæmpe buste af ham og vise hvor mange bøger der er skrevet om ham og hans forfatterskab. Igen, alt dette uden at nævne det magtkritiske perspektiv Kafkas forfatterskab kan læses i. Og at det bl.a. er derfor han er en vigtig forfatter.

Så selv om skuespillet er godt. Og filmen ellers er godt lavet. Og at historien om Kafkas liv er godt fortalt, synes jeg at det er en skuffende film, der lægger et forkert fokus på Kafkas biografi, forfatterskab og modtagelsen af forfatterskabet op til vor tid.

Instruktør: Agnieszka Holland

Medvirkende: Idan Weiss, Carol Schuler, Sebastian Schwarz m.fl.

Udgivelsesår 2025 (dansk præmiere 30 april 2026)

Lande: Tjekkiet, Polen, Tyskland, Frankrig, Tyrkiet

Anmeldelse af Stargate

 

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Husets Biograf her til aften den 12/4 – 2026 og se science fiction filmen Stargate. Filmen blev introduceret og der blev bl.a. oplyst at første udkast til manuskript af filmen var virkelig dårligt. Endvidere blev der oplyst, at man forsøgte at få Kurt Russel på rollelisten. Men han afslog, fordi manuskriptet var for dårligt. Man arbejdede så videre med manuskriptet, så det blev bedre. Og Kurt Russel accepterede at komme på rollelisten. Filmen blev en succes i biograferne, da den gav noget mere i overskud end den havde kostet at producere. Og filmen affødte TV serier bl.a Stargate Atlantis og Stargate Universe. Og der blev oplyst at den version, der blev vist var director´s cut. Og at director´s cut er c.a. 9 minutter længere end biografversionen.

Filmen starter godt med flere forskellige indledninger til historien, indtil vi møder   ægyptologen og lingvisten Daniels Jackson i filmens samtid (den blev udgivet i 1994) hvor han holder et foredrag. I foredraget siger han at pyramiderne i Giza er ældre end hidtil antaget. Og konsekvensen af den opfattelse, er at man ikke ved hvem der byggede dem. Publikum begynder at grine og en spørger sarkastisk om det så var marsmænd, der byggede pyramiderne. Og publikum forlader lokalet og Daniel Jackson står der alene. Men hvor en dør lukkes åbnes en anden siger man jo. Og det sker også i filmen. Daniel Jackson bliver spurgt om han kan tyde nogen hieroglyffer for militæret. Han siger ja. Og det viser sig, at det han skal tyde, er hieroglyffer der kan aktivere det stargate som har givet filmen navn. Da stjerneporten er aktiveret, vælger man at tage igennem porten og så vil jeg ikke sige så meget mere om handlingen. Ikke andet at den ægyptiske solgud Ra spiller en rolle og i bedste Erich von Däniken stil, så viser det sig at Ra er et alien. Så det sarkastiske publikum i starten af filmen viser sig at have mere ret end man regnede med. Og hvad der videre sker vil jeg ikke sige mere om. Det er udmærket at filmen starter selvironisk og lægger en uhøjtidelig tone på den måde. Resten af filmen er ikke selvironisk, som jeg ser det. Men den bevarer den lette tone, med at man ikke skal tage plottet for alvorligt. Og det er udmærket.

Filmen Stargate er instrueret Roland Emmerich, som bl.a. har instrueret Moon 44, som jeg har anmeldt her: Moon 44

Moon 44 havde et problem med manuskriptet, som jeg også skriver i anmeldelsen af Moon 44. Og det kan man også sige at Stargate har. Filmen har, som Aristoteles vist anbefalede (jeg har ikke læst hans poetik), en begyndelse, midte og en slutning. Det er også en almindelig måde at fortælle en historie på. Som sagt, synes jeg at filmen har en god begyndelse. Problemerne opstår i midten af fortællingen, hvor der mangler fremdrift i handlingen. Man ser lidt action, men ellers sker der ikke nok til at holde en (i hvert fald mig) interesseret i filmens handling.  Men da filmen når til slutningen, bliver den bedre. Der begynder at ske noget. Og slutningen afrunder historien på en tilfredsstillende måde. Filmens idé med at den ægyptiske solgud Ra er en alien er relativt fjollet, synes jeg. Og nogle af solgudens handlinger og motiver til at udføre disse handlinger, er lidt uforståelige. Her kunne manuskriptet også have været bedre.

Men filmen må have ramt et eller andet, da den blev den succes den blev. Og den får p.t. hele 7.0 i rating på IMDb. For meget efter min mening, men ganske sigende for filmens popularitet.

Ellers er skuespillet tilfredsstillende, som det skal være i en b film, der er indspillet med større budget end b film plejer at have. Specielt vil jeg fremhæve James Spader i rollen som Daniel Jackson, der virker en smule distræt. Og det rammer James Spader godt.  Men der var ikke nogen onelinere som jeg rigtig kunne huske, da filmen var slut.

Jeg tror at jeg vil give Stargate 7 på trashometret. Jeg tror jeg vil give den det samme som jeg gav Moon 44 på en almindelig kvalitetsskala, nemlig 4,5. Lige akkurat under gennemsnit og akkurat ikke bestået. Mest p.g.a. den knapt så vellykkede midte.

 

Instruktion: Roland Emmerich

Medvirkende: James Spader, Kurt Russel, Viveca Lindfors m.fl.

Udgivelsesår: 1994

Lande: Frankrig, USA

 

Anmeldelse af Orwell: 2 + 2 = 5

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i Vester Vov Vov her til aften 5/4 - 2026 og se dokumentarfilmen Orwell: 2 + 2 = 5. Filmen er hovedsageligt om Georg Orwells sidste år hvor han rejste til den skotske ø Jura. Og han skrev romanen 1984, der udkom i 1949. Orwell døde i 1950.

Men vi hører også noget om hans baggrund bl.a. hans i tid som udsendt i Burma for det britiske imperium. Filmen er opbygget på den måde at en skuespiller læser forskellige tekster af Orwell og vi ser eksempler på vores samtids magthavere bruger nogle af de samme magtgreb Orwell kritiserede i sin roman, 1984. Blandt andet udtalelser fra Trump og styret i Myanmar (Myanmar er det nye navn for landet der før hed Burma. Og hvor Orwell udsendt til). Og der klip fra forskellige filmatiseringer af 1984.

Orwell nåede at skrive to romaner efter 2. verdenskrigs afslutning, Animal Farm (dansk titel: Kammerat Napoleon) og 1984. Hvor Animal Farm er mere direkte om Sovjetunionen, er 1984 rettet mod totalitarisme generelt. Det står i artiklen på Lex.dk om George Orwell. Og den holdning er jeg enig i.

1984 er roman med en hensigt og Orwell har nogle vigtige pointer i sin roman. Og jeg synes han i romanen forenkler virkeligheden lidt for at fremhæve sine pointer. Det er fint nok, det fungerer i romanen. Af pladshensyn vil ikke komme ind på alle Orwells pointer i romanen.  Jeg nøjes med at fremhæve to pointer.

Jeg har også kritikpunkter af Orwell og hans roman, men dem vil jeg lade ligge til en anden god gang. Igen plads hensyn.

Den vigtigste pointe Orwell har i sin roman, er at der eksisterer en objektiv virkelighed. Partiet, der har magten i 1984, tvinger nemlig hovedpersonen Winston Smith til at acceptere at virkeligheden er underlagt partiet. 

Den enkle kendsgerning om at den objektive virkelighed findes, er der flere der prøver at vise er forkert. I Danmark i nyere tid var det bl.a. at finde i tidsskriftet Faklen den opfattelse at der ikke eksisterede en objektiv virkelighed.  I Faklen nummer 10 fra januar 1999 står at læse følgende (citeret fra Faklen.dk):  ” Intet Absolut, forstået som noget overindividuelt, entydigt objektivt, kan eksistere inden for en verden konstitueret af hvert enkelt menneskes varierende oplevelser, hvad enten et sådant hævdes som en absolut Guddommelighed, Virkelighed eller Sandhed – for verden selv er ikke absolut, men relativ til hvert enkelt menneske.”

Men ”opfattelsen” af at der ikke eksisterer en objektiv virkelighed er, som Orwell viser, en totalitær magt filosofi. Men i Faklen bliver det til at ”tolerance og menneskelighed er om ikke logisk, så en nærliggende konsekvens heraf”. Men det er en forkert opfattelse. Her er jeg enig med Orwell. Uden at skulle komme i en længere diskussion om dette emne, så er for eksempel økonomiske kriser objektive foreteelser som eksisterer uafhængigt af hvordan mennesker oplever verden. Og under økonomiske kriser er det større sandsynlighed at totalitære kræfter vinder frem. Det så man som bekendt i Tyskland i 1930´erne. 

Hvis man mener at man  ikke kan erkende totalitarismen objektivt, kan man ikke bekæmpe den. Derfor synes jeg at ”tolerance” ikke er en konsekvens af den opfattelse at der ikke findes en objektiv virkelighed. Tværtimod. For at kæmpe imod totalitære tendenser må man vide at verden eksisterer objektivt. 

En anden pointe som er i forlængelse af den førnævnte pointe, er at magten i 1984 opfinder begreber og slagord som er løgn: ”Uvidenhed er styrke”, ”Frihed er Slaveri” osv. som det hedder i 1984. Og det denne pointe i 1984 som Orwell: 2 + 2 = 5 lægger stor vægt på. Og i filmen er der en del eksempler på begreber som magten bruger i dag er forfalskede og løgnagtige.  

Der var enkelte begreber som blev nævnt, jeg ikke var enig i er et løgnagtigt magtbegreb. For eksempel begrebet inflation. Dette selv om der nok er spekulation i inflation, når den hærger.

Men ellers er det en film som ikke keder seeren. Det fungerer fint med at høre om Orwells tanker og se nye eksempler på hvordan magthavere i dag bruger et lignende ”nysprog” (som styret i romanen 1984 indfører, for at indskrænke tankevirksomhed). Det fungerer også godt at der klip fra forskellige filmatiseringer af 1984.

Så i alt en god film, men ikke uden mangler. F.eks. vil jeg her til sidst nævne et kritikpunkt. Jeg savner at filmen peger på kræfter, som kan kæmpe imod totalitære tendenser i samfundet. Her tænker jeg evt. på fagforeninger. Jeg synes ikke det er nok at afdække forskellige totalitære træk ved vores samtid. Men også at pege på kræfter der kan kæmpe imod. Det efterlader seeren lidt modløs, synes jeg. 

Instruktør: Raoul Peck

Medvirkende: Damian Lewis og flere virkelige personer via klip f.eks. Donald Trump og Colin Powell

Udgivelsesår: 2025 (dansk præmiere 2026)

Lande: USA, Frankrig

 

Anmeldelse af For Y'ur Height Only

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var til Bad Movie Club i Husets Biograf her til aften den 20/3 - 2026. 

Jeg så filmen For Y'ur Height Only. Filmen har  Weng Weng (ifølge IMDb.com hed han Ernesto de la Cruz). Filmen blev introduceret kort og der blev oplyst at Weng Wengs højde var 83 cm. 

Men ifølge IMDb.com var højden 84 cm. Det er måske værd at nævne p.g.a. Filmens titel. Enhver cm. tæller jo, når man er lav i højden.

Filmen er en James Bond parodi. Men flere af James Bond filmene nærmer sig parodier, synes jeg. Især dem med Roger Moore i rollen som James Bond. Men det lykkes relativt godt at parodiere James Bond.

Problemet er plottet, som jeg kommer ind på senere. 

For Y'ur Height Only handler om at Agent 00 (spillet af Weng Weng), der skal udskadeligøre et mystisk syndikat, som det hedder i filmen. I filmen får han forskellige smarte våben at bruge, som faktisk er en sjov parodi på  James Bond.

Filmen starter med at en videnskabsmand bliver kidnappet fordi lederen af syndikatet vil

have fat i oplysningerne om hvordan man laver et våben han og syndikatet kan bruge til at overtage verdensherredømmet. 

Men denne handling forsvinder og Agent 00 kæmper mod syndikatet for andre forbrydelser.

Der er således et meget tyndt plot i filmen. I stedet er filmen mest en film hvor den ene kampscene afløser den anden. Uden at der arbejdes med den historie, som man lagde op til i starten af filmen.

Her er James Bond filmene (dem jeg har set i hvert fald) bedre til at udfolde et plot. Men de har jo unægteligt et større budget at arbejde med.

Kampscenerne i filmen er ret dårligt lavede, men underholdende at se på. De redder filmen i nogen grad for det manglende plot. Dog er der forskellige sjove optrin i filmen der faktisk bruger Weng Wengs højde på en morsom måde. 

Filmen har dog en slutning, som jeg ikke vil røbe her. 

Det manglende plot gør at filmen føles for lang. Synes jeg. Dette selv om den kun varer 1 time og 28 minutter. 

Men ellers er skuespillet tilfredsstilende for den her type film. 

Weng Weng er ikke en ret talende mand i filmen. Men det er sådan set udmærket. Han løser sin opgave i kampscerne så de er underholdende og behøves ikke at sige så meget.

Skurkene er karikerede. Og det er også fint nok. Det største problem er det manglende plot. 

Jeg har set dårligere film end denne her. Nævnes kan Arnold Schwarzeneggers  debutfilm Hercules in New York.

Den mangler plot og andre ting i sådan en grad at jeg kunne ikke se dem færdig. Her er For Y'ur Height Only noget bedre.

På IMDb.com får For Y'ur Height Only 5,6 i rating. Og det synes jeg er for højt. 

På en almindelig kvalitetsskala vil jeg ikke give den mere end 3 ud af 10 stjerner i karakter.

På trashometret vil jeg give den 5 ud af 10.

Instruktion: Eddie Nicart

Medvirkende: Weng Weng, Yehlen Catral, Carmi Martin

Land: Filipinerne

Udgivelsesår:  1981

Anmeldelse af Parole Violators

 

Skrevet af Jóannes á Stykki

Jeg var i  Husets Biograf til Bad Movie Club her  til aften og se filmen Parole Violators.

Genremæssigt er Parole Violators en actionfilm, tilsat noget romantik. IMDb siger at den også er et drama, men det synes jeg slet ikke filmen er. Endvidere siger IMDb at den er en krimi, men der er ingen opklaring i filmen. Vores helte kommer meget nemt på sporet af skurkene. 

Handlingen i Parole Violators er kort den at vi følger en TV vært 

hvis kæreste er politibetjent. Kærestens datter bliver kidnappet og så 

hjælper Miles kæresten med få fat i datteren igen. Og mere vil jeg ikke sige om handlingen. 

Der er mange slåskampe, mindre med biler der kommer ild i. Selv om brændende

biler er med i filmen. Så det er helt fint. Skuespillet er mindre godt, særligt

kampscnerne er ret amatøragtige. Det er ret sjovt. Og det tæller op på trashometret. 

På bjerget går man meget højt op i personbeskrivelser på film og i litteratur. Men her leverer filmen ikke rigtig.

Dog synes jeg ikke personerne er rene papfigurer. Selv om f.eks. Skurkene er meget onde, så har de nogle karaktertræk, som gør at de er at skelne fra hinanden. Filmen foregiver ikke at være en film hvor personbekrivelser vægtes højt. Så jeg synes det er ok.

Og filmen er ikke rodet fortalt, effekterne er ikke så gode, men vurderet ud fra de små penge man har haft at arbejde, er de klart tilfredsstillende.

Så filmen  er ret underholdende. 

Man har på den måde fået ret meget ud af det lille budget 

man har haft at arbejde med som helhed. Dette inkluderer således filmens redigering. 

Det der tæller ned er at den er lidt for lang, selv om  den kun varer halvanden time. Den bliver en smule langtrukket til sidst. Den havde været bedre hvis den havde været 10 - 15 minutter kortere. En anden ting som manglede var nogle sjove onelinere. Dog lagde jeg mærke til onelineren: "Yeah, the food was cold, but everything else was hot." Den er også fremhævet på IMDb. 

Den får 4,9 i rating på IMDb, som er for højt. Der findes klart 

dårligere film end denne. Men på en almindelig almindelig

kvalitetsskala ville jeg give den 4. Altså under gennemsnit, 

da karakteren 5 gives til gennemsnitsfilm. Men på trashometret 

ville jeg give den 6,5. Måske 7. Så hvis man synes det er sjovt 

at se dårlige film kan denne anbefales.

Instruktion: Patrick G. Donahue

Medvirkende: Sean P. Donahue (krediteret som Sean Donahue), Pamela Bosley, Michael Kiel

Udgivelsesår: 1994

Land: USA